Endnu en historie fra Povl Stevns, fhv. gårdejer i Stenum og født i Vrensted Præstegaard i 1933.

Et fæstemål i 1949.

”Udvikle sig eller gå til grunde”; sådan udtrykte sagfører A. Olesen sig for over hundrede år siden om erhvervslivets vilkår. Samme citat er stadig aktuelt og vil uden tvivl fortsat være det i tiden fremover. Vi oplever det jo på nært hold i det daglige, hvor små virksomheder må opgive kampen, hvor de små forretninger lukker som følge af udviklingens krav og hvor vi på landet er vidne til, at også større gårde i dag sammenlægges til få og endnu større brug.

Alt er jo efterhånden blevet så effektivt og rationelt, hvilket bl.a. også har medført, at landbefolkningen er skrumpet ind til et minimum. Denne udvikling får mig til at vende blikket bagud til den tid, hvor der var liv på gårdene, hvor karlene og pigerne boede, hvor de var ansatte og hvor de på én uge kunne overkomme tæt på en 2×37 timers arbejdsuge. Turen går derfor tilbage til slutningen af 40rne.

Som 16årig ønskede jeg efter endt realeksamen at få en uddannelse indenfor landbruget og kom derfor i sommeren i 49 ned til min morbror, der drev en gård i Vordingborgs nærhed. Her var jeg indtil 1. oktober, hvorefter jeg tog hjem for at hjælpe far med haven, inden jeg skulle i plads til 1. november.

I oktober lykkedes det mig at få et fæstemål i stand ude hos Else og Niels Østergård, der begge var sidst i 20rne.

Det var en god plads, så det blev med tiden til en tre årig ansættelse. – Ved ansættelsen orienterede Niels Østergård om gårdens størrelse og drift: ”Østergård” var på 70 tdr. l. og havde en besætning på 22 køer + opdræt samt 2 søer og et mindre antal svin, men planer om at bygge til flere, hvilket skete i sommeren 50. . Trækkraften var dengang 2 spand heste samt 1 plag og 1 føl. Endvidere fortalte Niels Østergård, at der desuden dagligt skulle køres mælk fra 6 gårde til mejeriet og at det foregik med en fladbundet vogn på træhjul forspændt et spand heste. – Gårdens maskinpark bestod af de gængse hestetrukne redskaber og vogne, hvoraf den ene var en firehjulet ”Mullerupvogn” på gummihjul. Om denne yndede Niels Østergaard at sige, at det var den første gummivogn, der kom til sognet. – Her skal lige indskydes, at også ”mågbo`ren” var på gummihjul, så vi var da med på noderne.

”Til at løse disse opgaver skulle der ansættes 3 unge mænd (2karle + 1 fodermester) samt en pige til hjælp i huset. Denne arbejdsstyrke blev jeg en del af på følgende ansættelsesvilkår:

Jeg skulle melde mig i pladsen d. 1. nov. medbringende garderobeskab og naturligvis det arbejdstøj, der var brug for. – Jeg skulle dele værelse i ”Østhuset” med de to andre karle. – – I værelset ville der være en kakkelovn, hvori pigen om vinteren ville tænde op kl. 17, så der kunne være lidt lunt, når vi noget senere dukkede op til omklædning inden spisningen. – Vi måtte vaske os i bryggerset og kunne hente varmt vand til barberingen oppe i køkkenet. Middags og aftensmåltiderne indtog vi sammen med familien i spisestuen.

Ved ansættelsen, der gjaldt for det kommende år drøftedes naturligvis også: Arbejdstider samt fritid (eller mangel på samme) og løn. Hvad angår det første, arbejdstider, skal jeg gå let hen over det, da det allerede er omtalt i indledningen.- Fritiden derimod skal have et par ord med på vejen. – Vilkårene var her følgende: Hver 3. weekend var der fri fra lørdag aften til mandag morgen. Den følgende søndag skulle man hjælpe fodermesteren færdig i stalden om morgenen, før man kunne tage af sted og den 3. søndag stod man så selv for pasningen af bedriften. Endvidere blev der givet fri til en tur til Brønderslev marked i september og fridage i forbindelse med højtiderne. Sidst, men ikke mindst, var der jo sommerferien. Der blev først sagt, at det var en uge, men så kikkede Niels Østergaard pludselig op og tilføjede med et smil: ”Ja, du får faktisk 8 dage, for du for søndagen med i begge ender”. – Hvor rørende!

Næste punkt var så det med lønnen, der skulle aftales for hele det kommende år, hvor den ville blive udbetalt med en tredjedel d. 1. maj og resten, – fratrukket det beløb, ejeren havde lagt ud for den ansatte til skat og sygekasse i det sidst forløbne halvår, – til november. Det skal dog her indskydes, at den ansatte året igennem kunne få udbetalt en mindre del af lønnen som forskud, hvis han stod og manglede en skærv. Det var dog mest velset, at man hævede så lidt som muligt i årets løb. Omkring skiftedagen d. 1. nov. var det således et godt emne at tale om, hvor mange penge de forskellige havde tilbage af lønnen til udbetaling. Der var naturligvis stor forskel, for der var jo altid nogle iblandt, der havde ”formøblet” en stor del af lønnen bort i årets løb og det var jo ikke så rart, at blive placeret i den gruppe.

