Sommerfest i anlægget i Vrensted, det var før 1965, noget som Vrensteds borgere så frem til hvert år, med fest og forlystelser lørdag og søndag og med dans for børn om eftermiddagen og voksne om aftenen og ringridning søndag på sportspladsen.
Om sommeren blev der holdt sommerfest i anlægget nede ved Stationen.
Anlægget er nu nedlagt og fjernet, købt af mekaniker Svend Andersen.
Stedet var dengang ejet af Vrensted borgerforeningen.
Anlægget var omkranset af en stor hæk med indgang både fra nord siden og syd siden. Der var bygget et fint langt lavt træhus malet rødt og med pap tag. Her opbevarede man bænke, borde og dansegulv. Når der var sommerfest var huset ryddet. Der blev lagt dansegulv ud, stillet en gummivogn op til orkesteret og overdækket med presenninger (sikkert fra vognmand Mathis Westergaards lastbiler) og sat sne skærme rundt om dansegulvet. Lørdag og søndag var der så stor fest.
I huset kunne skodderne fjernes, således der blev flere åbninger ind i huset.
Man kunne bl.a. skyde efter skiver med luftbøsser, der var tombola med flottegevinster. Der var også et stort spil der blev stillet op på bukke ude på græsset med et lærredstag over. Her kunne man spille på de forskellige spillekort hvor man lagde 10 ører og når der blev trykket på en stor knap kørte skiven rundt og der hvor pilen stillede sig vandt man så sit indskud –måske x 10 ?. Det var sjovt og spændende, men det var ikke nemt at ha penge nok til det, idet man sjældent var heldig.
Ved sommerfesten var der også arrangeret ringridning om søndagen på sportspladsen. Jeg husker især, Lis Mørk, Hanne Helledie, Niels Elmer Helledie, Erik Korsbæk og så alle karlene ude fra de forskellige gårde som kom med deres flotte og pyntede heste. Det var sjovt og spændende at overvære, samt meget prestigefyldt at blive ridderkonge.
Selma Mølgaard Hansen fortæller:
“Senere kom der også tivoli til sommerfesten. Det var Svends Tivoli. Jeg tror de var der i 1 uge i forbindelse med sommerfesten Så vidt jeg husker, var der spilleautomater, en karrusel, radiobiler og ikke mindst luftgynger. Luftgyngerne syntes vi var vildt udfordrende. De var udformet som små både, og vi skulle selv få dem op i luften. Når vi fik rigtig gang i dem, gyngede vi så højt, at vi næsten stod på hovedet.”
Disse sommerfester kunne virklig samle børn og voksne fra både by og land og det var noget man så frem til.
