Små Historier billeder og artikler – VRENSTED-HISTORIER.DK

januar 2002

Kniplet alterdug i Vrensted Kirke

I mere end et halvt år, omkring 220 timer, tog det Ingeborg Sørensen fra Kræmmergaard i Vrensted at fremstille den fine alterdug, som nu smykker altret i den gamle kirke i Vrensted. Ingeborg Sørensen, hvis mand, Poul Sørensen, var formand for menighedsrådet i fem år, fik en forespørgsel fra et par damer i menighedsrådet om, hvorvidt hun kunne tænke sig at fremstille en dug til altret. Ved nærmere eftertanke fik hun lyst til at prøve sin gamle hobby, kniplingskunsten, og tog et kursus for at gen- opfriske den form for håndarbejde. Så i stedet for at brodere, slog Ingeborg knippelbrættet op og fik garnet skyllet i varmt vand. Det er noget der gøres, for at arbejdet ikke senere skal krybe i vask. Garnet blev så rullet op, og de 98 pinde med 12 meter på hver pind var klar til at blive taget i brug.

Ingeborg og Poul Sørensen har nu afhændet Kræmmergården og er flyttet til Brønderslev. Men de føler stadig de hører til Vrensted Kirke og kommer der så ofte det er muligt. Ingeborg har med sin gave efterladt et varigt minde i den kirke, hvor hun selv blev konfirmeret og gift.

Ingeborg Sørensen og menighedsrådsmedlem Jytte Mogensen ved alterdugen.

Det forgik på det gamle alderdomshjem – pensionisthygge

Pensionistforeningen:

År 1995 Fhv. borgmester P. N. Jensen talte for Vrensteds pensionister.

Thomas Olsen, Løkken, og hans bog ”Sagfører Sigerslet”, fik en hård medfart, da der torsdag var foredrag om den legendariske sagfører Anders Olsen i Vrensted forsamlingshus.

Godt 40 mennesker dukkede op til Vrensted Pensionistforenings foredrag med forhenværende borgmester P. N. Jensen, Brønderslev, der fortalte spændende og inspireret om sagfører Anders Olsen alias-Kongen af Hammer Bakker, der stammede fra Vrensted.

Selv om Hammer Bakker stod Anders Olsens hjerte nærmest, satte han også sit præg på Vrensted sogn, mente P. N. Jensen, der kendte sagføreren fra sin barndom, og kunne berette om mange muntre episoder.

P.N. Jensen tog afstand fra Thomas Olsens bog om Sagfører Sigerslet- som sagfører Olsen »stod model til.

Sagfører Sigerslet var stærkt overdrevet, og satte sagfører Olsen i et meget dårligt lys, sagde P. N. Jensen, der også oplyste, at bogen var udsprunget af et uvenskab mellem forfatteren og sagføreren.

=========================================================

Hængebro til Børnehavebørn – Hurra for hængebroen

Er der noget så pragtfuldt som glade børn? Børn bliver glade af en legeplads. Altså bygger man en legeplads. Og det er lige netop, hvad forældrene til børnene i den integrerede institution, Ane Maries Hus, i Vrensted har gjort. I løbet af de sidste to-tre måneder er blevet lagt 20 kvm fliser, der er anlagt en urtehave, der er kommet ekstra gynger og sandkasser og der er bygget en hængebro. Alt sammen har været beskæftigelsesprojekter for forældre, der har kedet sig, når de er kommet hjem fra arbejde. Et træværksted i et udhus er lige på trapperne, og der er ambitiøse planer om baner til minifod- bold, håndbold, tennis, volleyball og meget mere. Og der skal anlægges en junglesti, så børnene har et sted at gå hen, når de kommer i Tarzan-humør.I lørdags blev den forældrebyggede legeplads vist frem for offentligheden, samtidig med at institutionen afholdt loppemarked. Et halvt hundrede besøgende kom der, udover forældrene, i løbet af dagen.Loppemarkedet indbragte sammen med kaffesalget knap 3000 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men priserne var små, og rigtig mange ting skiftede ejer. Overskuddet skal bruges til udendørs legeting til de 64 børn, der går i Ane Maries Hus.

