Gennem mange år havde Vrensted Ungdomsforening et godt samarbejde med Vraa Højskole.

En gang om året kom højskolen med dens elever på besøg i Vrensted.

Det startede med gudstjeneste i Vrensted Kirke hvorefter elever og lærere blev delt ud til forskellige Vrensted familier, hvor de så blev budt på eftermiddagskaffe og aftensmad. Efter aftensmaden mødtes man så i Vrensted Forsamlingshus til hyggeligt samvær og forskellig underholdning. Nogle rigtig hyggelige besøg som man så frem til i Vrensted og i Ungdomsforeningen.

 

Der gik en stærk folkelige og kirkelige vækkelse over Vendsyssel i 1860’erne og 1870’erne, hvilket affødte et ønske om en grundtvigsk højskole. Der blev gjort flere mislykkede forsøg. Befolkningen var fattig og de kredse, en højskole skulle støtte sig til, var små og spredte, og den person, der kunne løfte opgaven, savnedes.

Den unge højskolelærer Jørgen Terkelsen og hans hustru Kristine (Kirsten) havde imidlertid vovemod til på eget ansvar at rejse den første grundtvigske højskole i landsbyen Stenum ved Brønderslev.

Jørgen Terkelsens kone Kristine (Kirsten) var fra Stenum, de havde mødt hinanden på Kr. Kolds Højskole.

Hun var bindeleddet mellem Terkelsen og Vendsyssel, og årsagen til at Stenum blev stedet, hvor højskolen blev placeret.

I efteråret 1872 blev Stenum Højskole indviet og begyndte sin virksomhed med 21. elever.

Terkelsen kom ind i den politiske frihedskamp i 1870’erne og 1880’erne, hvilket gav anledning til, at skolen mistede sin statsstøtte.

Men sympatien for højskolen bredte sig i Vendsyssel, selv i de kredse, der ikke hyldede den grundtvigske retning. Efterhånden gled Stenum Højskole ind i vendelboernes bevidsthed som et arnested for sund og god oplysning.

Skolen blev et centrum for store grundtvigske møder, der samlede deltagere fra alle Danmarks egne.

Disse forhold gav anledning til, at der rejste sig et ønske om at få skolen flyttet. Dette skete i 1890, da skolen flyttedes til Vraa st. Vendelboerne indsamlede 10.000 kr., som de skænkede Terkelsen til brug ved flytningen.

Gennem mange år havde Vrensted Ungdomsforening et godt samarbejde med Vraa Højskole.

En gang om året kom højskolen med dens elever på besøg i Vrensted.

Det startede med gudstjeneste i Vrensted Kirke hvorefter elever og lærere blev delt ud til forskellige Vrensted familier, hvor de så blev budt på eftermiddagskaffe og aftensmad. Efter aftensmaden mødtes man så i Vrensted Forsamlingshus til hyggeligt samvær og forskellig underholdning. Nogle rigtig hyggelige besøg som man så frem til i Vrensted og i Ungdomsforeningen.

 

Der gik en stærk folkelige og kirkelige vækkelse over Vendsyssel i 1860’erne og 1870’erne, hvilket affødte et ønske om en grundtvigsk højskole. Der blev gjort flere mislykkede forsøg. Befolkningen var fattig og de kredse, en højskole skulle støtte sig til, var små og spredte, og den person, der kunne løfte opgaven, savnedes.

Den unge højskolelærer Jørgen Terkelsen og hans hustru Kristine (Kirsten) havde imidlertid vovemod til på eget ansvar at rejse den første grundtvigske højskole i landsbyen Stenum ved Brønderslev.

Jørgen Terkelsens kone Kristine (Kirsten) var fra Stenum, de havde mødt hinanden på Kr. Kolds Højskole.

Hun var bindeleddet mellem Terkelsen og Vendsyssel, og årsagen til at Stenum blev stedet, hvor højskolen blev placeret.

I efteråret 1872 blev Stenum Højskole indviet og begyndte sin virksomhed med 21. elever.

Terkelsen kom ind i den politiske frihedskamp i 1870’erne og 1880’erne, hvilket gav anledning til, at skolen mistede sin statsstøtte.

Men sympatien for højskolen bredte sig i Vendsyssel, selv i de kredse, der ikke hyldede den grundtvigske retning. Efterhånden gled Stenum Højskole ind i vendelboernes bevidsthed som et arnested for sund og god oplysning.

Skolen blev et centrum for store grundtvigske møder, der samlede deltagere fra alle Danmarks egne.

Disse forhold gav anledning til, at der rejste sig et ønske om at få skolen flyttet. Dette skete i 1890, da skolen flyttedes til Vraa st. Vendelboerne indsamlede 10.000 kr., som de skænkede Terkelsen til brug ved flytningen.

.: Kirsten og Jens Terkelsen. Stenum Højskole i 1880’erne

Kilde: D.U. (1927) + lokalaviser. Redigeret. 1300-1301

Vraa Højskoles Historie

klik på billeder for at forstørre

Ved tidligere forstander Eigil Nielsen

 

Jørgen og Kirstine Terkelsen
Stenum.
Vrå Højskole hed i begyndelsen Stenum Højskole. Stenum er en lille landsby 7 km sydvest for Vrå. Her begyndte hele eventyret i 1872, hvor Kirstine og Jørgen Terkelsen rejste den første grundtvigske højskole i Vendsyssel. De havde mødt hinanden på Fyn, hvor de begge var elever hos Chresten Kold. Dette møde havde hos begge sat sig så dybe personlige spor, at deres livsgerning var afstukket i folkeoplysningens tjeneste. Højskolen fik sin placering på Kirstines fødegård i Stenum og blev indviet 2. november 1872.

Jørgen Terkelsen og lærere og familie

“Lys over Land – det er det vi vil”, sagde Terkelsen i sin velkomsttale.
Højskolen har fra sin begyndelse været vendelboernes højskole og dermed i sin begyndelse en udpræget egnskole, hvor næste alle eleverne kom fra landbruget.
Højskolen fik hurtig god tilslutning af elever fra hele Vendsyssel. I 1870’erne havde man fået den jyske længdebane ført igennem fra Aalborg til Frederikshavn med station i Brønderslev og Vrå. Hurtigt rejste tanken sig om – i takt med at skolen voksede – at flytte højskolen nærmere til jernbanen.
Estrup-styret
Terkelsen var også aktiv i det politiske arbejde, hvilket specielt kom til udtryk i hans modstand mod den siddende Højreregering med Estrup i spidsen. I 1880’erne lykkedes det ikke Estrup at få et flertal for landets finanslove, hvilket fik ham til at udstede provisoriske love, hvad der var i klar strid med rigets grundlov, hvor der står, at der ikke kan udskrives skat medmindre, der er vedtaget en finanslov. Som en protest mod de retsløse tilstande nægtede Terkelsen følgelig sammen med andre højskolefolk at betale skat. Statsmagtens svar var at fratage de rebelske højskoler deres statstilskud med forventningen om, at de følgelig ville lukke. Regeringen gjorde regning uden vært. Dette indgreb fik blot vendelboerne til at slutte endnu mere op om deres højskole og dannede således i 1888 elevforeningen, som i begyndelsen ydede en væsentlig økonomisk støtte til højskolens virke.
Protesten mod Estrup-styret fik sin kulmination i 1886 under det årlige Store Brønderslev Marked, hvor gendarmerne blev hidkaldt, og der udviklede sig et gevaldigt slagsmål. Efterfølgende blev Terkelsen anholdt og blev beskyldt for at være en af hovedmændene bag at opildne til modstand. Tiltalen måtte dog frafaldes. Kort tid efter fjernede Estrup-styret højskolen fra deres sorte liste, og højskolen fik sin statsstøtte igen.
Vrå

