Vrensted Byskole og førstelæreren fra 1944 til 1974

Vrensted Byskole med skolestuer i begge ender og to lærerboliger i midten.
Elith Madsen, førstelærer – Vrensted Byskole  

At være lærer i en landsbyskole i tidsrummet fra 1944 til 1959:

Der har langt tilbage i tiden   været skole i Vrensted. Det fortælles, at der allerede i 1553 var en degnebolig i Vrensted, men først med skoleloven af 1814 blev landets skolevæsen sat i system og allerede året efter, i 1815 opføres et nyt skolehus i Vrensted. Det holdt i en generation således at man atter i 1852 måtte opføre en ny skole. Men 2. dec. 1905 opstod der en stor ildebrand der lagde både skole og nabogården Lille Knudsgaard i aske. Herefter opførtes efter datidens forhold en ganske stor skolebygning med 2 skolestuer i hver sin ende af huset. Imellem var der indrettet bolig til en lærerfamilie og en lærerinde.

Bygningen står stadig som da den blev opført, men er selvfølgelig løbende blevet renoveret.

Vrensted Byskole ved Kirken blev lukket i 1959, da den nye centralskole på Stationsvej stod klar.

Hvordan var jobbet som førstelærer ved Vrensted Byskole ?

Elith Madsen, f. 1913, d. 1974
Førstelærer Elith Madsen:

Elith Madsen, født 05.08.1913 er opvokset i en købmandsforretning i Try ved Thorshøj v/ Østervraa.

Hans anbefalinger fra seminariet og flere vikarstillinger nedenfor:

Han tog præliminæreksamen fra Øster Vraa Realskole og uddannede sig som lærer fra Nr. Nissum seminarium i juli 1935.
Elith Madsen havde forskellige vikariater ved skoler i Vendsyssel inden han fik sit første faste embede som enelærer ved Ø. Hjermitslev Engskole (ude i Vildmosen) syd for Øster Hjermitslev, med start den 4/11-1937. I den periode mødte han sin senere hustru i Brønderslev.

Ægtefællen, Ida Marie Madsen, født Larsen 18.02.1916 – Voksede op i Serritslev på gården Vesteraagård og blev uddannet som kontorassistent i Brønderslev hvor hun tog handelsskoleeksamen på aftenskole.

Hun blev hjemmegående ved sit giftermål med Elith Madsen den 30.12.1940. Hun deltog som medhjælpende ægtefælle i alle de ting som førstelæreren blev bedt om at deltage i eller inviteret til.

Ida og Elith Madsen ved deres sølvbryllup dec. 1965

Elith Madsen blev ansat som førstelærer ved Vrensted Byskole, på Sct. Thøgersvej ved kirken, den 01.08.1944 – iflg. kaldsbrev (ansættelsesbrev) fremsendt fra Hjørring Amt.

Ansættelsesbeviser fra Hjørring Amt juli 1944

Han afløste den tidligere førstelærer Anton Jensen der gik på pension efter en lang periode som førstelærer ved Vrensted Byskole.

Ved den nybyggede – Vrensted skole ́s start – den 01.08.1959 på Stationsvej, blev Elith Madsen udnævnt til skoleinspektør.

Vrensted Byskole var en skole med 2 klasselokaler et i hver sin ende af bygningen og der var ansat en førstelærer og en lærer mere. Skolen indeholdt 2 boliger i midten af skolebygningen. Den største var førstelærerens og den anden bolig var til den anden lærer, på det tidspunkt, lærerinde Johanne Westergaard.

Klassebillede fra 1954-1955 lærerinde fru Westergaard med sønnen Peter og lærer Madsen med sønnen Karsten

På det tidspunkt som billedet er taget, gik de små klasser fra 1. til 3. klasse hos småbørnslærerinde fru Westergaard og fra 4. – 7. klasse hos lærer Madsen.

Tidligere gik de store klasser i skole om formiddagen og de små klasser om eftermiddagen og ofte var der flere klassetrin i hver skolestue.

