Kategori: Brønderslev Historie

 

City Avisen bringer her historien om nogle af de gamle huse i Brønderslev. Og billederne, der her er gengivet er venligst udlånt af Lokalhistorisk arkiv i Brønderslev, som har en del materiale liggende om den gamle del af Brønderslev.

Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, der i de tidligere City Aviser har berettet om Det gamle Brønderslev, har igen været i gang med at “grave i historien”, der denne gang handler om livet omkring Østergade.

Østergades hus nr. 1 var det lange, gule hus på venstre hånd over for Vester Kærvej, fortæller bysbørnene Per Jørgensen og Poul Erik Andreasen, der begge er født og opvokset i Østergade. I dag er de begge i tresserne. Den lange, gule bygning, hvor “Ullas Systue” var, har forhen været højskole. Ifølge postmester Klitgaards forskning har der været højskole i Brønderslev fra 1852-1854. og i 1868 blev der oprettet en aftenhøjskole med forstander N.C. Nielsen som leder. Han købte i 1880 højskolen, som han drev indtil Lukningen i 1904. N.C. Nielsen var højre mand og kom i modsætning til befolkningen. Ligeledes var han ikke enig med grundtvigianerne. Så….

Efter højskolebygningen kom huset med rullekonen 1. Jensen. Derefter købmand Ejner Pedersens ejendom, der blev solgt til købmand Chr. Larsen. Han fik fjernsyn længe for de fleste, og Per og Poul Erik husker, hvordan de mod betaling (ikke meget) fik lov at komme ind og se fjernsyn hos købmanden. Derefter lå tømrer J. C. Pedersens ejendom. Han havde værksted i gården. I denne gård startede Høgh og Tipsmark deres maskinværksted. Rørlægger Anton Pedersen var den næste i rækken. I starten lavede han landbrugsmaskiner og gik senere over til vand og sanitet. Da Anton Pedersen købte huset, fulgte der en lille trekant jord med. Det lille stykke jord lå et godt stykke ude på Øster Kærvej Murermester Børge Pedersen lod senere opføre et beboelseshus ved siden af A. Pedersens hus, og på hjørnet boede fabriksarbejder Andersen.

På modsatte hjørne af St. Blichersgade boede købmand Juul Larsen, derefter kom bager Niels Birkedal – senere bager Horslev. Derefter lå der gamle beboelseshuse, som måske er de-i Klitgaards historie om V. Brønderslev omtalte huse i “Gaden”, dvs. nogle af de allerældste huse i Brønderslev. I dette område lå der et lille hus, hvor “Heksen’ boede. “Hun blev drillet for alle sine særheder, og hun lob efter os”, fortæller Poul Erik Andreasen. Købmand Georg Pedersen boede på hjørnet af Bundgaardsvej. Amandus, der var kæmpe høj, boede i huset på hjørnet af Godthaabsvej og Østergade. Det siges, at hans seng var forlænget, og at stuen var en etage højere end normalt. Han byggede en stald til sine heste, som han ønskede skulle være helt oppe på mærkerne. Derfor lavede han staldene sådan, at hestene kom til at stå med hoved og hals krummet nedad. Så var det ikke et problem med hensyn til at stå på bagben og virkelig bevæge sig, når de kom ud. Derefter kom Yssing Hagbarts hus. Lydpotsmeden – også kaldet “Svoger” boede efter Godthaabsvej. Han lavede hvide duer til gravsten. Så var der købmand Dam (senere køreskole), købmand Olsen, købmand Højholt, Østbyens Auto, “Tæsk “Verner, der havde sit tærskeværk spændt på lastbilen.

Så er vi ved at være ude ved kroen, der er opført i 1860.

