Arne Bak Andersen, fhv.kommunaldirektør – Hvordan blev Brønderslev min by?

 

Af fhv. kommunaldirektør Arne Bak Andersen

 

Jeg hedder Arne Bak Andersen, er født i 1942 og opvokset i Østervrå, kun ca. 20 km fra Brønderslev.

På trods af den korte afstand var Brønderslev en ukendt by for mig i mine drenge- og ungeår. Vi havde også ca. 20 km til Hjørring, Sæby og Frederiks­havn. Vi benyttede mest øst-vestforbindelsen, og derefter nord på til Frede­rikshavn (mest pga familiebesøg). Jeg havde kun været i Brønderslev ganske få gange.

Det var tilfældigheder, der gjorde, at Brønderslev blev min og familiens by.

Jeg blev uddannet på kommunekontoret i Østervrå i den daværende Torslev Dr.h. kommune (nu en del af Frederikshavn kommune). En efter datidens for­hold stor sognekommune.

Der var jeg, indtil jeg skulle aftjene min værnepligt, som foregik på Sjælland, skiftevis i Holbæk, Ringsted og København. Da jeg skulle af sted, tog jeg som sædvanligt toget til Hjørring i stedet for blot at tage bussen (eller rutebilen, som man sagde dengang) til Brønderslev, hvilket forlængede turen med ½ time. Men det var slet ikke i tankerne.

Jeg skulle dog i de næste 2 år fra marts 1962 til marts 1964 komme til at kende stationen i Brønderslev, hvor jeg blev hentet, når jeg havde orlov. Men igen kun på gennemrejse.

Efter endt militærtjeneste kom jeg den 2. marts 1964 til Vrensted-Thise kom­mune som kommuneassistent. Allerede i december måned samme år blev jeg som kun 22-årig konstitueret som kæmner, da den daværende kæmner plud­selig blev alvorligt syg.

I sommeren 1965 blev jeg gift med Anita og vi flyttede ind i et lille hus, som sognerådet havde købt, lige overfor kommunekontoret. Det blev dog kun i ganske kort tid, for sognerådet besluttede allerede i oktober måned at an­sætte mig som kæmner fra 1. februar 1966, da det stod klart, at kæmneren ikke blev rask til at kunne vende tilbage.

Vi flyttede derfor over på den anden side af vejen til lejligheden på kommunekontoret, hvor vi boede indtil en må­ned efter kommunesammenlægningen 1. april 1970.

Det er her tilfældighederne spillede ind. Var det ikke sket, var Brønderslev næppe blevet min by, hvor jeg og min familie nu har boet i over 50 år.

Vi købte en byggegrund på Heimdalsvej den 1. april 1969. Interessen var så stor, at vi fremmødte måtte trække lod om de grunde, der var tilbage i ud­stykningen. Der var allerede på forhånd udtaget flere større grunde, som var reserverede. Det var næppe gået i dag.

Vi var dog så heldige at trække et forholdsvist lavt nummer, så vi havde valg­muligheder. En byggegrund kostede dengang 29.300 kr.

Medens vi boede i Vrensted, kom vi i sagens natur en del til Brønderslev, når der skulle handles andet end dagligvarer. Jeg husker Brønderslev som meget ”Korsbæk”sk. Den var jo på det tidspunkt ikke andet end en stor stationsby, men dog købstad. Landets næstyngste, kun Skjern var yngre. Et begreb, der ikke længere har nogen betydning og for så vidt heller ikke havde dengang. Der var dog forskelle på at være købstadkommune og at være sognekom­mune. Der var status i at være købstadkommune. Man havde egen styrelses­lov (købstadkommunalloven), og var under tilsyn af Indenrigsministeriet og havde en borgmester som formand for byrådet. Købstæderne var heller ikke en del af amtskommunen.

Sognekommunerne blev styret efter landkommunalloven og var under tilsyn af amtsrådet, hvor statsamtmanden var formand. Formanden for sognerådet var sognerådsformand.