Skolestuerne blev op til midt i 1950erne opvarmet fra store kakkelovne som begge lærere skulle fyre op i inden de ældste klasser mødte ind om morgenen kl. 7,30. De mindste klasser mødte ind fra middag og fik fri fra skole kl. 15,30 om eftermiddagen.

Senere blev der dog installeret centralvarme hvor man anvendte kul og koks og til sidst blev der installeret oliefyr i begge boliger og klasselokaler.

På det tidspunkt gik skoleåret fra april til april.

Ud over lærergerningen var det meget almindeligt, at læreren og hans kone blev bedt ud til forskellige sammenkomster i sognet. Det kunne være konfirmation, bryllup, sølvbryllup eller andre festlige lejligheder. Det forventedes, at førstelæreren holdt tale ved festen, så der kunne være ganske mange arrangementer, at skulle forberede sig til. Men det var førstelærerens lod.

Mange af børnene ude fra oplandet kom gående eller cyklende til skole, på veje der dengang var grusbelagte og besværlige at cykle på, men dengang skulle der meget til for, at børnene ikke mødte i skolen.

Der var ikke gymnastiksal, skolekøkken eller sløjdlokale dengang. Der var hængt ribber op på udhuset, hvor der så kunne laves lidt gymnastik. Skulle der spilles rundbold og fodbold måtte man gå i kolonne til sportspladsen som egentlig kun var en græsmark.

Skolefagene var hovedsagelig, dansk, regning, bibelhistorie, geografi og danmarkshistorie. I starten skrev man med blæk-pen og blyant. Senere blev kuglepennen opfundet. Man sad ved 2 mands pulte.

Trods det, at man dengang godt kunne få et rap over fingeren med pegepinden af læreren eller en ørefigen hvis ikke man opførte sig ordentligt, står der stadig stor respekt omkring Johanne Westegaard og Elith Madsen arbejde med børnene dengang i den lille skole. Men tiden forandrede sig og afstraffelse på den måde blev ikke længere tilladt. Ofte bliver disse små hændelser trukket frem når snakken lokalt går om skoletiden i Byskolen.

En gang om året var der en slags eksamen, hvor skolekommissionen kom, for at overvære en overhøring af eleverne og hvor førstelærerens hustru bespiste skolekommissionen hele dagen.

Følgende er en lille anekdote fra skoletiden i Vrensted Byskole, skrevet i 2014 som en del af et indlæg “Erindringer fra Min Barndom” af fhv. skoleinspektør Ole Stevns, Brønderslev, født i Vrensted Præstegård:

“Jeg begyndte i Vrensted Byskole hos lærerinde Johanne Mogensen, der senere blev gift med Richard. En elskelig lærerinde, der altid ville børnene det allerbedste, og især havde hun en levende fornemmelse for at hjælpe børn, der af en eller anden grund havde brug for ekstra opmærksomhed. Jeg kunne læse flydende, allerede inden jeg kom i skole, og stavningen var også næsten perfekt. Derfor fik jeg lov at arbejde meget for mig selv med lidt sværere opgaver, for at jeg ikke skulle kede mig, mens de andre læste og stavede i kor med en styrke, som kunne høres helt ude på vejen. Hun indførte os i regnekunstens mysterier, og mange gode kræfter blev brugt på tabelindlæring efter nogle ganske særlige metoder.

Da jeg blev lidt ældre, overtog skolens leder, Elith Madsen, undervisningen af mig. En retlinet og skrap, men meget dygtig underviser, der ud over at tage sig af det faglige tillige følte sig kaldet til at opdrage eleverne til livet. Kontant og ordensmenneske var han, og trådte man lidt forkert, blev den rette vej hurtigt repeteret, ofte ledsaget af et par flade eller et nap under hagen. Påpasselig var han også med skolens midler, intet måtte gå til spilde. Jeg husker for eks. en episode, hvor der af en eller anden grund var opstået en lille revne på en af siderne i min læsebog. Jeg gik op til Madsen og spurgte, om jeg kunne få et stykke gennemsigtigt klisterpapir, i dag tape, til at reparere med. Jo, det kunne jeg da godt, men forinden måtte jeg gå tilbage til min plads og med linealen nøje udmåle, hvor mange cm, det drejede sig om. Sådan – og så blev siden sat sammen igen!

