Historien om Pap Henry
HENRY BENT NIELSEN, alias “Pap Henry”.
En hyldest til Pap Henry.
For mig vil Pap Henry altid være en særlig del af Brønderslevs historie. Jeg glemmer aldrig synet af ham, når han han kom gående lidt foroverbøjet med sin cykel med flade dæk og som barn var jeg selvfølgelig lidt bange for ham -men efterhånden som jeg faldt i snak med ham, fandt jeg ud af at han faktisk havde hovedet godt skruet på og at han var et venligt og imødekommende menneske.
Jeg husker en af mine samtaler med ham, hvor jeg spurgte ham hvad han mon gik og drømte om, hvis han kunne gøre præcis som han ville og efter et øjebliks eftertænksomhed, svarede han, at det var at lave sit hus om til et fristed for hvor alle var velkomne, høj som lav og at man kunne få saft og kage for en femmer
En meget beskeden drøm, må man sige.
Jeg er ikke i tvivl om at han ville sin by og sine medmennesker det bedste og gjorde en stor forskel i bybilledet med hans arbejde og tilstedeværelse. Nu får han en særlig plads på mit papir såvel som i hjertet
Hvil i fred Henry
Sign. Aas Mathiesen
Her Henry komme slæbende med sin cykel lastet med pap
Alt tyder på, at “pap-Henry” var en venlig mand, som gjorde stor nytte og skabte glæde hos mange af Brønderslevs borgere.
Af de mange beskeder på FB i forbindelse med Henrys død, så fortæller de, at han var kendt af rigtig mange og at han var en fast del af Brønderslevs bybillede.
“Pap Henry” havde fundet noget, – et arbejde han kunne lide og fandt nyttigt – således at han kunne klare dagen og vejen, nemlig ”at indsamle brugt pap”, som han solgte til genbrugs virksomheder.
Tit så man Henry i Bybilledet komme trækkende med en overbelæsset cykel, dækket til med pap og “papkasser”.
En god ven af Henry og familien har været behjælpelig med oplysninger og har godkendt denne historie om Pap-Henry, en historie om en person som har gjort meget for sin by, trods de bump han har fået gennem sit liv:
Henry Nielsen kendt som Pap-Henry, han var en kendt mand i Brønderslev. Han havde gennem mange år været en fast del af gadebilledet i midtbyen. Men nu er han ikke mere.
Han var vel det man kalder en original og anderledes end de fleste. Folk lagde mærke til ham – blandt andet på grund af det tøj han gik i.
Henry har gennem mange år indsamlede pap til genbrug i Brønderslev. Og mens han gjorde det, var der også plads til at hilse på folk og dem som henvendte sig til ham.
Pap-Henry. Han blev 82 år.
Han blev indlagt på sygehuset i Hjørring den 24.12.2022 – juleaften sent og han sov stille ind om morgenen første juledag. Et for ham sikkert godt liv, var ikke mere. Han havde i flere år døjet med nyresvigt og forskellige andre ting.
Da det rygtedes at Pap-Henry var død, begyndte der på Brønderslev FaceBook siderne at komme forskellige hilsner. Der kommer en lind strøm som:
”Ære være dit minde, Henry”
”Tak for dit arbejde for Byen”
”Du var et godt menneske”
”God rejse”
o.s.v.
Der blev fortalt små hændelser som folk havde oplevet i forbindelse med Pap-Henry, når han samlede pap ind eller kom trækkende med sin ofte overlæssede cykel.
Flere fortæller også, at de havde været lidt bange for ham, da de var små. Han var jo anderleder i tøjet, nok ikke lige hvad man var vant til at se for et barn, han kunne godt ligne en farende svend eller en hjemløs, når han gik rundt i sit lasede tøj og slæbte rundt på sin cykel, der ofte var læsset med store bunker af sammenpresset pap. Men når man så kom til at snakke med ham, fandt man jo ud af, at han var meget rar. Han gjorde ikke nogen fortræd.
Poul Erik Andreasen formand i Brønderslev Lokalhistoriske Arkiv er nok den, der har været tættest på Pap-Henry.
Han fortæller: ”Henry blev født i Østergade 24. Vi voksede op i samme gade – kun tre huse fra hinanden. Han var en dejlig dreng at være sammen med – så vi har haft mange gode stunder sammen.
Pap-Henry var en flittig dreng – og allerede fra en meget ung alder havde han job en række forskellige steder. Han kørte blandt andet brød for en bager, han var bydreng for en købmand – og senere kom han også i lære som gørtler hos “Jensen og Bregnhøj”.
– Han havde altid noget at rykke i. Og derfor havde han også råd til at købe en knallert kontant, da han var 16 år. Det var der ikke mange unge, der kunne dengang – men det kunne Henry.
Han har altid sat en ære i at passe det, som han har haft med at gøre. Han var for eksempel meget punktlig og meget afholdt, da han var i lære som gørtler. Hans arbejde var altid i orden”.
Pap-Henry har aldrig været, som folk er flest. Og nogle gange blev det udnyttet af omgivelserne.
Poul Erik Andreasen fortæller også, at da Pap-Henry efter sin tid som gørtler skulle aftjene værnepligt hos flyvevåbnet, skulle han en weekend komme hjem til Brønderslev og være sammen med Poul Erik Andreasen – men Pap-Henry dukkede aldrig op.