Højre side af Østergade startede ved Vester Kærvej. Her sluttede Algade med købmand Bredvigs forretning. Så kom Fynbogården, der inden den blev til blomsterforretning blev drevet som landbrug. Cykelhandler Viggo Christensens for retning lå på hjørnet af Vester Kærvej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag er det Algade 156. Så når vi til gartner Børge Larsen (Gaja). Han havde et stort gartneri, der mod syd strakte sig udover områderne, der bl.a. omfattede stedet, hvor Uffe Simonsens forretning kom til at ligge, og videre over området, hvor Lidl har til huse i dag (tidligere H.C.A. Dress). Så kom huset med Bregnhøj. Senere blev det overtaget af mælkemand Ulvmose. I den ene ende af huset boede Ida Larsen. “Hun havde altid et kridhvidt forklæde på, er de to fortællere enige om, og de kan også berette om et løbsk hestekøretøj, der lavede et stort hul i muren ind til Ida Larsen. Hele hendes tallerkenrække faldt ned. Så er vi nået til Helge Spejlborgs hus, hvortil der var knyttet en stor planteskole. Efter Spejlborgs ejendom var der et hus, hvor Ole Nielsen boede. Efter dem boede der en fru Jensen, hvis son, Knud Jensen var manufakturhandler. Så kom huset med lærer Ellemann Nielsen, og efter ham boede murer Albert. Cykelhandler Axel Andreasen havde det næste hus med forretningslokaler. Udover at handle med og reparere cykler, var der udlejning af bl.a. vaskemaskiner, biler, knallerter, m.m.

Ejendommen med forretning solgtes senere til farvehandler Thyssen. Så er vi nået til huset, hvor Hedelund Larsen boede. Han var ansat på Pedershaab. Efter hans hus kom huset, hvor Marius Kornum boede. I det sidste hus boede gartner Niels Ladefoged, hvis søn havde gartnerforretningen “Melona” i Bredgade.

Det fortælles, at en løbsk hest med mælkevogn rammer en telefonpæl, sådan at et låg fra en mælkejunge falder gennem et vindue lige ned mellem et sovende ægtepar

Drengene i Østergade omkring Bundgaardsvej elskede at drille. Nogle vil sikkert mene, at det af og til var barske løjer, men nogle af løjerne var f.eks., at de gjorde det næsten umuligt for skolebørn østfra at komme forbi ved Bundgaardsvej, når de skulle i skole. Her blev de standset af sten, der blev kastet imod dem. Så måtte de vende om og gå den lange vej om ad hovedvejen.

Bødkeren reparerede tønder, der havde indeholdt ajle, og tønder fra slagteriet. Det medførte – især på varme sommerdage- en stank uden lige ud over området.

Men hvem holder ikke af sin barndoms kendte steder og dufte?

 

City Avisen bringe her historien om Skolegades skole.

Og billederne, der her er gengivet, er venligst udlånt af Lokalhistorisk arkiv i Brønderslev, som har en del materiale liggende om den gamle del af Brønderslev.

Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, der i de tidligere City Aviser har berettet om Det gamle Brønderslev, har igen været i gang med at “grave i historien”, der denne gang handler om:

Hvordan var det at være lærer på Skolegades skole i 1940erne og i 1950erne?

Aalborg Stift var det af landets stifter, som var bedst forsynet med skoler, inden det i 1729 blev påbudt, at der skulle oprettes sogneskoler over hele landet, fortæller forsker C. Klitgaard i sin bog om V. Brønderslevs historie. Omkring år 1620-30 var der skoler i både Thise og i Øster og Vester Brønderslev. “Skolehuset i V. Brønderslev omtales første gang i 1640. Det lå ved den gamle kirke.

Skolegades Skole blev indviet i 1889, dvs. at den i dag er 117 år. Man må sige, at en hel del generationer af børn har vandret ind og ud ad skoleporten. Der er bygningsmæssige, men nænsomme fornyelser, og stadigvæk er der en hel del tilbage af den gamle skole. Kommer man som tidligere elev på besøg på skolen og går ind i nogle af de gamle klasseværelser, vælder minderne frem. Man fornemmer atmosfæren fra dengang og synes at høre glade råb og latter.

Fra 1908 oprettedes der mellemskoleklasser og fra 1911 også realklasser på skolen. Desuden vedtoges det, at skolemateriel, såsom bøger osv, skulle udleveres gratis til børnene. Som overlærer udnævntes Svend Rasmussen, og i 1905 var Markus Hansen blevet skoleinspektør. Han blev desuden Brønderslevs første borgmester, og efter hans død i 1934 ansattes Johannes Sørensen, der var inspektør i 1940erne og 1950erne. I dag hedder skolens inspektør Torben Mikkelsen, og han har videreført sloganet: “En glad skole”.