Dette blev ændret ved kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970, hvor alle kommuner blev ens med borgmester som formand for kommunalbestyrelsen, og ligeledes en folkevalgt formand for amtsrådet, amtsborgmester. Tilsynet med kommunerne blev varetaget af et statsligt Tilsynsråd med amtmanden som formand.

Brønderslev kommune

Den nye Brønderslev kommune i 1970 var, set med mine øjne, en ideel kom­mune. Den havde en passende størrelse til at løse de opgaver, som kommu­nerne dengang stod for og alligevel ikke større, end at man havde et overblik. Brønderslev by lå som et naturligt centrum med ca. halvdelen af kommunens indbyggere for et stort opland.

Der var store kulturforskelle mellem sognekommunerne og købstaden –fx var man Des og på efternavn på rådhuset. Vi andre, der kom udefra, var dus og på fornavn. Jeg husker en episode en del år senere, hvor den daværende kom­munaldirektør Erik Kroer og jeg var ved at pakke sammen efter et møde, hvor han siger: ”Bak Andersen, jeg synes det er underligt, at vi går og siger De til hinanden”, hvortil jeg svarede: ”Det har jeg ærligt talt syntes fra starten, men jeg mente ikke, det tilkom mig at foreslå det.” Vi kom derefter til at sige du til hinanden, men der er stor forskel på, om man siger du eller er dus.

Vrensted-Thise kommune blev delt så Vrensted sogn blev en del af Løkken-Vrå kommune og Thise sogn en del af Brønderslev kommune. Jeg havde valget mellem at flytte med til Løkken-Vrå eller Brønderslev kommune. Jeg valgte det sidste, og det har jeg været meget glad for. Jeg har haft et utroligt spæn­dende og udfordrende job i alle årene. Jeg har haft kontakt med mange initia­tivrige og engagerede mennesker, såvel politikere som ansatte og også i andre for­skellige sammenhænge, som har medvirket til udviklingen af Brønderslev.

Det var netop sammenlægningen med Brønderslev kommune, der gjorde, at Brønderslev blev min by.

Igennem mit arbejde i kommunen fra april 1970 indtil august 2004, hvor jeg gik på pension, har jeg været tæt på udviklingen i Brønderslev.

Jeg blev ansat i sekretariatet/borgmesterkontoret, hvor jeg blev sekretær i Kulturudvalget, hvorunder skoler og fritidsområdet hørte. I 1973 blev borg­mesterkontoret slået sammen med skoleforvaltningen til et fællessekretariat, som jeg blev leder af og samtidig stedfortræder for kommunaldirektøren.

Den 18. december 1985 vedtog byrådet at ansætte mig i stillingen som kom­munaldirektør efter Erik Kroer, som gik på pension med udgangen af april må­ned 1986.

Kommunaldirektøren er sekretær for Økonomiudvalget og Byrådet og har derfor et dagligt meget nært samarbejde med borgmesteren og på den måde tæt på beslutningsprocesserne om bl.a. planlægning og erhvervsudvikling.

Pr. 01.03.1989 kunne jeg fejre 25 jubilæum som kommunalt ansat.

Jeg har haft det privilegium at arbejde sammen med 4 borgmestre, som hver især har haft stor indflydelse på udviklingen. Knap 4 år med P.N. Jensen, 8 år med Peder Ivar Nielsen, 4 år med Lene Hansen og godt 2 år med Jens Arne Hedegaard.

 

 

 

 

 Brønderslev Gymnasium

Brønderslev byråd havde tidligere truffet beslutning om opførelse af et gym­nasium i Brønderslev. Jeg fik til opgave at være sekretær for byggeudvalget, som skulle stå for planlægningen og opførelsen. Det var en meget spændende opgave at være med til fra starten. Studieture med udvalget, udarbejdelse af byggeprogram, godkendelse i Undervisningsministeriet, antagelse af teknikere m.m.