Da jeg så senere spurgte, hvorfor han ikke var kommet hjem, så fortalte Henry, at han havde fået mulighed for at tjene en 50’er ved at arbejde. Soldaterkammeraterne havde betalt ham for at pudse på en jetjager hele weekenden. Og de havde sagt til ham, at jo blankere jetjageren blev, jo hurtigere kunne den flyve, fortæller Poul Erik Andreasen og tilføjer:
Det var synd, når der var folk, der behandlede ham sådan”.
Alligevel så det på det her tidspunkt ud til, at Pap-Henry kunne have fået et liv som så mange andre. Men senere i soldatertiden tog hans liv en drejning – og det skete en dag lidt udenfor Brønderslev.
For at undgå sammenstød med en anden bilist kørte Pap-Henry sin bil i grøften. Og da politiet efterfølgende blev tilkaldt, viste det sig, at han havde været påvirket af alkohol.
– Han plejede ellers aldrig at drikke alkohol, hvis han skulle køre, forklarer barndomsvennen Poul Erik Andreasen.
Politiet tog pladerne på bilen – og Pap-Henry mistede sit kørekort på grund af spirituskørslen. Det var flovt og nærmest ubærligt for Pap-Henry, der var baptist.
Der er ikke mange der har kendt til denne historie, som indtil nu kun været kendt af de nærmeste – og det tog hård på Henry.
Det slog ham helt ud. Hvis han ikke havde mistet kørekortet på den måde, så tror jeg faktisk ikke, at det var gået så tragisk, som det gik.
Men det slog simpelthen klik for ham – og væltede vel på en eller anden måde læsset, mener Poul Erik Andreasen.
Pap-Henry havde efterfølgende flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Og Poul Erik Andreasen havde opfattelsen af, at barndomsvennen ikke altid blev behandlet godt, mens han var indlagt.
Han ændrede karakter efter indlæggelserne. Han fik førtidspension, men han havde heller ikke længere lyst til at få et normalt arbejde.
Selv med den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet så var der stadigvæk brug for Pap-Henry. Han supplerede sin offentlige forsørgelse ved at tjene lidt penge på at samle pap, jern og andre materialer, som der kunne genanvendes. Og han satte en stor ære i at gøre sit arbejde ordentligt.
Det betød, at han blev sådan en person, der gik og ryddede op alle steder.
Fra Brønderslev Kommune blev der også lagt mærke til hans indsats for byen. Han fik en anerkendelse for sin indsats. Det var i 2001, da den daværende borgmester Lene Hansen indbød ham til frokost på Rådhuset og gav Pap-Henry en dåse tobak og en ny pibe, som påskønnelse for sin indsats for byen, med at indsamle brugte pizzabakker i byens gader.
Ved den lejlighed fastslog Pap-Henry dog, at pizzabakkerne bestemt ikke var nogen guldgrube for ham.
Men Pap-Henry har udtalte: ”jeg synes, at jeg har en forpligtelse til at holde byen ren”.
Det var vigtigt for ham, at holde byen ren, men han havde ikke samme opfattelse af ligesom at holde sig selv så ren og ordentlig, hans tøj var hullet og beskidt – og i hans hjem så det ikke meget bedre ud.
Han tiltrak sig en del opmærksomhed, fordi mange mennesker havde ondt af ham. Men han levede livet, som han selv ville, fortæller barndomsvennen Poul Erik Andreasen.
Det betød blandt andet, at en knallert var opstaldet i dagligstuen.
Han var meget glad for at køre på knallert, og specielt var han glad for mærket Zundapp. Knallerterne var samtidig også hans ømme punkt, og på et tidspunkt fik han stjålet en knallert. Så i lang tid havde han en knallert stående i sin stue – for at passe på den.
Selv om Pap-Henry som regel var sød og venlig, så kunne han også reagere kontant i andre tilfælde.
En gang var der én, der kom med noget tøj til ham – men han blev overfuset af Henry, for han skulle sandelig ikke tro, at han ikke havde råd til tøj, husker Poul Erik Andreasen.
Men andre gange så kunne han også godt finde ud af bare at sige tak, hvis folk ville give ham tøj. Derefter gik han tit hjem og smed tøjet i skraldespanden, for han var tilfreds med det tøj, han havde i forvejen.
Og på den måde valgte Pap-Henry det liv, som han helst ville have. Sådan er i hvert fald opfattelsen hos de nærmeste.
Familien har blot måttet acceptere, at det var det liv, som Henry ville have. Det skulle man ikke lave om på. Han havde sin egen vilje og sin egen måde at gøre tingene på – og det synes jeg jo bare, at man måtte respektere, fortæller broderen Jens Grønbech.
1994 – Henry i køkkenet på Hotel Phønix
2001 – sammen med borgmester Lene Hansen hvor han har fået en belønning
for sin indsats for renholdelse af Brønderslev by. Belønning var smørrebrød
med borgmesteren samt tobak og en ny pibe.
Familien ønsker i forbindelse Henry`s død, at sende en tak til den kommunale hjemmepleje. Familien oplevede, at de ansatte var gode til både at hjælpe og at snakke med Pap-Henry i hans sidste år..