Jeg kom til Brønderslev i 1948 efter at have fået en stilling som timelærer ved Skolegades skole, fortæller fhv. lærer Knud Svante Eriksen. Mine hovedfag var matematik, fysik og idræt, men jeg kom til at undervise i gymnastik (idræt), dansk, fysik, sang, tegning, historie og religion. Matematik fik jeg først, da jeg flyttede til Søndergades skole midt i 1950erne.

Da jeg startede, var der mellem 1100 og 1200 børn på skolen, inklusive 1.-3. klasserne på forskolen (“den lille skole”) i Thygelsgade. I 1954-55 var elevtallet vokset til 1500-1600, 1 starten underviste jeg i en klasse, der var svær at styre, men efterhånden gik det bedre. Ellers var jeg glad for at undervise. 4. mellem og realklassen underviste jeg i idræt, og i den peri- ode, hvor vi kunne komme udendørs, lob vi sammen ud til friluftsbadet, hvor der var en idrætsplads, som vi benyttede til atletik. Efter timen løb vi tilbage til skolen igen.

Jeg husker de store amtsstævner i gymnastik på Brønderslev stadion, som blev ledet af realskolebestyrer Hans Aage Larsen fra Vraa. Der var mange hundrede elever fra skoler i hele Hjørring amt, som samtidig gjorde de samme øvelser. Og når de f.eks. sad på knæ og med hænderne skulle slå i jorden, var slagene så præcise, at det lød som et brag, når de på samme tid ramte jorden. Der var også et meget spændende 5 x 80 m stafetløb, som drengene fra Skolegades skole vandt over bl.a. en gymnasieklasse. Af vinderne husker jeg navne som Jørgen Frode, Erik Andersen og Carl Chr. Lundø. Ligeledes husker jeg tydeligt, at der i fysik var et eksperiment, der altid gjorde lykke. Jeg satte en flødebolle under en glasklokke. Så sugede jeg al luften ud af glasklokken ved hjælp af en slange, der var fastgjort til klokken. Flødebollen voksede i takt med udsugningen og blev ret stor. Eleverne blev ellevilde, men så snart der kom luft ind i klokken, blattede flødebollen helt sammen.

Skoledagen begyndte kl. 8.30, hvor det ringede ind til første time, og når det havde ringet ud efter 3. time kl. 11.20, var der middagspause for alle indtil kl. 12.40, hvor 4. time begyndte. En hel skoledag med fuldt timetal var på seks timer og sluttede kl. 15.30. Årsagen til den lange spisepause på 1 time og 20 min. var middagspausen på PedersHaab fabrikkerne, der havde middagspause på samme tid. Hensigten var så, at hele familien kunne spise middag sammen, idet både fædre og børn kunne nå hjem og tilbage igen.

Når læreren kom ind i klasseværelset, skulle eleverne stå pænt ved siden af bordene, indtil der blev sagt: “Vær så god at sætte jer!” En tidligere, kvindelig lærer på skolen kan fortælle, at det af og til under undervisningen skete, at eleverne virkede trætte, men så hjalp det gerne med en omgang “Helle Godtved gymnastik” på stedet. Bordene var med faste bænke til to, så det var forholdsvis nemt at udføre de gymnastiske øvelser. Bagefter var der igen mere gejst at spore hos eleverne.

Da elevtallet var højest, var der op til 41 elever i klasserne, indtil Søndergades skole begyndte at kunne aftage elever midt i 1950erne.

Engang, mens jeg underviste en klasse, fortæller Svante Eriksen, lød der voldsom larm fra en klasse ved siden af. Efter timen talte jeg med den lærer, der havde haft den pågældende klasse. “Sikke en larm, der var inde hos dig!” sagde jeg. “Ja”, svarede han, “men jeg fangede ham da til sidst.”

I 1940erne  var det meget småt med materialer i skolen. Den tidligere kvindelige lærer, der bl.a. underviste i håndarbejde, kan fortælle, at en overgang var det så småt med materialer, at stoffet var papirstof. Ritrådene skulle pilles op, så de kunne bruges igen, og det samme gjaldt materialer i andre fag, f.eks. skulle man udlevere fire sider af et hæfte ad gangen i stedet for et helt hæfte.