=========================================================

========================================================

77-årig vil blive i Vrensted: Tør ikke binde sig på forhånd

Else Sørensen vil sige nej til boligselskabs krav om tilsagn.

Else Sørensen er én af de ældre. Vrensted-borgere, der krydser fingre for, at det lykkes at få opført ældre boliger i Vrensted. Hun vil blive boende i området så længe som muligt, men hvis et boligselskab forlanger, at folk skriver under på, at de vil have en ældrebolig, for der bygges, siger hun nej.

I min alder kan man ikke binde sig til noget der ligger tre eller fem år ud i fremtiden, mener Else Sørensen.

Hun er 77 år og har boet i Vrensted i 57 år. Siden hendes mand døde, har hun boet alene på Højgård på Rykindvej lidt udenfor byen.

Jeg får ingen hjælp til at passe huset. Endnu er det ikke for hårdt, for jeg har jo ikke andet at give mig til. Til gengæld keder jeg mig heller aldrig, fortæller Else Sørensen, der er så heldig at have to af sine børn boende lige i nærheden. Sønnen passer jorden.

Jeg bliver boende her så længe som muligt, men når jeg ikke har kræfter til det mere, vil jeg helst flytte ind til Vrensted, hvor alle dem jeg kender bor, siger Else Sørensen.

Ikke skrives op

Men jeg vil ikke skrives op til en bolig i byen, hvis der f.eks. går 3 år, før jeg får den. Jeg kan måske blive nødt til at flytte inden der er gået tre år – eller måske har jeg til den tid stadig kræfter til at blive på gården.

Netop det faktum, at så få eller ingen – er skrevet op til de eksisterende almene boliger i Vrensted, har afskrækket de to første boligselskaber, der har været involveret i projektet.

=========================================================

85 år i 1993

Emma Mariager Jensen

Emma Mariager Jensen, Vrenstedvej 503B, Vrensted, fylder mandag den 18. oktober 85 år.

Emma Mariager Jensen blev født på Gjøl i 1908, og hun kom til Vrensted Østerhede i pleje ved Marinus Thomsen som to- årig. Som 14-årig kom hun ud at tjene og havde forskellige pladser på egnens gårde.

I 1936 blev Emma Mariager Jensen gift med Aage Jensen, og de overtog hans fødehjem på Søengen i Vrensted.

Sammen fik Emma og Aage Jensen seks døtre og fire sønner. I 1978 mistede Emma Mariager Jensen sin mand, men hun blev boende på ejendommen sammen med en søn i nogle år. I 1987 flyttede hun til Vrensted i en lejlighed midt i byen, hvor hun er faldet godt til og nyder samværet med tidligere naboer og nye veninder.

Emma Mariager Jensen har altid haft nok at se til. Hun syede alt tøjet til sine børn, da de var små, lavede meget smukt håndarbejde og fik også tid til at deltage i kurser om håndarbejde. Desuden hjalp hun også til med landbruget både i stalden og på marken.

Emma Mariager Jensen er utrolig livsglad, frisk og aktiv. Hun deltager aktivt i pensionistforeningens arrangementer og tager til Havgården hver mandag. hvor hun deltager i hjemmets aktiviteter. Emma Mariager Jensen siger aldrig nej til en udflugt. Desuden er hun stadig flittig med sin hænder, og rækker ofte andre en hjælpende hånd med nørklerierne. I hjemmet på Vrenstedvej vej er der ofte gæster. Emma Mariager Jensen står altid parat med en tår kaffe, når vennerne kigger indenfor.

Fødselsdagen fejres søndag sammen med familien i Vrensted Forsamlingshus og mandag på selve fødselsdagen er fødselaren i sit hjem, hvor familie og venner vil komme og gratulere.

Efterfølgende skrev Emma Jensen

=========================================================

År 1995

Der var stort rykind, da Lægerne i Vrensted i fredags fejrede deres 25års jubilæum. I dagens anledning havde hele staben taget fri, så man kunne hygge om de mange gratulanter.

Her ses bagerst de fire indehavere, fra venstre lægerne Leif Jensen Henning Krogsgaard, Frede Nørgaard og Jørgen Schierup.

I midten franstre: Tove Sørensen, Læge Merete Holck, Jytte Pedersen og Kirsten Pedersen, Kirsten Kjær

Forrest: Bente Thomsen og Henny Jensen.