Nordjyllands amt overtog opgaven med gymnasierne fra 1973, altså midt i byggeperioden.

Det nye Brønderslev Gymnasium blev taget i brug i 1974 men startede alle­rede i 1973 i midlertidige lokaler på den daværende ”Teknisk skole” –nu Kul­turskolen.

Gymnasiets første rektor var Jesper Falsig Pedersen.

 Hedegårdsskolen

Et andet stort byggeri var opførelsen af Hedegårdsskolen, hvor jeg ligeledes var sekretær for byggeudvalget. Den blev taget i brug august 1976 og har si­den været kommunens største skole.

Brønderslev Musikskole

En anden spændende opgave var at få en musikskole etableret.

Kulturudvalget fik midt i 70’erne et brev fra en nyuddannet musikpædagog fra byen, Susanne Laub, som gjorde opmærksom på behovet for at lave en musik­skole.

Jeg tør sige, at henvendelsen blev modtaget med nogen skepsis. En musik­skole? –jamen der var jo sang og musikundervisning i folke­skolen. I hvert fald på nogle årgange. Kunne det ikke være nok, og hvis det endelig skulle være, så kunne der jo i h.t. en eller anden paragraf i folkeskole­loven laves frivillig mu­sikundervisning efter skoletid.

Lå der bag henvendelsen mon også en mulighed for at få et job? –eller var der virkelig et reelt behov? Der kunne stilles –og blev stillet, flere spørgsmål. Der var jo også noget, der hed økonomi. Vi var knap kommet over oliekrisen.

Hvad gør man så i det kommunale system, når der kommer et forslag eller en idé? Jo, man beder administrationen om at undersøge muligheder og konse­kvenser. Jeg var som sagt på det tidspunkt sekretær for det daværende Kul­turudvalg og fik så i den egenskab den opgave.

Der var ikke så mange musikskoler dengang, hvor man kunne indhente oplys­ninger, men jeg husker da studietur til bl.a. Hjørring og Holstebro. Og så gik vi i gang, bl.a. med beregninger over økonomi, forslag til organisation, vedtæg­ter m.m. Og det endte heldigvis med, at Byrådet traf beslutning om at der skulle etableres en musikskole i Brønderslev.

Det blev en realitet i 1978. Der blev dannet en bestyrelse og den første leder blev ansat. Det blev Mogens Andersen, og takket være ham blev der bygget en musikskole op fra bunden med en meget bred deltagelse og med en høj kvalitet. Jeg husker tydeligt, hvor nervøs Mogens var, da de første tilmeldinger skulle komme. Ville der nu komme nok? Det skulle vise sig, at der virkelig var et behov. Flere tusinde årselever har siden frekventeret musikskolen (nu Kul­turskolen). Jeg har selv haft den fornøjelse at have været voksenelev i musik­skolen -i øvrigt hos Susanne Laub.

Mogens Andersen ledede musikskolen gennem 22 år.

Vi skylder en stor tak til de lokale politikere, der troede på idéen og til dem, der har sikret videreførelsen.

Brønderslev Informatikcenter

Med udbredelsen af elektronisk databehandling, EDB, i begyndelsen af  1980’erne opstod et behov for at øge kendskabet til anvendelsen mere gene­relt.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at underøge mulighe­derne for at oprette et egentligt kursussted.

Det resulterede i, at ”Den erhvervsdrivende fond Brøn­derslev Informatikcen­ter” blev oprettet i 1986. Fonden havde til formål at fremme forståelsen for og brugen af EDB og anden ny informationsteknologi gennem udvikling, ud­dannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed og servicevirksomhed, i øv­rigt primært i lokalområdet.