Vraa Station

I 1890 tog man så den store beslutning og flyttede højskolen til stationsbyen Vrå, hvor den blev placeret på åben mark vest for jernbanen.
Højskolen er naturligt bygget som en bondegård med stuehus og tre længer. Bygget af murermester Andersen fra Hjørring. Gratis selvfølgelig! Højskolen var en livsnødvendig sag for de involverede og handlede om langt mere end ussel mammon. Det stramme byggeri har fra sin start givet højskolen en særlig intimitet og nærhed og har arkitektonisk gjort det muligt at føle den naturlige genkendelighed og hjemmelighed, der er nødvendig i et kostskolemiljø.
Folkelighed og faglighed
Højskolekurserne var på 5 måneder om vinteren for drengene og en sommerskole på 3 måneder for pigerne, respekterende arbejdet i landbruget.
Undervisningen i højskolen har altid bygget på en vekselvirkning mellem folkelighed og faglighed. Man er til alle tider kommet på højskole for at dygtiggøre sig, men højskolerne har aldrig af den grund fået fagskolernes præg.
Fagene i skolens første mange år var almindelige skolefag som dansk, skrivning og regning sammen med mere landbrugsfaglige tilbud. Ved siden af havde man de mere traditionelle højskolefag med foredrag og livsoplysende fag.
Eleverne boede på 4-mandsværelser med to senge i begyndelsen og skulle ved indmeldelsen oplyse, om de medbragte under- eller overdyne!

Vraa Højskole og Valgmenighedskirke

Det kendte spøgelse
Mange kendte folk har haft deres virke på højskolen. Digteren, forfatteren og præsten Jakob Knudsen havde et særligt forhold til Vrå Højskole. Han boede her altid på sine foredragsturneer i landsdelen. Efter hans skilsmisse havde han stadig her – som et af ganske få steder – et fristed, som betød meget for ham. Det er ikke kun over landsdelen, at himlen er høj!
Der går hårdnakkede rygter om, at han var så glad for stedet, at han går igen her. Mange påstår at have mødt en ældre venlig mand her ved nattetide!
Jens Bertelsen og Møller Nørgård
I 1904 gik Terkelsen på pension og overlod roret til sine to svigersønner. Jens Bertelsen var forstander samtidig med, at han var præst i den nyopførte Valgmenighedskirke øst for højskolen. Den anden svigersøn Møller Nørgaard stod for det tilknyttede landbrug til højskolen og var en betydende skikkelse inden for det landbrugsfaglige i landsdelen. På højskolen havde det landbrugsfaglige naturligt en central placering i højskolens første mange år. Det var således muligt bl.a. at uddanne sig til kontrolassistent i forbindelse med højskoleopholdet.
Forstanderparret Astrid Møller Nørgaard

Astrid og Jens Møller Nørgaard

Wall Street-krakket og andelsbeviser
Den økonomiske krise i 30’erne affødt af Wall Street-krakket i 1929 fik også sin indflydelse på højskolen med færre elever. Vinteren 1933-34 var der således ingen elever, og der var alvorlige overvejelser om at bruge højskolen til andet formål. Denne udfordring fik tidligere elever til at træde i karakter. Ved en storstilet indsamling lykkedes det at sælge såkaldte andelsbeviser med en værdi på 10-, 25-, 50- eller 100 kr. til 1500 personer! Det gjorde det muligt at købe højskolen, som indtil da havde været privatejet. I nutidsværdi indsamlede man under den store landbrugskrise et beløb, der svarer til ca. 8 millioner kr.
Arne Brandt Pedersen
Kredsen bag højskolen valgte at ansætte Arne Brandt Pedersen, der kom fra en stilling på Rødding Højskole. Brandt fortsatte skolens linie, men føjede også et meget vigtigt element til gennem sin kunstinteresse. I 1942 fik han i forbindelse med de traditionelle efterårsmøder maleren Svend Engelund fra Vrå til at lave en udstilling i højskolens opholdsstue. Det blev en stor succes, og kredsen udvidedes hurtigt og udstillingen blev flyttet til højskolens gymnastiksal med udstilling i august måned.

forstander Arne Brandt Pedersen og kunsten samarbejdet med Broby Johansen

Fra 1955 blev det muligt at have kurser af kortere varighed på 2 uger. Det blev begyndelsen på et årelangt samarbejde med Broby Johansen, der holdt sine berømte kunstkurser her frem til sin død i 1986. Her samlede han i tusindvis af kursister.
Vrå-Udstillingen og Broby Johansens kunstkurser har på afgørende vis været med til at gøre højskolen kendt over det ganske land og dermed også afgørende for den centrale placering, de kunstneriske og musiske fag stadig har her.
I 1971 byggedes i samarbejde med Vrå-kunstnerne Kunstsalen tegnet af et af medlemmerne, arkitekten Knud Friis. Det gav Vrå-Udstillingen et vældigt løft, at man nu både havde gymnastiksalen og den nye store flotte Kunstsal til rådighed.
I en lang årrække fra begyndelsen af 50’erne og indtil 1968 var der udover de almindelige højskolefag også en præparandklasse tilknyttet højskolen som en forberedelse til optagelse på et lærerseminarium.

De nye elevboliger Udgaard, Midgaard og Asgaard

Birthe og Frederik Christensen.
I 1967 ansattes Birthe og Frederik Christensen som forstanderpar. De havde tidligere undervist i Vallekilde og Viborg. I takt med den almindelige strukturomlægning i samfundet, hvor vi var gået fra landbrugssamfundet til industrisamfundet, var det også nødvendigt at foretage et skifte i undervisningstilbuddene for fortsat at være et aktiv i tiden. Det har altid været højskolens udfordring at placere sig i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse ved at tilbyde tidssvarende undervisning på et historisk værdigrundlag.

Forstanderparret Birthe og Frederik Christenssn

Kunsthøjskole og prøveforberedende fag.
Inspireret af Vrå-Udstillingen og Broby-kurserne fik de kunstneriske fag en særlig placering. Det betød samtidig, at højskolen også ændrede status fra en egns skole til en landsdækkende højskole. En udvikling der også kendetegnede landets øvrige højskoler, men i Vrå er det altid lykkedes fortsat at være en naturlig og vigtig del af lokalsamfundet i form af et åbent kultursted for alle. Et arbejde der fortsat udvikles og prioriteres meget højt. I en årrække tilbød højskolen et særligt liniefag i prøveforberedende fag til HF i form af dansk, engelsk, tysk og matematik, hvor elever med en kortere uddannelse bag sig kunne opkvalificere sig. Ved siden af havde de højskolens almindelige fag.
I 1979 indførte højskolen egentlige linjefag i kunst, musik, tekstil og samfundsfag. Denne vifte er i naturlig takt blevet udvidet og ændret med rytmisk musik, fotografi, moderne dans og kunsthåndværk i form af smedje og smykkeværksted.
Eva og Eigil Nielsen
Denne faglige vifte blev fastholdt under forstanderparret Eva og Eigil Nielsen fra 1984 – 2004. I denne periode skete der en stor udvikling af tilbuddene inden for de korte kurser på 1- og 2 uger. En kursusvirksomhed, der fik større og større betydning for højskolen. I en årrække var højskolen også det daværende Løkken – Vrå kommunes integrationstilbud til de flygtninge, der i disse år kom til lokalområdet. De boede og blev undervist her på skolen i nogle måneder og fik på den måde en vigtig og god begyndelse i det danske samfund.

Kunstbygningen og Engelundsamlingen
I 1992 i forbindelse med Vrå-udstillingen kunne man samtidig indvie Kunstbygningen – Engelundsamlingen. Grundstammen var en stor donation af malerier fra Vrå-udstillingens nestor Svend Engelund. Med denne bygning, som senere er blevet udvidet til dobbelt størrelse, er det nu muligt at vise Vrå-kunstnerne hele året. Samtidig med, at man har unikke udstillings faciliteter til Vrå-udstillingen i august måned.
Ved indvielsen i 1992 modtog man 1 million kroner i tilskud fra den daværende Kulturfond under Kulturministeriet. I sin indvielses tale sagde Niels Højlund, at beløbet var givet som en gave og tak for det enestående samarbejde, der havde været mellem højskolen og Vrå-udstillingen. En tak for, at det på fornemste vis var muligt at forene det faglige og folkelige!

