UDE I NØDSET (i Vendsyssel udtalt som Nøest = kohuset)
Forfatter: Poul Sørensen – pastor emeritus – Værløse
Et “nøds” er forbundet med mange barndomsminder.
Som barn i Sønder Harritslev kunne det være mig, der i sommerhalvåret hentede køerne hjem på stald fra marken, hvor de græssede.
Hvis de ikke allerede stod og ventede ved leddet, kaldte jeg dem til mig med kalderåbet “håp, håp, håp”!
Køerne gik som regel af sig selv op i deres vante båse i “nødset”, hvor de blev bundet to og to i hver bås.
Efter 2027 vil det ikke længere være tilladt at binde køer i en bås.
Det er forlængst forbi med at måtte binde en hest i en hestestald. Nu skal en hest have sin egen bekvemme boks, hvor den kan gå omkring og lægge sig til hvile.
I min barndoms “nøds” var der som regel også en so med pattegrise og ved siden af en sti med svin til opfedning.
Nogle gange kunne der også være varmekrævende daggamle kyllinger i en ledig sti i nødset.
Ordet nøds er trukket sammen af “nødhus”.
I ældre dansk sprog brugte man ordet “nød” om kvæg.
På svensk er dette ord stadig i levende brug – nötkjött er den svenske betegnelse for oksekød.
På norsk bruges for nøds ordet “fjøs”, som er en sammentrukket form af fæhus.
Der var en helt unik stemning i min barndoms nøds med grise, der rodede og puslede i halmen til den ene side og køer, der med dybe brummelyde lå og tyggede drøv til den anden side.
Besøger man et rekonstrueret jernalderhus, kan man drømme sig tilbage til en tid, hvor mennesker og dyr boede under samme tag.
Det var i bondestenalderen – for 6000 år siden – at mennesket tæmmede uroksen, så der blev lettere adgang til mælk og kød.