Madsen forlangte også, at vi skulle hilse på ham på vejen, og havde vi hue på, skulle vi i forbindelse med hilseriet tage denne af. Var vi på cykel, skulle vi standse og indtage en rimelig retsstilling, alt imens vi bukkede. Alt dette virkede måske en smule overdrevet, mindre kunne have gjort det, men alligevel tænker jeg tit på, at nutidens børn og unge ville have haft godt af lidt af undervisningen hos lærer Madsen, så de kunne lære, hvad det vil sige at have respekt for sine lærere og for den ældre generation.”

Kirkesanger

I ovennævnte periode indtil midt i 1960erne var det også almindeligt at førstelæreren, der for det meste var kirkesanger, også blev omtalt som degn, en gammel betegnelse.

Dette var alt sammen gældende for Elith Madsen, han var både kirkesanger og kirkebogsfører ved Vrensted kirke.

En degn var en medhjælper for præsten. En kirketjener, som hjælper præsten i kirken.

Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke. Han var kirkesanger og hjalp præsten med gudstjenester. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem 1790 og 1830. Det skete i forbindelse med oprettelsen af folkeskolen. I folkeskolelovens §3 blev det bestemt, at degnekald der blev ledige, ikke måtte besættes igen. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to sogne ligesom præsten, blev der nu ansat en folkeskolelærer i hvert sogn.

Degnens funktioner blev ændret til kun at være kirkesanger, som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og en kirkebylærer som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye kontraministrialbog. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det 20. århundrede.

I mange større kirker har man fortsat kordegne, som primært udfører administrative funktioner og som også kan fungere som kirkesangere.

Bibliotekar:
Her i to stuer mod vest var Vrensted Sognebibliotek opr.

Med jobbet som førstelærer i Vrensted overtog Elith Madsen også jobbet som bibliotekar ved Vrensted Sognebibliotek. Det havde til huse i ejendommen “Thøgerstedet”. Det er en lille ejendom beliggende på Vingevej og opført af sagfører Anders Olesen, Nørresundby, barnefødt i Vrensted. Biblioteket var indrettet i de 2 vestligste stuer med egen indgang. Anders Olesen havde skænket en stor del af sin bogsamling til biblioteket. Det var åbent en gang om ugen om aftenen i 2 timer og blev meget benyttet af Vrensted borgerne som fik en god hjælp af bibliotekaren ved udvælgelsen af bøger der kunne være interessante for lånerne. Ved ibrugtagningen af den nye skole i 1959, blev biblioteket flyttet til skolen, og Elith Madsen fortsatte der, som bibliotekar.

Det gamle sognebibliotek i Vrensted havde til huse i de 2 vestligste stuer i ejendommen “Thøgerstedet” på Vingevej

Grundet det lille samfund som Vrensted jo var, kendte Ida og Elith Madsen de fleste familier i skoledistriktet og mange af familierne i sognet blev nære venner af familien. Mange af eleverne fortsatte efter skoletiden med at have kontakt til lærer Madsen og hans familie, hvilket var en stor glæde for Elith Madsen og det glædede ham meget når det gik hans elever godt. Mange af hans første elevers børn kom også til at gå i Vrensted byskole.

Ida og Elith Madsen med børnene, Bente, Jens Otto, Karsten og Henning

Den nye Vrensted Skole på Stationsvej

Den nye skole i Vrensted på Stationsvej blev taget i brug august 1959

Elith Madsen fortsatte som skoleinspektør fra 01.08.1959 indtil sin død i januar 1974.