Højskolen og Kunstbygningen

Kasper Graarup
Fra 2004 til 2006 var Kasper Graarup forstander. Han udviklede de korte malerkurser og fik ideen til at der var argentinsk tangofestival på sommerkurserne.
Pia Schnoor Ottzen og Søren Ottzen
Med forstanderparret Pia Schnoor Ottzen og Søren Ottzen, der begyndte deres virke 2007, var det nødvendigt at revurdere højskolens placering i det omtalte spændingsfelt mellem tradition og fornyelse. Man har fastholdt undervisningen i Fotografi, Kunst og Musik og har genindført Fashion & Design som linjefag. Fag som Medier, Forfatter og Projektmager er nye, men ligger i tråd med det kreative image, skolen har. Som et spejl af verden er Dansk som 2. sprog blevet en fast og stor del af skolens tilbud. Højskolen er i de seneste år blevet en international skole med danske rødder.

pia-søren-hovedbygning
Renovering og fornyelse
Med de mange elever følger også bedre tider. Værelsesbygningerne Asgård, Midgård og Udgård måtte erstattes af to nye tidssvarende bygninger, og højskolen er i det hele taget kommet godt med ind i det 21. århundrede.
Højskolen er også blevet samlingssted for lokale konferencer, møder og fester.

Første spadestik, Indvielse, Pegasus, Cassiopeia, Phønix g Orion

Højskolens Venner
Lokalsamfundet er stadig meget aktivt omkring højskolen, hvilket bl.a. ses i form af foreningen Højskolens Venner, som dels virker som ambassadører for skolen og også har formået at give økonomisk tilskud til fornyelse af undervisningsmidler og til forbedring af elevernes ophold. Højskolesangbøgerne er centrale, æblelunden ved de nye værelsesbygninger er med til at forskønne området, ligesom cykler og dejlige møbler er med til at højne kvaliteten af både korte kurser og lange forløb.
Således er højskolen fortsat i bevægelse mellem tradition og fornyelse. Stadig i forandring, men også den samme gennem sin folkelighed og faglighed!

 

“Lys over land – det er det vi vil!”

Fot.: Kirsten og Jens Terkelsen. Stenum Højskole i 1880’erne

Kilde: D.U. (1927) + lokalaviser. Redigeret. 1300-1301

Vraa Højskoles Historie

klik på billeder for at forstørre

Ved tidligere forstander Eigil Nielsen

 

 

Jørgen og Kirstine Terkelsen
Stenum.
Vrå Højskole hed i begyndelsen Stenum Højskole. Stenum er en lille landsby 7 km sydvest for Vrå. Her begyndte hele eventyret i 1872, hvor Kirstine og Jørgen Terkelsen rejste den første grundtvigske højskole i Vendsyssel. De havde mødt hinanden på Fyn, hvor de begge var elever hos Chresten Kold. Dette møde havde hos begge sat sig så dybe personlige spor, at deres livsgerning var afstukket i folkeoplysningens tjeneste. Højskolen fik sin placering på Kirstines fødegård i Stenum og blev indviet 2. november 1872.

Jørgen Terkelsen og lærere og familie

“Lys over Land – det er det vi vil”, sagde Terkelsen i sin velkomsttale.
Højskolen har fra sin begyndelse været vendelboernes højskole og dermed i sin begyndelse en udpræget egnskole, hvor næste alle eleverne kom fra landbruget.
Højskolen fik hurtig god tilslutning af elever fra hele Vendsyssel. I 1870’erne havde man fået den jyske længdebane ført igennem fra Aalborg til Frederikshavn med station i Brønderslev og Vrå. Hurtigt rejste tanken sig om – i takt med at skolen voksede – at flytte højskolen nærmere til jernbanen.
Estrup-styret
Terkelsen var også aktiv i det politiske arbejde, hvilket specielt kom til udtryk i hans modstand mod den siddende Højreregering med Estrup i spidsen. I 1880’erne lykkedes det ikke Estrup at få et flertal for landets finanslove, hvilket fik ham til at udstede provisoriske love, hvad der var i klar strid med rigets grundlov, hvor der står, at der ikke kan udskrives skat medmindre, der er vedtaget en finanslov. Som en protest mod de retsløse tilstande nægtede Terkelsen følgelig sammen med andre højskolefolk at betale skat. Statsmagtens svar var at fratage de rebelske højskoler deres statstilskud med forventningen om, at de følgelig ville lukke. Regeringen gjorde regning uden vært. Dette indgreb fik blot vendelboerne til at slutte endnu mere op om deres højskole og dannede således i 1888 elevforeningen, som i begyndelsen ydede en væsentlig økonomisk støtte til højskolens virke.
Protesten mod Estrup-styret fik sin kulmination i 1886 under det årlige Store Brønderslev Marked, hvor gendarmerne blev hidkaldt, og der udviklede sig et gevaldigt slagsmål. Efterfølgende blev Terkelsen anholdt og blev beskyldt for at være en af hovedmændene bag at opildne til modstand. Tiltalen måtte dog frafaldes. Kort tid efter fjernede Estrup-styret højskolen fra deres sorte liste, og højskolen fik sin statsstøtte igen.
Vrå

Vraa Station

I 1890 tog man så den store beslutning og flyttede højskolen til stationsbyen Vrå, hvor den blev placeret på åben mark vest for jernbanen.
Højskolen er naturligt bygget som en bondegård med stuehus og tre længer. Bygget af murermester Andersen fra Hjørring. Gratis selvfølgelig! Højskolen var en livsnødvendig sag for de involverede og handlede om langt mere end ussel mammon. Det stramme byggeri har fra sin start givet højskolen en særlig intimitet og nærhed og har arkitektonisk gjort det muligt at føle den naturlige genkendelighed og hjemmelighed, der er nødvendig i et kostskolemiljø.
Folkelighed og faglighed
Højskolekurserne var på 5 måneder om vinteren for drengene og en sommerskole på 3 måneder for pigerne, respekterende arbejdet i landbruget.
Undervisningen i højskolen har altid bygget på en vekselvirkning mellem folkelighed og faglighed. Man er til alle tider kommet på højskole for at dygtiggøre sig, men højskolerne har aldrig af den grund fået fagskolernes præg.
Fagene i skolens første mange år var almindelige skolefag som dansk, skrivning og regning sammen med mere landbrugsfaglige tilbud. Ved siden af havde man de mere traditionelle højskolefag med foredrag og livsoplysende fag.
Eleverne boede på 4-mandsværelser med to senge i begyndelsen og skulle ved indmeldelsen oplyse, om de medbragte under- eller overdyne!

