En tur til ”Lille Vildmose” og informationscentret 

 

     med efterfølgende guidet tur rundt i en af Europas største højmoser som

Aage V. Jensen Naturfond, Naturstyrelsen og Aalborg Kommune står bag.

Lidt historie omkring Cementfabrikkens Mosebrug og Pedershaab Maskinfabrik A/S, Brønderslev `s bidrag

Det første initiativ til industriel tørveindvinding i Lille Vildmose blev taget af cementfabrikkerne i Aalborg og Nørresundby, da de i 1919 opkøbte Portlandmosen og startede Cementfabrikkens Mosebrug, fordi de gennem hele 1. Verdenskrig manglede brændsel. Flere maskiner blev siden da afprøvet og udviklet på stadigt større arealer.

Lokomotiv med tipvogne fyldt med tørv er på vej til Pindstrup Mosebrugs fabrik i Kongerslev

Omkring 1940 anskaffede man eksempelvis 21 nye selvkørende tørveværker fra Pedershaab Maskinfabrik. Hver af disse maskiner blev betjent af 13 mand fordelt med 6 i tørvegraven til at forsyne maskinen med tørv, en enkelt mand til at styre maskinen og tørvetilførslen til ælte- og pressemaskinen.

Tørvemassen kom ud af maskinen som en firkantet tørvepølse. De sidste 6 mand passede arbejdet ved udlæggerarmen.

“Mosebisser” foran en mindre tørvemaskine, der skulle betjenes af 5 mand

Pindstrup Mosebrug

I 1948 byggede Pindstrup Mosebrug en ny briketfabrik i Kongerslev. Tørvesmuldet, der blev gravet op og skrabt sammen ude i mosen, blev presset til briketter på fabrikken og brugt som brændsel i kakkelovne og komfurer. I 1957 startede Pindstrup Mosebrug produktion af tørvestrøelse på arealerne øst for Ny Høstemarkvej. Tørvestrøelsen eller spagnummen blev solgt i sammenpressede baller som vækstmedie i planteskoler og gartnerier.

Indvindingen foregik med håndkraft. Mere end 100 mand var involveret i produktionen både på fabrikken og i mosen. Højmosen blev oprindelig afvandet ved at grave grøfter og lægge dræn, fordi man ville opdyrke mosen. Senere var det netop en forudsætning for, at man kunne begynde at skære klyner. De skulle ligge og tørre i 1-2 år, inden de kunne transporteres til fabrikken i Kongerslev til videre forarbejdning. Her blev klynerne revet i stykker og den næringsfattige sphagnum blandet op med vand og tilsat forskellige gødningsstoffer.

Transporten rundt i mosen og ind til fabrikken i Kongerslev foregik med små lokomotiver, der på en smalsporsbane trak en “kolonne” på 27 vogne.

Efter 2. Verdenskrig blev indvinding af tørv og det hårde gravearbejde delvist overtaget af maskiner. Sphagnumindvindingen er i dag stort set ophørt i Lille Vildmose, og de drænede og afgravede arealer skal nu genoprettes til højmose.

Kvinder vipper tørvene op på kant Foto: FLS Industries, Valby

 

Leo og Anders købte et stykke Danmarkshistorie – nu er det hævet igen

af Niels Yuri I. Rasmussen

Hvorfor skibet sank vides endnu ikke.

Screenshot

Tilbage i 1982 var Leo Kjær Nielsen og hans søn Anders på udkig efter et vaskeægte sejlskib, efter at de havde solgt deres motorbåd.

Da købte de båden AS 52 Inger i Aarhus, og fik den fragtet op i nærheden af Langholt, hvor familien dengang boede. Dog vidste far og søn ikke, at de lige var blevet ejermænd af et stykke nordjysk kulturarv.

– Da vi så gravede lidt dybere i skibets historie, viste det sig jo så, at det var historisk. Jeg kan ikke helt huske, om det var min kammerat, der var bådebygger, eller om det var med et kig i det danske skibsregister, at vi fandt ud af, at det var Livø-skibet, erindrer Leo Kjær Nielsen.

Skal restaureres

I 40 år fragtede skibet både Leo Kjær Nielsen og hans søn Anders flere steder rundt omkring i det nordlige Europa, heriblandt Skotland og Lübeck, samt deltagelse i Limfjorden Rundt.

Men inden da fungerede ‘Livø’ som passagerfærge. Skibet var blevet bygget til at fragte passagerer og gods til Den Kellerske Aandsvageanstalts afdeling på Livø frem til, at anstalten lukkede i 1961.

De seneste tre år har skibet dog ligget stille i Skudehavnen i Aalborg, da Leo Kjær Nielsen i en alder af 88 år ikke længere kan være med til at vedligeholde skibet, og det stort set er umuligt at vedligeholde alene.

Screenshot
Screenshot

Derfor er skibet blevet doneret til Limfjordsmuseet, så skibet kan udstilles i Løgstør.

Screenshot

– Det har været et mål for mig og Anders, at det kan udstilles. Det ville være meget fint, hvis det kunne renoveres tilbage til dets oprindelige udseende. Så der var vi meget heldige med, at Limfjordsmuseet dukkede op, lyder det fra Leo Kjær Nielsen.

Museet gik i gang med oprette en fond, så der kunne samles penge ind til projektet. Og så satte en uventet synkning lige pludselig fart i processen.

Kran, dykker og pumper

For 5. maj sank skibet ‘Livø’ pludseligt, mens den lå til kajs i Skudehavnen i Aalborg. Derfor gjaldt det om at være hurtig, hvis skibet stadig skulle udstilles.

– Det kunne ikke få lov til at blive liggende der. Ellers ville museet ikke have det, og så ville det blive hugget op klippet, som det ligger dér, forklarer Leo Kjær Nielsen.

For at hæve skibet skulle der pumper til, så man kunne få vandet ud. En kran, så man kunne hæve skibet op af vandet og en dykker, så stropperne på kranen kunne komme ind under skibet, så det kunne hæves. Derudover var der også flere frivillige, der hjalp til med arbejdet.

Til at hjælpe med at hæve skibet var Michael Skatka, der til dagligt er projektleder hos BMS Heavy Cranes.

Screenshot
Screenshot

– Vi var ikke klar over hvor meget dynd der var på bunden, og om skibet sad fast i mudderet, så stropperne ikke kunne komme under. Det var sådan set vores største bekymring. Men ellers er der ikke så meget i det, når først stropperne er indenunder, siger Michael Skatka, der tidligere var med til at løfte skibet Loa tilbage i 1993.

For Leo Kjær Nielsen og sønnen Anders har det været et vemodigt farvel. Selvom skibet i sig selv er historisk, er det deres egne minder, der står klarest i erindringen.

 

– Det er i gode hænder nu. Og så er der en plan på vej for en reparation af skibet, lyder det fra Leo Kjær Nielsen.

Et sort kapitel:

 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

af Lisbet Christensen

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

livø . Foto: Rigsarkivet

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik på datidens såkaldte åndssvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø, formidles til et bredere publikum.

livø . Foto: Naturstyrelsen Himmerland

– Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurere bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

– Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her, de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

Livø . Foto: Kjeld Thomsen

livø . Foto: Klaus Nedergaard

– Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Livø . Foto: Kjeld ThomsenFoto: Kjeld Thomsen
livø . Foto: Klaus NedergaardFoto: Klaus Nedergaard
livø . Foto: RigsarkivetFoto: Rigsarkivet
livø . Foto: Naturstyrelsen HimmerlandFoto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndssvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde, men kunne færdes noget mere frit.

– De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen, mener ikke at den grumme historie om de anbragte mænd, og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

– Jeg synes jo, det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på, og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.

 

“Bryggeren fra Saltum” fortæller om sin hobby “Travsporten” gennem 70 år

Jørgen Larsen

Portræt af Jørgen Larsen, der i år 2025, kan fejre 70-års jubilæum som licenshaver! Han fik sit gennembrud med Derbytoeren Two Step og siden hen Ikaros, der vandt både Skandinavisk Mesterskab, Mesterskab for Danmark og N.J. Koster Memorial – og manden bag Stald Saltum er stadig aktiv som både amatørtræner og hesteejer.

Dåbsattesten siger 1937, men Jørgen Larsen er ikke typen, som bare sidder i sofaen og slapper af foran fjernsynet. I en alder af næsten 88 er ”Bryggeren” således stadig yderst aktiv, og flere gange om ugen svinger han sig op i træningsvognen hjemme på gården i nærheden af Saltum i Vendsyssel – med Fårup Sommerland som nærmeste nabo.

-Far kan godt blive sådan lidt gnaven og svær at omgås, hvis han ikke kommer ud og træne med hestene, så det er godt han stadig holder sig i gang på den måde, smiler Jørgen Larsens yngste datter, Anne Dodensig.

-Jeg kan sagtens komme op i vognen, men kan ikke længere spænde for. Jeg kan ikke få armene så højt op som det er nødvendigt, smiler Jørgen.

I skrivende stund er der to heste på Jørgen Larsens træningsliste, 11-årige Cadiz og 9-årige Expelliarmus, men der står yderligere tre heste i boksene hos Stald Saltum: 5-årige Jacobe (hoppe e. S J’s Photo-Nilli Time), 12-årige Billi Time (vallak e. S J’s Photo-Jet Time) og 13-årige Axel Party (vallak e. S J’s Photo-Keep On Party).

Billi Time – som vandt 28 løb – har sluttet karrieren, mens Axel Party pt. døjer med en gaffelbåndsskade. Jacobe er stadig aktiv og trænes af Anne Dodensig.

Jørgen Larsen med Cadiz

Derudover har Stald Saltum tre heste i træning hos Nicklas Korfitsen på Vang Hovedgård: 3-åringerne Leika Time (Tobin Kronos-Aparte) og Long Time (Maharajah-What A Time) samt 5-årige Just Time (Great Challenger-What A Time) – alle hopper. Førstnævnte blev den 15. juli godkendt i prøveløb på Spar Nord Arena i Aalborg i tiden 1.20,0/2160 meter.

-Stald Saltum står lidt ved en skillevej i øjeblikket. Det er i år 70 år siden min Far købte ejendommen her og begyndte at træne vores egne heste, der hidtil havde været hos forskellige trænere. Nu er vi så i den situation, at vi er begyndt at sætte unghestene i træning igen, siger Jørgen.

-Jeg er jo kommet op i årene og det er begrænset hvor meget jeg træner med hestene, men jeg har hele tiden sagt, at hvis jeg ikke kan komme og køre tre gange om ugen, vil jeg ikke længere ha’ heste. Det er også derfor vi har valgt at sende de tre ungheste i træning. Det kræver trods alt en del at klargøre ungheste til løb.

-Vi har jo lidt af et problem mht. hvad vi gør bagefter når jeg ikke længere kan klare at passe hestene. Det hele er Annes når vi ikke kan længere, så det ville være fantastisk hvis hun kunne finde et ungt træner/kusketalent, der er interesseret i at leje staldbygningerne og de andre faciliteter af hende. Dem er der mange af i dansk travsport, ligesom Patrick Larsen, som jo har trådt sine barnesko her på stedet, måske også kunne være en mulighed. Vi må se hvad tiden bringer.

Jørgen Larsen efter en træningstur med Just Time

Det startede med Leonora The Great
Jørgen Larsen fik amatørlicens som 18-årig i 1955, men allerede fem år tidligere havde hans far – Erling Larsen – købt sin første travhest, hoppen Leonora The Great, som Jørgen i øvrigt vandt sit allerførste løb med i et dyrskueløb i Løgstør.

-Min far havde altid været interesseret i heste. Der var to rideheste på bryggeriet og jeg havde en lille islænder, som jeg kørte sodavand ud med i 50’erne, fortæller Jørgen, som i sin første start i et ”rigtigt” travløb blev nummer to med hesten Ozon på Aalborg Væddeløbsbane.

-Man skulle lige vænne sig til, at farten var noget anderledes end i Pandrup og Aaså. Men anden gang vandt jeg med Ozon, som jeg ikke kan huske, hvor far havde købt henne, siger Jørgen.

Både Erling Larsen og Jørgens lillebror, Henrik Larsen, havde også amatørlicens i mange år med pæn succes, men de vandt langt fra så mange løb som Jørgen.

-Min Far fik amatørlicens da Aalborg-banen åbnede i ’54 og var nummer to i Åbningsløbet med Leonora The Great, men inden da startede vi hende rundt om på de forskellige dyrskuer, hvor Far også havde flere andre heste med, fortæller Jørgen.

-Min Far brugte flere trænere gennem årene. I starten var det Alvar Poulsen og Erik Hansen i Aalborg samt Svend V. Pedersen i Århus, men i længere perioder havde vi også hestene herhjemme på gården, som Far købte i 1955. Han var selv med til at træne hestene og vandt jo også en del løb gennem årene. Den første kom i 1954 i Århus med Leonora The Great.

Erling Larsens første sejr som kusk med Leonora The Great i 1954 på Jydsk Væddeløbsbane

-Kort tid efter købet af Leonora The Great, købte Far også Oscar den Store som plag på en auktion på Fyn. Jeg ved ikke hvor den blev kørt til, men jeg vandt i hvert fald det første løb med den på banen i Asaa.

-Siden kom den i træning hos Svend V. Pedersen i Århus, men kom så hjem igen til vintertræning. Jeg kan ikke huske hvor meget den havde vundet, men en dag ringede Walther Kaiser-Hansen, at han ville rigtig gerne have Oscar den Store i træning. Det endte så med at Far solgte den til Walther, som senere solgte Oscar den Store videre – sandsynligvis til et større beløb end det han havde givet min far.

-Koster vandt jo sit allersidste løb med Oscar den Store og han var jo en ret speciel herre, men vi blev gode venner med ham, og han var flere gange herovre for at besøge os – ligesom vi også besøgte ham i Charlottenlund.

Derbytoeren Two Step
I en alder af blot 19 år fik Jørgen Larsen sit store gennembrud med Two Step, der blev nummer to i Dansk Trav Derby bag Tjavs med et andet ungt kusketalent i sulkyen, 20-årige John Petersen.

-Som 2- og 3-års var Two Step i træning hos Walther Kaiser-Hansen, der bl.a. vandt Aalborgs 2-års Mesterskab med hende, men hun viste ikke så meget som 3-års, så Far tog hende hjem på gården, siger Jørgen.

-Han trænede selv med Two Step og gjorde hende klar til Derbyet. Vi tog derover nogle dage før Derbyet med Gunners Hestetransport og stod på Stutteri Stenrødgård i Lyngby. Jeg kan huske, at de var i gang med at lave Helsingørmotorvejen på det tidspunkt.

Two Step og Jørgen Larsen vinder Provinsmesterskabet 1958 på Fyens Væddeløbsbane

-Der var 17 heste i Derbyet og vi havde nummer 13 i anden række. Jeg kom fint afsted med Two Step, men Tjavs var jo overlegen og vi havde ikke en chance, men hun gik et fint løb og vi fik 7.500 kroner for andenpladsen. Det var mange penge dengang.

Two Step vandt som tidligere nævnt mange løb, bl.a. Provinsmesterskabet i 1958 og senere blev hun mor til Stald Saltums største navn gennem årene, Ikaros.

-Min Far købte Two Step I 1954 med den klausul, at opdrætteren Svend Aa. Worm kunne købe hende tilbage efter det ottende år. Det blev senere aftalt, at Far kunne købe hendes første føl og at han kunne vælge hingsten. Han valgte Stuart Hanover og købte senere føllet – Ikaros – for 3.800 kroner.


Ikaros 
Ikaros – Stald Saltums største navn gennem tiderne med sejre i bl.a. Mesterskab for Danmark, N.J. Koster Memorial og Skandinavisk Mesterskab (øverste foto) – blev kørt til hos Alvar Poulsen, men som unghest var der ikke noget som tydede på, at Stald Saltum havde en stjerne i svøb.

Det var først da Erling Larsen begyndte at træne Ikaros i strandkanten ved Vesterhavet, der kun ligger få kilometer fra Stald Saltum, at der begyndte at ske noget.

-Dengang var Dommerborgvej stadig en jordvej og vi kunne uden problemer køre med hestene frem og tilbage til vandet, men i 1973 blev vejen asfalteret og i dag er der rimelig meget trafik, siger Jørgen.

-Hvad træningen med Ikaros angår, så kører jeg 1½-2 timer hver dag i strandkanten. Den får kun lov til at gå langsomt, men alligevel i trav. Gennem årene har denne konditionstræning oparbejdet Ikaros’ muskler på en måde så grundkonditionen aldrig forsvinder, sagde Erling Larsen i et interview med Travsporten 1971, hvor Ikaros havde sin bedste sæson med 11 sejre, heriblandt Guldhesten, Mesterskab for Danmark, N.J. Koster Memorial og ikke mindst Skandinavisk Mesterskab på Lunden – den første danske sejr i Skandinavisk Mesterskab siden 1938!

Erling Larsen træner Ikaros i vandet få kilometer fra Stald Saltum

-I Mesterskab for Danmark ville min Far gerne ha’ at jeg skulle køre Ikaros, der tidligere havde været i træning hos Bjarne Schnell, som havde vundet en del løb med ham. Ikaros blev bl.a. kåret som Årets Hest 1970 på Lunden og var desuden nummer fire i Skandinavisk Mesterskab på Solvalla med Bjarne i sulkyen, erindrer Jørgen.

-Min lillebror havde dog også vundet flere løb med Ikaros og jeg sagde til min Far, at hvis det er i orden med Henrik, så vil jeg selvfølgelig gerne. Vi tog så en snak og Henrik sagde, at jeg jo havde mere erfaring, så sådan blev det.

-Ikaros gik fantastisk, men igen havde rigtigt regnet med os i Skandinavisk Mesterskab. Som den eneste startede vi i anden række, og undervejs blev der kørt i et moderat tempo. Jeg tror slet ikke Gösta Nordin, den svenske topkusk, der lå i spids, opdagede os, da Ikaros speedede forbi i opløbet! smiler Jørgen, som i øvrigt kun trænede Ikaros i en meget kort periode.

-Det var op til Provinsmesterskabet i 1972 i Aalborg. Min Far var meget opsat på at vinde løbet på hjemmebanen, så han spurgte om jeg ville træne ham op og det sagde jeg Ja til.

Ikaros havde tidligere vundet Provinsmesterskabet 1969 og ’70 med hhv. Vagn Lønborg og Peter Bratholm i sulkyen, og i 1972 kunne Jørgen Larsen altså køre først over stregen i det nu nedlagte storløb.

Ikaros vandt i alt 55 løb og blev i sin tid begravet i skoven ved Stald Saltum, hvor en anden af de helt store stjerner i dansk travsport – Cim Payne – også ligger begravet.

Ikaros og Jørgen Larsen efter sejren i Skandinavisk Mesterskab

12 championater
Jørgen Larsen vandt som nævnt sin første sejr i 1955 og allerede året blev han for første gang amatørchampion på Aalborg Væddeløbsbane. Det blev til i alt 11 championater på stribe (1956-66) og det sidste championat kom i 1973. I 1960 blev Jørgen Larsen desuden landschampion med 53 sejre – flere end størsteparten af de professionelle trænere!

Jørgen Larsen vandt i alt 448 løb inden han lagde kørehandskerne på hylden i 1981. Han kørte sit allersidste travløb i 2010 i et Old Boys-løb på Fyens Væddeløbsbane.

-Min Far købte og solgte rigtig mange heste fra midten af 50’erne og 20 år frem. Foruden Leonora The Great vandt vi også mange løb med bl.a. Two Step, Unda Frisco, Baronessa Logan, Axel G og Inge Saltum, husker Jørgen.


Alt var til salg
Ølbryggeren Erling var glad for at handle, så indtil hans død i 1985 var Stald Saltums heste altid til salg.

I de foreløbig 40 år, som Jørgen nu har stået for Stald Saltum, er der kun blevet solgt en hest.

Nemlig Hannah Peel.

En helt håbløs kæmpehest.

Det ene forben stak bare ud og spændte ben for det andet. Men den vandt et løb i snestorm med Jørgen som kusk, og blev godt solgt. Til Tyskland endda.

– Hvorfor solgte du Hannah Peel?, spørger jeg i dag.

Stald Saltums grundlægger, Erling Larsen var en dygtig handelsmand og trænede selv familiens heste

– Det var fordi, Birger (Jørgensen) sagde, at jeg skulle, lyder svaret prompte, og Jørgen tilføjer, at hesten stod i træning hos Birger i Århus, da den blev solgt.

– Hvorfor har du så ikke haft en hest til salg siden?

Jørgen har høreapparat, men han bruger det sjældent.

Det giver ham den fordel, at han lader som om, at han ikke hører mit spørgsmål …

Citat fra Anne Dodensigs artikel på Travservice.dk: ”Historien om Stald Saltum”


-Både min Far, min lillebror Henrik og jeg kørte rigtig mange løb og igennem mange år tjente vi flere penge på travhestene end på bryggeriet, som Far havde købt i 1944. Dengang bryggede man udelukkende hvidtøl – de såkaldte stakitøl – men fra begyndelsen af 50’erne lagde vi produktionen om til sodavand. Det var dog svært at få sukker i årene lige efter krigen. Jeg kan bl.a. huske, at min Far opkøbte sukkerroer i Jylland og sendte dem til Sjælland for at få dem forarbejdet. Det var selvfølgelig ret besværligt, men efterhånden løste det sig og det blev lettere at få sukker.

-Hele familien var med i produktionen på simple maskiner. Min Far og to brødre stod for selve produktionen, Mor vaskede flasker, jeg tappede sodavand og satte kapsler på, mens min søster limede etiketter på. I hestevogn kørte vi ud til private med sodavand, og efterhånden blev vi også leverandører til flere købmænd på egnen, fortæller Jørgen, der gik ud af skolen som 14-årig efter 4. mellem og kørte parløb med sin Far indtil slutningen af 70’erne, hvor Erling Larsen måtte trække sig tilbage pga. sygdom. Han døde i 1985.

Maleri af Saltum-Rørkjær Bryggeriet som det så ud, da Erling Larsen købte bryggeriet i 1944

Familien købte først Houlbjerg Bryggeriet. Derefter yderligere fire bryggerier, heriblandt Rørkjær Bryggerierne, ligesom man også begyndte at producere sodavand for Landkær Bryggeriet.

-Det begyndte at gå rigtig stærkt i 1977, hvor vi fik en kontrakt med FDB. Siden har vi udvidet fabrikken i gennemsnit hvert tredje år, så den nu er på 25.000 m2, sagde Jørgen Larsen i interview i 1999, hvor familien solgte bryggeriet til Carlsberg for et ukendt millionbeløb.

– Dengang vi startede med at lave sodavand, var det udelukkende et familieforetagende og vi kunne lave 600 sodavand i timen. Da vi sluttede i 1999 havde vi 55 ansatte og lavede 100.000 flasker i timen! siger Jørgen i dag.

