Det hele slutter i 1985 med sidste arbejdsdag i november:
Herunder gamle billeder:
Historien om Bager Bedholm i Vrensted, de tre søskende der i fællesskab drev bagerforretningen i en årrække og lavede en rigtig fantastisk god og flot kagekone og kagemand til fødselsdag
De 3 søskende Bedholm levede for bageriet.
De tre Bedholm-søskende fra Vrensted, har siden 1952 drevet bageri og bagerforretning i Vrensted. Fra i morgen (nov. 1985) er det slut. De to brødre og deres søster lukker og får pludselig masser af fritid. Men når stort set hele livet har været bageri, bliver det svært at få den til at gå, forudser de.
Peter og Lars ”Lassen” Bedholm samt deres søster Margrethe >>Søster Bedholm har helliget hele deres liv til bagererhvervet. Brødrene i bageriet, søster i udsalget. Det har været småt med fritid, og ferier har været et ukendt begreb den sidste halve snes år. Sammen overtog de forældrenes bagerforretning i 1952, men allerede før den tid arbejdede de i bagervirksomheden, som forældrene åbnede i 1911.
– Vi arbejdede med bageriet som vort eget i forvejen, så det betød ikke de store ændringer, da vi overtog det. Papirerne skiftede bare underskrift, siger Lars Bedholm, der er 70 år.
Ingen af de tre søskende ved nøjagtig, hvad de skal få tiden til at gå med, når det sidste brød har forladt ovnen. De har ikke haft tid til at have nogen hobby.
Flette fingre?
Jeg kunne tænke mig at sidde i lænestolen og flette fingre hele dagen, sigerLars Bedholm – vistnok i sjov. Broderen mener i hvert fald ikke, det kommer til at gå sådan.
Peter Bedholm, 74 år, siger: – Vi må prøve, om vi kan nyde tilværelsen og få tiden til at gå så godt som muligt. Blandt andet har vi et drivhus, der skal moderniseres lidt. Det er ikke med glæde, vi holder op, men vi har jo nået en vis alder, og bentøjet kan ikke mere.
Margrethe Bedholm, der er 64 år, må pænt følge »ledelsen, der har ønsket.at, trække sig tilbage.
– Når ikke baglandet er i orden, kan butikken heller ikke køre, men vi kommer alle tre til at savne det. Vi har jo tjent til føden ved dette og aldrig kedet os, siger hun.
Kunderne
Nogen, der med sikkerhed også vil savne Bedholm-bagerne, er kunderne – deriblandt kogekonen, som i 30-40 år har kigget ind i bageriet for at bestille brød eller kager til de store fester.
Alle kunderne beklager, at vi lukker, og jeg tror da også, de vil komme til at savne deres bager, siger Lars Bedholm.
I Vrensted findes foruden Bedholm-bageren et brødudsalg. Men for at finde et bageri skal Vrensted-borgerne nu til Ingstrup, Løkken eller Brønderslev.
Børglum, Vittrup, Stenum, Manna, der alle ligger i nærheden, har haft bagerforretninger, som er lukkede inden for den seneste tid. Nu er turen altså kommet til os, siger Peter Bedholm.
For indviklet og for dyrt
Årsagen til, at mange små forretninger dør, er ifølge Peter Bedholm, at det er alt for kompliceret og dyrt at være selvstændig.
– Vi har haft enkelte følere ude, men ingen købere har meldt sig. Der skal bekostes for meget på forretningen. Hvilken bager ville for eksempel bruge en rørovn som vores, hvor man skal fyre meget mere end i de moderne rørovne, siger Peter Bedholm.
Selv er de tre søskende trætte af de indviklede regler, som de må leve under. Det gælder for eksempel momsregnskabet, som de må have en revisor til at lave. Og det gælder tilsyn og kontrol i bageriet.
– Tiden er en anden, end da bageren blot gav rugbrødet et stempel med navn og bynavn på, siger Lars Bedholm.
De tre søskende bor sammen, arbejder sammen og deler deres fritid sammen. De er beskedne mennesker og ønsker ikke postyr omkring lukningen.