Vraa Højskole og Valgmenighedskirke

Det kendte spøgelse
Mange kendte folk har haft deres virke på højskolen. Digteren, forfatteren og præsten Jakob Knudsen havde et særligt forhold til Vrå Højskole. Han boede her altid på sine foredragsturneer i landsdelen. Efter hans skilsmisse havde han stadig her – som et af ganske få steder – et fristed, som betød meget for ham. Det er ikke kun over landsdelen, at himlen er høj!
Der går hårdnakkede rygter om, at han var så glad for stedet, at han går igen her. Mange påstår at have mødt en ældre venlig mand her ved nattetide!
Jens Bertelsen og Møller Nørgård
I 1904 gik Terkelsen på pension og overlod roret til sine to svigersønner. Jens Bertelsen var forstander samtidig med, at han var præst i den nyopførte Valgmenighedskirke øst for højskolen. Den anden svigersøn Møller Nørgaard stod for det tilknyttede landbrug til højskolen og var en betydende skikkelse inden for det landbrugsfaglige i landsdelen. På højskolen havde det landbrugsfaglige naturligt en central placering i højskolens første mange år. Det var således muligt bl.a. at uddanne sig til kontrolassistent i forbindelse med højskoleopholdet.
Forstanderparret Astrid Moeller Noergaard

Astrid og Jens Møller Nørgaard

Wall Street-krakket og andelsbeviser
Den økonomiske krise i 30’erne affødt af Wall Street-krakket i 1929 fik også sin indflydelse på højskolen med færre elever. Vinteren 1933-34 var der således ingen elever, og der var alvorlige overvejelser om at bruge højskolen til andet formål. Denne udfordring fik tidligere elever til at træde i karakter. Ved en storstilet indsamling lykkedes det at sælge såkaldte andelsbeviser med en værdi på 10-, 25-, 50- eller 100 kr. til 1500 personer! Det gjorde det muligt at købe højskolen, som indtil da havde været privatejet. I nutidsværdi indsamlede man under den store landbrugskrise et beløb, der svarer til ca. 8 millioner kr.
Arne Brandt Pedersen
Kredsen bag højskolen valgte at ansætte Arne Brandt Pedersen, der kom fra en stilling på Rødding Højskole. Brandt fortsatte skolens linie, men føjede også et meget vigtigt element til gennem sin kunstinteresse. I 1942 fik han i forbindelse med de traditionelle efterårsmøder maleren Svend Engelund fra Vrå til at lave en udstilling i højskolens opholdsstue. Det blev en stor succes, og kredsen udvidedes hurtigt og udstillingen blev flyttet til højskolens gymnastiksal med udstilling i august måned.

forstander Arne Brandt Pedersen og kunsten samarbejdet med Broby Johansen

Fra 1955 blev det muligt at have kurser af kortere varighed på 2 uger. Det blev begyndelsen på et årelangt samarbejde med Broby Johansen, der holdt sine berømte kunstkurser her frem til sin død i 1986. Her samlede han i tusindvis af kursister.
Vrå-Udstillingen og Broby Johansens kunstkurser har på afgørende vis været med til at gøre højskolen kendt over det ganske land og dermed også afgørende for den centrale placering, de kunstneriske og musiske fag stadig har her.
I 1971 byggedes i samarbejde med Vrå-kunstnerne Kunstsalen tegnet af et af medlemmerne, arkitekten Knud Friis. Det gav Vrå-Udstillingen et vældigt løft, at man nu både havde gymnastiksalen og den nye store flotte Kunstsal til rådighed.
I en lang årrække fra begyndelsen af 50’erne og indtil 1968 var der udover de almindelige højskolefag også en præparandklasse tilknyttet højskolen som en forberedelse til optagelse på et lærerseminarium.

 

De nye elevboliger Udgaard, Midgaard og Asgaard

Birthe og Frederik Christensen.
I 1967 ansattes Birthe og Frederik Christensen som forstanderpar. De havde tidligere undervist i Vallekilde og Viborg. I takt med den almindelige strukturomlægning i samfundet, hvor vi var gået fra landbrugssamfundet til industrisamfundet, var det også nødvendigt at foretage et skifte i undervisningstilbuddene for fortsat at være et aktiv i tiden. Det har altid været højskolens udfordring at placere sig i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse ved at tilbyde tidssvarende undervisning på et historisk værdigrundlag.

Forstanderparret Birthe og Frederik Christenssn

Kunsthøjskole og prøveforberedende fag.
Inspireret af Vrå-Udstillingen og Broby-kurserne fik de kunstneriske fag en særlig placering. Det betød samtidig, at højskolen også ændrede status fra en egns skole til en landsdækkende højskole. En udvikling der også kendetegnede landets øvrige højskoler, men i Vrå er det altid lykkedes fortsat at være en naturlig og vigtig del af lokalsamfundet i form af et åbent kultursted for alle. Et arbejde der fortsat udvikles og prioriteres meget højt. I en årrække tilbød højskolen et særligt liniefag i prøveforberedende fag til HF i form af dansk, engelsk, tysk og matematik, hvor elever med en kortere uddannelse bag sig kunne opkvalificere sig. Ved siden af havde de højskolens almindelige fag.
I 1979 indførte højskolen egentlige linjefag i kunst, musik, tekstil og samfundsfag. Denne vifte er i naturlig takt blevet udvidet og ændret med rytmisk musik, fotografi, moderne dans og kunsthåndværk i form af smedje og smykkeværksted.
Eva og Eigil Nielsen
Denne faglige vifte blev fastholdt under forstanderparret Eva og Eigil Nielsen fra 1984 – 2004. I denne periode skete der en stor udvikling af tilbuddene inden for de korte kurser på 1- og 2 uger. En kursusvirksomhed, der fik større og større betydning for højskolen. I en årrække var højskolen også det daværende Løkken – Vrå kommunes integrationstilbud til de flygtninge, der i disse år kom til lokalområdet. De boede og blev undervist her på skolen i nogle måneder og fik på den måde en vigtig og god begyndelse i det danske samfund.

Kunstbygningen og Engelundsamlingen
I 1992 i forbindelse med Vrå-udstillingen kunne man samtidig indvie Kunstbygningen – Engelundsamlingen. Grundstammen var en stor donation af malerier fra Vrå-udstillingens nestor Svend Engelund. Med denne bygning, som senere er blevet udvidet til dobbelt størrelse, er det nu muligt at vise Vrå-kunstnerne hele året. Samtidig med, at man har unikke udstillings faciliteter til Vrå-udstillingen i august måned.
Ved indvielsen i 1992 modtog man 1 million kroner i tilskud fra den daværende Kulturfond under Kulturministeriet. I sin indvielses tale sagde Niels Højlund, at beløbet var givet som en gave og tak for det enestående samarbejde, der havde været mellem højskolen og Vrå-udstillingen. En tak for, at det på fornemste vis var muligt at forene det faglige og folkelige!

Højskolen og Kunstbygningen

Kasper Graarup
Fra 2004 til 2006 var Kasper Graarup forstander. Han udviklede de korte malerkurser og fik ideen til at der var argentinsk tangofestival på sommerkurserne.
Pia Schnoor Ottzen og Søren Ottzen
Med forstanderparret Pia Schnoor Ottzen og Søren Ottzen, der begyndte deres virke 2007, var det nødvendigt at revurdere højskolens placering i det omtalte spændingsfelt mellem tradition og fornyelse. Man har fastholdt undervisningen i Fotografi, Kunst og Musik og har genindført Fashion & Design som linjefag. Fag som Medier, Forfatter og Projektmager er nye, men ligger i tråd med det kreative image, skolen har. Som et spejl af verden er Dansk som 2. sprog blevet en fast og stor del af skolens tilbud. Højskolen er i de seneste år blevet en international skole med danske rødder.

pia-soren-hovedbygning
Renovering og fornyelse
Med de mange elever følger også bedre tider. Værelsesbygningerne Asgård, Midgård og Udgård måtte erstattes af to nye tidssvarende bygninger, og højskolen er i det hele taget kommet godt med ind i det 21. århundrede.
Højskolen er også blevet samlingssted for lokale konferencer, møder og fester.

Første spadestik, Indvielse, Pegasus, Cassiopeia, Phønix g Orion

Højskolens Venner
Lokalsamfundet er stadig meget aktivt omkring højskolen, hvilket bl.a. ses i form af foreningen Højskolens Venner, som dels virker som ambassadører for skolen og også har formået at give økonomisk tilskud til fornyelse af undervisningsmidler og til forbedring af elevernes ophold. Højskolesangbøgerne er centrale, æblelunden ved de nye værelsesbygninger er med til at forskønne området, ligesom cykler og dejlige møbler er med til at højne kvaliteten af både korte kurser og lange forløb.
Således er højskolen fortsat i bevægelse mellem tradition og fornyelse. Stadig i forandring, men også den samme gennem sin folkelighed og faglighed!