I oktober 1958 var man nået så langt, at man kunne invitere til rejsegilde. Alle elever gik sammen med lærere ind foran de nye bygninger, hvor sogneråd, arkitekt og håndværkere var samlet. Sognerådsformanden gårdejer Frants Jensen, Thise bød velkommen og rettede tak til arkitekt og håndværkere for veludført og smukt arbejde. Derefter holdtes der konkurrence blandt skolens elever om at ramme tre flasker, der var bundet til kransen. Den sidste flaske var meget gen. stridig, og der måtte en jæger med gevær til at pille den ned. Der blev holdt tale af gårdejer Kr. Rykind Eriksen, skolekommissionens formand pastor Otto Mikkelsen, førstelærer Elith Madsen, arkitekt Jens Knudsen, Brønderslev samt tømrermester Emil Carlsen, Opførelsen var beregnet til at skulle koste 470.000 kr. og med inventar ca. 600.000 kr.- med hensyn til det sidste kom skolen til at koste 510.000 kr. med inventar og udendørs anlæg.

Den nye skole skulle være andet end en børneskole, den var også tænkt som samlingssted for sognets beboere.
Derfor blev der indrettet bibliotek og ungdomslokale, et kælderlokale, hvor der kunne etableres husflid samt baderum og toiletter i forbindelse med omklædningsrum for de unge, der også fik stillet et godt idrætsanlæg til rådighed.
Skolen havde i august 1959, 150 elever fordelt på 7 klasser, og der var tre lærere og tre lærerinder knyttet til skole.

Skolen blev taget i brug den 1. august 1959.

Elith Madsen døde i  januar 1974, hvor han faldt om på sin elskede skole med en blodprop i hjertet.

Nekrolog i VT jan. 1974

Skoleinspektør Elith Madsen, Vrensted, er død den 29.01.1974. I går eftermiddag bredte det sørgelige budskab sig over hele sognet, at skoleinspektør Elith Madsen, Vrensted, pludselig var død midt i sit arbejde på skolen. Elith Madsen, der var født i Try ved Thorshøj, blev kun 60 år. Som ung bestemte han sig til at uddanne sig som lærer. Han blev elev på Nørre Nissum Seminarium, hvor han tog eksamen i 1935. Det var en vanskelig tid dengang for de unge lærere. Der var ikke mange stillinger, men ret hurtigt lykkedes det efter nogle få virkar embeder for lærer Madsen, at blive kaldet til embedet ved Øster Hjermitslev Engskole, hvor han virkede i årene 1937–44. Herefter blev han kaldet til førstelærerembedet ved Vrensted Skole hvor han siden har haft sit virke. Lærer Madsen fyldte sin stilling på en god og naturlig måde. Han elskede sit arbejde uden at blive slave af det, og han besad en helt naturlig autoritet der parret med hans dygtighed og hans dybe interesse for eleverne også gjorde ham til en afholdt lærer og kollega. Han formåede at gå fra den lille to klassede landsbyskole ind i udviklingen med de skiftende skolereformen, der har fundet sted siden krigen. Hans primære mål var hele tiden tryghed og tillid i forholdet mellem skolen og hjemmene. Samtidig med embedet som førstelærer og senere som skoleinspektør ved Vrensted Skole, varetog han en hel del tillidsposter. Han var bibliotekar, et hverv han omfattede med megen kærlighed, og med lærerstillingen overtog han samtidig også stillingen som kirkesanger ved Vrensted Kirke, hvor han virkede indtil 1965. Mange mindes hans noble optræden og gode ledelse af menigheds sangen. Han var i 20 år medlem af Vrensted Menighedsråd, deraf en lang årrække som kasserer. Endvidere havde han i en årrække poster som formand for Ungdomsforeningen og Forsamlingshuset. Også den Kommunale Ungdomsskole tog han sig af i en del år. Gennem sin stilling og sit arbejde kom han naturligt i berøring med så at sige alle hjem i sognet, og det føles smerteligt for alle, at han så pludselig er revet bort. I al sin gerning blev han altid på den smukkeste måde støttet af sin hustru, og de skabte et smukt og godt hjem sammen, og netop for få uger siden flyttede de ind i deres eget hus, de havde opført i det ny kvarter bag skolen. Foruden af sin hustru overleves Elith Madsen af fire børn. En datter er lærerinde. Hun er gift og bor i Vestbjerg. Den ældste søn som er bankfuldmægtig er gift og bosat i Vodskov, den næste søn er uddannet som bager og bor i Aabybro, den yngste søn bor hjemme og går i skole i Løkken.

