Marts 1994
Arne Holst Larsen, sognepræst i Vrensted underviser sit første hold konfirmander
Arne Holst-Larsen tiltrådte som sognepræst ved Vrensted og Thise kirker for et halvt år siden. Embedet er hans første, og dermed er det hold unge, han forbereder til konfirmation i øjeblikket, også hans første.
Vi har talt med Arne Holst-Larsen om ”kristendom, tro og konfirmation”
Det er et atypisk lille hold, der undervises i Vrensted Præstegård i øjeblikket, kun 17 børn, 11 fra Vrensted og 6 fra Thise. Normalt er der omkring det dobbelte, men de få har nu ikke noget med svigtende tilslutning til konfirmationen.
Heroppe konfirmeres stort set alle børn, oplyser Arne Holst-Larsen, der i øvrigt ikke interesserer sig for “de andre” motiver for at blive konfirmeret – som f.eks. tradition, gruppepres, gaver, penge, blå mandag m.fl.
-Jeg betragter det som en gave, at så mange forældre sender deres barn til konfirmation. Og børnene behøver ikke nogen forberedelse, inden jeg starter konfirmationsundervisningen. Bare de møder op med deres skepsis og tvivl overfor de to store gåder i tilværelsen, nemlig kærligheden og døden, er vi på vej. De to ting giver rigeligt stof til undervisningen, siger han.
Og der har vi jo en lang tradition i vores kultur, der har gennemtænkt de problemer. Det viser, at man ikke er alene om spørgsmålene.
Og netop på grund af de store og alvorlige spørgsmål, mener Arne Holst-Larsen at 7. klasse er det rigtige tidspunkt at få fat i børnene på
-Omkring det tidspunkt begynder børnene at tænke og tingene og de lader sig ikke mærke med noget, smiler han og mener den begyndende pubertet, med alle dens hæmninger, hvor det for enhver pris drejer sig om at holde masken.
Derfor bruger jeg også humoren meget i undervisningen. Ikke det Mir-klaskende vid, men mere en humor, der er baseret på at vi deler vores tvivl og gebrækkeligheder med alle de andre. Humor er en måde at reagere på, når vi finder ud af at verden ikke er, som den burde være. Og det er i or den. Al anden form end kedsommelighed er tilladt i undervisningen, slår Arne Holst-Larsen helt fast.
Noget står helt fast i tilværelsen
Konfirmandundervisning er dåbsundervisning en gennemtænkning af, at noget står helt last i tilværelsen, nemlig Guds kærlighed. Og den kærlighed bekræftes af konfirmandens Ja til selve konfirmationen, hvor barnet med Arne Holst-Larsens ord bliver fuldbåren gudstjenestedeltager”
Dåben kan ikke stå alene, den skal forstås. Nemlig sådan at der ved dåben er et stort ja fra Gud over barnet, at barnet blev accepteret for det det nu engang er. Ligesom barnet altid accepteres af forældrene, sådan accepteres vi også af Gud. Denne accept får barnet ved konfirmationen, hvor barnet så også kommer med sit lille, ja.
Konfirmation består dybest set i at gennemtænke dette at være døbt frem for ikke at være døbt. Det er vores livsgrundlag, vi diskuterer i konfirmationsforberedelsen, slutter Arne Holst-Larsen
Ingen udenadslære
Som tidligere nævnt kræver Arne Holst-Larsen ingen udenadslære af sine konfirmander
Kun fadervor og trosbekendelsen skal de kunne for at blive konfirmeret.
Men det går nu også let. Alle kunne fadervor og har også lært trosbekendelsen undervejs. Tidligere tiders salmevers, der skulle terpes ind udenadslære, som overstået er at Børnene skal være fortrolige med vores salmetradition. Her har vores forfædre fortolket mange af de ting, vi beskæftiger os med i dag Så vi synger og snakker om versene, ligesom vi læser søndagens evangelium og snakker om indholdet, siger Arne Holst-Larsen. En god snak med børnene er noget af det, der lægges mest vægt på i Vrensted Præstegård når konfirmationsforberedelsen finder sted hver onsdag formiddag.
Den ugentlige time med konfirmanderne er en kilde til glæde og friskhed for mig. Og det er dejligt, slutter Arne Holst Larsen
Trosbekendelsen
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde, op faren til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse kødets opstandelse og det evige liv.