“Lys over land – det er det vi vil!”

 

Maj 1996

Gert Ledet Jensen årets unge landmand. Han er ung. Han er landmand. Han er for nylig valgt til ”Årets unge landmand”, men selv mener den 30-årige Gert Ledet Jensen, Vrensted, at han fik udmærkelsen, fordi han er ved at være gammel.

Jeg tror, at det er en slags påskønnelse for ungdomsarbejdet, siger Gert Ledet Jensen beskedent.

Titlen gives hvert år til omkring 40 danske landmænd. Det er en anerkendelse, som DLG uddeler efter indstilling fra de lokale landboungdomsforeninger.

Gert Ledet Jensen har i 8-9 år været med i bestyrelsen for Landboungdom, men er nu trådt ud.

Vi er en forening for dem, der har tilknytning til landbruget. Vores opgave er at hjælpe de unge indenfor landbruget, men vi er bestemt ikke en fagforening. Vi bestemmer ingenting, men hjælper bare, siger han.

Selv blev han i 1988 færdig med sin landmandsuddannelse, der tog tre et halvt år.

Så arbejdede jeg nogle år hos min far, Christian, her på gården. Ved siden af havde jeg sæsonarbejde hos en planteavler.

Fædrene gård

I august 1993 overtog Gert Jensen så den fædrene gård, da forældrene flyttede i et hus i Vrensted. Faderen døde for nylig ganske uventet. Han har altid været Gert Jensen en meget stor hjælp ved driften af Aagaard.

Gert Jensen bor alene på gården sammen med hunden ”Prins den anden”. Jeg har endnu ikke fundet den helt rigtige pige, siger han og tilføjer med et lille smil: Der er rift om de søde piger, der også kan malke en ko.

Og køer er der nok af på gården. 60 sortbrogede med de tilhørende 50 hektar jord til vinterfoder.

Egentlig burde Gert Ledet Jensen ikke være landmand, for dagen er lidt for uberegnelig. Årsagen er den sukkersyge, han har lidt af siden 2års alderen.

I så mange andre jobs kan man nøje tilrettelægge, hvornår man skal spise og hvor meget. Som landmand kan man ikke altid vide, hvor mange kalorier, man kommer til at bruge dén dag. Men jeg ved jo ikke, hvad dagen bringer. Hvis en ko stikker af, kan det jo være svært pludselig at skulle ind og spise.

Heldigvis er Gert Ledet Jensen i fin og muskuløs form. Det giver mig et større råderum, siger han.

Sukkersygen har i øvrigt bragt ham i forbindelse med Diabetesforeningen. Han var med i en undergruppe ved Aalborg Sygehus. I den forbindelse har han blandt andet arrangeret weekend-ophold på gården for sukkersyge børn i alderen 7-10 år.

Selv om Gert Ledet Jensen er blevet for gammel til Landbo ungdom, så er han stadig aktiv på flere fronter. Han er med i en erfagruppe for kvægavlere, ligesom han har en bestyrelsespost i Ingstrup Mejeri.

Med anerkendelsen som ”Årets unge landmand” følger en uges studierejse til Nord England. Og studieture er han vant til. På landboskolen var han i 1987/88 på tur til Rusland og i 1990 var han 14 dage på landbrugsbesøg i det sydlige Polen.

 

 

 

1993 – Pensionistformand tror på behov for ældrevenligt nybyggeri

Det er helt sikkert, at de ældre i Vrensted ønsker at blive boende i byen. Derfor ser vi, at de flytter de ind i gamle upraktiske huse, der ikke egner sig for pensionister.

Formanden for Vrensted Pensionistforening. Gunnar Kristensen, er en af de personer, der selv om han ikke er fremskridtsmand støtter kommunalbestyrelsesmedlem Frode Larsen (Frp), der mener, at Løkken-Vrå Kommune bør bygge nye ældreboliger både i Vrensted og Hundelev.

Gunnar Kristensen er klar over det dilemma, der er ved at bygge nyt i de mindre oplandsbyer, fordi byerne har et overskud af gamle boliger. Men de dur kke til gamle mennesker mener han.

Boliger til ældre må ikke være for store, gen trapper være og de må være i en god stand. Kort sagt de skal være nemme at bo i. I lang tid var det “in” at bo i længst muligt i egen bolig. Nu hedder det

længst muligt i egnet bolig, mener Gunnar Kristensen, 71 år og pensioneret skolelærer.

Gunnar Kristensen (tv) og Emma Jensen er enige om, at mange andre ældre kunne have glæde af at bo i sådan en lejlighed, som Emma har.

Gunnar Kristensen ved ikke præcist, hvor mange ældre mennesker i og omkring Vrensted, der ønsker en lejlighed i et ældrevenligt byggeri. Men i pensionistforeningen er det et stadig varmt samtaleemne. For de fleste ønsker fortsat at være knyttet til Vrensted

Vi ser, at når folk sælger deres gård, flytter de herind, siger Gunnar Kristensen.

Han er blandt dem, der var “meget skuffede”, da politikerne nedlagde alderdomshjemmet i Vrensted for tre-fire år siden.

Det var fuldstændig meningsløst at nedlægge hjemmet. Masser af mennesker ville gerne have været deroppe. Nu kommer de i stedet til Løkken, siger han. Formanden foreslår politikerne, at de køber alderdomshjemmet tilbage og indretter det – med elevator til lejligheder for ældre. Han forventer, at de ældreboliger bliver bygget under en eller anden form.  Nogle af de folkevalgte har under valgkampen blandt andet luftet tanken om bofællesskaber for ældre måske i forbindelse med de otte nye almennyttige boliger, der har adresse på Vrenstedvej 503.

-Når det under valgkampen er blevet fremhævet, at man skulle have bygget noget heroppe, regner vi med, at det er andet end valgflæsk, fastslår Gunnar Kristensen. Men han må også drømme, at pensionistforeningen ikke selv har arbejdet for sagen.

Vores opgave har været at give ældre nogle gode eftermiddage. Det har mest drejet sig om underholdning. Det er muligt, pensionistforeningen skulle gå ind i det arbejde siger den pensionerede lærer eftertænksomt, men sætter så sin lid til at det ældreråd, som måske vil blive etableret, vil blive et talerør for alle borgere i Kommunen.

 

                                                                          Han bliver aldrig vendelbo, siger han selv. Men efter 40 år er han alligevel næsten en af vore egne.

I alle 40 år har sognepræst Otto Mikkelsen boet i præstegården i Vrensted sammen med sin kone, Aase Q. Mikkelsen, og de har haft 40 dejlige år.

Vendelboer har det særpræg, at når de selv har været med til at vælge en, bliver de også din ven. Ellers kunne det måske nok være svært at fæste rod, siger Otto Mikkelsen, som nu skal til at rykke rødderne op.

1. maj er det præcis 40 år siden, han tiltrådte som præst i Vrensted og Thise sogne, kort tid efter sin 30års fødselsdag. På søndag fylder han 70 år, og dagen efter, 2. påskedag, siger han farvel til menigheden ved afskedsgudstjenester i begge kirker.

Men Aase og Otto Mikkelsen flytter ikke længere end til Hjørring, hvor et af deres fire børn bor.

Det bliver selvfølgeligt lidt vemodigt at bryde op herfra. Vi har levet mere end halvdelen af vores liv her. Men det er godt nok, og når bare man har nok at bestille, går det, siger Otto Mikkelsen.