============================================================

1974

Kilde: Nordjyske 1974

Lærerinden troede, at hun så dobbelt

Der er var ikke noget at sige til at lærerinde Kirsten Larsen, troede, at hun så dobbelt, da hun modtog eleverne i den nye børnehaveklasse ved Vrensted Skole. Først kom en dobbeltudgave af en dreng, så en til og endnu en dobbeltudgave. Det viste sig imidlertid at være ikke mindre end tre par tvillinger. Det er enestående at der er seks tvillinger i en klasse og endnu mere usædvanligt at de alle er drenge. Tvillingerne, der udgør mere end en fjerdedel af klassen ses her i forgrunden. Det er fra venstre Niels Erik og Jens Ole Kristensen fra Søndergård, Åsendrup, Torben og Bo Hyldgård Andersen fra Grønvang på Kongsengene og Jens og Søren Guldager Jensen, Gl. Byvej. Vrensted. I baggrunden ses lærerinde Kirsten Larsen med de øvrige børn i klassen.

=========================================================

1972

Husflidsforeningen i Vrensted lukker og deler penge ud

Vrensted husflidsforening, der blev stiftet i 1935, er ophørt med sin virksomhed, idet der i de senere år har været for ringe tilslutning. Gennem årene har mange unge og ældre dygtiggjort sig ved vinterens kur- sus og hobbyarbejder.

Bestyrelsen, der består af Svend Aage Andersen, Charles Andersen, Emil Jensen, Kaj Andersen og Kaj Svenningsen, har ved et møde besluttet at fordele foreningens midler.

Vrensted ungdomsforening og Vrensted idrætsforening har hver fået 1000 kr. og Forsamingshuset, hvor husflidsskolen har haft til huse i flere år, har fået ca. 4000 kr.

Foto.ca. 1945 -udstilling i Forsamlingshuset hvor kursister viser deres forskellige ting de har lavet

=======================================================

1973 – Kirkeuret į Vrensted repareret

Tidens tand har gennem årene tæret stærkt på den østlige urskive på kirkeuret i Vrensted. Ved kirkesynet i sommer blev man klar over, at der var fare for, at den kunne falde ned, og i disse dage er den blevet udskiftet med en helt ny urskive, der er forarbejdet og opsat af tårnurfabrikant Kjeldsen Nielsen, Løkken.

Den gamle urskive er fra 1932, da familien Holmen skænkede kirkeuret til kirken. Uret blev fremstillet af daværende tårnurfabrikant Ørnholm, der dengang havd værksted i Vrensted. Siden er der skænket endnu en urskive til tårnets sydside af nu afdøde gdr. Alfred Westergård og hustru.

Her ser man tydeligt de to fine Kirkeure

=========================================================

=======================================

På ny fuldt hus til præsentation af lokal mode – Børn og mode trak igen

Barn og mode står godt sammen og er en god blanding. I hvert fald med hensyn til at tiltrække sig folks opmærksomhed, og modeopvisningen i aftes i Vrensted Forsamlingshus beviste påstanden endnu en gang.

Der var på ny fuldt hus til opvisningen, som forsamlingshuset der selv stod bag. Mindst 150 fra by og egn var strømmet til, og med folkene på og bag podiet talt med, trak opvisningen omkring et par hundrede.

Børn og unge, damer og herrer fra Vrensted var indblandet i opvisningen, som ellers ikke fik en for god optakt. Højtaleranlæget voldte knuder, da forsamlingshusets formand Ingrid Andresen sagde pænt goddag til de mange.

Men der kom orden i tingene og styr på sagerne, og så forløb aftenen ellers særdeles fint med præsentation af sports- og anden beklædning samt sko. Der var ting og sager til ung og gammel, alt leveret fra for- retninger på egnen, No. 2 i Vrå, Centrum i Pandrup samt Boston og Sport A. begge Brønderslev. Der bliver nok et overskud på 3-4000 kroner fra aftenen til forsamlingshusets kasse. Også af den grund er en gentagelse af den velbesøgte aften næste år næsten sikker.

Gerda Bækgaard, Vrensted, var en af de lokale mannequiner og tog turen på podiet for at vise tøj.