Juleafslutningen foregik i drengenes gymnastiksal. Man stod som sild i en tønde om træet med de levende lys. Der var ikke plads til at gå rundt. Skoleinspektøren stod tættest ved træet, hvor der også stod en spand vand, men der var adgang til vand i forbindelse med omklædningsrummet. Der var kun én udgang, men stor julestemning.

Skolegade skoles årlige udflugt gik til Tolne Skov. Elever og lærere er på vej ned ad Bredgade og det er lærer Knud Svante Eriksen, der går forrest. Billedet er taget for godt 50 år siden.

Tolne turen var skoleårets oplevelse.

Alle skolens elever gik to og to på række fra skolen til stationen.

Aller forrest gik politiassistent Bendtson,

derefter kom PM orkesteret foran børnene. Forretningsfolkene på ruten stod udenfor og vinkede. Desuden var der en del forældre og søskende med. Statsbanerne stillede et tog til rådighed, og en af vognene var til forældrene. Når man nåede Tolne skov, gik skoleinspektøren i spidsen for flok- ken helt op på den øverste top. Lærerne legede med eleverne et stykke tid, derefter var der frie hænder, men da der var togskinner på arealet, måtte lærerne på skift stå vagt ved over- gangene. Man opfordrede eleverne til at trille ned ad bakken. “Hvordan?” kunne de spørge, og så måtte man jo vise hvordan. Børnene havde som regel en skotøjsæske med madder og en sodavand med. Den tomme flaske brugte nogle af drengene til at fange haletudser i. Lærer Kaad kunne som regel finde den sjældne type af ulvefod. De mindre børn legede, men mange af de større børn gik ture i skoven.

Lærerne fik ligesom en anerkendelse af Brønderslev kommune. Der var middag til dem i Tolne Skovpavillon.

Det var meget udmattede børn, der vendte hjem igen.

Skoleinspektør Johs. Sørensen var meget historisk interesseret, og havde forkærlighed for gamle kvad og lignende. En aften om året inviterede han lærerstaben til historisk foredrag i skolens bibliotek. Det var hans kongstanke, at alle skolens elever skulle opleve glæden ved at læse en god bog. Han sørgede derfor for, at skolen havde en stor samling klassesæt af klassiske børnebøger som f.eks. Pan, Robinson Crusoe, Onkel Toms Hytte, Frændeløs og mange flere.

1 frikvartererne for børnene rundt i skolegården, men mange af de større piger gik pænt frem og tilbage med hinanden under armen. De, der legede fangeleg, skulle passe på ikke at løbe ind i gårdvagterne, der som regel havde en spadserestok i hånden. Når det ringede ind, stillede eleverne op i række, klassevis, og man fik først lov til at gå ind, når hele klassen stod ordentligt og på række.

Til slut er der lige et par skolevittigheder. En lille pige var kommet for sent hjemmefra, så hun måtte løbe for at nå i skole i rette tid. Hun var bange for ikke at nå det, så hun bad Vorherre om at hjælpe hende. Hun lob så videre og falder. “Hov, hov, Vorherre, du behøver da ikke at skubbe,” sagde hun lidt fornærmet.

Der var smadret en lampe i et klasseværelse, og fire drenge var sendt på inspektørens kontor. De blev afhørt en ad gangen og da det blev den sidste og mindste drengs tur, benægtede han som de andre, det var heller ikke mig, sagde han, for jeg kunne ikke ramme.

 

 

Kilde: ukendt

 Vestergårdsgade.

 Vestergårdsgade er ret tæt beboet på sydsiden og går fra Nørregade over Frederiksgade til Dannebrogsgade. Perioden, det drejer sig om, er også denne gang fra omkring sidst i 1940’erne til først i 1950’erne. Jette og Jens Vraa og Inger Nørkjær Sørensen har eller har haft tilknytning til Vestergårdsgade. Der anvendes ”kalde-navne”, fordi næsten alle havde et sådant.

Ved Nørregade på nordsiden lå Landbogården, hvor Thomas Haven var inspektør. Her har der tidligere været landboauktioner med grise og kreaturer.

I den røde bygning før falckstationen blev der under krigen holdt fest af tyskerne, hvor der deltog ”feltmadrasser”, som man kaldte dem. Tyskerne havde lavet en lejr på hele pladsen fra Vestergårdsgade op til nuværende Knudsgade med pigtrådshegn omkring, og med portindgange ud mod Nørregade og Frederiksgade.