Præsten har altid haft nok at bestille. Han har været engageret i en del ungdomsarbejde. I 1965 var han med til at stifte DDGU og blev samme år formand for Vendsyssels Gymnastik- og Ungdomsforening (VGU), hvilket han fortsatte med frem til 1982. Som formand for VGU var han med til at købe Vittrup Skole, som blev bygget om til VGU-center.

Ti år efter han var holdt som VGU-formand, var han igen med til at købe den tidligere skole, da VGU ville af med centret. Denne gang købte Støttekredsen for Vittrup Efterskole bygningerne, så nu skal der være skole igen.

Efterskolen har fået en fantastisk start. Til august begynder 53 elever, og der er skrevet elever op til de næste to år. Det har været spændende at være med til at få det hele klar, siger Mikkelsen.

I to perioder har Mikkelsen siddet i Løkken-Vrå Kommunalbestyrelse for Venstre. Første gang fra 1978 til 1982, anden gang fra 1986 til 1990.

Jeg havde en fornemmelse af, at alt skulle være stort dengang. Alt skulle foregå i hovedbyerne. Så jeg ville gerne være repræsentant for det lille samfund herude, siger han.

Otto Mikkelsen er tydeligt glad for sit lokalsamfund, selv om det har forandret sig meget gennem de 40 år.

Da vi kom hertil, var der fire købmænd, tre- fire tømrermestre, flere murer, en bager, slagter og et mejeri. I dag er der en købmand og en tømrermester. Men heldigvis har vi en god skole og et godt forsamlingshus, siger han og mindes dengang, da der var landbrug på de fleste ejendomme.

I dag er det samlet på få hænder, og folk arbejder i de større byer.

Til gengæld mener præsten ikke, at folks forhold til folkekirken har forandret sig gennem årene.

Hvis vi overhovedet har nogle udmeldelser af kirken på et år, kan de tælles på en hånd. Forholdet til folkekirken er naturligt for de fleste. Børnene bliver døbt, de unge bliver gift, og når livet er slut, bliver de begravet. Der er heller ikke stor forskel i antallet af kirkegængere, siger Otto Mikkelsen.

Han har stået på prædikestolen flere end 3.000 gange, og han har aldrig talt til en tom kirke.

De sidste par år har vi været nede i en bølgedal, men sådan har det skiftet alle årene. I Thise har der aldrig været så mange kirkegængere, som der er nu.

Aase og Otto Mikkelsen har fem børnebørn og fire børn. De tre døtre er alle gift og bor i Vendsyssel, sønnen bor i Århus. Men parret drømmer ikke kun om at besøge familien i Danmark. De har altid rejst meget og kunne godt tænke sig at besøge Otto Mikkelsens bror i Argentina.

Men ellers skal tiden bruges på hus, have og sommerhuset syd for Løkken.

2. påskedag står Otto Mikkelsen på prædikestolen for sidste gang som præst i Thise og Vrensted sogne. Bagefter tager han og Aase Q. Mikkelsen afsked med menighederne i Vrensted Forsamlingshus.

 

 

 

Den 5. december 1971 lukker butikken

I 38 år har Carl Larsen og hustru haft købmandsforretning på Vrensted østre hede, men de snoede kræmmerhuses tid er forbi….

Siden 1923 har Carl Larsen og hustru haft købmandsforretning på Vrensted østre hede, men nu er dette led i landsbysamfundet ude af billedet, for Carl Larsen, der er 81 år, mener, at det er tid at gå på pension. Da det ikke er muligt at sælge selv en gammel, stabil købmandsforretning i dag, har købmandsparret holdt udsalg, bl.a. ved at sælge massevis af lykkepakker, hvorefter de lukkede butikken.

Nogle poser med buddingpulver, enkelte flasker kulør, bagepulver og andre småting står tilbage og råber til hinanden på de ellers så velassorterede hylder, og i bagbutikken hænger det gamle petroleumsapparat med håndpumpe og vidner om en tid, som var engang.

Først forsvandt smedjen

Nøglen til købmandsforretningen er drejet om i handelsmæssig betydning, men ellers ikke, for Carl Larsen og hustru er enige om, at de mange, der gennem årene har benyttet købmandsforretningen som varmestue, fortsat kan gå ind og stå og vente på eller indlevere pakker til rutebilen. Det er lige sådan med bageovnen, den bliver stående på sin vante plads foran huset, så der kan fortsat fås en nybagt Vendsyssel Tidende hos Carl Larsen. Det er blot at lukke bageovnen op for heri ligger avisen til de faste abonnenter.

Dørklokken ringer, da vi åbner døren til butikken.

Der er ingen som reagerer, men døren til privaten står åben, og ude i køkkenet finder vi købmandsparret i hyggelig samtale med en tidligere kunde.

Det er Ingemann Olesen, en af vores ældste kunder, oplyser Carl Larsen. Ja, og min kone var jeres allerførste kunde, hun kan endnu huske, at du på hendes 12års fødselsdag gav hende et kræmmerhus med bolsjer, supplerer Ingemann Olesen, der har været fast kunde hos Carl Larsen siden 1932. For ham som mange andre er det helt underligt, at den gamle butik er lukket.

Først var det smedjen og nu købmandsforretningen, og de to steder hørte ligesom sammen, for de der kom i smedjen, havde som regel også ærinde til købmandsforretningen og omvendt. Men som med mange andre ting føler man savnet størst, når noget selvfølgeligt bestående ikke er mere.

Ingen købere til blandet landhandel.

Mens fru Larsen skænker kaffe op, kommer også posten. Han finder sig en plads på bænken, og så går samtalen om de go’e gamle dage. Det er alt sammen noget vemodigt, og Carl Larsen indrømmer da også, at han allerede er begyndt at savne butikken.

Men lyspunkter er der da også, siger han med et lunt smil, posten har ikke mere opkrævninger med til os.

Og der er ingen liebhavere til forretningen?

Nej, det kan vi lige så godt, se i øjnene. En blandet landhandel

er der ingen der vil købe eller blot overtage i dag, dertil er arbejdstiden for lang og omsætningen for lille. Unge mennesker, kan tjene betydeligt mere ved at have fast arbejde.

Vores omsætning det sidste år var omkring 100.000 kr., og det står ikke i forhold til det, den var i begyndelsen, da vi omsatte for ca. 50.000 kr. om året. Da kostede et halvt pund kaffe f.eks. 40 øre, i dag vel seks kroner. En halv flaske brændevin kostede dengang 24 øre, i dag ca. 20 kr. Så havde omsætningen fulgt prisstigningerne, skulle vi i dag omsætte for mindst en halv million.

Folk på egnen har altid været tilfredse med købmandsforretningen.

Ja, men alligevel alt er ændret i landsbysamfundet. Mange landejendomme er nedlagt i vores naturlige handelsområde, og der er ikke længer karle og piger, og endelig må vi erkende, at supermarkederne tager megen handel. Folk har jo bil og kan let køre til byerne og købe ind af de fristende tilbud, og ærlig talt så kan jeg såmænd godt forstå det.

Hyggen i hverdagen

Carl Larsen var i sine unge dage ansat hos daværende købmand Chr. Jørgensen, Østergade, Hjørring, og hans hustru var kontordame hos Otto Jakobsen, ligeledes Hjørring. Begge havde en god baggrund for at drive egen forretning. De har da også i alle årene på Østre Hede været tilfredse, og de forstod at tilpasse sig, kom til at kende alle, levede med i familiernes dagligdag, mens til gengæld købmandsforretningen blev stedet, hvor man mødtes for enten at sludre, handle eller vente på rutebilen med dagens avis.

Rutebilen og avisen har vi tilbage, men ellers er landsbysamfundet som vi lærte det at kende, forbi. Det er ikke længer de snoede kræmmerhuses tid, alt er blevet så færdigpakket, så kommercielt. Og forholdet de handlende og kunden imellem vel også mere upersonligt, konstaterer Carl Larsen. Vi har kendt den gammeldags handelsform, og vi har haft det godt i forholdet til kunderne, som vi afgjort kommer til at savne. Derfor er det også godt, at vi endnu har en bagdør åben via rutebil og aviser, så strengen ikke helt bliver klippet over.