I dag produceres der udelukkende kildevand af mærket Kildevæld på bryggeriet i Saltum.

Reklamefoto fra 80’erne med Jørgen og Inger Larsen sammen med børnene Dorthe og Erling. Kun familiens yngste datter Anne mangler.

Amatørtræner på fuld tid
Efter salget af Saltum-Rørkjær Bryggeriet i 1999 kunne Jørgen Larsen i en alder af 62 år trække sig tilbage og igen koncentrere sig 100 % om travhestene. På det tidspunkt ejede Stald Saltum 21 heste inkl. en håndfuld følhopper.

-Allerede nogle år inden vi indgik samarbejde med FDB var jeg begyndt at fokusere udelukkende på bryggeriet, men det har selvfølgelig været et privillegium at ha’ travhestene på fuld tid og det har været en sjov tid med masser af dejlige oplevelser, siger Jørgen, som året inden familien solgte bryggeriet, købte to 1-åringer på Derbyauktionen, Evita Østervang og Equador for hhv. 13.000 og 132.000 kr.

-Inger (som var økonomichef på bryggeriet, red.) syntes det var lidt risikabelt at betale så mange penge for Equador, men hun blev jo en rigtig fin hest, som bl.a. vandt Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix for Sepp Kukkonen.

Equador vandt 12 løb og 215.000 kr. Hun blev senere følhoppe og mor til bl.a. Cadiz (1.11,3a-503.000 kr) med 16 sejre.

Nogle år senere fik Stald Saltum endnu en storløbssejr, da familiens eget opdræt Keep On Party – i træning hos Olle Goop – vandt Dansk Hoppe Derby med Preben Kjærsgaard i sulkyen. Det blev desuden til sejr i Aalborg Hoppechampionat med Olle Goop bag linerne.

Keep On Party (1.14,0a-452.000 kr/6 sejre) fik også fin succes i avlen som mor til bl.a. Come On Party (1.13,0a-312.000 kr/16 sejre) og Axel Party (1.15,5a-110.000 kr/13 sejre). Sidstnævnte er opkaldt efter Aksel Holm Jensen, som sammen med hustruen Sonja i mere end 50 år boede i den røde gård, som Erling Larsen købte i 1955. Aksel var først ansat på bryggeriet og siden hen som ”staldmand” hos Stald Saltum, hvor Sonja også var med til at passe hestene – men det er jo en anden historie.

Foruden Equador og Keep On Party har Stald Saltum i Nyere tid haft stor succes med heste som The Winning Saltum, Waking Saltum, Bo William, Jet Time, Kick Time, Full Time og Billi Time.

Jørgen Larsen har selv trænet størsteparten af Stald Saltums heste, men har gennem årene også haft heste i træning hos Seppo Kukkonen, Olle Goop, Anders Pedersen, Flemming Jensen og nu altså Nicklas Korfitsen.

Der hører 25 hektar til Stald Saltums ejendom, hvor der på den modsatte side af Dommerborgvej er anlagt en træningsbane på 1800 meter – inklusiv en ligeud-bane på 600 meter – og derudover en rundbane på 800 meter.

Jørgen Larsens sidste køretur var med Glenfiddich i et Old Boys-løb på Fyn i 2010. Foto: Gorm Johansen

Fremtiden
Foruden de fem pensionærer på Dommerborgvej har Stald Saltum en enkelt følhoppe, Come On Party (S J’s Photo-Keep On Party) opstaldet hos Inger og Jørgen Larsens datter og svigersøn, Dorthe og Per Christensen, som bor et (måske lidt langt) stenkast fra Stald Saltum.

Come On Party har i år fået et hingstføl efter Maharajah, men er ikke blevet bedækket igen.

-Jeg regner med, at Come On Partys føl er mit sidste føl som opdrætter, siger Jørgen.

Come On Party er desuden mor til 2-årige Mini Party (vallak e. Who’s Who), der er i træning hos Flemming Jensen, som i sin tid havde stor succes med Come On Party. Med Aalborg-træneren i sulkyen blev det til i alt 16 sejre og nu er Mini Party altså klar til at løfte arven.

Det med at ”løfte arven” har Dorthe og Per Christensen i øvrigt forlængst gjort med stor succes. Parret har således opdrættet en lang række topheste med Derbyvinderne I’m A Photo, Chock Nock og Get A Wish i spidsen, og to gange er Dorthe Christensen kåret som ”Årets Travopdrætter” ved Hestesportens Galla.

Dorthe og Per Christensens datter, Lene Dodensig, har amatørlicens og er noteret for 15 sejre, mens hendes moster – Anne Dodensig – har amatørtrænerlicens med foreløbig 11 sejre.

Anne Dodensig, Lene Dodensig, Jørgen Larsen og Inger Larsen efter en sejr på Spar Nord Arena med Axel Party. Foto: Ditte Hesselborg


Øvrige fotos: Henrik Berg, Anne Dodensig, Burt Seeger m.fl.

STOPPENÅL – og andre ord på vendelbomål

Mit første sprog var vendelbomål.
Alle talte vendelbomål i Rakkeby, hvor jeg blev født i 1946, og i Sønder Harritslev, hvor jeg er vokset op.
Der var dog nogle, der talte rigsdansk: præsten, skolelæreren, brugsuddeleren, dyrlægen og proprietæren.
For mit indre øre kan jeg endnu høre mange af de ord på vendelbomål, som mine forældre, Karen og Edvard, brugte.
Mor kunne vel godt bruge ordet stoppenål, men hun kunne også kalde den en “gørnnål” (udtalt jönnoel); gørn er tvundet uldgarn, egentlig det samme ord som garn.
I Vendsysselsk Ordbog (1972) ved Arne Espegaard står der en kulturhistorisk oplysning ved ordet gørnnål: “Hvis smørkærningen ikke ville lykkes, lagde man en gørnnål i kærnen”. Den slags overtro var åbenbart almindelig før andelsmejeriernes tid.
Min mor har altså kun brugt en gørnnål til at stoppe strømper med!
Nu er der vist ingen, der længere stopper strømper.
Et af min fars yndlingsord var vennik om en lille fyr.
Et andet ord for en mindre, splejs fyr var mjætting: “Dej bette mjætting!”
En vatter betød nogenlunde det samme, dog kun brugt om et lille barn: “Kom så, dej bette watter!”
En vatter er egentlig en betegnelse for kravlende insekter og andet kryb.
Ordene kunne bruges både i positiv og i nedsættende betydning.
Min ældste bror Niels brugte gerne ordet watter om sine mindste brødre: “Dej bette watter!”
Min faster Anna kunne sige om et lille, kært barn: “ Det bette måg!”
Det var meget positivt ment. Det ville ikke nemt blive opfattet positivt, hvis det blev sagt på rigsdansk: “Dit bitte møg!”
Vendelbomål rummer mange nedsættende betegnelser, for eksempel trokke.
Trokkevorn betyder dum, enfoldig: “Hon ær nooe tråkworn.”
De nævnte ord findes vist kun på vendelbomål – et mål som ikke tales så meget mere, ikke engang i Vendsyssel.
Men vi, der har boet udenfor Vendsyssel i mange år, kan ikke glemme de ord, vi hørte i vor barndom.
Af fhv. præst Poul Sørensen, Værløse
født og opvokset i Vendsyssel ved Vraa

SVIPTUR TIL VRÅ

Livet i den store by virker dragende, ikke mindst for teenagere på landet.
Vrå med station, biograf og café var som en magnet for min storesøster Henny og hendes nærmeste veninde Ingelise.
Vore familier boede dengang i Rakkeby, cirka 5 kilometer fra Vrå.
Mellem de to hjem løb der en bæk, som kunne svulme op til en hel å efter regnskyl.
Der var en smal plankebro uden gelænder over bækken, som man i dagslys godt turde benytte.
Men når bækken var som en å, ville det være risikabelt at benytte denne plankebro, i hvert fald efter mørkets frembrud.
I efteråret 1951 var de to veninder, Henny og Ingelise, sammen taget på en fornøjelsestur til Vrå en eftermiddag.
Da det var ved at blive mørkt, var Henny endnu ikke kommet hjem til vort barndomshjem, “Haugesgaard” i Rakkeby.
Jeg Poul husker som 5-årig, hvordan især far dengang med mørke miner forestillede sig, at Henny på 13 år kunne være drattet i bækken. Og Henny havde vist ikke nogen lommelygte med.
Forældrenes bekymrede ord forplantede sig også til mig, der dog ikke sagde noget til det hele.
Teenagere, der er blevet “væk”, dukker som regel op af sig selv igen.
Det skete også for Henny dengang, der bare pludselig vendte hjem fra svipturen til Vrå.
Henny havde ikke tænkt over, at det var risikabelt at gå over plankebroen dengang.
Forældre viser deres glæde og lettelse i en sådan situation ved at skælde lidt ud!
Skældud kan godt være tegn på, at forældrene holder af den bortløbne på sviptur.
Henny og Ingelise forblev veninder hele livet.
Deres voksenliv blev levet væk fra Vendsyssel.
Vrå med sit pulserende liv betød så meget for Henny, at hun abonnerede på Vrå Avis, der udkom med fire sider med lokalt stof.
Foto: HENNY som 11-årig, 1949:
Af broderen fhv. præst  Poul Sørensen,

Værløse født og opvokset i Vendsyssel,

Mysteriet om drengen med den skinnende revolver

Da en 73-årig kvinde findes død i januar 1911, er politiet på bar bund – indtil en ung, lovende politimand går ind i efterforskningen

Udklip fra samtidige aviser, der beskriver opklaringen af drabet på Magdalene Christensen (tv) i Badskær ved Dybvad.
Udklip fra samtidige aviser, der beskriver opklaringen af drabet på Magdalene Christensen (tv) i Badskær ved Dybvad. 
Nordjyske Avisarkiv
23. juli 2025

Det lille, hvide hus med stråtaget står tyst i januar kulden på den vindomsuste pløjemark i Badskær nær Dybvad.

I køkkenet flyder resterne efter en frokost, der aldrig blev ryddet til side, og i den lavloftede stue er kakkelovnen for længst gået ud.

Her står Jens Christian Klitten og ser sig omkring.

Resterne af en blodpøl ses fortsat ude på marken, hvor husets beboer, den 73-årige Magdalene Christensen, otte dage tidligere faldt om, dræbt af et enkelt revolverskud i hovedet.

Tema: Den nordjyske Sherlock

Med sin opklaring af denne sag kommer opdagelsesbetjent J. C. Klitten til at skrive sig ind i historiebøgerne, når han i efteråret 1911 bliver håndplukket til det nye Statspolitiet – en forløber til Rejseholdet.

Den 35-årige politimand fra Sindal – med den mørke uniform, velfriserede pomade-hår og sirlige cykelstyrs-moustache – leder straks tankerne hen på Agatha Christies Hercule Poirot.

Men det bliver en anden af detektivfiktionens store helte, den unge efterforsker i fremtiden vil blive sammenlignet med:

Selveste Sherlock Holmes.

Det kommunale politi

J. C. Klitten (f. 11. august 1876) er egentlig købmandsuddannet og har i et par år drevet sin egen butik i Sindal, men da han bliver indkaldt til værnepligten, bliver han bidt af tanken om at blive politimand.

I 1902 bliver han ansat i Aalborg Politi, hvor han bliver udvalgt blandt 70 ansøgere.

– I provinsen er der ikke et egentligt skel mellem kriminal- og ordenspolitiet på det her tidspunkt. Det betyder, at der ikke findes et specialiseret efterforskende politi. Alle skal kunne løse alle opgaver, og det giver problemer i forhold til at opbygge de nødvendige efterforskningsmæssige specialer, forklarer Frederik Strand, leder af Politimuseet.

Efter nogle år som menig betjent, hvor Klitten blandt andet gør sig positivt bemærket for sin opklaring af en række indbrudstyverier, så han i 1907 forfremmes til opdager.

– På det her tidspunkt er der rigtig mange små politikredse i Danmark, og de er kommunalt styret. Det betyder, at der kan være stor forskel fra den ene kommune til den anden – for eksempel er der ingen ensartet uniform, der er ikke ens aflønning, og der er stor forskel på, hvor mange politifolk, man har i de enkelte kredse, siger Frederik Strand.

Derfor er det nødvendigt for de landligere kredse at bede om assistance fra for eksempel København, når man en sjælden gang står med et drab.

I sagen om drabet i Badskær var beskeden imidlertid, at ingen Københavnske efterforskere kunne undværes – og så måtte J. C. Klitten tage op fra Aalborg for at rede trådene ud.

Forbryder fik et forspring

Da egnens kloge kone 13. januar 1911 bliver fundet død på den frosne mark af en forbipasserende nabo, tror man først, at hun er faldet og har slået hovedet på en sten.

Hendes hjem ligger uforstyrret hen, og selvom hendes pung ligger fremme og er tom, så finder man i sengehalmen sparebøger med flere tusinde kroner, hvilket taler imod røveri.

Omstændighederne er dog uldne nok til, at man for en sikkerheds skyld beslutter sig for at obducere liget – og her finder man et projektil fra en revolver i den afdødes kranium.

Sæby Politi springer straks på sagen, men trods mange forespørgsler i området lykkes det ikke at komme nærmere, hvem gerningsmanden kan være.

Et signalement har man dog at gå ud fra. En ung pige er blevet truet af en ung mand med en skinnende revolver, da hun gik ved landevejen nær drabsstedet.

Det må være gerningsmanden.

Han beskrives som ca. 20 år, iført mørkt tøj, læderstøvler og grøn hue. Han er af middelhøjde og har et blegt og rundt, skægløst ansigt. Under armen bar han en pakke i lyst papir, og så taler han ikke vendelbomål, men “købstadssprog”.

Da J. C. Klitten kommer til Sæby 20. januar, sætter han sig grundigt ind i sagens materiale. Han taler med vidner og besøger gerningsstedet.

– Hr. Klitten har fået et ret utaknemmeligt hverv, konstaterer Aalborg Stiftstidende i den forbindelse.

Hurtigt føler den unge opdager sig overbevist om, at han ikke leder efter en forhærdet forbryder, fordi drabsmanden stak af efter mordet uden at gennemrode huset for værdier.

Ud fra vidneforklaringerne kan Klitten følge sporet af en person, der svarer til det udsendte signalement, helt til togstationen i Dybvad.

Dermed er den mistænktes videre rute behændigt skåret ned til to retninger: Mod Frederikshavn eller mod Aalborg.

En mand med dyr smag

Mens der i Frederikshavn ikke er meget at komme efter, så genfinder Klitten sporet, da han begynder at opsøge de forretningsdrivende i Aalborg. Han har nemlig en idé om, at den skinnende revolver må være nyindkøbt.

Ganske rigtigt har en “C. Frandsen”, der svarer til signalementet, købt en revolver, en elektrisk lommelygte og et timeglas hos en lokal marskandiser.

Indkøbene er som taget ud af en billig detektivroman, tænker Klitten, der begynder at tro, at den mistænkte kan være yngre end hidtil antaget.

C. Frandsen oplyste marskandiseren, at han havde et værelse på Jernbanehotellet. Her kender personalet dog ikke til “Frandsen” – men det gør de til gengæld på Hotel Hafnia på Banegårdspladsen, hvor den unge “Carl Frandsen fra København” har vakt opsigt med sine flotte vaner.

Han har muntret sig med ture i biografen og teatret, ligesom han har kørt i automobil og brugt en hel del penge hos de lokale tøjbutikker.

Under et besøg hos skomageren i Gravensgade, hvor “Carl Frandsen” har købt et par nye læderstøvler, er han dog kommet til at tale over sig og fortælle, at han er fra Aarhus.

Klitten griber derfor straks telefonen og ringer til sine kolleger i Aarhus Politi. Han vil høre dem til, om de kender en ung mand, som matcher signalementet, der har været på udflugt for nylig – og det gør de.

Faktisk er de allerede selv på jagt efter ham.

Hotel Hafnia i Aalborg fik besøg af en levemand – og det sendte J. C. Klitten på sporet af en morder. Arkivfoto

En uventet morder

Aarhus Politi har fået flere anmeldelser fra kvinder, der er blevet forsøgt frarøvet deres værdier, når de har færdedes til fods i for eksempel Risskov.

Sagens hovedmistænkte er Robert Mouritzen, en bare 14 år gammel dreng, elev på én af Aarhus’ fineste skoler. Roberts far er butiksindehaver, og det anses for at være et godt hjem.

Alligevel kender politiet særdeles godt til Robert Mouritzen. I 1908 var han kortvarigt på opdragelseshjem, fordi han havde påsat flere mindre brande. Derudover havde han flere tyverier, røverier og indbrud på samvittigheden.

Robert var født i København af en kvinde, der led af stærk alkoholisme, og som toårig blev han bortadopteret til parret i Aarhus. Robert blev beskrevet som ”godt begavet, men en urolig, vagabonderende natur”.

Da politiet pågriber Robert, finder de et par nye læderstøvler i hans besiddelse, der matcher det par, “Carl Frandsen” har købt i Aalborg.

De anholder ham på stedet.

Flakkede rundt og spiste wienerbrød

Robert Mouritzen fortæller, at han nogle dage inden mordet var stukket af med 110 kr. af forældrenes penge og tog til Aalborg, hvor han checkede ind på et hotel.

Han levede godt af pengene, som blev brugt på fornøjelser og på en revolver, som han tog ud i én af Aalborgs parker for at prøveskyde.

Da pengene var ved at slippe op, fik han den ide, at han ville tage ud på landet i Vendsyssel og bruge revolveren til at røve nogen for flere penge, som han ville bruge til at tage til Frederikshavn og købe plads på en båd ud i verden.

Han kørte med toget nordpå, hvor han flakkede rundt på landet i nogle dage, mens han prøvede at finde et godt sted at røve. Han var inde på flere ejendomme, men der var altid for mange folk til stede.

Da han endelig nåede Magdalene Christensens hus, syntes han, det lå øde nok til, at han ville forsøge sig, Selvom det så meget fattigt ud, kom han frem til, at “det var et forsøg værd”, som han fortalte politiet.

Ville ikke dræbe

Da Magdalene Christensen åbnede døren, hev Robert revolveren frem og forlangte, at hun skulle udlevere sine penge.

Skrækslagen løb hun ind i den inderste stue og fandt sin pung i en skuffe. Den indeholdt kun et par kroner.

Da han ville true sig til flere penge, løb den gamle kone ud gennem huset og videre ud på marken. Han blev bange for, at hun skulle løbe efter hjælp hos naboen, så han skød efter hende for at få hende til at standse.

Da hun faldt om på jorden, stak Robert af.

Revolveren smed han i en grøft fyldt med vand. Den blev aldrig fundet.

På hele turen havde Robert båret på sine ejendele i en papirpakke, som han lagde fra sig på spisebordet, mens han truede den gamle kone til at udlevere sine penge. Her faldt timeglasset ud af pakken, men det opdagede han ikke i sin hast for at komme væk.

En noget slukøret herredsfoged, som var blandt de første på gerningsstedet, måtte indrømme, at han havde fundet timeglasset og givet det til den afdødes familie – som godt nok havde undret sig over, hvor Magdalene Christensen mon havde fået det fra.

– Derfor er der altid behov for at have en erfaren politimand til at undersøge gerningsstedet, påpegede Klitten mange år senere i sin genfortælling af forløbet.

I retten fastholder Robert Mouritzen, at det ikke var hans mening, at konen skulle dø. Han bliver dømt til fire års tugthusarbejde for manddrab, bedrageri, tyveri og røveri.

– Det står som ganske uforståeligt for os, at han, der for os står som en kær og god dreng, har kunnet gøre noget sådant, siger forstanderen på opdagelseshjemmet.

Gerningsmandens unge alder vakte også stor opmærksomhed i avisspalterne, hvor han bliver kaldt “Morder-drengen” og “en født forbryder”.

Et kort liv

J. C. Klitten fik stor ros og omtale for sin opklaring af sagen. I Vendsyssel Tidende skrev man, at: ”Som sådan har han flere gange afgivet bevis for at være snarrådig og energisk, og hans opdagertalent har jo heller ikke svigtet ham ved opklaringen af Badskær-mysteriet”.

Mens Klittens karriere som opdager først var ved at tage fart, så fortsatte Robert Mouritzen sin deroute. Efter udstået straf blev han sendt til Australien, men han vendte efter kort tid tilbage til Danmark, hvor han atter gik ind og ud af fængslet.

Som 30-årig indsat i Horsens Statsfængsel gennemgik han en mindre operation, hvor komplikationer endte med at koste ham livet.

Drabet på sparekassebogholder i Hvetbo Herreds Sparekasse i Pandrup

 

Sagen om den døde bogholders tomme pengeskab

Drabet på en velanset kasserer i den lokale sparekasse lader J. C. Klitten tilbage medrad få spor. Men så får han et uventet opkald
Tema: Den nordjyske Sherlock

 

  • I sin samtid blev politikommissær Jens Christian Klitten omtalt i avisen som ”den nordjyske Sherlock Holmes” og var bredt kendt for at være ”en af vort Lands dygtigste, heldigste Opdagere”.
  • Gennem sin mere end 40 år lange karriere fra 1902-1946 gennemlevede han den vel nok mest transformative periode i dansk politihistorie, både hvad angår organisation og efterforskning.
  • Til vores held var J. C. Klitten altid venlig og meddelsom overfor pressen, hvor han gerne stillede op til interview.
  • Det betyder, at vi i dag i Nordjyskes avisarkiver ligger inde med en guldgrube af informationer om nogle af Klittens mest berømte sager. Disse danner grundlaget for vores serie om “Den nordjyske Sherlock”.
  • Gennem artikler, videoer og podcast fortæller vi historien om en dygtig og hårdtarbejdende politimand, der opklarede nogle af de største drabssager i Nordjylland i første halvdel af 1900-tallet.

Mordet på den velansete sparekassebogholder vakte stor harme i lokalsamfundet,fundet og omtales i aviserne.

PANDRUP: Den 74-årige sparekassebogholder Bentzen rejser sig fra det veldækkede aftensbord og går ud for at tage frakken på.

Mens hat og handsker findes frem til værn mod januarkulden, kaster han et blik mod uret i stuen og konstaterer, at klokken er otte. Et par timers bogholderarbejde her efter spisetid er en del af hans faste rutine.

Så lukker han døren bag sig og går i retning af Hvetbo Herred Sparekasse midt i Pandrup by.

Alt ser fredeligt ud, da Bentzen låser op og træder ind på sparekassens kontor uden at tænde lyset.

Men i aften er der nogen, der venter på ham.

Kl. 23 sender Fru Bentzen kokkepigen hen for at se, hvor sparekassebogholderen er blevet af.

Pigen finder lyset slukket og døren låst.