Kilde VT jan. 1974.

Mindeord over skoleinspektør Elith Madsen, Vrensted

Vi har modtaget: Det er med oprigtig sorg, jeg erfarer, at lærer Madsen pludselig er død. For den store skare af gamle elever både i Vrensted og udover landet er det kommet som et chok, at han, der fik så afgørende indflydelse på os både i barneårene og senere, nu ikke er mere. Vi er mange, der mindes lærer Madsen både som en afholdt lærer og som en god ven.Som lærer havde han en række egenskaber, der gjorde, at hans forhold til os blev det bedst tænkelige. Navnlig hans lune væsen, hans rolige optræden og naturlige værdighed bidrog hertil. Lærer Madsen undgik enhver hævdelse af tom autoritet og disciplin, uden at det dog gik ud over ro og orden i timerne. Gennem indholdet i undervisningen snarere end gennem dens ydre form, kunne han holde os i ånde. Selv om vi var lige så uregerlige som alle andre skolebørn, var det meget sjældent, at lærer Madsen skældte ud. Et karakteristisk træk i lærer Madsens undervisning var hans interesse for musik og sang. Adskillige af os har sammen med ham oplevet mange gode timer, hvor vi har sunget små flerstemmige korsange, indøvet sangsketcher eller bare sunget de kendteste børnesange. Her kom vi til at kende lærer Madsen på en anden måde, mere som en god ven, der kunne dele sin glæde over sangen med os børn. Det venskab, der således grundlagdes, mens vi var børn, blev for manges vedkommende af varig art. Også for de af os, der ikke blev boende i Vrensted. Når man var hjemme på besøg i Vrensted, var det altid en opmuntring at være sammen med lærer Madsen. Man vidste, at man var velkommen hos ham. Han var altid interesseret i at høre, hvordan det gik hans gamle elever, og glædede sig med en, når noget var lykkedes.Nu bliver det anderledes at komme til Vrensted. Vi er mange, der vil savne den glæde, det var at træffe lærer Madsen derhjemme.

Men mindet om de mange gode timer, vi har til bragt sammen med ham, både som børn i Vrensted Byskole og ved senere lejligheder, vil dog leve videre hos mange af os. Og det vil vi være taknemmelige for.

Georg Søndergaard, Odense.

2018: journalist Poul Christoffersen, tidligere Bådstedhede skriver følgende:

Jeg havde lærer Madsen som klasselærer i Byskolen

– i det sidste år før den nye skole var færdig. I en af de sidste timer havde vi regning, og en gang imellem fik vi en side for med regnestykker, som vi skulle lave i klassen. Når vi var færdige og tallene var rigtige, så kunne vi gå/cykle hjem. Jeg satsede altid på at blive først færdig, og som regel var jeg også det. Om sommeren kunne lærer Madsen enkelte gange tage klassen med ned i anlægget. Så spillede vi rundbold. Engang ramte jeg bolden med batten hårdt og skævt, så den fløj hen på halsen af lærer Madsen. Han sagde bare “Hov” og så spillede vi videre. Lærer Madsen var også god til at finde bøger til mig på biblioteket, som havde åbent om eftermiddagen – vistnok et par gange om ugen. Han var skyld i, at jeg i en periode blev noget af en læsehest om vinteren.  Jeg har gode minder fra dengang – også i den nye skole.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *