Sådan var det at være på landet for næsten 100 år siden i 1920 erne, fortæller afdøde Harry Jørgensen.
Kilde: VT/Nordjyske 1989
82-årig om sin ungdom
Sådan var det at være karl på landet
VRENSTED: Høsten går over landet i denne tid med kværnende mejetærskere, der kan æde en mark på ingen tid. Bagefter rykker andre maskiner ud for at gøre jorden tjenlig til ny avl.
Dette maskinræs har fået den nu 82-årige Harry Jørgensen, Båstedhedevej 28 i Vrensted, til at fortælle om, hvordan tilværelsen formede sig på landet da han var ung i 20’erne.
– Hvor mange unge tænker i dag på, hvordan de ville have haft det som ung for 65-70 år siden, siger Harry Jørgensen. Når jeg beretter om den tid er de fleste tilbøjelige til at tro, at det er løgn.
Da jeg var 17 år fik jeg plads som trediekarl på Kræmmergaard i Åsendrup ved Løkken. Folkeholdet bestod af fire tjenestekarle, en fodermester, en fast daglejer og to tjenestepiger. Arbejdstiden var ud over staldtjeneste om morgenen 10 timer daglig. En selvfølgelighed i dag som ferie, var dengang et ukendt begreb.
Landbrugsmaskiner kendte man heller ikke ret meget til, og de der dukkede op, var jo af den slags man i dag kalder gammeldags. Årslønnen var efter datidens forhold ret god med 600 kroner plus kost og logi. Kosten var også upåklagelig. Jeg boede på et tomands-karlekammer, der om vinteren var uopvarmet, men sengetøj og senge var der ikke noget udsætte på.
Der var dengang mulighed for at tjene en ekstra- skilling, hvis man kunne nå tusinde favne roerækker om dagen. Så fik man en godtgørelse på 25 øre for hver yderligere 100 favne.
– Derfor var det ikke ualmindeligt, siger Harry Jørgensen, at man frivilligt forlængede arbejdsdagen med både fire og fem timer.
Harry Jørgensen levede i mange år i Vrensted og blev gift med Anna Ørnholm i hvis hus de boede ved Kirkedammen, Bådstedhedevej 28, Vrensted. Han var født i 1907 og døde i 1995. Han var i mange år meddeler til Vendsyssel Tidende og en ivrig debatør. Han var redaktør af Vagabondavisen.
maj 2019- jens otto madsen