Det vidner Peter Bedholms slutbemærkning til journalisten om: – Du må love mig ikke at overdrive. Det ser ikke godt ud.
Tirsdag den 9. Nov. 1985, Så er det sket. Vrenstedboerne er blevet brødløse. Sådan føler de, efter at brødrene Bedholm og deres søster forleden slukkede under det gamle bageris ovn og lukkede butiksdøren.
En epoke er forbi – en velanskreven gammel forretning, hvorfra der, så langt tilbage nogen kan huske er bølget en liflig duft af friskbagt brød ud over byen, er lukket. Vrenstedboerne kan stadig få brød, men fra et udsalg. Brødrene Bedholm og deres søster er gået på pension.
Vi nåede at hilse på brødrene ligefør der blev slukket for ovnen. De var i færd med at bage forretningens sidste brød. Lars (Lassen) manøvrerede behændigt de opslåede brød ind i ovnen, og hjalp så broderen med at dekorere den sidste af utallige kagemænd, som de har leveret i deres mange år som bagermestre.
I butikken stod Margrethe, der aldrig er blevet kaldt andet end søster, og ekspederede tre stk. wienerbrød og et halvt sigtebrød til en ældre dame, og bagved stod tre skolebørn, der krammede nogle håndører bestemt til dagens udskejelse i skolens frikvarter: tre lakridsbjørne.
Da konditoriet var samlingssted
Der er miljø over de gamle bageri bygninger – for der er flere. Der er forbygningen med bagerforretningen. Bagbygningen med det store bageri og en fløj, hvor der for år tilbage var konditori. Her samledes folk fra sognet, når der var fest, eller flor at drikke begravelseskaffe, efter at en fra sognet var stedt til hvile på kirkegården, der ligger lige overfor bageriet. Her samlede også landboungdommen efter endt arbejdsdag, for at få en pot billard eller for at sludre over en kop kaffe og en ”lille gul”- betegnelsen for en citronvand.
-Det er mange år siden sådanne sammenkomster fandt sted, men det var gode tider, understreger Lassen og Peter, mens de passer deres arbejde med kagemanden, der nu har fået lakridsøjne.
De er ikke meget for at åbne sig. Beskedenhed har altid været særkendende for dem, og det med en masse skriverier« er ikke lige dem. >>Vi har jo bare passet vores arbejde«.
Bedholmerne startede i 1911
>>Passet deres arbejde«. Ja det tør siges, medgiver vrenstedboerne, der ligesom ikke kan indstille sig på, at Bedholmerne virkelig har lukket. For her har de fleste i sognet haft deres gang fra barnsben af. De ældste i sognet kan endda huske tilbage til 1911, hvor Bedholmernes forældre overtog bageriet, der blev oprettet i 1905. Siden har der været åbent hver dag året rundt.
Lassen, Peter og Søster arbejdede med fra barnsben af. Brødrene blev udlært indenfor faget, og prøvede da også at arbejde udensogns. Men det måtte ske på skift. For ældrene kunne ikke samtidig undvære begge drengene i bageriet. Så først tog Peter og derefter Lassen hjemmefra. Det var i trediverne. Men efter sidespringet mødtes de igen derhjemme
Sådan set har de hele tiden følt de var med i forretningen, men papir på det, fik de først i 1952 – uden at det medførte nogen ændring. Man bagte brød – og solgte det. Sådan havde det hele tiden været, og sådan skulle det vedblive.
En anden ting, der heller aldrig er blevet ændret er, at hos Bedholmerne bager og sælger man kun førsteklasses brød. Der stod kvalitet på alt som udgik fra bageriet. Det er heller ikke af mangel på omsætning eller håndører til »det daglige brød« de tre søskende har lukket. Der var til det sidste livlig handel i butikken, og fra bageriet blev der bagt som forhen – også den sidste leverance til filialen i Stenum.
»Bentøjet – og lort og skidt
-Næh, siger Peter og Lars, Det er alderen, det er galt med. Vi er hhv. 74 og 70 år og selv om søster er yngre, så må vi to brødre erkende, at vi ikke kan blive ved at holde til arbejdet. Det er skidt med bentøjet. Det hårde flisebelagte bagerigulv har slidt på leddene.
Lars, der er ifærd med at montere chokoladeknapper på kagermanden, kikker ligesom lidt undskyldende op, og siger så:
– Ja, men at vi slukker ovnen skyldes nu også alt det lort og skidt, der følger med. Kontrol, regnskab, moms og! alskens papirarbejde er en enorm belastning for os håndværkere. Vi er vant til at begynde kl. fire morgen, arbejde løs og i bedste fald slutte sidst på eftermiddagen, og så skal pokker stå i at skulle igang med alskens nymodens momserier og lignende. Der skal spilleme også revisor til for at drive en bagerforretning nu om dage.
Jeg kan godt forstå, medgiver Peter, at bagerne rundt i de små og også større byer giver op overfor alt det nymodens. Kendsgerningen er da også at der lukkes to bagerier om dagen. Nå det kan nu også skyldes supermarkederne og deres plasticomsvøbte ”friske” bager brød. Det har nu ikke spescielt generet os. Vore kunder har været trofaste, det skal nu siges, understreger Peter der får et bejaende nik fra Lassen.
Begge finder de det mærkeligt, at der kun har været sporadiske henvendelser om at overtage det fuldt intakte bageri, men på den anden side set, så vil de tre søskende ikke flytte. „Næh det her er vores hjem, og i Vrensted og hos beboerne her og i sognet føler vi os hjemme – og her bliver vi..
Enes har de tre altid kunnet. Brødrene passede deres i bageriet og søster sit i forretningen – og fortjenesten har de delt ”som brødre”.
Nu er der tomt derhenne om hjørnet overfor kirken. Ingen duft af friskbagt brød får næseborene til at vibrere hos forbipasserende og de besøgende på kirkegården. Brødrene og deres søster har slået det sidste brød op.
Hvem mom fik leveret den sidste kagemand? Den var flot, efter at brødrene omhyggeligt og med bølgende fagkundskab havde dekoret den med en pragtfuld hår pragt af flødeskum – selvfølgelig fremstillet af piskefløde. For Brødrene Bedholm og deres søster har altid stået for kvalitet og gjorde det til den sidste kagemand.
Søster en af de sidste gange i butikken inden de lukker forretning og bageri i Vrensted.
Peter og Lassen i bageriet
og i farver disse flotte kagemand og kagekone som smagte så godt og var verdensberømt i Vrensted og omegn
Orla Jensen, Fælleden, Vrensted fortæller:
I Vrensted var der også en bager, eller rettere 2 og deres søster, som passede butikken. De havde en landtur en gang om ugen, hvor Peter kørte ud på landet med en gul lukket vogn forspændt en hest. På bukken ved siden af Peter sad deres hund – en sort puddel. Peter kom til mine forældre, sikkert de sidste på ruten, de købte som regel brød fra dagen før, da det var til halv pris! Peter var meget snakkesalig og det hændte, at han snakkede så længe at hesten gik hjem!
Det var trods alt en strækning på ca. en km.! “Nå”, sagde Peter:” nu skal jeg nok hjem”
Lassen med en flot kagekone og kagemand
Til fødselsdag med Karsten Madsen (ved koppen) i Den gamle Byskole genbo til Bager Bedholmed med de nærmeste nabobørn.
Den røde bygning med kvist er Bedholms ejendom med beboelse, konditori, forretning, bagerts til venstre bageri og overfor mødelokaler og vognport, bagerst har der været hestestald og svin. Yderst til venstre Landbos have med drivhus og huset til højre har været beboet af Kristian Nielsen. Overfor Bedholms ligger Vrensted Byskole
Forældrene og De tre søskende Peter, Lassen (Lars) og Søster (Mariane) som drev bageriet i Vrensted efter deres forældre og en bror ligger alle begravet på Vrensted Kirkegård.