Hvor skal De nu selv til at handle kolonial? Hvem ved, måske i Brugsen smiler Carl Larsen.

 

Den nye inspektør på Vrensted Skole budt velkommen

Samtidig markerede man på den første skoledag og 15-året for skolens opførelse

 Den første skoledag i Vrensted Skole i går formede sig meget festligt. Dels blev den nye skoleinspektør, Jens Weber Andresen, og hans frue budt velkommen, dels markerede man skolens 15 års dag.

Om morgenen samledes eleverne med lærerpersonalet, og de øvrige ansatte samt skolenævnets medlemmer ved flagstangen, hvor den nye skoleinspektør sammen med lærerrådets formand, lærer Frede Pallesen, hejste skolens flag. Efter en morgensang talte skoleinspektøren. Han takkede for den gode velkomst og udtrykte et varmt ønske om et godt samarbejde til alle sider og bød dermed velkommen til et nyt skoleår.

Herefter talte amtsrådsmedlem Niels Østergård, der opridsede skolens historie og især omtalte bygningen af den nuværende skole for 15 år siden:

Der har gennem alle årene været en skolestrukturdebat, men heldigvis har det vist sig, at kommunens disposition dengang var rigtig. Vi har en skole nu med 165 elever, vistnok det største antal siden den nye skolebygning blev rejst og skolen har virket ganske fortrinligt ud fra treklangen: elever, lærere og forældre. Der har altid været et godt klima med forståelse og samarbejde, og vi håber, at dette må fortsætte og udbygges, også nu under Jens Andresens ledelse, til glæde, gavn og berigelse for os og vores børn, som i dag bor i Vrensted Sogn. Vi vil gerne være med til at slå ring om vores skole som hidtil. Skolen har i de sidste 130 år kun haft fem ledere. Vi håber, at den nye skoleinspektør vil træde i deres spor.

Derefter gik eleverne til deres klasser for at skrive skema og få bøger udleveret, og inden de gik hjem, blev der uddelt is til dem alle.

Senere gik skolenævn rengøringspersonale m.fl. til kaffebord, hvor der yderligere blev talt af sognepræst Otto Mikkelsen og lærer Frede Pallesen.

Den nye skoleinspektør ved Vrensted Skole er sønderjyde. Han er 36 år og født i Broager. I 1960 tog han eksamen fra Tønder Seminarium. Som ung lærer havde han stillinger i Odder og Kolding, ligesom han aftjente sin værnepligt. For ni år siden blev han ansat ved Tyrstrup Skole ved Christiansfeld, og de sidste tre år har han været viceskoleinspektør samme sted. Hans hustru er også læreruddannet, udgået fra Ranum Seminarium 1961. Hun er født på Djursland.

Vrensted Skole august 1974

1960 – Vrensted Skole

                                         Vrensted Skole 2011

 

 

 

KNUD HOLST

 

Det gamle Brønderslev

Oktober 2009

I serien “Det gamle Brønderslev” kigger vi tilbage i tiden. Vi bringer historier og portrætter fra svundne tider, og denne gang beretter vi om Christiansgade.

Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, der også i tidligere City Aviser har fortalt om Det gamle Brønderslev, har igen været i gang med at grave i lokalhistorien, og denne gang fortæller Birthe og Georg Nygaard om Christiansgade.

Christiansgade

Georg Nygaard, gift med Birthe Nygaard, har boet i Christiansgade siden 1946 med et afhop til Jerslevvej i en periode. Han kom med sine forældre med toget fra Hjørring, og startede som medhjælper hos sin far i fiskeforretningen i Nygade. Forretningen “Jacob Sko” lå på hjørnet af Bredgade og Nygade (i dag Herreforretningen MR), derefter kom ”Alma”, også kaldet “Smørforsyningen”, der bl.a. handlede med kaffe. Så kom Nygaards fiskeforretning, der kaldtes “Fiskehuset”.

Fra Nørregade ind på Christiansgade var det første hus på højre hånd dyrlæge Bundgaards. Derefter lå Frøken Færchs hus, der var af træ Så var der ikke flere huse på denne side.

På den anden side fra Nørregade lå ”BORIDA” huset. I stuen boede forsikringsmand Christiansen. På 1. sal var der et pensionat for kontorfolk og ekspedienter. Lederen af pensionatet hed frk. Christiansen, men blev kaldt “Mads”. Derefter lå der et dobbelthus, hvor den ene del hørte til Nørregade. I Christiansgade-delen boede hr. og fru Høgh. Høgh arbejdede på fabrikken.

 

I den første del af det næste hus boede fiskehandler Rudolf Nielsen, der var fiskehandler før Georg Nygaards far, og i den anden del boede murermester Kaj Frederiksen.

Familien Nygaards hjem i Christiansgade

I næste hus boede autoforhandler Krog Jensen, og på 1. sal boede dekoratør ved Høy Hansen, Riis Jørgensen.

Derefter lå huset, hvor familien Jacob Christensen (Jacob Sko) boede. Ved siden af boede Kaj Budolph, der var på kontoret hos “Winther og Andersen” og senere i Brønderslev Bank. I huset derefter boede Anker Hedegaard, der var maskinarbejder på Vinduesfabrikken. Der var yderligere to lejligheder. I næste hus boede Aksel og Signe Jacobsen. Aksel var typograf. I det sidste hus med adresse i Frederiksgade, men med have til Christiansgade, boede musik- og cigarhandler Mellerup og hans kone. Mellerup var meget musikalsk og havde lune og der går mange historier om ham.

Dette var beboere i Christiansgade dengang (sidst i 1940erne og først i 1950erne).

I huset, hvor Krog Jensen, boede der under krigen en højtstående tysk officer. Det betød, at tyske bevæbnede soldater holdt vagt ved at gå frem og tilbage foran huset.

Georg Nygaard fortæller, at der af og til stod en pekingeser hund i døren til Fiskehuset. Den gøede, indtil den fik en røget sild.

Han husker ligeledes, at Gosmer skulle tjære deres tag, men der var en hvepserede på taget.

Så blev han klædt på i min mors tøj. Det var et syn, man aldrig glemmer.

Thorhauge ville købe fisk, og da han var på vej ud, vendte han sig om og spurgte: “Har I appelsiner herinde?”

Der var ikke så mange penge mellem folk den gang, og mange kunder blev skrevet. Det kneb af og til med at med at få pengene ind, så måtte Georg ud med regningerne. Han husker især et sted, hvor han nødigt ville ind, for når døren stod åben, stod der en stank af mados, snavs, uvaskede mennesker o.l.  ud imod ham. Men der var jo sikkert en årsag til, at regningerne ikke var blevet betalt.

I Vrensted var der i 1950erne og 1960erne et Fælles AndelsFrysehus, som var blevet klemt ind mellem 2 huse midt i Vrensted by og var beliggende mellem Trehjørnet og Mejeriet.

Frysehuset i Vrensted blev opført i 1949. Amtsrådet havde bevilget en lånegaranti på kr. 45.000. På den første generalforsamling i 1950 blev oplyst, at huset havde kostet kr. 40.455.

Der var 127 bokse, hvoraf 95 var udlejet fra start. Som første bestyrer blev antaget fru Johanne Riis.

Åbningstider var tirsdag til lørdag fra kl. 8-10 og fredag desuden  fra kl. 14,30-16,30.

Indlevering af pakker begynder mandag den 12. december 1949.