=======================================================

Borgernes Bydreng er han kaldet

Niels Østergaard stopper i Amtsrådet 31.12.1993

Gårdejer Niels Østergaard, Vrensted, 72 år, og opvokset på en gård i Vrensted:

Vi var ikke engle dengang. Men nytårsløjerne gik mest ud på at gemme naboens trillebør eller låse skaglerne fast på hestens seletøj, så mælkemanden blev forsinket på næste dags mælketur.

Og så kunne vi få nogle hundepistoler, der knaldede så dejligt udenfor folks vinduer, eller vi larmede med vores rumlepotter. Populært var det også at hejse forskellige ting op i flagstangen og bytte folks havelåger om. Men vi fra landet holdt os nu mest på gårdene. Folk brød sig bestemt ikke om vores løjer, men det var ikke ondskab, kun sjov. Vi tog alligevel mere hensyn til vores medmennesker dengang. I dag er miljøet mennesker imellem ikke altid godt. Man kan se det på den meningsløse vold der foregår. Før var det sådan, at man sloges mand mod mand med sine næver.

”Holmen” solgt

Gdr. Niels Østergaard, Vrensted, har solgt den ene af sine tre ejendomme. gården ”Holmen” i Vrensted, for 1.770.000 kr. Køberen er den 56-aarige Viggo Michelsen, Køge, der er indehaver af et rådgivende ingeniørfirma,

Holmen er på 252 tønder land, og i handelen er ikke medregnet avl, besætning og maskiner, som Niels Østergaard beholder og overfører til sine to andre ejendomme i Vrensted. Østergård og Drivsholm, der tilsammen er på ca. 250 tønder land.

Han har ligeledes ret til at lade besætningen blive stående på Holmen i udbinding. Viggo Michelsen vil bygge en villa til privat beboelse i haven til Holmen. Han er indstillet på, at få gården drevet ved forpagter.

Holmen 1965

=======================================================

Lidt Nostalgi

Vrensted Mølle på Vingevej som blev revet ned sidst i 1950erne

Tårnurfabrikken ved Kirken og Kirkedammen

Ca. 1921 Ved Kirkedammen og købmand i baggrunden

Her malkes der på “Holmen”

1910 Høstarbejder pigerne binder neg og mændene høster med le

1925 – Ejler Kjær -Vrensteds mælkemand- her igang med høstarbejde

Her er beviset: En gig er ikke en jumbe!

Forleden bragte Parentesen et billede af en hestetrukket kærre. Det billede har vi haft megen glæde af. Sjældent har vores trofaste og udholdende læsere været så hurtigt oppe på mærkerne. Som en af dem skriver:- Da jeg i sin tid var i marinen, fik jeg besked på, at min hue ikke var nogen hat. Og stakkels den, der gjorde sig skyldig i forveksling…

Med disse Indledende ord ville vores brevskriver indkredse det pinlige emne: Hestekøretøjet som ikke på nogen måde er en gig. Det er en Jumbe

Vi har og modtaget en lille hilsen fra sommerlandet. Den glade brevskriver er fru Gerda Johnsen. Da jeg så ud ad mit vindue i morges, stod der en fasanhøne på mit grønne garagetag og gjorde sig til gode med krybende stenurt og alt det andet, som gror der. Stærene på Tolderhusene var også på vagt, to troldænder bevægede sig forsigtigt gennem revlingeris og mange løb på barkskråningen, et harepar var også derovre, i løbet af natten har de hoppet i mit salatbed. En harefod er ikke til at tage fejl af.

Efter denne beskrivelse af forunderlighederne i vores natur kommer Gerda Johnsen med sit lille klem på vores ligtorn: Det må være en ung referent, der kaldte jumben for en gig. Som barn kørte jeg om vinteren i jumbe til Brønderslev skole, og som dyrlægekone er jeg ikke ukendt med en gig. Derfor denne lille protest!

Her er en gig et en akset, tohjulet, let køretøj. Den almindelige gig er beregnet til to personer – Dette er en jumbe, som vi kaldte gig. I dette køretøj er sæderne anbragt overfor hinanden.

Den er hermed taget følge. Vi siger tak for det, og erkender nu, at en hue sandelig ikke er en hat.