Ved midnatstid er hustruen blevet så urolig, at hun sammen med pigen og en nabo går hen til sparekassen og lukker sig ind med en ekstranøgle.

Lige indenfor døren finder de Bentzen på gulvet, bundet og kneblet. Han er allerede kold.

Så slår de alarm.

Klitten og Himmelstrup

Opklaringen af Badskærmordet i 1911, som J. C. Klitten fik størstedelen af æren for, skabte for alvor et navn for den unge politimand.

I de følgende år er han flere gange i avisen blevet omtalt med henvisning til Arthur Conan Doyles berømte Sherlock Holmes-figur. Dykker man ned i Nordjyskes avisarkiv, bliver det tydeligt, at hans systematiske og ihærdige arbejde med sagerne må udgøre hovedgrundlaget for sammenligningen.

Vi ved desværre ikke, hvad manden selv mente om tilnavnet – hans fokus har formentlig ligget på de karrieremæssige fremskridt, der fulgte umiddelbart efter Badskær-opklaringen.

I et forsøg på at udjævne den efterforskningsmæssige grøft, som fortsat voksede mellem politiet i København og i provinsen, oprettede man for første gang et statsorganiseret politikorps i Danmark, ledet af den markante politimand Valdemar Mensen.

Han håndplukkede 36 af de dygtigste efterforskere rundt om i Danmark til opgaven. På listen – sammen med navne som Otto Himmelstrup, der opklarede drabet på Kaj Munk og senere blev leder af rejseholdet – findes også Jens Christian Klitten.

– Statspolitiet er en forløber for rejseholdet, især den første udgave af statspolitiet, som vi får i 1911, forklarer Frederik Strand, leder af Politimuseet.

– Det er et lille korps, som bliver brugt som assistance i forbindelse med større sager rundt omkring i politikredsene. Men i modsætning til rejseholdet, så er folkene i statspolitiet tilknyttet hver deres geografiske område, så de refererer både til politimestrene og til statspolitichefen, fortsætter han.

Da Bentzen kommer af dage på sparekassens kontor 28. januar 1917, er det derfor J. C. Klitten, der rykker ud.

En voldsom kamp

Da statsbetjent Klitten ankommer til Pandrup, er klokken henved fire om morgenen.

Her får han mulighed for selv at se gerningsstedet, der bærer præg af voldsom kamp.

Bentzen ligger på ryggen på kontorets gulv, med hænderne bundet foran brystet. Der er flydt blod fra hans ansigt, og han har fået et slag i baghovedet. Munden er kneblet med én af hans egne uldhandsker, og obduktionen vil vise, at netop kvælning er dødsårsagen.

Den gamle mands ejendele ligger spredt rundtomkring – stok, hat, gebis – og hans tøj er forrevet, så bogholderen har gjort en vis modstand, inden han blev overmandet.

Der var dog ikke noget, der tydede på, at det var meningen, Bentzen skulle dø. Han var en velagtet og afholdt mand på egnen, der altid opførte sig roligt og behersket, og derfor var det svært at forestille sig, at han skulle have fjender.

Det store jernpengeskab ved skranken står på vid gab. Drabsmanden har benyttet Bentzens nøgler til at låse det op og har tømt det for lige godt 6000 kr. – hvilket i 2025-penge svarer til over en kvart million.

Kassererens guldur og tegnebog havde røverne ikke taget med sig, og i et aflåst rum længere inde i bygningen, som kun direktøren havde nøgler til, lå yderligere 10.000 kr., som det ikke var lykkedes røverne at finde.

Netop denne dag lå sparekassen inde med usædvanligt mange kontanter. Det får politiet til at gisne om, at røveren må have holdt øje med stedet i et stykke tid og på den måde opdaget Bentzens aftenrutine.

Ikke mange spor

Lokalpressen er mere end begejstret for J. C. Klittens involvering i opklaringsarbejdet. I Aalborg Stiftstidende kan man læse, at:

“Aalborg er stolt over at huse den nu så berømte opdager, der er ved at blive alle forbryderes skræk […] mens det i andre landsdele og da navnlig i København ret ofte har været således, at forbryderne gik længe fri, har Klitten næsten altid ved sit klare omdømme og sin hurtighed i vendingen formået at få tag i forbryderen, inden han kom ret langt bort, og inden solen mange gange var gået ned over ugerningen”.

Sagen i Pandrup sætter i den grad opdagertalentet i arbejde.

Trods voldsomheden på gerningsstedet er der ingen spor af gerningsmanden, hverken af blod, sko- eller håndaftyrk. Et stykke derfra blev to tikrone-sedler fundet på landevejen, men om de stammede fra røveriet, var uvist.

Flere har bemærket en yngre mand, der den aften havde været i Pandrup og handlet i flere butikker, ligesom han var set tæt ved sparekassen omkring mordtidspunktet.

Det viser sig at være en landbrugselev i starten af 20’erne, der tjener på en gård i Store Vildmose. Han bliver anholdt og taget ind til timelangt forhør. Her forklarer han, at han havde været i byen med en flok andre unge, men han har svært ved nøjagtigt at redegøre for, hvad han har foretaget sig.

Efter et par dage i politiets varetægt bliver den unge mand løsladt. Politiet har arbejdet nat og dag på at følge op på alle spor, men efterforskningen ser ud til at være på vej mod en blindgyde.

Så modtager Klitten et opkald, der får ham til at glemme alt om landbrugselever fra Store Vildmose.

Smed om sig med penge

En ansat på Møllers Hotel i Hobro har fattet mistanke til en gæst, der smider om sig med penge.

Manden er iført helt nyt tøj og guldur, og på hotellet drikker han champagne. Opvarteren bemærker, at manden kalder sig “Petersen”, men på værelset har han et pas i et andet navn.

Da opvarteren følger ham til togstationen, siger gæsten farvel med ordene: “Hvis jeg bliver dømt til døden, så hils min mor”.

Det får opvarteren til at tage røret og kontakte J. C. Klitten.

Opvarteren kan oplyse, at den pågældende har billet til eksprestogets sovevogn sydpå. Udover et fyldigt signalement får politiet også nummeret på netop den køje, manden vil opholde sig i.

Klitten tager straks kontakt til sine kolleger ved statspolitiet i Fredericia, som bogstaveligt talt tager den mistænkte på sengen, da toget ruller ind på Fredericia Station.

Det viser sig, at den anholdte er 26-årige Christian Madsen Jensen, udlært smed og arbejdsmand fra Aalborg, der er kendt af politiet for vold, betleri og tyveri.

Ved anholdelsen har han kun 1900 kr. på sig.

Nettet strammes

Umiddelbart efter røveriet havde Christian Madsen deponeret noget af rovet hos en bekendt i Vejgaard, men allerede efter en uges tid var han begyndt at fattes penge, så derfor rejste han op fra Aarhus, hvor han i nogle dage havde boet hos en sexarbejder.

Det viser sig, at politiet i Aarhus også har ledt efter Christian Madsen, takket være denne kvinde. Under opholdet hos hende har han nemlig tilstået drabet og givet hende nogle penge, som hun har brugt.

Efter han er rejst til Vejgaard efter flere midler, er hun gået til politiet med sine oplysninger – måske af dårlig samvittighed, måske i håb om at sikre sig dusøren på 500 kr., som sparekassen har udlovet.

Under afhøring fortæller Christian Madsen, at han på grund af pengemangel ville røve en mindre bank eller sparekasse, hvor der kun var én mand på arbejde. Han havde blandt andet kig på banker i Skanderborg, Hobro og Løkken.

En notits i avisen om et godt regnskab havde imidlertid ledt hans opmærksomhed på sparekassen i Pandrup, så han tog op for at rekognoscere.

Her opdagede han Bentzens aftenrutine.

Ville ikke dræbe

En tid efter vendte han tilbage til byen, og da Bentzen gik hjem til aftensmad, fandt Madsen et åbent vindue, som han sneg sig ind ad. I det mørke kontor ventede han på Bentzen, overfaldt ham, røvede pengene og gik.

Angiveligt opdagede han først, at Bentzen var død, da han så én af avisernes løbesedler. Han fastholder, at han ikke havde til hensigt at dræbe.

Det lykkes politiet at finde nogle af pengene i Vejgaard, men det var kun en brøkdel. Vennen, der har opbevaret pengene, bliver idømt 120 dages fængsel for hæleri.

På baggrund af Christian Madsens fulde tilståelse fik han 16 års fængsel for røveri og drab. I dommen blev det slået fast, at den dømte burde have forudset, at hans hårdhændede behandling af Bentzen kunne medføre døden.

I højesteret bliver straffen reduceret til 12 år, og efter ni år bliver Christian Madsen benådet, mens de resterende tre år bliver gjort betingede med en prøvetid på fem år.

Imidlertid fremgår det af avisen, at han i 1931 får en dom på 60 dages fængsel for at have blottet sig overfor nogle småpiger, og det lige inden, prøvetiden udløber. Så måtte han alligevel afsone de sidste tre år af straffen for rovmordet.

Landbrugseleven fik en erstatning fra Justitsministeriet for uberettiget anholdelse.

I 1919 bliver statspolitiet udvidet med flere hundrede betjente på landsplan, så det dermed er hele kriminalpolitiet i Danmark, der er statsligt organiseret, mens ordenspolitiet fortsat er kommunalt frem til 1938.

For Jens Christian Klitten betyder det, at han som 43-årig bliver udnævnt til leder for kriminalpolitiet i Aalborg, en stilling han bestrider frem til sin pension.

Historien om Mille og flyveulykkerne i Dybvad

af: Jens Ole Jensen
Der findes mennesker, som aldrig sætter sig selv først. Mille – eller Emil Pedersen, som han egentlig hed – var sådan en mand. Han drev en lille cykelforretning i Dybvad, og man siger, han ikke nænnede at tage fuld pris for noget. En cykelsaddel med prisskilt til 13 kr. blev til 11 kr. med ordene: “Fordi det er dig.” Og når en dreng betalte 25 øre for en lapning, kunne Mille finde på at give 10 øre tilbage: “Så har du til en basse ved bageren.”
Hans gavmildhed gjorde ham populær – men også konstant pengeløs. Først i 1980’erne, da pensionen kom, fik han en smule økonomisk ro. Men pengene var aldrig drivkraften for Mille. Det var hjælpsomheden. Det var hans måde at være menneske på.
Derfor lyder det næsten naturligt – på grænsen til poetisk – at netop hans venlighed skulle redde hans liv.
Historien, som mange i Dybvad kender, fortæller, at Mille stod som den næste i kø til en flyvetur ved et flyvestævne i byen. En mand, der havde travlt og skulle videre til Skagen, bad om at komme foran. Mille trådte naturligvis tilbage og overlod sin plads.
Flyet lettede – og styrtede kort efter til jorden.
Mille overlevede, fordi han var et godt menneske.
Efter sigende fik han efterfølgende propellen fra det havarerede fly som tak og minde. En af mine bekendte havde set propellen stå i hans værksted. Det var faktisk kun en halv propel – den var knækket ved styrtet. Under en brand i værkstedet brændte propellen også.
Jeg blev grebet af historien og begyndte selv at undersøge, hvad der egentlig skete. I Vendsyssel Tidende fra den 19. august 1930 fandt jeg en detaljeret omtale af en dødsulykke, hvor flyveren Johannes la Cour omkom, og mekanikeren Larsen mirakuløst overlevede. De var lettet fra Dybvad mandag den 18. august efter en vellykket flyvefest dagen før. Der var ingen passagerer med. Intet nævnt om en mand med hastværk. Intet om Mille.
Noget stemte ikke.
Hvordan kunne Mille have givet afkald på en flyvetur, der aldrig blev udbudt den dag?
Jeg spurgte folk i Dybvad, men ingen kunne give svar. I stedet fik jeg historier. Ikke fakta, men fine små glimt af Mille, som han blev husket: godhjertet, beskeden, elsket.
Jeg havde næsten affundet mig med, at jeg aldrig ville finde en forklaring, da jeg en dag modtog en mail fra Nordjyllands Kystmuseum. Jeg havde tidligere kontaktet dem, fordi et billede af den havarerede flyvemaskine i deres arkiv var angivet som stammende fra 1928 – et årstal jeg mente var forkert. Artiklerne, jeg havde fundet, pegede entydigt på 1930. Men i mailen fra museet gjorde de mig opmærksom på noget nyt:
Der havde faktisk været en flyveulykke i Dybvad den 5. august 1928.
Avisudklip viste, hvordan en mekaniker fra Aalborg bad om at komme forrest i køen til en flyvetur – han havde travlt og skulle videre. Den mand, der stod først, trådte velvilligt tilbage.
Flyet styrtede.
Passageren døde.
Og så faldt brikkerne på plads.
Det var ikke ulykken i 1930, Mille blev reddet fra. Det var 1928. To forskellige ulykker, to forskellige fly, men én fortælling, som årene havde fået til at smelte sammen. Propellen, historien, symbolet – alt blev samlet i én rørende anekdote, hvor Mille og hans venlighed blev bærer af både tragedie og håb.
Nogen må have sikret sig propellen, inden vraget blev brændt af i 1928, for den blev givet til Mille som tak.
Dybvad var ikke blot hjemsted for Mille. Byen har gennem årtier været præget af initiativ og sammenhold. Flyvefesterne, der fandt sted gennem næsten et årti før ulykken i 1930, blev afløst af vandskishows i 1950’erne og 60’erne, og senere Open Air-koncerter i Søparken. Det er ikke bare en by, men et fællesskab, hvor folk tør drømme og handle.
Det er måske netop derfor, at Mille stadig lever i fortællingerne. Ikke fordi alt blev husket korrekt – men fordi noget var værd at huske.

Besøg den nye hjemmeside vragwiki.dk, hvortil det meste af indholdet herfra flyttes!

Klemm-Daimler T-DORT 5. aug. 1928 Dybvad i Vendsyssel

Kan være et billede af fly

5. aug. 1928 Dybvad ved Sæby i Vendsyssel[redigér]

Et nyere fly af typen Klemm-Daimler L20 tilhørende Danmarks Reklame- og Rundflyvning i København havde sommeren 1928 deltaget i arrangementer ved forskellige badebyer og stationsbyer rundt i Danmark med flyverne R. Rosenberg og Sejer Nielsen og havde for nylig været nød til at gå ned på stranden ved Løkken med maskinskade, som det tog flere timer at reparere, hvorefter det torsdag den 2. august 1928 om aftenen ankom til Dybvad sydvest for Sæby, hvor der søndag den 5. august afholdtes sommerfest.

Flyet var om fredagen og søndag formiddag ude med reklamer uden uheld, men men noget bestilt motorolie var søndag endnu ikke kommet og noget lokal købt olie, der vistnok ikke passede til motoren blev ikke brugt.

Ved middagstid om søndagen lettede piloten Rosenberg på den første rundflyvning, som skulle være en dobbelt-flyvning med den 27-årige pasager mekanikeren Ernst Leo Hansen, der var ankommet på motorcykel fra Hasseris ved Ålborg og betalte 60 kr. for turen.

Under rundflyvningen fløj flyet lavt henover husene i Dybvad by, men under 2 runde gik motoren i stå, så flyet faldt næsegrus ned fra 70 meter højde i en kornmark mellem teglværket og Ålborgvej syd for byen. De ca. 200 fremmødte på festpladsen kunne ikke se selve styrtet, men blev hurtigt klar over der var sket en katastrofe og ilede til.

Begge flyverne var svært kvæstede og piloten var faldet ud under styrtet, mens passageren sad livløs i vraget med bl.a. åbent ben- og lårbensbrud. De kørtes begge til amtssygehuset i Ålborg, hvor piloten dagen efter fik højre ben sat af ovenfor knæet, mens passageren døde den 6. om aftenen.

Det kom til et langvarigt opgør om forsikringsspørgsmålet, der i første omgang pålagdes rundflyvningsselskabet, som var uforsikret og ikke selv ejede flyet.

Hasseris Landsogn kirkebog avisartikler

Uddrag af Jetsmark Sogneforstanderskabs protokol 1842 til 1900 og brandtaxations protokollerne 1801 til 1855.

Brandtaxationsprotokollen 1841. Opslag 232.  Taxationsnummer 666.  Mergels vandmølle tilhørende Niels Christian Christensen.

  1. Et hus bestående af 4 fag, 12 alen lang og 9 alen vid, opført af fyrreplanker og drivtømmer med mur af brændte sten, stråtag med deri værende vandmølle. B. Indretning hvis gange hjul er 2 alen 20 tommer i gjennemsnit, vandhjulet 4 alen 3 tommer i gjennemsnit. Stenene i mål værende 8 kvarter 2 tommer i diameter, den ene 11 og den anden 5 tommer tyk. Taxeret med øvrige hjul og drev, jordearbejdet, vandkasserne og stigbord til 550 rigsbankdaler.       C. 6 fag tilbygget lade, 16 alen lang, 10 alen vid, opført af 1 stens grundmur med fyrretræstømmer, stråtag, loft over 3 fag, indrettet vognhus og hestestald. Taxeret til 180 rigsbankdaler.     De under nr. 666 taxerede bygninger ere alle forsvarligt med ildsvåde og have brandredskaber.

1842-14-2. År 1842 den 2 februar blev af sogneforstanderskabet for Jetsmark sogn afholdt forsamling i Jetsmark søndre skole og mødte således formanden Erik Christensen Sigsgård, skolelærer Hauerslev, gårdmændene Jens Laursen Kås og Bertel  Andersen af Blegrav, Knud Eriksen af Bundgård og Ole Jensen af Fruensgård, og hvilke 6 mænd alle var tilstede, og mødte derhos hr. overauditør herredsfoged Lange og hr. pastor Obel. Ejeren af Lundergård hr. propritær Hastrup har meldt forfald ved forretningen. Formanden bemærkede at der fra hr. Balzer Bøgild, forpagter af Toftegård var modtaget underretning om at han har erholdt konstitution til at møde på hr. kammerherre Skeels vegne der uagtet han ikke er bosat i kommunen dog således vil lade møde ved forhandlingerne.

1842-5-7. Den 5 juli holdt sogneforstanderskabet et extraordinært møde i Jetsmark præstegård i anledning af skrivelse fra amtet af 13 samme år angående drengen Christen Jensen som efter bemeldte skrivelse bliver fattigvæsnet her at refundere af repartionsfonden de pågældende udgifter som for ham er og bliver udlagt. Og blev det vedtaget, da ingen efter forn skete bekendtgørelse om at antage bemeldte dreng i kost og pleje meldte sig, at gårdmand Erik Christensen af Sigsgård modtager ham indtil videre mod 3 mk. ugentlig for kost og pleje, samt foruden afkortning for de nødvendige klæder, får et par lærredsbukser, en skjorte, en vest og en trøje efter specificeret regning som ved årets udgang indleves, og desuden forpligtelse om at holde ham til stadig skolegang de befalede dage som er 3 dage ugentlig.

1842-7-9. Sogneforstanderskabet bestemte at drengen Christen Jensen efter de om ham tilsendte oplysninger om hans hjemsted skal afgives til øvrigheden for at transporteres til Vinding sogn.

1842-25-8 En skrivelse af 14 d. m. fra en Hans Jensen smed på Toftegård som fader til et uden for ægteskab avlet barn i dåben kaldet Mads Hansen med dets nu afdøde moder Ane Margrethe Madsdatter af Jetsmark sogn. Barnet skal nu være noget over 9 år gammel, og blev vedtaget at barnet fra dato bliver at overtage med hensyn til dets forsørgelse osv. imod at der gøres rede for dets mødrenearv.

Samme dato. En skrivelse fra Hjørring amt af 11 d m. med en ansøgning fra dannebrogsmand Henrich Christensen Holmen i anledning af pensionstillæg, og blev da vedtaget at bemeldte Henrick Christensens formueforfatning just ikke kan kaldes god, men efter vor formening dog ikke burde komme i betragtning med hensyn til det ansøgte for tiden.

Samme dato. I anledning af Garversvend Hans Peter Lund Smiths andragende om betænkning over at han nedsætter sig i Jetsmark sogn som forhen i Åbye, og blev da vedtaget at sogneforstanderskabet intet havde derimod at erindre, men hellere at ønske og anbefaler ham bede allerunderdanigst til Hans Majestæts nåde.

Samme dato. Forstanderskabet sluttede akkord med Jens Christensen af Lundergårds mølle om ligkister til fattiglemmer der ved døden afgår indtil 1 januar 1844 således at der for lig for børn til 6 år betales 8 mark pr kiste, fra 6 til 16 år 12 mark, og fra 16 år til højeste alder 13 mark.

1842-2-11 Post 2 Det vedtoges at drengen Anders Chr. Trane Kudsk skulle gå på omgang i sognet efter den begyndte tur indtil anderledes bliver bestemt.

Post 4 Den i post 2 omtalte dreng bør have et par lærreds underbukser, et par strømper, et par vanter og en kort vadmels trøje og det blev Ole Fruensgård overdraget at besørge disse klæder anskaffet for billig betaling og derom indkomme med regning for kommissionen.

Ligeledes blev drengen Ander Chr. Romp hos Peder Drejer tilstået et par bukser af banket skind, en nattrøje af samme slags, en hvergarns vest, et par strømper og et par vanter samt et par træsko, og blev det Bertel Andersen overdraget derom at føre anstalt imod billig betaling og derom indkomme med regning.

———————————————————

    Jordemødre og jordemoderhuset i Jetsmark sogn. ( Huset er i dag Brogårdsgade 33, ejer G Dahl. På vestre gavl står Jordemoderhuset. Det er antagelig det oprindelige hus.)

1842 Opslag 4. Udgifterne ved jordemodervæsnet antages at måtte udredes ved ligning ved sogneforstanderskabet, og da det antages nødvendigt at der forskaffes jordemoderen i Jetsmark sogn Jordemoderinstrumenter som hun ikke forhen har haft, om hvilke desårsag vil blive foranstaltet af forstanderskabet efter at samme forud har indhentet erklæring fra stiftsfycikus eller distriktslægen hvorledes de bedst kan anskaffes.

1842-7-9. Opslag 12. Stk 2. Til forpagter Bøggild blev overdraget at anskaffe de til jordemoderen bestemte instrumenter.

1842-16-12 Forpagter Bøgild fremsendte de tilforn omtalte jordemoderinstrumenter nemlig trende tinkleistesyrøyter, et modersyrøyterrør, et vandrør af sølv, et åreladejern med medfølgende snappert, tvende sakse, hvilket af jordemoderen Ane Kirstine Nielsdatter her af sognet blev modtaget og mod egenhændig underskrift derfor givet til hende.