Fonden blev oprettet med støtte fra EU’s regionalfond og Brønderslev kom­mune. Fonden blev ledet af en bestyrelse bestående af repræsentanter for erhvervslivet og de faglige organisationer. Brønderslev byråd udpegede 3 medlemmer, hvoraf de 2 var politisk udpegede. Den sidste var mig som neu­tral. Jeg udtrådte af bestyrelsen i 1999.

Fondens første direktør var Kurt Nygård Christensen som blev afløst i 1995 af Børge Landgrebe, der fungerede, indtil centret ophørte i 2003.

Undervisningen startede i lokaler på Rådhuset men flyttede kort tid efter i lo­kaler på Maltvej. I 1996 erhvervedes det tidligere Kiropraktisk center på Kor­numgårdsvej.

Centret tilbød en bred vifte af kurser indenfor softwareprogrammer som bl.a. Microsoft-familien, økonomisystemer, AutoCAD m.fl. Kursisterne kom både fra det offentlige og fra private virksomheder. Endvidere oprettedes mange kurser for ledige. Centret var certificeret til uddannelse i PC-kørekortet og rig­tig mange har i årenes løb fået en grundlæggende viden om anvendelse af EDB gennem centrets virksomhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Falck’s amtsvagtcentral

Med sin centrale beliggenhed i Vendsyssel blev Brønderslev efter forhandlin­ger med Falck valgt som hjemsted for en samlet vagtcentral for Nordjyllands amt. Vagtcentralerne i Hjørring og Aalborg blev samlet her og den nye vagt­central blev taget i brug i begyndelsen af oktober 1997.

I slutningen af marts 2010 flyttede alarmcentralen til Aalborg. Bygningen avendes dog stadig, da Falckstationen senere flyttede derud i 2011.

Vestskoven

Et andet eksempel på, hvordan tilfældigheder kan spille ind, er, hvordan hele udviklingen af Vestskoven tog sin begyndelse.

En gang i midten af 90’erne blev jeg ringet op af Post Danmarks bygningstje­neste, som var interesseret i at lave seniorboliger i Brønderslev i lighed med et projekt, de havde lavet i Tarp i Slesvig.

De ønskede tilsendt oplysninger om et areal i sydbyen, som de mente kunne anvendes.

Ud fra de planer, de havde, mente jeg umiddelbart ikke, at det areal, de havde i tankerne, var det mest egnede til det og foreslog, at de i stedet skulle komme til Brønderslev og se forskellige andre muligheder, der ville være. Jeg var sikker på, at borgmester Peder Ivar Nielsen gerne ville invitere på en ar­bejdsfrokost.

Mødet blev etableret, og udover repræsentanten for Post Danmark deltog også en repræsentant for investorerne. Fra Brønderslev kommune deltog borgmester Peder Ivar Nielsen, stadsingeniør Helge Skrubbeltrang og jeg selv.

Efter frokosten kørte Helge og jeg rundt med gæsterne og besigtigede forskel­lige muligheder i byen. Arealet, hvor området Vestskoven i dag er, fandt de meget ideelt til formålet og påbegyndte projektering ud fra det.

Et udvalg besøgte seniorboligerne i Tarp. Der blev holdt flere møder og det kommunale planlægningsarbejde gik i gang med udgangspunkt heri.

Projektet blev imidlertid ikke til noget. Om det var investorerne, der sprang fra, eller hvad årsagen var, ved jeg ikke.

Men planlægningen af området fortsatte og endte med, at byrådet i august måned 1998 godkendte lokalplanen for området, der gav mulighed for opfø­relse af i alt 186 boliger, såvel parcelhuse, som tæt, lav bebyggelse.

Det er ikke til at vide, hvordan det var gået, hvis jeg blot havde sendt det ma­teriale, som de havde bedt om.

Men i hvert fald blev området hurtigt udbygget, og vi har nu selv boet der i 20 år. Et skønt område med smuk natur og stier.

Ådalen -Nordbyplanen

Det største projekt for udvikling af boligområder mens jeg var ansat, var ma­sterplanen for Ådalen.

