Martins Købmandshandel
Mejeribyen, Vrenstedvej 462
v/Martin Jensen,
f. 1920 d. 1988
Opr. var forretningen en blandet landhandel med alt hvad man dengang havde brug for herunder også en Træskoforretning v/Jens Jensen også kaldet Jens Wittrup.
Her ses den opr. forretning som lå ved siden af Brugsen til venstre og mejeriet ”Lykkens Prøve” skråt overfor og lige overfor ligger Forsamlingshuset.
Forretningen blev senere overtaget af sønnen Martin Jensen, som lod den ombygge – se billede nedenfor – og indrettede lejlighed på 1. sal til familien.
Forretningen blev drevet af Martin Jensen fra sidst i 1940erne indtil 1983 hvor han lukke forretningen.
Martin Jensen fortæller:
Jeg herefter på efterløn sammen med min hustru Ellen for at nyde en mere fredelig tilværelse, efter de mange år bag disken.
Det er et resultat af udviklingen – eller nedviklingen siger Martin Jensen.
Der er tilsyneladende ikke plads til så mange mindre butikker i små byer som forhen. Desværre vil mange nok sige, for det er nu engang ikke det samme at få udleveret en kurv i et supermarked, vandre rundt og fylde i, som det er at møde et venligt købmands-smil, og et «Hvad skal det være», samtidig med at kunden får at vide, at vejret måske ikke er så godt i dag, men at det nok bliver bedre i morgen.
Men talen om nærdemokrati: om at komme hinanden ved, er ikke nok. Kendsgerningen er, at det ikke kan betale sig at af stå fra tidlig morgen til sen aften i købmandsbutikken, udtalte Martin Jensen.
Min far, Jens Jensen, kaldet Vittrup, startede butikken 1920, og drev den som blandet landhandel, med alt hvad kun kunderne i by og på land havde brug for.
Jeg kom hjem som kommis i 1949, og jeg skal love for, der var omsætning. Der var langt flere kunder for en købmand dengang. Der var mange piger og karle beskæftiget rundt på gårdene, og de kom efter dagens gerning for at handle. De købte alt fra arbejdstøj til gå-i-by skjorter, og så naturligvis til daglige fornødenheder. Der var ikke noget med at tage til større byer, undtagen måske til november skifte.
Jeg føler, jeg får for lidt ud af mit arbejde.
Alt er blevet så specialiseret, og vi handler ikke mere med næsten alting, men har da altid sørget for at have et godt varelager af købmandsvarer. Men det kan ikke give nok til en dagløn, selv om jeg står til tjeneste bag disken hver dag fra morgen til aften. Nu går jeg på efterløn, og indretter butikslokalerne til en lejlighed. Butikken skal ikke sælges eller forpagtes ud. Der kan blive en god lejlighed her i stueetagen, hvorfra lillemor og jeg kan sidde og se ud på gaden, slutter Martin Jensen.