1845-11-4. Stk g. Dernæst skredes til forhandling angående jordemoderens embedsbopæl og græsning I sognet, og var derhos den beskikkede jordemoder i sognet anmodet at give møde. Jordemoderen blev af forstanderskabet, hvor til herredsfoged Ammitsbøl var anmodet at give møde, tilbudet betaling for husleje og ildebrændsel og græsning, nemlig 20 rdl årlig, eller 6 rdl. for husleje, men ville jordemoderen ikke imodtage en sådan overenskomst, hvorfor man akkorderede med gårdmand Jens Peder Kieldsen i Sønderby om fra 1 oktober at afgive fornøden huslejlighed, den befalede ildebrændsel og græsning til jordemoderen imod en årlig godtgørelse af 20 rdl. hvilken akkord fra udlejers side bliver uopsigelig i trende år, hvorimod forstanderskabet forbeholder sig ½ års opsigelse. I stedet for de akkorderingsmæssige 2 favne brænde skal leveres 12 læs skudtørv a 20 snese pr. læs. Huset er beliggende i Sønderby og skal udlejeren holde i forsvarlig stand og forsyne stuen med kakkelovn. Denne akkord blev underskrevet af udlejeren Kjeldsen.

1845-18-7. Da som Peter Kieldsen ved døden er afgået og hans bo var ude af stand til at opfylde de forpligtelser som han under 11 april sidst for sogneforstanderskabet havde påtaget sig med hensyn til at forskaffe bopæl til jordemoderen i sognet, vedtog medlemmerne at søge en ny akkord indgået med hensyn til denne genstand således at dette spørgsmål kunne komme under ventilation i næste møde.

1845-6-9. Med snedker Johannes Nielsen blev akkorderet om et hus i Kås by der forhen har været beboet af forrige jordemoder, hvilket hus forstanderstabet lejede af ovenmeldte Johannes Nielsen fra 1 oktober dette år til 1 november 1846 imod deraf at svare i leje for den tid 5 rdl. 2 sk. imod at afleveres til 1 oktober i forsvarlig beboelig stand med kakkelovn, og brugen af den til huset liggende have tillige med samme. Det vedtoges at den ler som måtte findes nødvendig til vægenes klining skulle sogneforstanderskabet foranstalte leveret ved huset, og bliver huslejen at betale til 1ste marts dette år og 1ste maj næste år med det halve. Denne akkord underskrives af udlejeren.  Johannes Nielsen.

1845-21-10. Fremlagt en klage fra jordemoderen i sognet til herredsfogden af dato 25 september der går ud på hendes utilfredshed med den hende anviste bopæl i Kås. Man efterså derhos bemeldte bopæl og befandtes denne af sogneforstanderskabet at være således at den uforsvarlig kunne ydes jordemoderen. Som erstatning for græsning for sommeren tilstedes hende 5 rdl. og for haven 1 rdl. Summen foran bliver af formanden at tilmelde herredsfogden og udgifterne at fordele på ligningen.

1845-14-11. Fremlagt en skrivelse fra hr. herredsfoged Ammitsbøl af 10 november med bilagt en skrivelse fra Åby sogn af dato 8 november , hvori fremsættes det ønskelige om at der anskaffedes en fast bopæl og jord for jordemoderen. Da man fandt dette forslag i lige måde ønskeligt besluttedes ved kirkestævne at opfordre sælgere til at tilbyde jord og vilkår om afståelsen, og derom nærmere at akkordere med autoriteterne.

1846-3-1. Stk. 8. Dernæst blev i forening med sogneforstanderskabet for Åby sogn som ligeledes var tilstede taget under overvejelse hvorvidt en grund med husplads og græslod til en ko burde anskaffes for jordemoderen for Hjørring amts 31te distrikt bestående af Jetsmark sogn og vestre Åby sogn. Begge forstanderskaber er enige om det ønskelige i anskaffelsen heraf samt om at denne bør søges erhvervet på det mest belejlige sted for hele distriktet. Man begav sig først til parcelist Niels Søren Jensen Båre i Sønderby som påviste et stykke jord af areal omtrent 1½ tønde land beliggende omtrent midt for Sønderby med vestre ende mod den almindelige sognevej et stykke neden for Jetsmark søndre skole. For den jord var han villig til at afhænde for 150 rigsdaler. Denne jordlod fandtes passende af tilstrækkelig størrelse til byggeplads og til at afgive græsning for en ko. Jetsmark sogneforstanderskab fandt denne lods beliggenhed bekvem for Jetsmark sogn, hvorimod Åby sogneforstanderskab fandt den for langt fraliggende for Åby sogn. Begge forstanderskaber var enige om at en plads sydøst for Brogård ville være mest belejliget for hele distriktet og man indledte derfor underhandling med gårdmand Jens Nielsen af Øster Brogård om at afhænde et stykke af hans der beliggende jord, men han var dertil aldeles uvillig. Da ingen af sogneforstanderskaberne vidste nogen anden mere belejligt beliggende lod som kunne fås til købs end forannævnte på Niels Søren Jensens jord, og da det antages at en forsvarlig bygning derpå kunne opføres for 250 rigsbankdaler, samt da man ikke anså den af ejeren begærede købesum for ubillig så stemte Jetsmark forstanderskab og så var stemningen for at denne lod købes og snarest muligt bebygges. Åby sogneforstanderskab fandt derimod enstemmig at burde erklære sig imod denne lods indkøb som beliggende alt for langt fra og ubelejlig for Åby sogn da den ligger en mil og mere fra den større del af sognet hvorfor bemeldte forstanderskab ønskede at jord måtte blive udlagt på anordningsmæssig måde nemlig på Øster Brogårds ejendom i nærheden af sognevejen mellem Brogård og Åbybro. Herredsfoged Ammitsbøl som ligeledes var tilstede foreholdt sig nærmere at ytre sig om sagen ved dennes indstilling til højere autoritet. Underskrevet af Åby forstanderskab der derefter aftrådte.

1846-10-8. Opslag 70.

Stk 1. Fremlagt tegning og overslag fra Åby pastorats sogneforstanderskab over jordemoderbolig for dette distrikt hvori androges en overslagssum af 343 rigsdaler 5 mark 5 skilling som befindes hensigtsværende og overensstemmende med rigtighed, dog bemærkes at der kunne have været omsendt nogen beskrivelse med hensyn til materialers og bygningers størrelse eller højde, dog ville man ikke gøre nogen væsentlig forandring derimod for at forhindre sagens hurtige fremgang, med undtagelse at man fandt at til omsætningsmursten kunne anvendes 1/3 del halvbrændte mursten, og i stedet for kløvede sten ville rå kampesten være mere hensigtsmæssige og billigere og disse måtte i det mindste udgøre opfyldningens dybde, tillige fandt man at det ville være hensigtsmæssigt at anbringe nogle murankre til murenes soliditet.

1846-24-9. Opslag 72. Stk. 8. I anledning af en skrivelse af 14 september fra hr. herredsfoged Ammitsbøl om at sogneforstanderskabet ville bifalde jordemoderens godtgørelse i penge med 10 rigsdaler årligt for hendes lovbefalede ildebrændsel som så fordeles på hele distriktet, hvilket sogneforstanderskabet tiltrådte enstemmig.

 

Syn på det nybyggede Jordemoderhus.

År 1846 den 6 november var sogneforstanderskabet med herredsfogden og på Åby sogneforstanderskabs vegne Dyve Rasmussen og Jens Jungersen samlet i Mergelsbæk mølle hvor da blev fremlagt en i dag i de sammes overværelse afholdt synsforretning over det nye Jordemoderhus for Hjørring Amts 31te distrikt. Med hensyn til de ved forretningen udtalte mangler, for så vidt disse ikke ere anset udbedrede, altså ved opfyldingen, foruden den udvendige afpudsning af væggene, malingen og bjelkerne nedtages det -? Ikke behøves at fordybes, samt at bjelkerne kunne blive som de ere uden afkortning i licitationssummen, hvorimod det øvrige -? istandsættes med undtagelse af -?  påses af Anders Andersen og Jens Laursen at vorde forsvarlig istandsat senest til 10 dennes, til hvilken tid entreprenøren lovede at have det foretaget.

Angående manglerne ved afpudsningen vedtoges det at tage imod entreprenørens løfte om at gøre det i stand næste sommer inden St. Hansdag år 1847 såfremt noget falder ned. Såfremt øvrige bemeldte mangler af synsmændene findes forsvarlig afhjulpne den 10 samme måned fritages entreprenøren for mulkt for for sildig friførelse imod at han udreder alle de omkostninger som måtte følge af at jordemoderen forbliver over 1ste november i hendes nuværende bopæl. Heri erklærede entreprenøren Niels Findinge sig enig.

Det vedtoges videre at der reparteres 8 rbdl. på Distriktet for den hos Erick Sigsgård købte og i Jordemoderhuset indsatte kakkelovn. Ligeledes at opfyldingen omkring huset indfattes med digetørv ½ alen bred forneden og med en spandtørv foroven, hvilket udføres ved lejet folk og overdrages Anders Brogård at foranstalte dette i dette efterår så billigt som muligt. Ligeledes foranstalter han ved lejede folk for billig betaling pladsen mellem huset og vejen opfyldt, så vidt det efter de 54 kubik alen på stedet behøves, og planeret

Oplæst og underskrevet.

Rasmussen.  Jungersen.  Niels Findinge.           Derefter fratrådte Åby sogneforstanderskab.

Brandtaxationsprotokollen Jetsmark sogn 1844-1855, opslag 36. Jordemoderhus på Brogårds mark tilhørende Jetsmark og Åby sogne. Huset 5 fag, 13½ alen lang, 10 ¼ alen bred, opført af 1½ stens grundmur med fyrretræstømmer og stråtag, loft overalt til 1 stue, 2 kamre, gang, køkken med skorsten og ovn, fæhus. Taxeret til 380 rdl. Stederne forsvarlige og har brandredskaber.

                                                   ———————————————————-

1842-16-12. Endvidere blev vedtaget at der til gode ønskers vedtagelse blev vedtaget at der også i den forestående nytårs aften og morgen nu må foretages skydning med geværer, hvorved oftest stor skade er vederfaret, og at kundgørelse derom bliver at foranstalte med tilføjelse om at ansvar bliver de pågældende at underkaste sig.

1843-2-2 Var mødt Christen Christensen Filholm som udbad sig sogneforstanderskabets attest meddelt for derefter at kunne erholde tilladelse til at være kludesamler. Denne begæring blev enstemmig bevilliget og anmeldes formanden at meddele ham denne attest.

Stk. 2 Sogneforstanderskabet vedtog at der skulle tilskrives præsten for Saltum sogn hr. pastor Chorsen og nedlægges forbud på Jetsmark fattigforstanderskabs  vegne imod at husfæster Trond Christen Christensen Hat bliver gift med pigen Methe, for hvilke der efter sigende er lyst fra prædikestolen, da ovennævnte Thrond Hat her fra sognet i en tid har fået understøttelse fra fattigvæsnet og pigen Methe er sognet bekendt som et berygtet fruentimmer der med sit uægte barn ikke vil kunne bidrage til Thrond Hats fremtids vel.

Stk. 4 Vedtaget at der til amtsrådet skal indgives begæring om hjælp fra vedkommende til lindring for sognet til at afholde den på soldat Jens Chr. Jensen af Sønderby  indkomne regning fra Hjørring sygestue stor 75 rdl. 74 skl og anmodet formanden til desangående at foranstalte det fornødne.

Stk. 5 Vedtaget at anmode sognets præst hr. pastor Obel om at advare husmand Niels Jespersen på Krogsgårds Kær om ikke at beholde i sit hus, men øjeblikkelig af sognet at bortvise den berygtede pige Marie, da det for forstanderskabet er blevet bekendt at han med hende lever et løsagtig og forargeligt levned og sådant strider mod den politi orden som kommunalanordningens  & 20 pålægger forstanderskabet at bidrage til at fremme og opretholde.

Stk. 8 Det vedtoges at hos samtlige fattiglemmer i sognet skal foretages en registreringsforretning over disses ejendele og denne tinglæses, og blev det overdraget vedkommende fattigforstander at foretage denne registrering,  hver i sit distrikt.

1843- 20-3. Anders Pedersen i Hedegård mødte og med ham blev indgået efterfølgende akkord om drengen Anders Chr. Pedersen således at Anders Pedersen erholder for denne drengs forplejning og tilsyn i trende år 24 rdl. der erlægges med 5 rdl. kvartalet i det første år og 4 rdl. i det femte kvartal og gives drengen af fattigvæsnet de nødtørftigste klæder. Denne betaling erlægges således forskudsvis med hensyn til at drengen i det sidste år skulle kunne ved gårdmand Anders Pedersen Hedegårds vejledning tjene selv for føden. Denne akkord underskrives hermed af vedkommende.  Anders Pedersen Hedegård.

Stk. 9 Anmodet Bertel Andersen om til drengen Anders Chr. Pedersen på fattigvæsnets regning at anskaffe en hue eller gammel hat, en nattrøje, 2 skjorter, et par lærreds bukser, et halstørklæde og et par træsko og en vest. Alt på billigste måde.

1843-25-4 Fremlagt en begæring fra gårdmand Henrick Holm om forstanderskabets erklæring om hans ejendoms værdi, hvilket skøn skulle tjene som betryggelse for Ålborghus sparekasse for et dersteds attrået lån af 800 rdl. Man antog ejendommen at være værd 1600 rdl. og følgelig et betryggende pant for 800 rdl.

Stk. 4 Fremlagt skrivelse fra den konstituerede herredsfoged hvori han opmuntrer forstanderskabet til at søge smugbrænderier hævede i området, hvorpå blev vedtaget førstkommende søndag ved kirken at lade sognets beboere tilkendegive sogneforstanderskabets bestemte hensigt, på enhver måde at søge smugbrænderier hævede, og i modsat fald derom at gøre fornøden anmeldelse på vedkommende steder.

1844-28-3. Fremlagt en plakat over faren ved brugen af arsenik og en ditto fortegnelse over de som er grebne i brugen af ulovlig brændevinsbrænding. Begge plakater oversendes til cirkulation.

———————————————————————

Forskellige uddrag vedrørende sognets nordre og søndre skoler.

Skolerne var brandforsikrede og i taxationsprotokollen opslag 7 til brandforsikring 1844-1855 er der følgende oplysninger om skolerne.

Søndre skole. Tilhører sognebeboerne. Skolebygningen er 14 fag, 30 ¼ alen lang, 11 ½ alen vid i vester og 9 ½ alen i øster ende, udskud for 4 fag i søndre og for 5 fag i nordre side, 1 stens grundmur for 10 fag i sønder og -? fag i nord, i øvrigt fyrrebindingsværk med blændinger og stråtag. Loft over 10 og fjellegulv i 3½ fag. Til skolestue. Beboelse for læreren af 2 stuer, 2 kamre, forgang, køkken med skorsten og liden bryggers. Lo og lade.  Taxeret til 560 rdl. Ældre forsikring udgår.

 

Nordre skole. Tilhører sognebeboerne.

A Skolehuset 9 fag, 23 alen lang, 9 ¼ alen vid i østen, 10 ¼ alen vid i vestre ende, udskud for 2 fag i nordre side, 1 stens grundmur undtagen for udskud der er fyrrebindingsværk med klinede vægge, og stråtag. Loft over alle og fjællegulv i 3 fag. Indeholder skolestue, beboelse til læreren med stue, 3 kamre, gang, køkken med skorsten og ovn. Taxeret til 350 rdl.

B Laden 3 gulve, 9 ¾ alen lang med taske i vestre ende, 11 ½ alen vid med udskud for begge sider, fyrretømmer, blandingsmur, stråtag. Til lade og kostald.   Taxeret til 80 rdl.   I alt 450 rdl.

De forsikrede bygninger forsvarlige mod ildfare og har brandredskaber.

 

1844-8-6. Blev afholdt sognerådsmøde i Jetsmark søndre skole og blev vedtaget.

Stk. 6. Der foretoges en bortakkordering af arbejdet der efter sidste møde skulle foretages ved sognets søndre skole der efter foretaget overslag af 1 maj beløb sig til 120 rdl. Efter som bydende sig til dette arbejde var kun mødt tømmermand Lars Agesen i Kås indgik man med ham denne akkord således. Lars Agesen påtager sig såvel murer som tømrerarbejdet således som aftalt er, og lige med hvad forrige år blev foretaget ved den nordre skole såvel indvendig som udvendig arbejde. Arbejdet påbegyndes senest til i dag 14 dage og fortsætte således at alt det indvendige arbejde kan være færdigt inden 3 uger efter. For dette arbejde hvor under er indbefattet akkordningen af murerarbejdet udvendig der skal udføres til næste år modtager Lars Agesen i betaling 34 rdl, er tredive og fire rigsbankdaler, der erlægges så snart som arbejdet er udført og synet forsvarligt. Tillige blev vedtaget at det stod sogneforstanderskabet åbent om en billigere akkord kunne afstedekommes med en anden inden for 8 dage. Det overlodes til skoleforstanderen Jens Laursen og tømmermand Lars Agesen at indkøbe bygningsmaterialer.

Stk. 12 Tilbygningen til den søndre skole blev vedtaget at skulle påbegyndes så snart sæden er lagt, og til materialernes indkøb, håndværkerarbejdet udføres på akkord og det daglige tilsyn med arbejdet blev det overdraget skolepatronen, skoleforstanderen og Anders Andersen og Erik Pedersen at besørge.

  1. Opslag 178. Det blev vedtaget at der snarest skal anskaffes til sognets skoler 3 skriftlæsningsaparater og 2 Danmarks og 2 Europa kort.

1855-25-10 Opslag 221. Fremlagt andragende fra skolelærer Stenum hvori han andrager for amtsskoledirektionen om at der til næste sommer må vorde en ny skolebygning opført ved nordre skole i stedet for den nuværende gamle skolebygning der efter hans formening afgiver utilstrækkelig beboelses lejlighed for ham og familie, og tilmed er for gammel. Man vedtog efter dennes tagen betænkning at ytre: Da der efter sogneforstanderskabets formening forestår en omorganisation i skoledistriktet, og beboelseslejligheden i sognets nordre skole er i den tilstand at denne foreløbig kan afbenyttes, tror man det ønskeligt at den ansøgte opførelse af ny skolebygning stilles i bero.  Denne erklæring blev påtegnet selve andragenet.

 

1857-5-2 Opslag 236. Stk. 1 Fremlagt en skrivelse fra skoledirektionen hvori samme formener at en ny skolebygning vil blive at opføres ved nordre skole på grund af indgiven besværing derover fra skolelærer Stenum, og vedtog man i denne anledning ærbødigst at ytre. Sogneforstanderskabet fandt at måtte imødekomme den høje direktion i det man vedtog at bygge en ny skolestue med forstue syd fra østre ende af den hidtil værende bygning og dernæst lærerens beboelseslejlighed, dels i den nye og dels i den gamle bygning, alt efter vedlagte tegning og overslag, og for så vidt samme måtte finde villig approbation mente man lige ærbødigst bede den høje direktion forsyne formuen til nævnte bygning på så billig vilkår som det er rimeligt.

Samme dag stk. 5. Fremlagt en skrivelse fra skolepatron Thøger Nielsen i Skaland hvori han har besværing over at indsidder Erick Christian, eller som han i daglig tale benævnes Benthe Christian, har nægtet at møde ved nordre skole i efteråret til en dags arbejde, og i udeblivelsestilfældet blev der lejet en i hans sted, og vedtog man at anmelde til politimesteren sådant til inddrivelse af lejebetalingen 3 mark. og den mulige mulkt der følger for en sådan overtrædelse. Formanden påtog sig at tilskrive hr. herredsfogden desangående.

1857-23-4. Opslag 240. Stk 4. Fremlagt en skrivelse fra skoledirektionen af 15 marts dette år hvori samme gør forstanderskabet opmærksom på at den fuldstændige grad af undervisningen i gymnastik indføres ved Jetsmark nordre skole i løbet af 1857 efter anskaffelsen af de for den undervisningsgrad i den autoriserede lærebog foreskrevne redskaber.

1857-28-8 Opslag 254. Forhandling med provst Damkier om den nye skolebygning ved nordre skole.

1858-25-3. Opslag 250. Det følgende er en klage over skolelærer Hauerslev som der tidligere i sogneprotokollen har været indført klager over. Hauerslev var medlem af forstanderskabet og var den som almindeligvis førte protokollen. Han deltog antagelig ikke i mødet idet klagen er indført i protokollen med en anden håndskrift.  Klagen ordlyd: I anledning fra biskoppen gennem provsten tilsendt klage fra Peder Thonsgård i Kås over skolelærere Hauerslev i søndre skole hvorom var forlangt sogneforstanderskabets erklæring vedtoges at afsende følgende erklæring: I anledning af den af deres ærværdighed til sogneforstanderskabet tilsendte klage da må sogneforstanderskabet erklære det for sin overbevisning at skolelærer Hauerslev desværre stundom lader sig henrive til hård og ublid medfart af de ham betroede børn. Men hvad klagen andrager på: at skolelærer Hauerslev skal afskediges, da formener sogneforstanderskabet at det ikke ubetinget er nødvendigt. Det mener nemlig at det attråede, at børnene betroes til en anden lærer, kan opnås ved at det pålægges hr. Hauerslev at benytte den ham givne tilladelse til at holde hjælpelærer, navnlig når det ærede direktion er skolelærer Haurslev behjælpelig til snarest mulig at erholde en dygtig medhjælper, og når skoleundervisningen lægges i dennes hånd. Men hvis det derimod skulle vise sig at skolen kom til at lide ved hyppig at skifte lærer eller at skolens bestyrelse ej kom til at blive overdraget den eventuelle hjælpelærer og det altså blev klart at det attråede ej kan opnås uden ved at skolelærer Hauerslev tager sin afsked, så må sogneforstanderskabet erklære dette for ønskeligt.

1858-2-7 Opslag 254. Efter at grundtegningen og overslag til skolebygningen ved sognets nordre skole nu er affattede og således fra sogneforstanderskabets side færdige at indsende til skoledirektionen fandt man at burde bringe direktionen i erindring hvad forhen er meldt at et lån stort 1500 rdl. ønskes lånt på så billig vilkår som muligt og helst på afdrag med årlige forhøjet rente, og påtog hr. pastor Obel sig at tilskrive direktionen efter det ovenstående.

