I ca. 1930 bliver Anders Thomsen, Vrensted omtalt som en hædersmand af forfatteren Jens Thise. Han var desuden krigsveteran fra Treårskrigen fra 1848 til 1850 om retten til Slesvig.
Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.
De tysksindede, nationalliberale slesvig-holstenere krævede Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat. Den danske, nationalliberale ejderpolitik sigtede mod en adskillelse af hertugdømmerne, det vil sige at Slesvig som dansk skulle integreres mere eller mindre i Kongeriget Danmark, mens Danmark ville give afkald på det rent tyske Holsten (og Lauenburg).
Den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regering. Samtidig var den en af 1800-tallets første nationalitetskrige. De storpolitiske interesser og Preussens indblanding gjorde krigen til et internationalt spørgsmål.
Anders Thomsen,
Vrensted.
Kilde: Gammel avisartikel fra. ca. 1930
Det er Jens Thises meget interessante beretning om veteranerne fra vore to sidste Krige, som faar mig til at omtale den Mand, hvis Navn staar over disse Linier, med et par hædrende Ord, fordi Anders Thomsen Vrensted fortjener saavel som nogen at blive nævnt blandt de mange tapre Mænd, der i en hedengangen Tid var med til at kæmpe for vort kære Fædreland, da det var i Fare.
Hans oprindelige Herkomst er omgivet med en vis Mystik. I sidste Halvdel af 18. Aarhundrede opholdt sig paa Børglum Kloster en norsk Dame, der her gjorde Tjeneste som Husjomfru. Hun blev gode venner med Forvalteren paa Gaarden, og Forholdet mellem disse to afstedkom, at Husjomfruen uden for Ægteskab fødte et Drengebarn, der kort Tid efter fødselen blev udsat som Hittebarn, samtidigt med, at Barnemoderen, der var af fin Familie, rejste hjem til Norge. Saaledes lyder i hvert fald Traditionen.
Barnet kom imidlertid paa Faderens Foranstaltning i gode Menneskers Hænder og fik Navnet Thomas Andersen.
Han blev senere i mange Aar Kusk paa Klosteret og kom derfor hele Livet igennem til at gaa under Navnet Thomas Kusk.
Han ægtede Maren Andersdatter fra Vestergaard i Børglum, der havde været Skummepige paa Klosteret i 20 Aar, cg nogle Aar efter deres Bryllup fik de af Godsejeren en Gaard i Vrensted i Fæste paa gode Vilkaar, fordi de begge havde været ualmindelig godt lidt af deres Herskab.
Deres Søn var Anders Thomsen Vrensted, som vistnok var født 7. September 1818.
Han gjorde hele Treaarskrigen med som Underjæger og skal i de forskellige Træfninger, han deltog i have lagt stor Tapperhed for Dagen.
Navnlig skal dette have været Tilfældet i Slaget ved Isted, hvor han blev temmelig haardt saaret i begge Laar under Deltagelse i en udsat Patrouilletjeneste. Han gennemgik nogle strenge Dage paa Lazarettet, hvor han umiddelbart efter Indlæggelsen blev benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
I Aaret 1853 tildeltes han 58 Rigsdaler i Invalideforsørgelse, et Beløb, der tre Aar efter forandredes til 56 Rigsdaler.
Anders Thomsen var i sine bedste Aar en høj, smuk Mand. Han var af Naturen faamælt, men kom Krigen paa Tale, kan det nok være, at han kunde fortælle om denne for vort Fædreland saa bevægede Tid, der for de gamle Veteraner rummede et Utal af stolte og alvorlige Minder.
Anders Thomsen var første Gang gift med Ane Johanne Christensdatter, Datter af Fæstegaard Chresten Christensen, Linderup i Tolstrup Sogn, død 1866, 2. Gang med Kirsten Christensdatter, Datter af Smeden i Linderup. Der var 7 Børn i første og 3 i andet Ægteskab, af hvilke endnu nogle er i Live. I Aaret 1854 overtog han sin første Hustrus Hjem mod en ret anselig Aftægt, og her havde han sit Hjem i en Aarrække, indtil Alderdomssvagheder meldte sig. Sine sidste Aar tilbragte han hos en Datter, gift med Gaardejer Thomas Christensen, Guldager Hede, Vrejlev Sogn; her døde han i 1899 og ligger begravet paa Vraa Kirkegaard.
Anders Thomsen betegnes som en Hædersmand i alle Henseender, en Mand, som Folk havde Tillid til, og paa hvis Ord man altid kunde stole. Han var i en Aarrække Medlem af det stedlige Sogneraad og Skolekommission og var tildelt forskellige andre Tillidshverv, var bl. a. Ligsynsmand.