På hjørnet af Nørregade og Vestergårdsgade lå “Søren Nielsen” Cementstøberi, der strakte sig langt hen ad gaden.

Derefter kom der et hvidt to etagers hus kaldet “Stalden”, hvor Brd. Langeland havde lagerplads.

I hus nr. 4 – 8 boede der 3 familier: Amanda og Niels Nielsen, Henrik og Ellen Sørensen og ”Slot Johan”.

Derefter lå der to sammenbyggede huse, adskilt ved en brandmur. I det ene boede Jacobine og Chr. Nielsen, og i nr. 12 Marie Nielsen og hendes mor. Marie arbejdede på Carstensens Klædefabrik, senere blev hun kendt som medlem af byrådet og leder af husmoderhjælpen i Brønderslev.

I det næste hus nr. 14 bor Jette og Jens Wraa, der har købt huset af Jens Wraas forældre, Elna og Johannes Wraa. Den tidligere ejer hed Chr. Jensen, og han lavede træsko.

I nr. 16 – 18 havde arbejdsmændene fagforening (senere kaldet SiD og i dag 3F), med formand Anders Nielsen og konen Dagny boende på førstesalen.

I nr. 20 boede politibetjent Edvard Nørkjær, gift med Gerda N.

I nr. 22 boede ”Bette Hansen” og senere Findinge. På hjørnet lå købmand Henning Olsens butik. I dag ligger ”Bjælkehytten” der. Hans bror Oluf Olsen havde købmandsforretning i Vestergade. Deres forældre havde en tid Hotel Phønix og flyttede derefter til Vestergårdsgade 25.

I nr. 28 boede familien Rasmussen og familien Pedersen, og i nr. 30 Chr.(Kesse) Christensen.

I nr. 32 boede værkfører Larsen og hans kone. De havde døtrene Katrine og Olga. I nr. 34 boede musikeren Wammen, der også var maskinstrikker. Derefter lå der en stor eng kaldet “Lems Eng” samt, reberbane, hvor Lem Lavede reb. På engen græssede banedragerens heste efter endt arbejde.

I hus nr. 13 boede handelsmand Andreas Jensen og på første sal Daniel Christensen. Senere kom tidligere Fynbogartner Christensen til at bo der.

Derefter kom hus nr. 17 med familien Bundgaard, og blikkenslager Chr. Jensen, der havde værksted i kælderen, boede i nr. 19. På 1. sal boede gørtler Bill Bregnhøj. Det fortælles, at når blikkenslager Jensens Erik, kaldet ”Blik-Erik” gik hjem fra dans i Hedelund, fløjtede han så smukt. Han var meget efterstræbt af pigerne.

Der var landboauktion på hjørnet af Nørregade og Vestergårdsgade.

Længere oppe i Nørregade lå et lille hus, hvor “Post Peters” familie boede, og lige derefter lå Markedspavilllonen på hjørnet, hvor der i dag er børnehave.

I 1959 blev der bygget blev der bygget aldersrenteboliger på pladsen lige nord for Valdemarsgade. Der var græsmark helt op til Stenberggade. Da der efter krigen kom flygtninge til byen, boede de i den samme lejr og i de barakker, som havde været anvendt af tyskerne under krigen.

St. Brønderslev marked var første søndag og mandag i september. Om søndagen var det først og fremmest byens borgere, der besøgte markedet. Ellers kom folk langvejs fra, og mange gæstede restaurationsteltet, hvor Hotel Phønix, Hotel Brønderslev og Torvecafeen m.fl. var repræsenteret.

Is-Åge solgte is ved sin vogn: 50 øre for et stort kræmmerhus med lækker flødeskum og syltetøj. Han bagte selv kræmmerhuse hos fru Anna Madsen,hvor han boede til leje.

Om mandagen var der hestemarked. For skolebørnene, der havde fri om mandagen, var der fire gange helligdage, nemlig jul, påske, pinse og st. Brønderslev Marked.

Når Inger Nørkjær Sørensen som barn skulle til marked, fik hun 25 øre med hjemmefra. Hun husker også, at Brønderslev blev udtaget til en uge med ungskue. Det var en stor ære. Hun solgte programmer, der kostede 2 kr. stykket, og hun fik selv 2 øre for hvert solgt program. Hun tjente derved så meget, at der kunne købes klædestof til tøj til både hende selv og hendes søster.