1859-19-2. Opslag 262. År 1859 den 19 februar var sogneforstanderskabet samlet i nordre skole efter aftale ved sidste møde og offentlig tilsigelse på kirkestævne hvortil sognets indvånere var anmeldte til at give deres samtykke til den ved sidste møde trufne akkord om opførelsen af nordre skole, og tilbud om billigen pris er senere udløben. En stor mængde beboere var mødte og ytrede tilfredshed med det forhandlede. Kun enkelte ytrede at sogneforstanderskabet burde sikre sig lovligheden af det skete med approbation på skoleregulativet på det forhandlede, hvorvidt man skulle tage nævnte ytring til efterretning, men meningen delte. Laveste bud på det afmeldte arbejde og tillæg efter vedlagte konditioner blev givet af husmand Søren Jensen af Høkkerimme med 540 rdl. og næstlaveste bud med 548 rdl. af Niels Christian Christensen af Kvorup men da forskellen var så forskellig fandt man at burde antage mindste bud indtil videre og ellers det approberes af formanden og efter konditionernes bestemmelser. Til at iagttage sognets interesser ved indkøbet af navnlig tømmermaterialer blev med flest stemmer valgt møller Søren Sørensen af Mergelsbæk mølle og gårdmand Peder Chr. Nielsen af Kvorup, og blev man enige om at de valgte bør nyde godtgørelse for tilsætning af tæring.

1859-25-3.  Stk 5  Forstanderskabet vedtog et forslag fra Jens Sørensen af Klostergårds Hede om at forskaffe 10000 ler mursten til skillemur m. m. i sognets nordre skole for 10 mk. pr tusinde mod at afhentes hos ham. Stenene skulle holde en størrelse af 3½ tomme tyk, 4½ tomme bred og 5 tommer lange.

Samme dag. Det vedtoges at anmode skoledirektionen om at få en 2 lærer ved nordre skole.

1859-30-6. Stk 5. Skrivelse fra hr. Kappelan Vahl angående en forespørgsel om det kunne tillades at leje den nordre skoles gamle bygninger til brug for eventuel bondehøjskole. Derom vedtoge man at ytre at den del af skolen som ej behøves til den nye skole bør sælges ved offentlig auktion for at udbringe den højst mulige betaling.

1859-28-7. Stk. 2 Omtales den gamle lade ved nordre skole skal tækkes i år.

Samme dag stk. 3 Det blev vedtaget at indkøbet af de nødvendige materialer til skolens inventarium blev overdraget mølleejer Søren Sørensen og gmd. Christian Andersen af Risager. Det blev endvidere overdraget de nævnte mænd at besørge de nævnte gjerninger foranstaltet.

Samme dag stk. 8. Skrivelse fra skolelærer Pedersen i nordre skole angående en latrins opførelse ved bemeldte skole, hvilket efter forestående er afgjort derhen at denne lades opført i dette efterår. Ved samme lejlighed blev det også vedtaget at en latrin bliver opført ved den søndre skole i dette efterår.

Samme dag stk. 8. Det blev vedtaget at det ved sidste auktion over nordre skoles bygning (indkomne bud) ikke burde approberes, hvorimod en ny auktion bliver at afholde efter omtrent 3 uger.

1859-30-8. Ved den den 18 d. m. afholdte offentlige auktion over beboelsesværelserne og skolestue ved sognets nordre skole blev det højeste bud 120 rdl. af Jens Christensen Myrthue af Bisgårds Mark, men buddets approbation blev udsat til 1ste september. Efter nøje overvejelse blev man i dag enige om at approbere det gjorte bud og formanden påtog sig at tilmelde herredsfogden samme, samt køberen.

Samme dag stk. 7. Komfur blev bestemt ved nordre skole, i det højeste 10 rdl, hvad mere det koster betales af skolelæreren selv.

1859-21-9. Stk. 1. Det blev vedtaget at nye kakkelovne, nemlig 5 stk, købes på kommunens regning snarest muligt og til indkøbet komiteredes Salicat, Søren Sørensen, Peder Chr. Nielsen og Hauerslev. Det blev vedtaget at købet skulle ske i Sundby eller Ålborg.

Samme dag stk. 3 Man blev enige med Søren Jensen Knudsen af Høkkerimme om at lave inventariet i nordre skolestue, køkken og spisekammer efter en ham meddelt optegnelse for den sum 50 rdl, er halvtredsindstyve rigsdaler, som betales 11 december dette år.

1859-17-10 Stk. 6. Sogneforstanderskabet fandt efter flere samtaler og aftaler at udstede panteobligation for 1000 rdl. til Hjørring amts fattigkasse mod 4 % og en årlig afbetaling af 100 rdl. med pant i Jetsmark sogns nordre skoles bygninger med dets tilliggende jorder og underskreven af samlede forstanderskab.

1859-31-10. Stk. 7. Det blev vedtaget at den nordre skole er efter ønske på nogle få undtagelser nær som blev afhjulpet eller lovet afhjulpet det først muligt, så entrepreneuren er fralyst fra akkorden og betalingen er ham tildelt. Det blev også vedtaget at vi samtlige skulle forsvare vore handlinger med hensyn til skolens opførelse.

Samme dag. Stk. 3. Mulkten for udeblivelse ved eksamen blev bestemt til 2 skilling for hvert barn, og udleveret til skoleforstanderne til opkrævning.

Samme dag. Stk.9. Det blev også vedtaget at der indsættes 5 ventiler i nordre skole og 4 do i søndre skole.

—————————————————————-

1844-6-7 Med gårdmand Niels Knudsen i Pandrup blev akkorderet om afståelse af et stykke jord norden for hans iboende gård i Pandrup som forstanderskabet vil leje af ham til bebyggelse af et fattighus som agtes opbygget i dette efterår, således Niels Knudsen lejer til Jetsmark sogns fattigvæsen omtalte stykke jord således som samme er anvist til sogneforstander Ole Jensen og Thrond Eriksen imod deraf årlig at erholde i leje 1 rdl, er en rigsbankdaler sedler, der erlægges et hvert års nytår. Lejen vedvarer til evig tid så længe lejen fra fattigvæsnets side erlægges, og denne kontrakt må forlanges udfærdiget på behørigt stemplet papir og således vedtaget.                               Niels Knudsen med ført pen.

Samme dag. Fremlagt en skrivelse fra amtet af 24 juni hvori anmodes forstanderskabet om at drage omsorg for den døvstumme dreng Niels Jensen, gårdmand Jens Laursens barn i Kås. Det overdrages til pastor Obel at foranstalte det fornødne i så henseende og til formanden til amtet at tilmelde at gårdmand Jens Laursen ved at modtage drengen som befalet allerede vil være meget bebyrdet og at hans formueomstændigheder som ejer af en lille ejendom og familiefader til 5 børn og med en svag svigermoder i ophold er således at han kun med stor afsavn vil kunne erlægge den befalede betaling, hvorfor man måtte anbefale bemeldte fader til fritagelse for sådant bidrag.

Samme dag. Fremlagt en ansøgning fra Christen Andersen i Lille Pandrup om bevilling som skrædder. Det vedtoges at anbefale ansøgningen og tillige at attestere at han ikke er af helbred skikket til bondehåndtering.

Samme dag. Fremlagt en klage fra gårdmand Erik Andersen Holmgård i Kås over skolelærer Hauerslev, hans behandling med dennes barn. Det vedtoges at tilmelde skoledirektionen at af de oplysninger man har kunnet erholde i henhold til skolelærerens erklæring troede man ikke at der kunne reflekteres på medfulgte klage. Medens denne sag forhandledes var skolelærer Hauerslev borte fra forhandlingerne.

——————————————————–

Forskellige uddrag vedrørende Jes (Jetsmark) marked som i mange år blev afholdt på marken vest for Sigsgård.

1843-18-10. Stk. 6. Da det her i egnen ville være af særdeles nytte om der i Jetsmark sogn blev afholdt et kvæg og hestemarked om efteråret omtrentlig imellem Lerup og Løkken marked vedtoges det at søge på højere steder om en sådan tilladelse og anmodede formanden om desangående at affatte en begæring og omsende samme til Åby og Saltum med hensyn til sognenes erklæring.

1844-7-5. Fremlagt en skrivelse fra amtet af 15 april betræffendes en ansøgning fra dette hvori udbedes sogneforstanderskabets betænkning over en ansøgning fra gårdejer Erik Christensen af Sigsgård om bevilling til at anlægge et brændevinsbrænderi. Forstanderskabet antog at det ville være nyttigt for egnen at brænderibevilling meddeltes og således også at nærværende ansøgning bevilligedes , ligesom også at det ville være nyttigt at brændevinsudsalg haves i sognet. Erik Christensen fandt sig foranlediget til at bemærke at han i tiden ikke ønsker sig en sådan bevilling da hans anskuelse om denne genstand ikke er mere som for 2 år siden.

1844-14-8. Stk 3. Formand forpagter Bøgild. Afskrift af en bevilling til et marked i Jetsmark sogn den 1ste eller 2 dag efter Løkken marked under 6 juli dette år, tillige med en skrivelse fra stedets herredsfoged i denne anledning til sogneforstanderskabet om at udse en plads der bekvemt kan afbenyttes til bemeldte marked, og blev da i denne anledning givet tilbud af gårdejer Erik Christensen af Sigsgård om et stykke jord lige vesten hans gård, cirka 12 tønder land, og da det er markjord som kunde antages i våde år blive for løs og våd forpligtede gårdejeren sig til at lade det halve af bemeldte stykke jord udlægge i 3 på hinanden følgende år og derefter det andet halve stykke udlægge, og om fornødent gøres afbenytte hele det ommeldte stykke og endvidere i så fald ej at pløje den sidste halvdel, hvorimod grundejeren mest ønskede at have de få sådanne marker i sædvanlig markgænge, i alt fald er tilladelsen til markedet lige så -?.

1846-26-3. Opslag 57. Stk. 8. Dernæst fremlagdes et andragende fra gårdmand Erik Christensen Sigsgård til kongen om at erholde tilladelse til at erholde stadepenge af butikkers vogne og borde ved det på hans ejendom holdte marked. Da forstanderskabet fandt dublikantens andragende i overensstemmelse med sandheden vedtoges at anbefale samme.

  1. Opslag 92. Det blev vedtaget at begæring skulle indgives om at der måtte blive kræmmermarked her i sognet i forening med kvægmarkedet og at det måtte udstrækkes til 2 dage.

Gården Sigsgårds stuehus og 2 sidebygninger blev opført i 1845-46 og i 1847 vurderet ved brandforsikring således.   1847, opslag 66. Gården Sigsgård tilhørende Erik Christensen.   A  Det nye stuehus, 20 fag, 40 alen langt og 13½ alen bredt, opført af 1½ stens grundmur på 1½ alen høj mur af hugne kampesten, fyrretræstømmer og stråtag, loft overalt, fjellegulv i tag-? tæt til skorsten og 2 gæstekamre, gang og køkken med dagligstue og sovekammer, storstue og køkken med skorsten, gang, brøggers med skorsten, mælkekælder, 2 kamre samt en af kampesten opsat 3 alen dyb jordkælder under gulvdelen af 4 fag, taxeret i færdig stand til 2000 rigsdaler.   B.  Hus vest i gården 9 fag 18½ alen langt og 9 ¾ alen bredt, opført af stens grundmur på en 1½ alen høj kampestens mur, fyrretræstømmer, stråtag, loft overalt, til skur med skorsten og 2 kamre samt materialekammer, taxeret til 300 rigsdaler.    C.   Hus øst i gården, 9 fag 18½ alen langt og 7 ¾  alen bredt, opført af samme materialer, loft overalt, til bagehus med skorsten og ovn, tørvehus, hønsehus og huggehus, taxeret til 200 rigsdaler.

(Da arealet blev inddraget til industriområde blev alle Sigsgårds bygninger omkring 2007 nedrevet. Nogle af de lange hugne kampesten fra stuehuset blev transporteret til Egnssamlingen og brugt til vartegnet ved Egnssamlingen.)

————————————————————-

1845-29-5 Det vedtoges at anbefale den brandlidte husmand Niels Nielsen, efter hans anmodning, til understøttelse af amtsfattigkassen og tilladelse til at indsamle bidrag.

Samme dag. Det vedtoges at udstede en mindelig opfordring til sognet om at lade assurandere deres tilhørende bygninger da sogneforstanderskabet har vedtaget i fremtiden ikke, med undtagelse af særlige hensyn, at anbefale nogen brandlidte til understøttelse som ikke har assuranderet bygningerne.

1845-18-7. Med hensyn til stenkisten ved præstegården der skal være 9 alen bred, 5 kvarter vid og 1 alen dyb vandgang af kløvede sten der ved overslag er ansat til 93 alen hugne sten vedtages at arbejdet måtte akkorderes til husmand Niels Christensen ved Mergels mølle for den forlangte sum 11 rdl. 4 mark.

1846-14-7. Opslag 68. Fremlagt en skrivelse af 24 juni fra købmand Klitgård med anmodning om at opføre en bro over Hune bæk. Sogneforstanderskabet finder sig ikke beføjet til at opfylde begæringen fordi at ingen offentlig vej fører dertil.

1846-14-12. opslag 80. Stk. 5 Det vedtoges at almisselemmerne Thomine Thorsen, Jens Tang og Knud Halt skulle indstilles til vand og brød til at afsone resterende skolemulkter for sidste halvår 1845 og første halvår 1846 som de hid førte  restancelister udviser.

1847-12-3. Stk. 3 Fremlagt en begæring fra Niels Kjeld Jensen af Mosehusene om at gå omkring at bede om hjælp til en ko, hvilken begæring blev anbefalet.

1847-4-8. Opslag 96 Fremlagt skrivelse fra købmand Klitgård af 24 juli angående broen mellem Hune og Jetsmark, dens omsætning eller -?. Sogneforstanderskabet for Saltum og Hune sogne mødte og vare alle enige i at intet behøvedes foretagen i denne anledning, hvorimod bækken mod vejen i øst muligvis burde opkastes da broen i sit vandslug optager alt det vand der kommer fra vesten.

1848-1-2. Opslag 104.  Sognerådsmøde i Sigsgård. Et lokale til sogneforstanderskabets forhandlinger er efter tagen bestemmelse i forrige møde lejet af gårdmand Erik Christensen i Sigsgård med varme i den kolde årstid imod betaling for et år 4 rigsdaler.

Samme dag. Ved blokkens åbning (kirkeblokken) af hr. pastor Obel med tiltagne fattigforstander Jens Nielsen af Kvorup og Anders Eriksen Gravet af Store Pandrup forefandtes 22 rigsdaler 8 skilling som blev overladt hr. pastor Obel.

  1. Opslag 105. Formanden fremlagde en skrivelse fra herredsfoged Ammitsbøl i anledning af Otto Jacob Wallondoms ankomst til Jetsmark sogn fra rasphuset i København, hvorefter han har taget ophold hos sin svigersøn skomager Jens Mathiasen Blok på Klarborg Hede, og blev sogneforstanderskabet anmodet om så vidt muligt at føre tilsyn med at pågældende har lovlig erhverv, samt at melde mig når sådant ikke længere finder sted.

1848-2-5. Opslag 107.  (Alt det efterfølgende denne dato har sandsynligvis forbindelse til den såkaldte slavekrig)

Stk. 1 Fremlagt Hjørring amts skrivelse af 1ste april hvorved mandskabets sammenkaldelse bortfalder for øjeblikket, denne skrivelse modtaget den11 april.

Stk 2 Herredsfoged Ammitsbøl skrivelse af 11 april med amtets skrivelse af 6 april hvori generalkommandoen har overdraget general Molcte at berejse Nørre Jylland for at organisere folkebevæbningen m.v.

Stk. 3 Fremlagt sammes skrivelse af 11 april med amtets af 6 april om hvilke pastoratets beboere måtte være villige til at indtræde i er frivilligt Lavetteriecorps m. v.

Stk. 4 Sammes skrivelse af 11 april med et skema til en liste over folkebevæbningen i Jetsmark sogn fra 18 til 45 års alder.

Stk. 5 Hjørring amts skrivelse af 8 april hvori er henstillet til sogneforstanderskabet at virke til ved arbejde at komme de mindre grundbesiddere til hjælp og på denne eller anden måde understøtte navnligen de familier der således for en tid mister deres forsørgend.

Stk. 6 Sammes skrivelse af 10 april melder at der i amtsrådets skrivelse af 31te ommeldte extraordinære udskrivning fra Fyn og Nørre Jylland af heste for tiden kunde ansættes til 600 i stedet for som tidlige kalkuleret 2000 hvoraf altså følger at den af amtsrådet iværksatte repartition kan nedsættes til i det mindste 1/3 del.

Stk. 7. Sammes skrivelse af 17 april med cirkulation fra Justitsministeriet af 8 april, at det ikke er usansynligt  at der i -? vil opstå ønske om at få de vedkommende kommuneråds forsamlinger afholdte for åbne døre.   I den anledning udbeder det høje amt sig forstanderskabets mening meddelt.

Stk. 8. Sammes skrivelse af 20 april med cirkulære fra Justitsministeriet af 12 april om beboerne i Jetsmark sogns forstanderskabs distrikt ytrer ønske om at  Kystmillitsvæsnet der måtte blive reorganiseret.

Stk. 9. Sammes skrivelse af 15 april med opfordring til de kommuner der har bestemt sig til frivillig at stille heste til armeen disposition, såvel som de private mænd der endnu tænker på sådan frivillig afståelse af heste, snarest mulig at sende hestene til Randers og derom underrette amtet.

Stk. 10. Herredsfoged Ammitsbøls skrivelse af 23 april med 2 eksemplarer af forskrifter generalleutnant Kragh Guldberg har meddelt amtet betræffende sognebevæbninger.

Stk. 11. Sammes skrivelse af 30 april efter amtets skrivelse af 27 dennes, som melder at kammerherre Skeel på Birkelse er af generalmajor Molthe bleven ansat til at assistere ved organisationen af folkebevæbningen og ledelse af våbenøvelser i Hvetbo med flere herreder.

1848-6-6. Opslag 109.

Stk. 1. Herredsfoged Ammitsbøls skrivelse af 14 juni indeholdende en takkeskrivelse fra konstitueret amtmand Vitte i Vejle af 30te samme år, hvori Jetsmarks sognebeboere takkes for den påtænkte indsamling af korn og anden vikketualie der er efter de affattede lister, Lundergård og Toftegård fraregnet, 29 tdr. 1½ skp. Rug, 19 tdr. 7 skp. Byg, 7 skp ærter, 12 u. (måske lispund) flæsk, 5 u. smør og 6 stk. 3 u. oste, bestemt til hensendelse til Vejle og Skanderborg amter, men som efter bemeldte skrivelse nu bortfalder.

Stk. 2. Hjørring amts skrivelse af 29 maj 1848 i anledning af lovning ikke kan tilstås af en læge i Hvetbo herred og en del sogne i Børglum herred af det offentlige, og altså indtil videre må bero med mindre beboerne i det påtænkte lægedistrikt måtte være villige at skaffe erstatningssummer til veje ved frivillig bidrag, eller og de værende pågældende distriktslæger måtte frafalde krav på erstatning.

  1. Opslag 131. Det blev overdraget til Jens Nielsen i Kvorup og Simon Krog Christensen i Skaland at gøre indkøb af 23 til 24 alen blå lærred til linned og lagen til det nordre hospital, og vadmel til bukser og nattrøjer og lærred til -? og til en ny skjorte til almisselem Anders Christian Pedersen.

1850-21-5. Opslag 141.

Stk. 3. Efter klage fra sogneforstandeskabet af 21 s. m. blev ved forligskommissionens mægling indgået forlig med aftægtsmand Lars Jensen smed af Pirup – Hune sogn hvorved han tilpligter sig at indbetale inden nytår 1850 7 rigsdaler til Jetsmark fattigkasse som han skylder til afdøde fattiglem Maren Christensdatter Høeg.

Stk. 4 Udkommanderet Lars Sørensens kone af Dyrengen blev tillagt 2 skp. rug og 1 skp. byg og 2 mark.

Stk. 5 Fremlagt amtets skrivelse af 6 maj som svar på sogneforstanderskabets af 28 forrige måned om hvad hjælp de udkommanderedes koner efter lovgivningen kan tilkomme, hvorved tilkendegives at lovgivningen så godt som ubetinget tilstår hjælp for gårdmænd til naturalarbejdet af kommunen, hvorimod husmænds hjælp er betinget af at jorden ikke kan drives ved kones og børns hjælp.

Stk. 9. Fremlagt pastor Boesens skrivelse af 18 april og 11 maj samme år hvorved ombedes, efter at politiforhør er afholdt over Søren Jensen Bundgårds forsørgelsessted, at afhente ham til sognet da han er meget syg og refundere Saltum pastorats forstanderskab den på den syge udlagte udgifter, hvilket man indrømmede og vedtog at afhente ham, om han er til at flytte, så snart som muligt  og indlægge ham i det nordre fattighus.

1850-21-10. Opslag 152. Fremlagt komiteen til understøttelse for de sårede og faldnes efterladte skrivelse af 30 september hvori der tilsendes den faldne soldat Poul Jensens enke en skrivelse hvorefter hun af komiteen er tilstået 4 rigsdaler månedlig indtil videre som kan søges på Ålborg Amtsstue ved forevisning af denne skrivelse som er hende bleven overleveret.

Stk. 14. Med hensyn til udkommanderede Poul Lausen af Store Pandrups kone vedtog man at Anders Eriksen og Simon Krog skulle være hende behjælpelig med at få en mand til at arbejde med hestene, og hvis der ingen kunne fås da at rekvirere noget gangarbejde af sognet til at sæden bliver lagt

1850-2-11. Opslag 154. Man udfærdigede en erklæring til Jørgen Gartner som sognefogden meddeles til forkyndelse for vedkommende, at bemeldte mand uopholdelig afsondrer sig fra Lars Skomagers enke da det er bekendt at de lever et uanstændigt levned, i andet fald tiltales de efter loven.

1851-21-1. Opslag 154. Det blev vedtaget at til linned til de fattige i hospitalet skulle indkøbes 30 alen blårlærred hvilket hverv overdroges fattigforstander Bendt Madsen efter tilbud af fattigkassen. Ligeledes vedtog man at Mette Kirstine som besørger de fattiges renlighed i hospitalet skulle dertil nyde et tillæg af 12 skilling kvartalet.

  1. Opslag 178. Blev vedtaget at husmanden Niels Vestergård og Niels Husar på Krogsgårds Kær samt husmand Lars Sørensen i Kås skulle anklages for politimesteren for ulovlig krohold.

 

Brandtaxationsprotokollen 1844-1855. Opslag 282. Vurdering af Mergelsbæk vindmølle som er nyopført. Ejer Søren Sørensen. Der er også en taxering 26 december 1844 af Mergelsbæk vindmølle, ejer Niels Chr. Christensens enke, taxeret til 2000 rigsdaler. Der må være tale om en ældre mølle.

Mærgelsbæk mølle. Den nye vejrmølle syd/sydvest for vandmøllen, der er ottekantet af hollandsk konstruktion og opført på en grundmuret fod 1 ¾ alen høj, af ege og fyrre tømmer med lyngbeklædning, hattens tag er af strå. Møllens højde er fra grunden til hætten 11 ½ alen, hættens højde 7 ½ alen, der er kælder under møllen og 3 lofter hvoraf det nederste er 9 ¼ alen, det mellemste 8 alen og det øverste 6 ¼ alen i diameter. Krandsen er 6 alen i diameter og vindfanget 24 alen.  – ? bjælkerne af egetræ er 7 alen lange og 11×8 tommer i kant, akselen af egetræ er 7½ alen lang og 18½ tommer i diameter. Møllen er indrettet til at drive 2 kværne nemlig 1 brækkværn og 1 pillekværn, stenen i den førstnævnte er 50 tommer i diameter, den ene 15 den anden 12½ tomme tyk af rihnsk materiale, i pillekværnen er stenen 10 kvarter og 2 tommer i diameter og 10 ¾ tommer tyk, det er en engelsk sten. På stjerten er 1 jernhjul med drag. Møllen er opført af nyt indeværende sommer af fortrindeligt materiale hvilket også gælder alt til møllen hørende inventarium. Kronhjulet er 3 alen 18 tommer i diameter. Brandredskaber er tilstede. Taxation i den stand den nu befindes. Tømmermaterialer 1280 rigsdaler, møllesten 100 rigsdaler, mursten og kalk 58 rigsdaler, tag og sygårn 100 rigsdaler.  (Antarv ? og -?) arbejde samt jernhjul 350 rigsdaler. Transport af materialer 300 rigsdaler, arbejdsløn 700 rigsdaler, sejl 40 rigsdaler, grund som den forstyrres ved ildsvåde 10 rigsdaler. Efter dette overslag og på ejerens begæring taxeredes denne mølle til brandforsikring med 3000 rigsdaler. Forsikring under bygning af nærværende bygning udgår med 1900 rigsdaler.     Som bygningskyndig havde møllebygger Peder Thorning af Gjøttrup været tilstede. Sogneforstander skolelærer Hauerslev var ligeledes tilstede og havde på forstanderskabets vegne intet at bemærke, han fandt navnlig taxationssummerne sande. Forsamlingen sluttet.

 

1856-1-3 Opslag 224. Stk. 6. I anledning af hr. kanceliråd herredsfoged Saxilds skrivelse med andragende fra forpagter Salicath på Toftegård til amtsrådet om at få en bro over Ryå ved Toftegård, samt vejen fra skellet mellem Åby sogn og Toftegårds ejendom til den offentlige bivej i Jetsmark på regulativet. Svaret på dette andragende overdrages formanden at foranstalte på dets vegne.

1857-6-3. Opslag 237. stk. 1. Blev fremlagt en ansøgning fra Saltum sogn til Indenrigsminissteriet om at få et landapotek bevilget i Nørre Saltum hvor doktoren bor, og blev påtegnet her ligeledes: Sogneforstanderskabet deler de anskuelser der er udtalte i denne ansøgning og tillader sig derfor underdanigst at begære det ansøgte må bevilges.

Stk. 7. Fremlagt en skrivelse af 16 februar 1857 fra hr. kanceliråd Saxild hvori tilmeldes at høkerpatent er meddelt husmand Niels Andersen af Sønderby.

Stk. 11. Fremlagt en ansøgning fra bagersvend F C Mås af Holsten der har arbejdet her i Danmark en 5/4 år, om at anlægge et bageri ved Mergels Mølle hvor han har forpagtet en jordlod til derpå at anlægge et sådant, og derom ytrede man sig således: Det ansøgte anser man meget ønskeligt idet erfaringen har lært os at mange i de sidste åringer har ladet bage deres rugbrød ved bagerierne og flere køber deres brød hos samme. Da samme anledning og grund er til at bage fint brød ønsker vi det ansøgte bevilget.

Stk. 12. Fremlagt en ansøgning fra gård og mølleejer Bendt Madsen i Kvorup om at anlægge et kro og gæstgiveri i og ved sin bopæl på grund af stedets beliggenhed og derfor stor ulejlighed med rejsende samt bekostninger i samme anledning, og ikke røber at beliggenheden er belejlig, og ytrede man sig da derom således. At ansøgningens indhold er overensstemmende med sandhed, derom er vi overbeviste, og kan vistnok være i de rejsendes interesse at et sådan kro blev anlagt på nævnte sted.

1857-26-6. Stk. 6. Det har været under ventilation på forlangende af Niels Pedersens enke i hospitalet at udsætte 2 af hendes børn i kost og pleje til sognets beboere. Den fornødne opfordring til sognebeboerne om i den anledning at melde sig var betimelig sket ved kirkestævne og meldte sig efter denne opfordring adskillige og blev man efter der var givet flere tilbud enig med gårdejer Anders Eriksen i Store Pandrup om at han fra næste kvartals begyndelse modtager bemeldte kones datter som er i 9ende år for 12 rigsdaler imod derfor i 1 år fra kvartalets begyndelse at koste og pleje samt med klæder vedligeholde bemeldte barn. Ligeledes traf man akkord med Steffen Christensen, husmand i Lille Pandrup, om at modtage Niels Pedersens enkes søn, 6 år gammel, på samme tid og samme vilkår som datteren imod 13 rigsdaler. Den akkord vedtages af de vedkommende fra 1ste juli og modtager da med børnene ¼ del af betalingen og fremdeles ¼ ved hvert kvartals uddeling. Med de formeldte børns moder blev man dernæst enig om at hun den 1ste Juli næstkommende fraflytter hospitalet og selv fremtidig besørger sig husly og ildebrændsel og kort sagt alt nødvendigt til sig og 2 børns underholdning, den ene 4 år og den anden 11 år gammel, imod at nyde af fattigvæsnet ved tildelingen til næste jule højtid ½ tønde rug.

1857-10-12. Opslag 247. Stk. 7. Jacob Vallendon mødte med sin stifdatter Ane Kathrine Larsdatter der har den bekendte knæskade. Hun ytrede nu som flere gange forhen at hun havde lyst til at lære skræddergerning, og fik man Søren Jepsen tilkaldt hvis kone er skrædder, og traf man med ham følgende overenskomst, at han modtager ovenmeldte pige i bemeldte skrædderlære for et år og forsyner hende med kost, logi og fornøden pleje, og derfor af kommunen erholder kvartalsvis 3 skp. rug, 3 skp. byg og 1 rdl. i penge. Tiltrædelsen til læren sker til 1 ste. Januar 1858. Akkorden eller overenskomsten bekræftes med den pågældendes underskrift.     Søren Jepsen.

1858-20-1. Opslag 249. Stk. 2. Modtaget en skrivelse fra jordemoderen Ane Sophie Christensen om betaling for at sætte klystere til Christen Moses søn 4 gange a 3 mark og at sætte iller (skal nok være igler) på Christen Lundbak 2 mark, i alt 2 rigsdaler 2 mark som hun gør fordring på at udbetales af fattigvæsnet, men da bemeldte personer ikke er under fattigforsørgelse gav man brevet følgende påtegning: Da de pågældende patienter ikke er almisselemmer anser forstanderskabet eller fattigvæsnet sig ikke forpligtet til at udbetale samme.

1859-17-10. Opslag 271. Stk. 4. Ligeledes en ansøgning til indenrigsministeriet om tilladelse til at udstykke en hidtil i sæder ejende gård, Hjørnet kaldet, nemlig Jens Larsen af Gammelgård og Niels Thomsen. Imod ansøgningen fandt man intet at indvende og gav ansøgningen en sådan påtegning.

1888-3-12. Opslag 2003. Man akkorderede med husejer Anders Pedersen af Lundbak om en betaling af 1000 kr. for 1 tønde land af hans ejendom matr. 23, mellemste del, på Lundbak i Jetsmark sogn til anvendelse af grusgrav m. m. til kommunens veje.

1888-18-12. Opslag 2005. Efter forudgående lovlig bekendtgørelse foretoges valg på 3 medlemmer her i sognet til at bestyre den frie fattigkasse her i sognet for 3 år 1889-91 og valgt blev gårdmand Mads Chr. Pedersen af Kås, gårdmand Niels Poulsen Nielsen og gårdmand Jens Chr. Christensen af Sønderby, de to sidste har erklæret sig villig til at modtage genvalg. Ved valget fik N C P 7 stemmer og N P N og J C C hver 8 stemmer.

1888 Samme dag. Det vedtoges at lade daglejer Christen Jørgensens allementationsbidrag i tiden fra 25 februar til 25 august dette år anses som ydet fattighjælp. Det bemærkes at Chr. Jørgensen har betalt 10 kr på forudgående halvår. Hans gæld til dato er i alt 25 kr. Beløbet er endnu ikke helt betalt til barnemoderen Maren Jensen Krog.

1888-28-12. Opslag 2007. Indkommen i skolemulkter for nordre skole for november 2 kr. 40 øre, for december 1 kr. 32 øre. Dito for Blegrav skole for august 1 kr. 74 øre, For september 2 kr. 52 øre, for oktober 1 kr. 62 øre. Dito for søndre skole for september 3 kr. 78 øre, for okrober 5 kr. 22 øre.

1889-2-1. Opslag 2009. Skrivelse fra skoledirektionen at seminarist Søren Pedersen Krog er kaldet til lærer i Moseby skole. Toges til efterretning.

Samme dag. Skrivelse fra Hvetbo Herredskontor at detaillist H P Jansen af Klostergård fra 1 januar dette år har frasagt sig sin næringsret som brændevinshandler. Toges til efterretning.

1889-10-1. Opslag 2010. Vedtoges at få optrillet 60 kubikfavne i sydlige del. Mads Chr. Pedersen og Anders Holmsgård samt Søren Kjeldsen og Jens Eriksen Sigsgård bort akkorderer optrillingen af samme, endvidere vedtoges at optrille 45 kubikfavne ved Lundbak. Bortakkorderes af ovennævnte førstkommende onsdag den 16 januar. Mødested A Holmsgårds grusgrav kl. 9 formiddag, ved Pandrup grusgrav kl. 12 og ved Lundbak kl.2. Man vedtog at harpe lidt af gruset.

1889-4-2. Opslag 2012. Skrivelse fra Hjørring amt af 16 januar at gårdejer Søren Nielsen af Ny Pilgård er beskikket til brandfoged fir 5te sydøstre brandfogeddistrikt.

Samme dag. Lars Larsen (bødkers) ejendom i Mosehusene med påstående bygning samt tilhørende kærlod er købt for 3750 kr. Der skal opføres en skole på stedet.

Samme dag. Fattiglem Anthon Larsen (Aggersen) er fæstet til at tjene Peder Jensen Øster Pilgård fra 1 april til 1 november for løn 35 kroner.

Samme dag. Vedtoges at give Peder Chr. Christensen en understøttelse af 3 rugbrød, 2 pund smør og 2 potter mælk ugentlig til 1 marts.

  1. Opslag 2014. Gennemsnitlig udbytte af høsten i året 1888 pr. tønde land var af rug 5 tdr, byg 7 tdr, havre 9 tdr, blandsæd 8 tdr, kartofler 15 tdr, rodfrugter 100 tdr, agerhø 500 pund og enghø 1000 pund.

1889-6-3. Opslag 2018. Obligation på 8000 kr. som skal lånes til skolebygningen og ejendom i Mosehusene blev underskrevet af samtlige medlemmer.

Samme dag. Vedtoges at lærer Eriksen måtte for kommunens regning anskaffe de i ministeriets regulativ af 21-2 dette år for sangundervisningen i almue skolerne på landet nødvendige sangbøger og noder samt Berggrens Koralbog til søndre skole.

1889-6-3. Opslag 2019. Skrivelse fra Hvetbo Herredskontor om fortegnelse over dem som i 1888 var under lægebehandling for tyfus under den her i sognet herskende tyfusepidemi med anmodning til sognerådet om at opgive hvilke man anså for formuende. Man anså kun fru Bertelsen for at være formuende, de øvrige ansås for uformuende.

Samme dag. Til bygningskomite ved opførelsen af skolen i Mosehusene valgtes Mads Chr. Pedersen, Søren Chr. Kjeldsen, Lars Larsen Kok og Jens Olsen Kvorup der har at gøre indkøb af alle de materialer som behøves til skolebygningen og tilhørende udhus, samt sørge for at få udfærdiget tegning og overslag og få licitation afholdt over opførelsen af bygningen. Komiteen overleveres beløbet der er lånt som kan afhentes på Åbybro posthus i dag, og betale alt vedrørende skolen. Vedtoges at tække skolebygningen og udhus med stråtag. Skolebygningen opføres af mursten og udhus af kampesten og mursten.

Opslag 2921 Vedtoges at Søren Kr. Kjeldsen og Jens Olsen akkorderer med Vikmand af Bundgård om at huse og køre med sprøjten i ildebrandstilfælde.

1889-1-8. Opslag 2022. Der udbetales Lars Jørgensen Kok Mosehusene en hjælp af 12 kr. til sædekorn.

Samme dag. Vedtoges at anskaffe 2 protokoller til Moseby skole. Det i huset værende halm som Lars Bødker ikke har forbrugt må lærer Krog afbenytte efter forgodtbefindende, men ikke sælge.

Samme dag. Man akkorderede med Peter Jensen Rod om at han overtager fattiglem Ane Sophie Christensdatter til fremtidig forsørgelse fra 1 april dette år at regne og bekoster hendes begravelse for en betaling af 100 kroner årlig så længe hun lever, som betales ham med 25 kroner hvert kvartal. Han modtager alle hendes ejendele, det være sig penge og øvrige gods som hun har medbragt til fattiggården.

1889-11-4. Opslag 2023. Vedtages til skolebygningen i Moseby at købe vinduer og døre færdige samt høvlede og pløjede fjæl til gulve og lofter. Gerikter og fodlister anskaffes ligeledes færdige. Vedtages at anskaffe en kakkelovn til nævnte skole af samme slags og størrelse som den der er opstillet i den østre skolestue i nordre skole.

1889-11-4. Opslag 2025. Man akkorderede med Jens Hedegård om for en betaling af 20 kroner at rense latrinerne ved sognets 4 skoler et år til 1 maj 1890.

1889-15-5. Opslag 2026 Man akkorderede med skorstensfejer Christen Pedersen om at rengøre skorsten, komfurer og kakkelovne i sognets skoler i året til 1 maj 1890 for en betaling af 10 kr. som udbetales ham med 4 kr. den 1 oktober og 6 kr. 1 maj.

Samme dag. Vedtoges at anskaffe 20 stk. skoleborde (tomands) til Moseby skole. Snedker Niels Peter Jensen i Klostergård forfærdiger et til eftersyn, og kan der så gives tilbud af forskellige snedkere på hvad de forlanger pr. stk. skriftlig til formanden til den 11 juni.

Samme dag. Vedtoges at Niels Nielsen Pilgård skulle påse hvad tøj og linned Anton Larsen (Aggesen) mangler, samt forskaffe det nødvendige.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra lærer Eriksen om at få tilladelse til at drive hans private ejendom sammen med skolelodden. Det vedtoges at give ham denne tilladelse på ubestemt tid og imod at skolens ejendom ikke forringes.

1889-12-6. Opslag 2027. Fremlagdes indenrigsministeriets cirkulære af 17 april 1889 angående at der i indeværende finansår vil der ligesom tilfældet har været i de nærmeste forgående finansår blive anvendt 20000 kr. til rentebærende udlån til hedekommuner for derved at sætte disse istand til ved lån at understøtte uformuende flittige opdyrkere af hedelodder.

1889-25-6. Fremlagde amtets skrivelse af 15 juni dette år hvorved samme meddeler tilladelse til af kommunekassen at yde et bidrag til Marie Stil af 50 kr. for indeværende år.

Samme dag. Vedtoges at købe kakkelovn, komfur, pumpe, jernvinduer med mere til Moseby skole hos jernstøber N P Larsen i Løkken. Til at gøre indkøbet valgtes Søren Chr. Kjeldsen, Jens Olesen og Niels Nielsen Pilgård.

1889-16-7. Andragende fra deltagerne i begge de sidste Slesvigske krige om at afbenytte sognerådets lokaler i søndre skole til en festlig sammenkomst. Tillodes.

Samme dag. Vedtoges at tage grus på Jens Eriksen Sigsgårds ejendom fra østre side af det stykke som amtet har købt til grusgrav af ham.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra bestyrelsen for den nyoprettede sygeforening om af kommunens kasse at nyde et bidrag til samme for 1889. Vedtoges at yde et bidrag til Jetsmark sogns sygeforening af 15 kr. for indeværende år.

1889-5-8. Opslag 2033. Til at udtage heste og vogne der i tilfælde af udskrivning skal afleveres til hærens brug samt dertil hørende seletøj m. m. valgtes Søren Chr. Kjeldsen, Anders Holmsgård og Niels Nielsen Hønsholm.

1889-27-8. Opslag 2033. Fremlagdes skrivelse fra amtet af 24 dennes hvorved påbydes at Toftegårds og Rendbæk bro over Ryå skal tjæres inden 15 september. Jens Eriksen Sigsgård sørger for det nævnte.

Samme dag. Om foranstaltninger til forebyggelse af ulykkestilfælde ved brug af maskiner som drives ved vind, vand eller dyriske kræfter valgtes som tilsynsmand husmand og tømrer Jens Chr. Larsen af Kalsensgårds Kær og til suppleant snedker Niels Peter Christensen af Klostergård.

1889-23-9. Opslag 2034. Vedtoges at anbringe dobbelte vinduer i anden lærerens værelse i nordre skole.

Samme dag. Vedtoges at få affattet sundhedsvedtægter for herværende kommune der fremlægges i næste sognerådsmøde.

Samme dag. Til et møde i Saltum den 24 september for i forening med 2 amtsrådsmedlemmer samt deltagelse af sognerådene i den øvrige del af herredet at drøfte sagen angående Ting og Arresthusets flytning fra Blokhus valgtes Mads Chr. Pedersen. Søren Chr. Kjeldsen og Niels Nielsen Pilgård.

Samme dag. Vedtoges at få Anders Anton Andersen af Kås hede anbragt på en arbejdsanstalt.

1889-4-11. Opslag 2038. Til at ledsage fattiglem Anders Anton Andersen på hans vandring til arbejdsanstalten valgtes Anders Johan Eriksen. Hvilken anstalt han skal indlægges på bestemmes senere.

1889-19-11. Opslag 2040. Vedtoges at give Niels Bærentsen en understøttelse af 6 kr. månedlig i 5 måneder til april. (Niels B var veteran fra krigen i 1864 og var delvis invalid)

Samme dag. Vedtoges at indlægge fattiglem Anders Anton Andersen på Horsens arbejdsanstalt.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra lærer Krogh i Moseby skole om at få tilladelse til at indhegne skolelodden med levende hegn. Herimod havde sognerådet intet at indvende og anbefalede andragendet.

1889-3-12. Fremlagde skrivelse fra Hjørring amt gennem Hvetbo Herredskontor at Chr. Villadsen Lise og hans fraseparerede kone atter er rette ægtefolk, og idet han har erklæret sig rede til at flytte sammen med konen og børnene, ikke kan pålægges ham at udrede et nærmere bestemt bidrag til familiens underhold.

Samme dag. Vedtoges at støtte sognets afholdsforening med 5 kr. for indeværende år.

Samme dag. Vedtoges at Christen Nielsen skulle få en ny fjæl-? nedlagt på vejen fra bageriet ved Mergelsbæk i vest til Tranekær og imod trækbanen fra Lundergårds mose.

1889-30-12. Opslag 2044. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt at praktiserende jordemoder Boline Jensen er beskikket til distriktsjordemoder for Jetsmark og Vester Åby jordemoderdistrikt fra den 1 januar 1890 at regne.

Samme dag. Vedtoges at fordele forretningen i sognerådet for det kommende år således. Formand Christen Nielsen. Kasserer Mads Chr. Pedersen. Skoleforstander Lars Chr. Larsen Kok for Mærgelsbæk og Moseby skoler. Skoleforstander Niels Nielsen Hønsholm for nordre skole og A Holmsgård for søndre skole. Skolepatroner Søren Chr. Kjældsen for nordre og søndre skole og Lars Chr. Larsen Kok for Moseby og Mærgelsbæk skoler.

Til at varetage bojningen i nordre del Jens Eriksen Sigsgård og i søndre del Mads Chr. Pedersen.

Til at tiltræde fattigudvalget Jens Olesen. Til fattigforstander for nordlige del Jens Olesen og for sydlige del Niels Nielsen Pilgård.

1890-3-3. Opslag 2055. Jens Nielsen Lille Pandrup gav møde og modtog en hjælp af 10 kr. til afbetaling på en symaskine.

Samme dag. Til at varetage kommunens tarv i anledning af en fattiglem Villads Nielsen Kalkbrænder tilfaldende arv valgtes Christen Nielsen.

1890-8-5. Opslag 2072. Man vedtog af kommunekassen at yde et tilskud til opførelsen af den påtænkte bolig for herredsfogden i Pandrup af indtil 4000kr og ikke derudover.

1891-3-2 Opslag 2115. Man akkorderede med Anders Johan Eriksen om at afhente fattiglem Anders Anton Andersen i Sæby hvor han sidder arresteret samt forsyne ham med de af byfogden anordnede klædestykker m. m.

1891-17-2. Opslag 2118. Vedtoges at anerkende Anders Simonsen, født i Risager teglværk 4 januar 1863 forsørgelsesberettiget hersteds, men ikke udbetale et ham påhvilende almentationsbidrag med mindre man bliver dømt dertil af retten idet han er udvandret til Amerika.

  1. Opslag 2130. Der tilstedes Bui Sine en hjælp til tøj, linned og træsko til den pige som skal konfirmeres. Niels Nielsen Pilgård forskaffer tøjet og sørger for at få det syet.
  2. Opslag 2131. Vedtoges at planere legepladsen ved Moseby skole og påkøre samme et passende lag hvidler og grus. Lars Chr. Larsen Kok og Anders Johan Eriksen bortakkorderer arbejdet.

Samme dag På grund af den her i kommunen herskende difteritis vedtoges ikke at mulktere for skoleforsømmelser i Februar, med undtagelse af Moseby skole der ikke har været lukket.