Frysehuse oplevede deres storhedstid fra 1940 og frem, hvor private borgere benyttede dem. I et frysehus betalte man et fast årligt beløb, der så gav adgang til at have sine varer på frost i frysehuset. Betalingen fra medlemmerne sikrede, at elregningen og huslejen blev betalt og bestyreren af frysehuset fik sin løn, og at det evt. lån, der oftest var blevet optaget i forbindelse med byggeriet af selve frysehuset.

Det var en tid, hvor de færreste havde frysemuligheder hjemme, noget som vi i dag stort set alle har, og med et fælles frysehus fik folk mulighed for at fryse deres varer ned. Det var alle typer af varer, man havde mulighed for at fryse ned i et sådan lokalt frysehus, men typisk var det frugt, grønt, kød og fisk på helt samme måde, som det er i dag. På den måde kunne private fryse deres bær og så henkoge dem på et senere tidspunkt, hvor det passede dem bedre. Man behøvede heller ikke at salte eller ryge alt ens kød i forbindelse med slagtning, for nu kunne man fryse kødet ned i stedet og dermed få fersk kød på middagsbordet meget oftere, end det tidligere var muligt.

Når man ude på gårdene havde slagtet gris eller kalv, blev der skåret stege ud, skåret mørbraden ud og lavet fars og andet fra det slagtede dyr. De forskellige dele blev pakket ind i brunt frysepapir og efterfølgende blev det transporteret hen til frysehuset, hvor de mange kødpakker så blev afleveret i Frysehuset. Efter Johanne Riis tiltrådte Else Nielsen kaldet Fryse Else. Hun forestod indlevering og udlevering af pakkerne, som hun herefter lagde ind i fryserummet i de respektive bokse. Hver pakke var forsynet med navn, dato og et nummer, og det pågældende hjem, havde så noteret nummer på hver pakke, og hver pakkes indhold i en bog med kopi. Når man så efterfølgende skulle bruge en pakke, medbragte man så en kopiseddel, man kunne rive ud af sin bog, med det pågældende nr., således at Fryse Else nemt kunne finde den rigtige pakke. Med bogen over ens nummererede frysepakker, havde man så også styr på at få brugt de ældste pakker først. Når frysehuset var åbent på faste ugedage, iførte Else sig så en tyk frakke, hue og tykke vanter,

så hun kunne gå ind i det store boksrum for at hente pakker uden at komme til at fryse og undgå at røre de iskolde pakker med de bare hænder. I andre frysehuse havde man nogen steder selv en nøgle til sit frysehus hvor der så var bokse med nøgle til ens fryseboks. Efterhånden blev køleskab og fryser mere og mere almindeligt i de danske husholdninger i slut 1960erne og 1970erne og efterhånden blev de små lokale frysehuse overflødige og blev lukket og solgt til andet formål.

Frysehuse for og til private gled ud i glemslen igen, og langt de fleste indstillede driften i løbet af 1970’erne, hvor flere og flere husholdninger fik frysere hjemme. Mange frysehuse lukkede helt, og nogle bygninger blev revet ned, mens andre kunne benyttes til helt andre formål. Men enkelte frysehuse overlevede, og der findes store frysehuse i dag, der leverer deres service til professionelle indenfor dagligvare og restaurationsbrancherne, hvor der fortsat er et behov for at kunne lagre større mængder af forskellige fødevarer, indtil der er brug for dem, og hvor forretningerne selv ikke har den nødvendige kapacitet til at kunne gøre det.

I Vrensted er det gamle frysehus blevet omdannet til en fin lille bolig og samtid udvidet.

november 2022 – jens otto madsen

 

 

Vrensted Byskole

Der har langt tilbage i tiden været skole i Vrensted.

Det fortælles, at der allerede i 1553 var en degnebolig i Vrensted, men først med skoleloven af 1814 blev landets skolevæsen sat i system og allerede året efter, i 1815 opføres et nyt skolehus i Vrensted. Det holdt i en generation således at man atter i 1852 måtte opføre en ny skole.

Men 2. dec. 1905 opstod der en stor ildebrand der lagde både skole og nabogården Lille Knudsgaard i aske.
Herefter opførtes efter datidens forhold en ganske stor skolebygning med 2 skolestuer i hver sin ende af huset. Imellem var der indrettet bolig til en lærerfamilie og en læreinde.
Bygningen står stadig som da den blev opført, men er selvfølgelig løbende blevet renoveret.

Vrensted Byskole ved Kirken blev lukket i 1959, da den nye centralskole på Stationsvej stod klar august 1959..

Åsendrup Skole også kaldt Nordre Skole

I Aasendrup var der et selvstændigt ejerlav, også med egen fast skole fra omkring 1800-tallet. Nogen skolebygning var der dog næppe tale om. Der var opført en lille hytte til bopæl og ophold for skoleholderen. Skolen har antagelig været en såkaldt omgangsskole, hvor læreren gik rundt til beboerne for at undervise børnene i hjemmene. Samtidig fik læreren så kosten som en ikke uvæsentlig del af den beskedne løn.

Men i 1826 opførtes en ny skolebygning på en jordlod øst for gården Bagterp, og selv om det jo nok ikke er helt de samme bygninger, så står skolen der endnu, dels med beboelse, dels med skolestue, der dog nu er indrettet til landbrugsbygning.

Aasendrup skole / Nordre skole bestod som sådan indtil 1. april 1954. Lærer C.M. Pedersen havde taget sin afsked året før, og det sidste år undervistes der ved vikar. Da overflyttedes børnene til Vrensted byskole, som derved samtidig omdannedes til 5-klasset skole, og det var dengang første klasse blev undervist i præstegårdens konfirmandstue.

Østre Skole

I sognets østlige distrikt påbegyndtes en skole i 1870. Det var en såkaldt vinterskole i udflyttergården »Pyt«.
I 1872 rejstes en skolebygning på Østre Fælled, der dengang lå uopdyrket hen og fuld af ler huller. Bygningen har ikke været særlig god, for i 1893 måtte man opføre en ny skole, den som endnu eksisterer på hjørnet af Sundstedvej og Brønderslevvej.

Den 1.12. 1952 besluttede det daværende sogneråd, at der skulle være to syvklassede skoler i Vrensted-Thise kommune, i Vrensted og i Thise.
Byggetilladelsen blev givet i januar 1958 med den bemærkning, at arbejdet skulle sættes i gang snarest muligt og inden 1. april. Tilladelsen blev givet på grund af den store arbejdsløshed i kommunen.

Den nye Vrensted Skole på Stationsvej

I oktober 1958 var man nået så langt, at man kunne invitere til rejsegilde. Alle elever gik sammen med lærere ind foran de nye bygninger, hvor sogneråd, arkitekt og håndværkere var samlet. Sognerådsformanden gårdejer Frants Jensen, Thise bød velkommen og rettede tak til arkitekt og håndværkere for veludført og smukt arbejde. Derefter holdtes der konkurrence blandt skolens elever om at ramme tre flasker, der var bundet til kransen. Den sidste flaske var meget gen. stridig, og der måtte en jæger med gevær til at pille den ned. Der blev holdt tale af gårdejer Kr. Rykind Eriksen, skolekommissionens formand pastor Otto Mikkelsen, førstelærer Elith Madsen, arkitekt Jens Knudsen, Brønderslev samt tømrermester Emil Carlsen, Opførelsen var beregnet til at skulle koste 470.000 kr. og med inventar ca. 600.000 kr.- med hensyn til det sidste kom skolen til at koste 510.000 kr. med inventar og udendørs anlæg.

Skolen blev taget i brug den 1. august 1959, men desværre nedlagt i 2011 grundet faldende børnetal. I stedet oprettedes en friskole, men den fik kun lov at leve ca. 1 år inden personerne bag projektet måtte give op.

Byens hus

Skolen er i 2018 blevet ombygget og indrettet til “Byens Hus” med Forsamlingshus, mødelokaler, gymnastiksal, Lokalhistorisk Arkiv m.m. til stor glæde for borgerne i Vrensted sogn.