For mit vedkommende blev lønnen for det kommende år fastsat til 1800 kr. + 20 kr. på vilkår, som det hed, og så ville jeg kunne få akkord i roerne, når jeg først havde hakket et vist antal favne til gården. – Selvfølgelig kom dertil både kost og logi, for ellers kunne der jo slet ikke blive noget at ”lægge til side” til engang, man selv skulle ud og købe gård.

Som noget helt specielt fik jeg indføjet, at jeg skulle kunne forlade pladsen den følgende sommer, hvis jeg til den tid ønskede at læse videre. – Det skete dog ikke.

Ved lønudbetalingen 1. november modtog jeg de 200 kr., der var stillet mig i udsigt, hvis man havde været tilfreds med min indsats i årets løb. Samtidig ansatte Niels Østergaard mig som fodermester for det kommende. Det var jo da begge dele et skulderklap, hvis jeg selv skal sige det. Ansættelsesvilkårene blev denne gang nedfældet i en kontrakt, som jeg fik forelagt til godkendelse og godtog med den ene ændring, at jeg for udført arbejde udover det i kontrakten nævnte skulle honoreres med 1.50 kr. i timen i stedet for 1.00 kr. Kontraktens fulde ordlyd er følgende:

Fodermesterkontrakt.

Undertegnede fodermester Povl Stevns og forpagter Niels Østergaard har dags dato indgået fæstemål fra 1. november 1950 til 1. november 1951.

Povl Stevns påtager sig pasning og pleje af besætningen. Malketiden er kl. 5 morgen og 16.45 aften. Povl holder den bedste orden i stalden og holder malkemaskiner og spande rene. Desuden udføres vinduesvaskning hver 14.- dag. Stenbroen og gårdspladsen fejes og rives hver lørdag. En gang ugentlig renses kloakken. Der skal strigles køer og kvier mindst en time hver dag i vinterhalvåret. Malkemaskinen hovedrengøres hver 3. uge.

Povl Stevns deltager i fodermesterkonkurrencen ved Brønderslev og Omegns Landboforenings staldbedømmelse.

Af løn herfor ydes der en grundløn af 2000.00 kr. + 2 kr. hver gang mælken er i 1. klasse (52 uger) 104.00 – + 5 kr. for hver ko, der er garanteret drægtig (efter 6 uger) 125.00 –

+ for 1. præmie i fodermesterkonkurrencen (bedste halvdel) 100.00 –

+ 1kr. i timen for ekstra arbejde og akkord i roerne ca. 500.00

I alt 2829.00kr.

”Østergaard” pr. Vrensted den 10. september1950.

Underskrevet: Niels Østergaard.

Sålunde lød kontrakten, som jeg accepterede efter en ændring af timelønstaksten fra 1 kr. til 1.50 kr. Den samlede løn for året blev bl.a. af den grund højere, end prognosen viste.

Endnu en ændring af mandskabsstyrken fandt sted den 1. november 51, da et ægtepar tiltrådte stillingen som fodermesterfolk. Der var nu kun brug for en medhjælper og den plads blev jeg tilbudt for en årsløn på 3000.00 kr. + ”kost og logi” til 1 ung Nordbakke (norsk hesterace). – Det blev ved denne aftale og hermed det 3. år i Østergaard. Det var alle sammen gode år, som jeg i dag med glæde ser tilbage på.

Ved en omtale af ansættelsesforholdene, som de dengang var i ”Østergård”, håber jeg at have efterladt et billede af situationen for tyendet på landet for 70 år siden. Noget anderledes er forholdene på landet unægtelig i dag og jeg tror, at mange unge i dag vil have svært ved at forstå, at man fandt sig i det dengang. Det ville jeg såmænd også selv have haft svært ved, hvis jeg kun havde hørt om det, men ikke selv oplevet det. – Sådan var det bare, og dengang var det nærmest en selvfølgelighed, som man accepterede.

Serritslev i maj 2019. Povl Stevns.

Afskrift fra bogen “Vort sogns historie i 100 år” ca. 1955

”Østergaard”, Pilgårdsvej, Vrensted,

---

ØSTERGAARD, NIELS, Forpagter, er født samme Sted 20. 12. 1922. Forældre: Kresten N. Østergaard og Hustru Johanne f. Nielsen. »Kræmmergaarden«, Hjermitslev. Niels Østergaard er gift med Else Marie f. Drivsholm i »Toftegaard«, Vrensted, 24. 5. 1922. Forældre: Gdr. Thomas Drivsholm og Hustru Maren f. Eriksen. Niels Østergaard overtog i Juni 1947 Forpagtningen af Gaarden, som ejes af Faderen, der har ejet den siden 1921, da han overtog den efter sin Far, som købte den 1894. Arealet er 70 Tdr. Ld. og normal Besætning er ca. 30 Køer, ca. 40 Ungkreaturer, ca. 100 Svin, 2 Heste samt Traktor med alle nødvendige Maskiner. Stuehuset er opført 1840, Laden ca. samtidig. Hestestald, Garage og Folkeværelser er moderniserede og ombyggede, Kostalden opført 1929, Svinestalden 1950 og Maskinhuset 1941. Stuehuset er siden blevet moderniseret. Gaarden har siden 1. 10. 1953 været drevet som Kvægdemonstrationsbrug i Hjørring Amt og drives ved Hjælp af tre Karle og en Assistent. Østergaard har de sidste 10 Aar været Formand for Ungdomsforeningen samt Formand for Landbokredsen.