  1. Opslag 2137. Fortegnelse over de offentlige gangstier i kommunen fremlagdes, og vedtoges for de kommende 3 år fra 12 april dette år at regne en kirkesti nr. 1 skal begynde ved bivej nr. 7 (kirkegårdsvejen) og gå i nordøstlig retning over Bundgårdenes og præstegårdens jorder til amtsvejen.
  2. Opslag 2138. Spåntaget på søndre skole er meget dårligt og vedtog man desårsag at foranstalte nyt stråtag pålagt i stedet. Det halve fra vestre ende omlægges i indeværende sommer, den anden halvdel omlægges til næste år.
  3. Opslag 2139. Fremlagt skrivelse fra Saltum Hune sogneråd at Maren Jensen Krog havde indgået på at hun for at Thomas Christensen Jensen kan undgå afsoning vil renovere på bidraget til det ene barn. Herpå kunde herværende sogneråd ikke indlade sig.
  4. Opslag 2140. Fremlagt skrivelse til Indenrigsministeriet fra landinspektør Messersmidt om approbation på udstykning af Morten Sørensens gård i Klostergård, og proprietær Vickmands gård Bundgård af 28 april dette år, hvilket vedtoges at anbefale.
  5. Opslag 2144. Vedtoges at indlægge fattiglem Anders Anton Andersen på Korsøer Tvangs og Arbejdsanstalt snarest muligt. Anders Holmsgård bringer ham til anstalten.
  6. Opslag 2145. Vedtoges at yde i alderdoms understøttelse til mand og kone årlig foreløbig 225 kr, til enlige mænd 150 kr og til enlige kvinder 125 kr, under forudsætning af at de intet har at leve af uden understøttelsen.
  7. Opslag 2146. Det overdrages Lars Chr. Larsen Kok at foranstalte en ny bræddelo lagt i udbygningen til Moseby skole , den nuværende tærskelo er ubrugelig.
  8. Opslag 2147. Man akkorderede med husmand Søren Chr. Larsen på Åby Hede om at han overtager hans moder Mette Kirstine Blok af Moseby til fremtidig forsørgelse for en betaling af 120 kr. årlig der udbetales ham kvartårlig, men ikke forud. Han modtager med hende kun hendes gang og sengeklæder der tilhører kommunen efter hendes død, mod at man bekoster hendes begravelse. Søren Chr. Larsen afhenter hende. Underskrift Søren Chr. Larsen  (med ført pen)
  9. Opslag 2148. Fremlagt skrivelse fra amtet at der skal indsættes trævinduer i soveværelserne nr. 14 – 15 og 16 på fattiggården. Vedtoges at andrage om udsættelse hermed til 1 juli 1892.
  10. Opslag 2151. Vedtoges for indeværende år at give et bidrag af 15 kr. til Jetsmark sogns læseforening.
  11. Opslag 2151. Fremlagdes amtets skrivelse som tillader at man optager et lån på 4000 kr som bidrag til den nye fogedbolig der skal opføres i Pandrup, at afdrage med 2000kr i 1893 og 2000 kr i året 1894.
  12. Opslag 2153. Fremlagt skrivelse fra fattiglem Ander Anton Andersen på Korsør arbejdsanstalt om atter at komme på fri fod. Vedtoges at lade ham forblive på anstalten til 1 april 1892.

Samme dag. Fremlagt skrivelse fra Bøggildgård Institut hvormed meddeles at drengen Jacob Knudsen er flink til at arbejde. I skolen går det fremad.

Samme dag. Der akkorderedes med proprietær Vichmand af Bundgård om at huse sognets sprøjte 1 år til 1 april 1892 og fremdeles til opsigelse sker for en betaling af 25 kr. årlig. For en tur til ildebrand 8 kr, 2 mand følger, til øvelse 2,50 kr. Opsigelse sker med 3 måneders varsel fra begge sider. Kontakten opbevares i sognerådets arkiv.

  1. Opslag 2154. Vedtoges i henhold til Torslev sogneråds skrivelse af 19 dette år at give fattiglem Niels Peter Villadsen af Attrup en understøttelse af 25 kr. til hjælp til en ko i stedet for en han har mistet.
  2. Opslag 21. Fremlagt andragende fra lærer Jacobsen nordre skole på flere afholdsforeningers vegne stillet til kongen om tilladelse til i Store Pandrup at drive Afholdsgæstgiveri, hvilket vedtoges at anbefale af 4 af sognerådets medlemmer, 4 stemte mod andragendet og en Jens Olesen var fraværende.
  3. Opslag 2159. Valg til sognerådet 23 – 11. Valg af 5 nye medlemmer, valgt for perioden 1892 – 97.

Gårdejer Poul Christensen Kås               43 stemmer.

  • Niels Andersen Mejlholm        41       –
  • Jens Chr. Larsen Putgrave        38      –
  • Niels Peter Jensen Kvorup        34     –
  • Peter Nielsen Fruensgård          30     –
  1. Opslag 2161. Fremlagdes andragende til amtet fra Erik Chr. Sørensen af Sønder Saltum om tilladelse til krohold i Store Pandrup. Vedtoges at henlægge til et senere sognerådsmøde.
  2. Opslag 2163. Vedtoges til næste sommer at udvide skolestuen i Mergelsbæk skole så at den kommer til at indeholde de kubikfod rum som loven byder i forhold til børneantallet samt samtidig anbringe et værelse til i lærer Stiils beboelseslejlighed.
  3. Opslag 2164. Fremlagdes andragende fra Jens Chr. Christensen Pandrup Kær om at erholde alderdomsunderstøttelse. Da det ifølge det som er opført på skemaet fremgår at han er ejer af 4560 kroner, hans ejendom er ansat til værdi 7000 kr. og gæld 2440 kroner befandt man at der ikke er nogen – somhelst grund til at yde ham den forlangte understøttelse.
  4. Opslag 2164. Fremlagt et andragende til indenrigsministeriet fra kroejer M P Bentsen i Hune kro om at den ham forundte ret til at drive gæstgiveri og krohold i Hune by og sogn må flyttes til Store Pandrup i Jetsmark sogn, hvortil han forlangte sognerådets anbefaling. Af sognerådets medlemmer, der var mødt fuldtallig, stemte 5 for flytningen, 1 stemte imod og 3 mænd stemte ikke.

Samme dag. Fremlagt et andragende til Hjørring amt fra Erik Chr. Sørensen af Saltum om at erholde bevilling til krohold i Store Pandrup i Jetsmark sogn, hvilket man ikke fandt Grund til at anbefale.

  1. Opslag 2165. Vedtoges ifølge aftale med gårdejer Knud Andersen af Sønderby at Telle Jacob Jensens datter Grethe skal tjene ham et år fra 1 maj 1892 mod at hun dersteds erholder i løn de fornødne træsko hun skal bruge i dette tidsrum, samt syr og vasker for hende. Hun må ikke forsømme skolen og møder de dage hun er pligtig til ved præsten i anledning af hendes konfirmation som skal foregå til foråret 1893.
  2. Opslag 2168. Af den afgåede formand for sognerådet møllejer Christen Nielsen afleveredes til den nuværende formand Jens Olesen 1 sparekassebog der tilhører Lars Chr. Nielsen Stagsted, 1 der tilhører Johanne Kristine Kristensen Tip og 7 stk sparekassebøger der tilhører forskellige fattigbørn. Beløbene indestår i Hune Sparekasse.
  3. Opslag 2169. Gennemsnitsudbyttet af høsten pr. tønde land i 1891 var af rug 6 trd, byg 7 tdr, havre 8 tdr, kartofler 30 tdr, rodfrugter 150 tdr, agerhø 1½ læs a 1000 pund, enghø 1½ læs a 100 pund og blandsæd 7 tdr.
  4. Opslag 2170. Fremlagdes andragende fra pensioneret jordemoder Kirsten Pedersdatter der er pensioneret med 140 kr. årlig om at anbefale en forhøjelse i pensionen indsendt til amtet. Vedtoges enstemmigt at anbefale samme.

Samme dag. Amtet tilstiller sognerådet til erklæring hvorfor Morten Kristensen (Murer) er nægtet alderdomsunderstøttelse, det vedtoges at svare at andrageren ikke er ædruelig.

  1. Opslag 2171. Fremlagdes andragende til kongen fra gårdmand Peder Østerrøgild Larsen af Jetsmark om at drive afholdsgæstgiveri med fornøden staldplads i Store Pandrup hvortil han forlanger sognerådets anbefaling. Af sognerådets medlemmer stemte 3 for, 2 imod, 3 stemte ikke og 1 var fraværende.
  2. Opslag 2172. Fremlagdes ordre fra doktor Hansted om at indlægge Villads Nielsen Moseby på et sygehus, det vedtoges at indlægge ham på Hjørring Amts sygehus.

Samme dag Ifølge skrivelse fra herredskontoret af 20 januar angående lægebehandlingen af difteritisepidemien med forespørgsel om hvem der anses for formuende til at kunne betale lægebehandlingen. Dertil ansås Lars Pedersen Tvilstedgård, Lars Brogård, Morten Nielsen Store Pandrup.

  1. Opslag 2173. Vedtoges at anskaffe linned og en symaskine til ca. 40 kr. Det overlodes til Niels Andersen Mejlholm at anskaffe samme til Peder Meldes stumme datter.

Samme dag. Fremlagdes begæring fra lærerinde jomfru Stiil om at yde hende understøttelse til den af hende afholdte poge og håndgerningsskole. Det vedtoges at andrage til amtet om at bevilge hende 100 kr. i indeværende år.

  1. Opslag 2176. Fremlagdes indbydelse fra pontonbroudvalget om at repræsentere mødet i håndværkerforeningens lille sal angående fri passage over pontonbroen. Niels Peter Jensen valgtes til at repræsentere.

Samme dag. Man akkorderede med Jens Chr. Pedersen om tækkearbejdet på den østlige halvdel af søndre skole for en betaling af 14 øre pr. kvadratalen imod at han tillige nedbryder de gamle spån og mønner. Arbejdet skal være færdig til 1ste august.

  1. Opslag 2178. Man akkorderede med sypige Dorthea Mikkelsen for en betaling af 35 kr. og 45 øre for hver søgnedag hun giver Peder Meldes stumme datter kost og imod at hun giver 25 øre daglig i løn hver søgnedag i marts, april og maj og tilligemed lærer hende at skære.
  2. Opslag 2189. Det vedtoges at bygge ca. 10 alen til østre ende af Mergelsbæk skole og at indrette bygningen indvendig, at få et værelse mere til læreren. Til bygningskomite valgtes Kristen Nielsen, Poul Kristensen, Anders Holmsgård og Lars Kr. Larsen der har at gøre indkøb af alle materialerne der behøves til tilbygningen samt sørge for at få udfærdiget tegning og overslag og få licitation afholdt.
  3. Opslag 2193. Lars Bisgård Moseby fremstod og forlangte understøttelse for kost og pleje til sin sindssyge datter. Han tilstodes en månedlig betaling af 12 kr. fra 1ste maj til 1 ste november.
  4. Opslag 2203. Man akkorderede med Jens Pedersen (Lundtoft) om at rense latrinerne i sognets fire skoler for en betaling 24 kr. for 1 år fra 1 juni at regne.
  5. Opslag 2205. Vedtoges at af de 10 alen der skal tilbygges Mergelsbæk skole skal der være 3 alen fra den østre ende til gang, 7 alen til skolestue med 4 alen af den gamle stue = 11 alen. Resten af den gamle skolestue indrettes til en gæstestue til læreren, imod nordsiden 7 alen og lig overfor imod sydsiden et gæsteværelse 3 alen og forstue 4 alen lang.
  6. Opslag 2207. Vedtoges at anskaffe en tønde finsk tjære til at tjære broerne ved Gammel Toftegård og Rendbæk bro over Ryå samt broen over Albæk ved Hune kro. Det overlodes til Peder Nielsen Fruensgård at anskaffe tjæret og besørge nævnte broer tjæret.

Samme dag. Det vedtoges at modtage Anders Villadsen Murers tilbud på murerarbejdet ved tilbygningen til Mergelsbæk skole for en betaling af 150 kr.

Samme dag. Det vedtoges at modtage tømrer Jens Chr. Agesens tilbud på tømrer, tække og glasmesterarbejde ved tilbygningen af Mergelsbæk skole for en betaling af 165 kr.

  1. Opslag 2213. Fremlagdes skrivelse fra amtet at der fastsættes en vis frist inden enmandssenge vil være gennemført på fattiggården. Det vedtoges at forespørge hos amtet om at blive fri for denne gennemførelse.
  2. Opslag 2215. Fremlagt forslag fra Stiftsfysikatet i Ålborg til affattelse af en sundhedsvedtægt for kommunen, det vedtoges ikke at affatte nogen sundhedsvedtægt.
  3. Opslag 2223. Det vedtoges at Anders Anton Andersen med politimesterens samtykke hensættes i simpelt fængsel i 2 gange 5 dage for hans utilbørlige forhold mod kone og børn.
  4. Opslag 2224. Det vedtoges at forespørge hos amtet hvor meget byggeplads og havejord til herredsfogedboligen samt opførelse af samme efter den af Jetsmark sogneråd antagne tegning og overslag har kostet udover 11000 kr. Specificeret regning over omkostningerne ønskes.
  5. Opslag 2230. Fremlagdes klage fra herredsfuldmægtig Schmidt i Pandrup over at være for højt ansat i kommuneskat på formue og lejlighed i indeværende år. Det vedtoges at nesætte hans udestående kapital med 8000 kr. og i forhold dertil nedsætte hans skat med 40 takster.
  6. Opslag 2232. Skatteklage fra gendarm Jensen Pandrup. Sognerådet lod det forblive ved det først ansatte.

Skatteklage fra gendarm Lassen Pandrup. Sognerådet lod det forblive ved det først ansatte.

  1. Opslag 2240. Det vedtoges at lade dagligstuen i Mergelsbæk skole male med oliefarve, vægge og døre, samt at forny gulvtræerne under samme stues gulv.
  2. Opslag 2243. Fremlagdes skrivelse fra politimesteren i Hvetbo Herred med anmodning om at besørge branddammene oprensede. Det vedtoges at man er villig til at oprense følgende samme hvis forholdene tillader det nemlig: Dammen ved Yde Olesens i Kvorup og ved Morten Nielsen Murers gård i Kvorup, dammen ved præstegården og dammen i Kås gade.
  3. Opslag 2244. Vedtoges at indsætte 6 stk. nye vindueskarme og vinduer i beboelseslejligheden på sydsiden af nordre skole, det overdroges til Niels Andersen at besørge vinduerne indsat. Vedtoges at anskaffe en ny kakkelovn i den vestre skolestue i nordre skole. Det overlodes til Niels Andersen at anskaffe samme. Vedtoges at tække et nyt stykke tag på nordre side og østre ende af ladebygningen i nordre skole. Det overlodes til Niels Andersen at besørge arbejdet udført.
  4. Opslag 2247. Vedtoges at afholde licitation over omlægning af broen over Engesgårdsvejen ved bødker Lars Chr. Nielsens hus samme dag som licitationen afholdes over broen ved Åby sogneskel.
  5. Opslag 2248. Fremlagt skrivelse fra Hjørring amt at Slesvigere efter 5 års stadig ophold i en kommune vinder forsørgelsesret i samme kommune.
  6. Opslag 2254. Da den påtænkte Nørre Sundby – Fjerritslev bane ikke kommer til at berøre de punkter i Jetsmark sogn som sognerådet i tidligere tilbud har betinget sig vil der ikke herfra blive ydet noget bidrag til nævnte banes anlæg.

Samme dag. Som svar på forespørgsel fra kaptajn Jensen Lundergårds mose om hvorvidt Jetsmark kommune vil anlægge en trækbane fra Pandrup til Toftegårds Åbro når Ryå bliver sejlbar vedtoges at før der foretages videre i denne sag vil sognerådet afvente resultatet af Nørre Sundby Fjerritslev banen.

  1. Opslag 2256. Torsdag den2de november undersøger sognerådet efter gruslejer på kommunens ejendomme, dette bekendtgøres ved kirkestævne.
  2. Opslag 2264. Der fremlagdes fra skoledirektionen 10 ansøgere til det ved nordre skole ledige andenlærerembede for at gøre indstilling, hvilket skete.

1 Martin Andersen Sønderby pr. Horsens nr. 1.

Lavrits Rasmussen Kjettrup pr. Fjerritslev nr. 2.

Peder Kristian Pedersen Hørning pr. Horsens. Nr. 3.

  1. Opslag 2276. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt om at anskaffe det på medfølgende skema optegnede antal heste og vogne som Jetsmark kommune skal opstille ved mønstringsstedet ved Åbybro forlanges. Toges til efterretning.
  2. Opslag 2304. Fremlagdes skrivelse fra skolelærer Jacobsen om at erholde sognerådets skøn over hvor meget gendarm Lassen og Jensen bør yde i højtidsoffer for hver højtid. Det vedtoges at foreslå 25 øre for hver højtid for hver.
  3. Opslag 2310. Skrivelse fra aktieselskabet Nordre Forsamlingshus og maler Bjørn om at måtte fritages for at få vejgrøften oprenset norden om forsamlingshuset og maler Bjørns bygning. Kunne ikke tillades.
  4. Opslag 2312. Vedtoges at købe høet af en vildmoseeng til fattiggården. Det overlodes til Anders Johan Eriksen at købe høet.
  5. Opslag 2316. Fremlagdes andragende fra lærer Jacobsen om at få en lille ajlebeholder til skolens latringødning og ligeledes at få lavet en lille bageovn i skolens bryggers, ligeledes en ladedør. Dette bevilgedes.
  6. Opslag 2320. Vedtoges at Line Peter hensættes i simpel fængsel i 5 dage når han kommer tilbage igen til fattiggården.

Samme dag. Vedtoges at foreskrive et tomandsbord fra N C Rom i København som prøve til skoleborde.

  1. Opslag 2340. Lærer Stiil andrager om at beplante den plet jord på søndre side af skolen i lige linje med sydsiden af skolen til vejen øst for skolen. Samt fra samme mand andragende om at få leveret materiale til en murstens skillevæg imellem et påtænkt kohus og tørvehus i vestre ende af skolens tørvehus. Begge andragender tillodes.

Samme dag. Andragende fra lærerinde Karen Bertelsen om understøttelse til sin poge og håndgerningsskole i Pandrup. Der tillodes hende den sum 60 kr.

Samme dag. Andragende fra husmand Kresten Pedersen Purkær om alderdomsunderstøttelse. I forrige år

var hans arbejdsfortjeneste 300 kr. og det er ikke sognerådet bekendt at han har været syg eller lignende. Kunne ikke bevilges.

  1. Opslag 2343. Sadelmager Vrå forlanger en fattighjælp på 7 kr. for marts måned. Det vedtoges at yde ham disse, samt for eftertiden at yde ham fattighjælp i natura.

Samme dag. Lars Pedersen Bisgård Moseby andrager om hjælp til underhold for sin datter Anna Larsen der er bleven frugtsommelig. Det vedtoges at yde en hjælp af 12 kr. månedlig indtil videre.

  1. Opslag 2344. Hjørring amt har approberet at der må udbetales af Jetsmark kommunekasse til sammes fri fattigkasse den sum 500kr. for året 1895.
  2. Opslag 2347. Det tillodes rebslagersvend Erik Hansens hustru at forlade fattiggården når hun ønsker det.
  3. Opslag 2349. Det overlodes til Niels Peter Jensen og Anders Nielsen at rejse til strandauktion og se at købe træsager til kommunens broer.
  4. Opslag 2354. Jens Kr. Larsen Putgrave og Anders Nielsen Røde Hede valgtes til at tilse om pige Else Marie Thomsen er fuldstændig udlært som sypige og kan selv skære og tegne, hvilket bestemtes til mandag den 22 april hos Peder Lundtoft Mergelsbæk.
  5. Opslag 2363. Fremlagt meddelelse fra skoledirektionen at hidtil værende andenlærer ved Jetsmark nordre skole er kaldet til andenlærer ved Kvejsel skole, endvidere anmodes sognerådet om at opgive embedets indtægter og indsende til skoledirektionen. Embedets indtægter er for tiden pengeløn 600 kr, skolepenge 74 kr, 6000 tørv og bolig for en ugift.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra en del beboere i Jetsmark nordre skoledistrikt med begæring om at få mødetiden for de 2 yngste klassers vedkommende forandret til kl. 8½ formiddag, med skolekommissionens påtegning og henstilling til sognerådet om at forandre mødetiden til kl 8 formiddag og slutte skoleundervisningen kl 12 ¾ eftermiddag imod at de 2 nævnte klasser får 5dages undervisning ugentlig. Foranlediget deraf vedtog sognerådet at svare når 4 dages undervisning ugentlig bibeholdes kan sognerådet af hensyn til de små klasser billige at mødetiden reguleres derhen at de møder kl 7½ i skolen, dog under forudsætning af at denne ordning gennemføres for alle sognets skolers vedkommende og i øvrigt efter de hidtidige regler.

  1. Opslag 2365. Vedtoges at lade opføre et kammer på loftet i nordre skole som vil blive brugt som pigekammer.

Samme dag. Fremlagdes cirkulære fra kirke og undervisningsministeriet  om kommuners pligt til at anskaffe bøger til lærerbogsamlinger efter en medfølgende fortegnelse.

  1. Opslag 2367. Indkommen ved næringskendelse for dansetilladelse. 5-6-95 ved nordre forsamlingshus 2 kr. 9-6-95 dito ved søndre forsamlingshus 2 kr.
  2. Opslag 2371. Efter indhentede oplysninger om et barn der er sat i pleje hos husmand Karl Kristian Andersen af Kvorup Mark vedtoges at meddele Ålborg byråd at pladsen er mindre heldig for barnet, endvidere vedtog man yderligere at lade sagen undersøge af politiet.
  3. Opslag 2372. Seminarist Johannes Andersen er kaldet til at være andenlærer ved Jetsmark nordre skole den 27 juli 1895.
  4. Opslag 2382. Spørgsmål om jernbanesagen blev sat til forhandling om hvorvidt kommunen vil yde tilskud til en eventuel jernbane fra Åby til Blokhus. Vedtoges at yde til en let smalsporet bane indtil 4 kr. pr tønde hartkorn og til en let bredsporet bane lig med statsbanerne i sporvidde indtil 6 kr pr tønde hartkorn med rentegaranti i 20 år, dog under forudsætning af amtets approbation.
  5. Opslag 2385. Andragende fra lærer Jacobsen om at blive fritaget for at være kirkesanger under sin sygdom. Det vedtoges at vælge lærer Eriksen i søndre skole til at være kirkesanger under lærer Jacobsens sygdom.
  6. Opslag 2391. Fremlagdes amtets skrivelse af 13 november hvori forlanges sognerådets udtalelse angående bager Niels Kr. Nielsen af Skadbak der ansøger om bevilling til i forening at drive næring som detaillist og bager. Det vedtoges at anbefale det ansøgte.
  7. Opslag 2393. Der akkorderedes med Hans ved kirken for 1 år regnet fra 1 januar 1896 til 1 januar 1897 at fyre i kirkens kakkelovne for sum 25 kr, ligeledes tillagdes ham 2 kr for kørsel af grus over hans ejendom.
  8. Opslag 2403 Ifølge klage fra Mads Kr Mikkelsen Røde Hede, Thomas P Pedersen Moseby, Mads Peter Jensen Moseby, der ønsker og forlanger sig fritaget for at yde bidrag til kirkens opvarmning. Det vedtoges at fritage dem og tilbagebetale dem det pålignede beløb.
  9. Opslag 2405. Martin Villadsen af Randers har afsonet sit alimentationsbidrag for ½ år til den 7de december forrige år 20 kroner med fængsel på vand og brød i 5 dage ifølge skrivelse fra Randers amt den 24 marts 1896.
  10. Opslag 2410. Det vedtoges at anlægge søgsmål mod proprietær Jørgen Nielsen Lundergård i anledning af at han har fordret husmand Jens Olesen af Hune sogn indført for hartkorn af Lundergård uden dennes samtykke og uden fremlæggelse af behørig dokumentation. (såfremt Jørgen Nielsen ikke besvarer sognerådets skrivelse tilfredsstillende).
  11. Opslag 2411. På anledning vedtoges at udvalgsmedlemmerne skal undersøge forholdene ved de børn der kommer ud at tjene fra fattiggården og fæstes bort af udvalget.
  12. Opslag 2416. Fremlagdes til sognerådets erklæring et andragende fra lærer Eriksen søndre skole om tilladelse til at holde hjælpelærer. Sognerådet vedtog at anbefale det ansøgte på betingelse af at den antagne hjælpelærer kan forrette kirkesang og overtage kirkesangerbestillingen såfremt lærer Eriksen også fordrer sig fritaget for dette hverv som kirkebyens lærer.
  13. Opslag 2418. Til at besørge Jørgine Jørgensens 3 børn med beklædning til deres rejse til Amerika valgtes Niels Peter Jensen Kvorup og Anders Nielsen Røde Hede.
  14. Opslag 2419. Det vedtoges at nedlægge et nyt gulv i søndre skole samt fjerne en del under gulvet liggende jord således at der bliver gennemtrængende luft under gulvet samt rister i muren.
  15. Opslag 2427. Til udvalg for indkøb af tørv til kirkens opvarmning valgtes N Nielsen og P Nielsen.
  16. Opslag 2428. Fremlagdes andragende fra pastor Berthelsens datter Sigrid Emilie Berthelsen og fra gårdejer Jens Kr. Kristjansens datter Birthe Marie Kristjansen af Sønderby med begæring om statsunderstøttelse til et højskolekursus næste år. Sognerådet vedtog at anbefale og indstille ansøgte til Hjørring amtsråd.