Processen startede i efteråret 2002. Der blev afholdt workshops, hvor lokale interessegrupper, organisationer og personer med særlig interesse i byens udvikling deltog. Endvidere blev der afholdt borgermøder. Erfaringerne herfra indgik i høj grad i masterplanen, som dannede grundlag for den mere kon­krete planlægning for området.

Planen omfattede ca. 600 boliger.

Ådalen 2021

En meget stor del af området er allerede her i 2021 bebygget og der bygges fortsat.

Endvidere er den planlagte omfartsvej fra Tolstrupvej/Løkkenvej til den gamle hovedvej ved Psykiatrisk hospital også anlagt.

Brønderslev er blevet en by

I de nu 51 år vi har boet i Brønderslev, har byen gennemgået en rivende ud­vikling. I 1970 var der ca. 10.000 indbyggere. I 2021 ca. 12.600. Brønderslev kommune er en af de få i Nordjylland, der har befolkningsfremgang.

Der er sket meget i byens fysiske udseende i disse år. Gennem byfornyelse er en del bygninger i Bredgade blevet renoverede og Bredgade er belagt med granitsten. Der er foretaget baneomlægning og opført en ny stationsbygning. Også retsbygningen blev opført der.

I det såkaldte stjernekryds blev der opført en ny karré med forretninger og lejligheder. Ligesom ved Peder Møllers Plads, hvor bl.a. apoteket flyttede til.

I 70’erne og 80’erne skød det ene boligkvarter op efter det andet. Boligfor­eningerne ”PM” og ”Fredensbo” har gennemført større renoveringer og nye almene boliger er bygget.

Det ny Rådhus

Der blev opført et nyt rådhus sammenbygget med det gamle rådhus fra 1921. Det blev indviet den 19. august 1983. Det gamle rådhus blev totalrenoveret i 1985 bl.a. med indretning af en ny byrådssal.

Den 2. marts 1984 indviedes Brønderslev Produktionsskole i det gamle gas­værk i Søndergade.

Nordjyllands Idrætshøjskole

blev indviet den 17. oktober 1986, hvor Hendes Majestæt, Dronning Margrethe, deltog. Først blev hun modtaget på rådhuset. Alt var planlagt i detaljer, men vi havde nær ikke fået Dronningen til at skrive i gæstebogen. Dronningen og borgmesteren var nået helt hen til udgangen, da det gik op for mig, at vi havde glemt det. Lige inden de gik ud, nåede jeg lige at sige til borgmesteren: ”Dronningen har ikke skrevet i gæstebogen”, hvortil Dronningen svarede: ”Det klarer vi let” og drejede rundt og gik med tilbage og skrev.

 

Rhododendronparken i Brønderslev

Hedelundsanlægget blev omdannet til en Rhododendronpark, som blev ind­viet i 1994. Et stort trækplaster for udefra kommende og åndehul for byens borgere. Smukkest her i maj-juni hvor parken hver dag besøges af mange mennesker. Desværre nedbrændte restaurant Hedelund. Det bliver spæn­dende at se, hvad planerne for genopførelse ender med.

Det gamle elværk blev i 1994 efter udskrevet arkitektkonkurrence omdannet til nyt bibliotek. Overfor opførtes et nyt plejehjem, der nu er omdannet til bo­liger. Pladsen blev døbt ”P.N. Jensens plads”.

Hele institutionsområdet ved Nordens Allé mellem Tolstrupvej og Parkvej er fuldt udbygget, og senest er Brønderslev sundhedshus opført der.

Udflytningen af Falckstationen fra Vestergårdsgade i 2011 gav mulighed for opførelse af nye bynære boliger på Falckgrunden.

Hele området mellem Vestergade, Kornumgårdsvej og Sdr. Omfartsvej er nu også udbygget med friplejehjemmet ”Vivaldi”, kiropraktorcenter og logen ”Se­rapion”. På modsatte side opførtes REMA 1000.

Det nye plejehjem ”Støberiet” blev opført i 2013 lige overfor det gamle råd­hus, hvor Brugsen tidligere lå.

I 2020-2021 er der ved Banegårdspladsen opført 4 tårnhuse og pladsen er un­der omdannelse.

Også på erhvervsområdet er der sket rigtigt meget.

De store dagligvareforretninger FØTEX, LØVBJERG, NETTO, LIDL og ALDI er samlet i Østergade, og helt ude ved den gamle hovedvej er opført en FAKTA, hvor tidligere Brønderslev Kro lå.

Forretninger i Østergade

I Erhvervsområde syd er der opført mange nye virksomheder, ligesom Land­boNord og Udviklingsparkerne Brønderslev er placeret her.

 

Udviklingspark Brønderslev

 

Det nye ”grønne” kraftvarmeværk, som kombinerer koncentreret solvarme og træflis til produktion af el og fjernvarme, er også opført der. Et meget iøjne­faldende projekt.

Nu sker der også udvikling nord for hovedvejen, hvor Jem&Fix og JYSK er flyt­tet ud og Harald Nyborg kommer til her i 2021.

En Mc Donald restaurant er under opførelse før tilslutningen til motorvej E 45.

Der kunne nævnes meget, meget mere.

Der er naturligvis også sket negative ting i de mange år, virksomheder har måttet lukke ligesom Brønderslev sygehus. Det fungerer så heldigvis endnu som et center for rehabilitering.

Men alt i alt er det positive i overtal.

Købstadjubilæerne.

Brønderslev kunne have fejret sit 100års jubilæum den 1. april 2021, men på grund af Coronasituationen er det udskudt.

75-års jubilæet blev fejret den 1. april 1996. Der blev afholdt en fest i Brøn­derslev-Hallen den 31. marts, hvor Danmarks Radios pigekor under ledelse af korets mangeårige dirigent, Tage Mortensen, underholdt.

Tage Mortensen havde skrevet en kantate til 75-års jubilæet. Kantaten var på det program, som pigekoret skulle synge, men Tage Mortensen fik først sat musik til teksten et års tid senere, så kantaten blev først uropført i Brønderslev Kirke den 2. au­gust 1997, hvor pigekoret igen gav koncert i Brønderslev og igen med Tage Mortensen som dirigent og Ole Koch Hansen som pianist. Ved den lejlighed blev såvel tekst som noder overleveret til daværende borgmester Peder Ivar Nielsen. Tage Mortensen havde nær tilknytning til Brønderslev, hvor hans far i en årrække var stationsleder ligesom hans farfar i en årrække var overbetjent i Brønderslev og bl.a. også hans farbror, komponisten Rasmus Mortensen, bo­ede.

90-års jubilæet blev fejret den 1. april 2011. I forbindelse med planlægningen faldt vi over de gamle noder til ”Brønderslev-marchen”, der var skrevet til købstadfestlighederne i 1921 af musikdirektør, violinbygger og indehaver af ”Dansk Violin-Etui-Fabrik”, Alexander Bilhage. Dirigenten for Brønderslev Harmoni­orkester, Mogens B.B. Jensen, arrangerede marchen for blæserorke­ster, og den blev spillet ved rådhuset.

Ved et offentligt arrangement i ”Bien” sang ”Nonetterne” fra Brønderslev Mu­sikskole under ledelse af Dorte Græsborg ”Borgen i mosen”, som Tage Mor­tensen havde skrevet til 75-års jubilæet.

Aftenen sluttede med fakkeloptog ved rådhuset som i 1921.

Brønderslev blev min by

Jeg er meget glad for, at Brønderslev blev hjemsted for mig og min familie og som pensionist glæder det mig at se, at byen fortsat udvikler sig positivt.

Som vi vendelboer siger:

Vi er ikke stolte af at bo her, vi er taknemmelige.