I marts 1952 flyttede vi fra “Haugesgaard” i Rakkeby til “Klarup” i Sønder Harritslev.
Jeg havde fyldt 6 år halvanden måned før.
Inden flytningen havde vi allerede knyttet kammeratskabsbånd med jævnaldrende i Rakkeby, som blev vedligeholdt gennem besøg.
Omkring fire år efter flytningen fik vi besøg af Ketty fra Rakkeby.
Normalt legede vi drenge fra området omkring sandgraven i Harritslev ikke med piger.
Men Ketty viste interesse for at lege med os drenge, som på besøgsdagen legede oppe på høloftet, som vi kaldte ranet/ råjjen.
Måske ikke helt planlagt udviklede legen sig til en slags “doktorleg”:
Ketty lå tilsyneladende og sov udstrakt i høet som en “Maja”.
Det viste sig at være rævesøvn.
Vi var vel fire-fem drenge og så Ketty.
Stadig ikke helt planlagt udviklede legen sig til en slags strip-tease – til sidst kunne vi – i al uskyldighed – se den ene halvdel af Kettys legeme, nøjagtigt som Vorherre har skabt hende.
Ketty “sov” stadig.
Vi prøvede at vække hende ved at kilde hende på forskellige steder med strå af hø.
Legen trak ud, og vi søgte efter “livstegn” ved at bøje os ind over hendes legeme – i al uskyldighed.
Pludselig rejste der sig en dygtig stråle, som træfsikkert ramte os drenge i ansigtet!
Vi måtte skyndsomst tørre os med totter af hø for ikke at blive helt til grin.
Jeg husker, at i hvert fald Ketty grinede meget.
Vi drenge kunne først grine nogen tid efter.
Ketty havde trukket det længste strå!
Det må jeg indrømme.
Jeg beklager, at jeg ikke kan vise et billede, men jeg tror, at læseren godt kan se det hele ret tydeligt for sit indre blik.
Hvis læseren endelig vil se et billede, kan jeg henvise til “Den nøgne Maja” og “Den påklædte Maja”, begge billeder malet af den spanske maler Francisco Goya (1746-1828).
De to malerier kan ses side om side på Museo del Prado i Madrid.
Billederne kan også ses på internettet.
Billederne med fornemt interiør med store puder er lidt mere raffinerede end det, jeg har beskrevet i min enkle, men sandfærdige barndomserindring fra ranet/råjjen i “Klarup” i Sønder Harritslev.
Det var første gang, jeg så et springvand, endda en naturlig springkilde, som man ellers skal helt til Rold skov for at finde.
PS: Læseren husker sikkert springvandet på Springvandspladsen i Hjørring: En dreng, der holder omkring en søløve, fra hvis gab der rejser sig en fontæne.
Dette springvand blev for år tilbage flyttet hen på Akseltorv, hvor det nu står foran det gamle rådhus.
Her så billederne som er omtalt
Den nøgne Maja” og “Den påklædte Maja”, begge billeder malet af den spanske maler Francisco Goya (1746-1828).