Samme dag: På anledning vedtog sognerådet at meddele lærer Eriksen søndre skole at man for fremtiden ikke vil tåle at skolens gang afbenyttes til oplagsplads for købmandsvarer.

  1. Opslag 2431. Fremlagdes indenrigsministeriets skrivelse af 14-11-96 angående forlæggelse af Jetsmark marked til en anden dag. Sogneråder foreslår at henstille om ikke det pågældende marked kunne forelægges til 1ste torsdag efter 4de mandag i September.
  2. Opslag 2433. Det vedtoges at yde lærer Stiil 24000 tørv, lærer Krogh 24000 tørv, lærer Jacobsen 24000 tørv, lærer Eriksen 26000 tørv og lærer Andersen 12000 tørv.
  3. Opslag 10006. Fremlagdes begæring fra distriktslæge Gjersing om oplysning om plejebørn, drikfældigheden, bestyrelsen for afholdsforeningen og sammes støtte af kommunen, endvidere om hvilken varmegrad det fra andelsmejeriet udleverede mælk opvarmes til. Det vedtoges at svare: Plejebørnene bor under samme vilkår som den almindelige bondestand. Drikfældigheden er nærmest i aftagen. Bestyrelsen farver L P Andersen, tømrer Lars Mikael Jensen, tømre Jens Andreas Andersen, Niels Andersens kone Mejlholm, læge Andersens frue Pandrup. Afholdsforeningen støttes af kommunen med penge. Den udleverede mælk opvarmes til 70 grader reamur.
  4. Opslag 10009. Fremlagdes begæring fra lærer Jacobsen nordre skole om at få kommunen til at bekoste materialer til et karlekammer i skolens lade imod at han selv bekoster arbejdet ved samme og imod at det forbliver ved lærerens bortflytning. Tilstodes.
  5. Opslag 10027. Johan Arvesen tilstodes 1 fjersæt, dynebetræk, 25 alen lærred og 1 læs tørv.
  6. Opslag 10028. Fremlagdes indenrigsministeriets skrivelse at der er bevilget Jens Kristian Kristensen at drive krohold i Pandrup kro i Jetsmark fra 1 april dette år at regne.

Samme dag. Fremlagdes udstyknings bevilling for Jørgen Nielsen Lundergård der er en udstykningsbevilling på 28 parceller af Lundergårds Hovedgårds jorder.

Samme dag. Den offentlige vacination for Jetsmark sogn er ansat således, Jetsmark søndre skole den 26 maj kl. 3, Jetsmark nordre skole samme dag kl. 5.

Samme dag. Fremlagdes begæring fra L E Enevoldsen Rødhus skole om at få en anbefaling. Sognerådet afgav en sådan.

  1. Opslag 10030. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt at ministeriet har resolveret at distrikts –jordemoder Boline Jensen for fremtiden skal for at betjene et fattiglem ved barnefødsel der nyder fast fattigunderstøttelse hele året rundt, en betaling af 4 kr. selv om vedkommende fattiglem selv vil betale jordemoderen for hjælpen, i henhold til reglerne for betaling af jordemoderløn i lighed med husmænd og indsiddere.
  2. Opslag 10035. På anledning vedtog sognerådet at Niels Poulsens enke Fruensgård må nedlægge sin gård som gård.
  3. Opslag 10057. Vejmand Niels Bendtsen Kås vedtoges at tilstille et gratiale af 6 kr. for udvist flid.
  4. Opslag 10063. Fremlagdes klage fra Svend Andersen Silkeborghuset om at få nedsættelse af sin skat. Sognerådet fandt ingen grund til nedsættelse.
  5. Opslag 10085. Tillodes Kirstine Jensen til anskaffelse af et kunstig træben 135 kr. imod at hun og hendes fader Anders Jensen (Rump) afdrager 35 kr. årlig hver december termin til lånet er afbetalt.
  6. Opslag 10087. Det vedtoges at lade opføre en brandmur 10 alen lang, 2 alen høj af kampesten ved Moseby skole, ligeledes en del hegnspæl. Det overlodes skolepatronen Anders Jacobsen.

Samme dag. Fremlagdes skrivelse fra Hvetbo herreds skoledirektion at det under den 19 marts dette år har beskikket Mathias Svenningsen til andenlærer i Jetsmark nordre skoledistrikt.

  1. Opslag 10100. Der bevilgedes Jetsmark anderkendte sygekasse 35 kroner for i år imod at sygekassemedlemmerne selv besørger kørsel med læge og jordemoder i henhold til sygekasselovens § 13.
  2. Opslag 10166. Fremlagdes amtets vejextrat hvori sognerådet pålægges at anbringe vejviser på bivejen nr. 5 ved Toftegård og bivej dito. ved Skiveren ved Thise sogneskel. Det vedtoges at anbringe jernopstandere til vejviser.
  3. Opslag 10111. Til at føre tilsyn med den af lærer Jacobsen af Jetsmark nordre skole bortforpagtede og af ham selv endnu benyttede skolejord ifølge den af ham til sognerådet fremsendte driftsplan valgtes Jens Kr. Nielsen og Pedersen Bisgård.
  4. Opslag 10123. Der tillodes Peder Kristian Nielsen Gustavsen ret til at indgå nyt ægteskab og den nydte fattighjælp er ham i denne henseende eftergivet.
  5. Opslag 10126. Fremlagdes meddelelse fra Hvetbo Herredskontor at brugsforeningen i Pandrup har løst næringsbevis for brændevinshandel den 19 september dette år.
  6. Opslag 10127. På anledning vedtog sognerådet at yde lærer J Petersen Åby Skovenge skole 1 krone månedlig af hvert barn der går til nævnte skole fra Toftegårdshusene.
  7. Opslag 10132. Man vedtog at andrage om amtets tilladelse for kommunens regning at yde indtil 400 kr. årlig til lønning af en fastansat skorstensfejer der vil påtage sig at holde alle sognets skorstene rensede til de lovbefalede tider. Tilladelsen kunne ikke gives af amtet.
  8. Opslag 10138. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt af 28-12-1898 at amtet for Jetsmark kommunes vedkommende har optaget som offentlig bivej følgende: Nr. 15 Vejen fra nr. 1 ved Jetsmark forsamlingshus i vest over bivej nr. 3 til bivej nr. 12 ved Hedegårdene (Forsamlingshusvejen kaldet).
  9. Opslag 10140. På foranledning af en fremsat begæring fra en del beboere af Pandrup om at få gadelygter anskaffet for kommunens regning imod at de vedkommende ansøgere påtager sig en del af vedligeholdelsen m. v. Efter indhentet oplysning om hvad anskaffelsen af sådanne gadelygter med tilbehør tilnærmelsesvis ville koste vedtog sognerådet at svare at sognerådet var ikke uvillig til at anskaffe de forannævnte gadelygter for kommunens regning når andragerne ville påtage sig vedligeholdelsen af lygterne med tilbehør, såvel pasningen og den fornødne belysningsvædske.
  10. Opslag 10145. Fremlagdes besværing fra nordre skoledistrikts beboere angående de derværende uheldige lærerforhold og idelige skiften med lærer i 1ste lærerembedet m. v. I den anledning vedtog sognerådet at påtegne besværingen i tilslutning til skolekommissionens påtegnede erklæring. Ligeledes fremlagdes besværing fra søndre skoledistrikts beboere angående derværende uheldige lærerforhold og idelige skiften lærer m. v. I denne anledning vedtog sognerådet at påtegne besværingen i tilslutning til skolekommissionens påtegnede erklæring.
  11. Opslag 10149. Fremlagdes begæring fra gårdmand Jens Olesen Kvorup om at måtte nedlægge sin gård matr. nr. 23A af Jetsmark sogns nordlige del. Sognerådet vedtog at anbefale det ansøgte.
  12. Opslag 10174. Fremlagt skrivelse fra Hvetbo Herredskontor den 21 juni dette år at Mads Kristian Pedersen dags dato på ubestemt tid har frasagt sig retten til at drive brændevinshandel i Kås, samt at der under dags dato er meddelt husejer Lars Kristian Hansen af Kås næringsbevis på brændevinshandel sammesteds.

Samme dag. Det vedtoges at udbetale David Guldberg for at have taget grus i hans ejendom på 470 kvadratalen a 7½ øre pr. kvadratalen og for kørsel og liggeplads 6 kr. 40 øre.

  1. Opslag 10175. Fremlagdes begæring fra Jørgen Nielsen af Lundergård med begæring – anbefaling om udstykning af hovedparcellen. Sognerådet fandt ingen anledning til at anbefale det ansøgte.
  2. Opslag 10176. I anledning af amtets skrivelse af 25 juli dette år angående sognerådets erklæring over Chr. Nielsen Nurnbergs trang til alderdomsunderstøttelse vedtog sognerådet at svare at efter den foreliggende politirapport har manden en fortjeneste af 2 kr. daglig og konen er så rask at hun kan tage på besøg i ugevis, som følge deraf finder sognerådet ikke for tiden anledning til at yde ham understøttelse.
  3. Opslag 10180. Det vedtoges at Thomas Thomsen (Bernt) af Sønderby Kær indlægges på fattiggården og fattigunderstøttelsen hæves.
  4. Opslag 10183. De 3 skoledistrikter i det sydlige halvsogn bibeholdes med samme udstrækning som hidtil, og i sognets nordlige halvdel foreslås foruden dobbeltskolen nordre skole et nyt skoledistrikt for en enelærer. Distriktets område henses: De øst for Ryå liggende ejendomme og videre Voldkær, Skødsholm, Mejlholm, Risager, Klarborg, Holmsgård, Kjædegård, Kongesbak, Trøjborg Kær, Lundbak og Lundbak hede. Skolen tænkes lagt ved Toftegårdsvejen i nærheden af Mejlholmsvejen.

Sognerådet foreslår begyndelseslønningerne således: Mergelsbæk skole 800 kr, Moseby skole 850 kr, Søndre skole 850 kr, Nordre skole 900 kr, Nordre skoles andenlærer 700 kr + 25 kr for haven, Lundbak skole 800 kr.

  1. Opslag 10190. På anledning vedtoges det at Thomas Thomsen (Bernt) foreløbig ikke indlægges på fattiggården men yder ham en understøttelse af 8 kr månedlig fra 1 oktober dette år at regne.
  2. Opslag 10194. På anledning vedtoges det at indlægge Thomas Thomsen (Bernt) på fattiggården.
  3. Opslag 10195. Ifølge fremsendt begæring fra udvalget der virker for en jernbane fra Åby i nord gennem Jetsmark til Løkken og videre i nord til Lønstrup og derfra til Hjørring har sognerådet efter først at have adspurgt sognebeboerne om deres ønske og billigelse af at kommunen optager et lån på 51000 kroner til forrentning og afdrag efter det af regering og rigsdag senere givne regler for bygning og drift af jernbaner. I den anledning vedtog sognerådet at bemyndige formanden til at fremsende et tilbud af 51000 kroner, dog under forudsætning af amtsrådets approbation, samtidig udtales ønske om et trinbræt ved bivej 8 hvor banen kommer til at skære vejen.
  4. Opslag 1919. Det vedtoges at sælge afdøde Valdemar Jørgensens ur til hans broder der tjener på Mosegården for 5 kroner.
  5. Opslag 1921. I anledning af at det har vist sig umuligt at få amtsvejen ryddet for sne i 5te snekastningskreds så betids som politimesteren fordrer det, og det uagtet et ualmindeligt stort arbejdsmandskab i denne kreds, vedtog sognerådet at andrage amtsrådet om at dette lader opføre sneskærme langs promenaden fra bivej 4 i nord til købmand Jansen og eventuelt en hvælvet beskyttelse mod sne med videre fra Pandrup kro i syd forbi Tingstedet – Herredsfogedboligen til Herredsfuldmægtigens bopæl med tilbud fra Jetsmark kommune om en mindre del af amtsrådets bekostning ved udførelsen af de anførte sneskærme langs amtsvejen.
  6. Opslag1926. I anledning af klage fra fattiggårdsbestyreren og udvalget for Jetsmark fattiggård til Hvetbo Herredskontor har herredkontoret forespurgt Jetsmark sogneråd om hvilken straf man ønsker fattiglem Thomas Thomsen Bernt tildelt for sin trods og ulydighed og for at forlade fattiggården uden tilladelse udviste forhold. Sognerådet vedtog at han burde straffes med 20 dages simpel fængsel.
  7. Opslag 1929. Fremlagdes begæring fra beboerne og lodsejerne af Mergelsbæk om at sognerådet er villig til at anbefale en besværing over amtsbroen over Mergelsbæk der har alt for lille vandslug i forhold til de i de senere år udvidede mose og kjærvandløb. Sognerådet vedtog at anbefale det ansøgte.
  8. Opslag 1969. Forslag til undervisningsplan for Jetsmark sogns skoler efter lov af 24 marts 1899 §13.
  9. Undervisningen i klasserne er fælles for drenge og piger.
  10. Der undervises 6 timer daglig.
  11. Skolegangsorden 253 skoledage. Skolehalvår fra 1 november til 30 april og fra 1 maj til 31 oktober.

1ste klasse (yngste) Fra 15 oktober til 31 december      2 dage ugentlig.

Fra 1 januar til 28 februar               1 dag ugentlig.

Fra 1 marts til 15 maj                       2 dage ugentlig.

Fra 16 maj til 15 oktober                5 dage ugentlig      = 126 skoledage.

Anden klasse (ældste)

Fra 15 oktober til 31 december     4 dage ugentlig.

Fra 1 januar til 28 februar               5 dage ugentlig.

Fra 1 marts til 15 maj                       4 dage ugentlig.

Fra 16 maj til 15 oktober                  1 dag ugentlig.

I dobbelt skolen deles børnene i 4 klasser således.

Første og anden klasse svarer til første klasse i en enkelt skole medens tredje og fjerde klasse som anden klasse i enkelt skolen. Opflytning fra yngste til ældste klasse sker ved 10 års alderen når børnene findes modne dertil. I sommerhalvåret møder yngste klasse kl 7, ældste klasse kl 6. I vinterhalvåret møder begge klasser i november, marts og april kl 8, i december, januar og februar kl 9.

Ferieplan.

Søn og helligdage                            61 dage

Juleferie                                            10 dage

Fastelavns mandag                            1 dag

Påske lørdag                                        1 dag

3die Påskedag                                      1 dag

3 die Pinsedag                                      1 dag

Kongens fødselsdag                             1 dag

Grundlovsdagen                                   1 dag

August måned                                     27 dage

Fri onsdage i september anden kl.     4 dage

Fri lørdage i juli første kl.                      4 dage

I alt                            112 dage.

Undervisningsfagene og deres timetal.

Yngste klasse.

Religion 1 time daglig                                         126 timer

Læsning og skrivning 2 timer daglig                  252 timer

Retskrivning årlig                                                   35 timer

Historie, geografi og anskuelsesundervisning    50 timer

Regning 1 time daglig                                           126 timer.

Skønskrivning årlig                                                107 timer

Sang årlig                                                                  60 timer.

I alt.                                                                         756 timer.

Ældste klasse.

Religion 1 time daglig                                            127 timer

Læsning og analyse 1 time daglig                         127 timer.

Retskrivning 1 time daglig                                      127 timer.

Skriftlæsning årlig                                                      33 timer.

Historie årlig                                                               52 timer.

Regning 1 time daglig                                              127 timer.

Geografi årlig                                                              52 timer.

Skønskrivning årlig                                                     59 timer.

Sang årlig                                                                     58 timer.

Gymnastik ½ time daglig udenfor skoletiden. For så vidt der ansættes en lærerinde ved en eller flere af kommunens skoler skal alle pigebørn i den pågældende skole undervises i håndgerning udenfor skoletiden.

Med hensyn til de mål hvortil der i de enkelte fag bør nås i hver klasse m. m. henvises til ministeriets cirkulære af 6 april 1900 der bliver at følge. I sang undervises efter regulativ af 30 maj 1899.

Jetsmark skolekommission den 27 november 1900.

L Tolstrup – Mads Kr. Pedersen – Niels Kjeldsen.

Foranstående forslag til undervisningsplan for Jetsmark sogneskoler er vedtaget af sognerådet.

  1. Hans Jørgen Poulsen, fhv. tømrermester Kaas.

Jens Jensen Søborg dømt for brændevinsbrænding

Hvetbo Herreds domprotokol 1847. Opslag 89.

År 1847 den 3 juni blev under Hvetbo Herreds politiret i sagen nr. 41  – 1847 politiet contra fæstegårdmanden Jens Jensen Søborg af Rævhede angående overtrædelse af forordningen 14 maj 1845 afsagt sådan.

Dom.

Ved en efter Hjørring toldvæsens begæring den 5 maj dette år foretagen inqvisitation er hos gårdfæster Jens Jensen Søborg i Rævhede antruffen og anholdt en svaletønde til brændevinsbrænden med huller til tvende piber i hvilke huller var anbragt trætolde og er der ved samme lejlighed hos ham forefundet en indmuret jernkedel og to kar brugelige til mæskekar. På grund heraf er han ifølge Hjørring amts ordre af 17 næstefter sat under tiltale for overtrædelse af forordningen 14 maj 1845 og ved den derefter foretagne behandling af sagen har tiltalte forklaret at tønden, der tidligere har tilhørt hans forældre og er bleven brugt til svinetønde, ikke i mange år, og navnlig ikke i hans besiddelsestid har været benyttet til brændevinsbrænden, idet de, da der for over 4 år siden blev brændt brændevin i gården, benyttede en anden svaletønde som for et par år siden i tiltaltes moders besiddelsestid på grund af deslige forbud mod deslige tønder blev slået itu, at han først i afvigte forår er bleven opmærksom på at den antrufne tønde var forsynet med tolde og således en forhenværende svaletønde, at det med det samme blev besluttet at den skulde skilles ad og bringes til bødkeren for at omgøres til et bærkar og 2 spande, i hvilket formål den blev lagt ud i en dam for at snavset på samme kunde løsnes, og at den efter at være optaget af vandet kun havde stået en dag til tørring på det sted hvor den blev antruffen. I det tiltalte derhos har forsikret at det aldrig har været hans tanke nogensinde at brænde brændevin eller dertil at bruge tønden, samt at den antrufne kedel og kar ikke heller i hans besiddelse have været brugte ved brændevinsbrænden, men alene til lovlig brug i hans husholdning, har han påstået sig frifunden.

Der er ikke under sagen fremkommet noget imod rigtigheden og tiltaltes forklaring, og den navnlig for så vidt det er anført, henstod til tørring for derefter at bringes til bødkeren —- bestyrkes ved den omstændighed at den ikke fandtes i bygningen men åbenlyst henstående ved en tørvestak udenfor huset, ligesom der ej heller med hensyn til den i hullerne til brændevinsbrænden anbragte trætolde kan antages fornylig at have været brugt til brændevinsbrænden, men da den ved disses udtagelse er forbleven ubeskadiget og derefter skønnet at være i fuldkommen brugelig stand som svaletønde til brændevinsbrænden  må tiltalte alene på grund af hans besiddelse, og om endog hans forklaring i det hele var rigtig, antages at have gjort sig skyldig til straf i medfør af forordningen 14 marts, paragraf 1, hvilken, da han ikke tidligere findes at være dømt for lignende forseelse, efter omstændighederne fastsættes til en bod af 100 rigsdaler, der tilfalder den under det kongelige —- toldkammers og —collegium hørende understøttelseskasse, hvorhos den anholdte svaletønde vil være at konfiskere til fordel for bemeldte kasse. Med hensyn til den indmurede jernkedel og de tvende kar brugelige til mæskekar, der ligeledes er forefunden i tiltaltes besiddelse, da er der imod tiltaltes benægtelse, ikke tilvejebragt nogen beviser eller sikker formodning om at disse dele der i alt er vurderede til 2 rigsdaler har været anvendt til brændevinsbrænden eller i øvrigt stået i nogen forbindelse med den anførte svaletønde, og retten finder således ikke at kunde konfiskere disse eller derfor at ifinde tiltalte noget ansvar. Tiltalte bør derhos at betale alle af sagen flydende omkostninger.

Thi kendes for ret.

Tiltalte gårdfæster Jens Jensen Søborg af Rævhede bør bøde et hundrede rigsbankdaler til den under det kongelige — toldkammer og kammerets tilliggende havende understøttelseskasse samt have den den 5 maj dette år hos ham anholdte svaletønde forbrudt til fordel for samme kasse. Så bør han og at betale alle af sagen og dommens fuldbyrdelse flydende omkostninger. Det idømte at udrede inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse og dommen i øvrigt at efterkomme under adfærd efter loven.

L H Ammitzbøll.

 

Af fhv. tømrermester Hans Poulsen, Kaas