 

 

Artikel af Jens Chr. Dalgaard udgivet i 1960.

Som landevejskro passerede Brønderslev Kro i foråret 1960 en milepæl, idet det da er 100 år siden, den nuværende bygning blev taget i brug. Det skete, efter at den daværende kroejer Niels Bjørnstrup Christensen med tilladelse til at kræve stadepenge ved de såkaldte oktober markeder, var gået i gang med at bygge den bestående krobygning om, efter en af Hjørring Amtsråds godkendte tegninger og havde i øvrigt til følge, at der for Brønderslevs vedkommende blev tale om en fast markedsordning, som året efter, den 7. marts 1861, blev autoriseret af ministeriet.

Til næste forår 1961, kan kroen imidlertid fejre hele to jubilæer, idet det da er 125 år siden den første kro i 1836 blev opført på stedet og overtog de privilegier, Bækkens Kro havde erhvervet sig 125 år tidligere, nemlig i 1711.

Baggrunden for flytningen af Bækkens Kro var den nye vej mellem Bouet og Serritslev, som blev afstukket i 1827 og fuldført i de efterfølgende år. Med denne direkte vej mistede den gamle kongevej, hvor Bækkens Kro var et vigtigt knudepunkt, sin betydning, og det måtte naturligvis få indflydelse på kroholdet i Bækkens Kro. Pastor Niels Blicher beklagede sig således i 1824 over, at der hverken i Bækkens Kro eller andre kroer mellem Nørresundby og Hjørring var nogen retirade til de rejsendes afbenyttelse, og provst Frederik Nielsen, Åsted, der som ung latinskoleelev, ca. 1835 kørte fra Nørresundby til Hjørring ad den gamle vej og ofte væltede, skriver, at der ikke var andet at få for de rejsende i Bækken Kro end godt vand af bækken, og krokonen var af en meget arrig og stridbar natur, altid i skænderi med gæsterne, hvis fordringer hun hverken kunne eller ville tilfredsstille.

Bækkens Kro hørte under Nibstrup Gods, og da Niels Bjørnstrup Christensen i 1836 fik skøde på det areal, hvor Brønderslev Kro nu ligger, var det også jord fra Nibstrup Gods, der tilhørte kammerråd Riber.

Privilegierne fra Bækkens Kro overførtes til Brønderslev Kro, og det årlige efterårsmarked fulgte med og holdtes første gang i september 1843.

Efterhånden blev det skik, at der dagene efter de store oktober markeder i Hjørring og Løkken samlede sig handelsfolk og andre markedsgæster ved Brønderslev kro for at handle her, og ligeledes blev det skik, at der hver onsdag fra september til jul mødte mange mennesker op ved kroen for at drive kreaturhandel. Til disse selvgjorte markeder, kom der ofte flere markedsgæster end til de autoriserede markeder.

Hjørring Amtsråd blev oprettet i 1841. De mente, at markederne optog mere af folks tid, end det var gavnligt for landbruget. Og da der hverken var politi eller sognefogeder til stede, forekom ikke sjældent beskadigelser af folks marker samt hindringer for den frie passage ad landevejen. Resultatet var dog også en klage fra beboerne i V. Brønderslev, som blev behandlet på et møde en 31. maj 1858, hvor man med fem stemmer mod fire vedtog, at de to oktober markeder skulle være autoriserede, medens de øvrige selvgjorte markeder skulle ophøre.

Året efter den 28. februar vedtog samme amtsråd, at kroejeren måtte opkræve stadepenge mod, at han til gengæld lod kroen bygge om, hvilket altså skete så hurtigt, at den kunne tages i brug i foråret 1860.

Som landevejskro fik Brønderslev Kro sin særlige betydning derved, at den lå omtrent mellem Nørresundby og Hjørring, hvilket gjorde den til midtpunkt for mangt og meget.

I 1862 fik købmand C.C. Christiansen, Frederikshavn, koncession på at befare landevejen mellem Nørresundby og Frederikshavn med et engelsk damplokomotiv, som trak et par vogne til passagerer og gods. Lokomotivet vejede 12 tons. det fik navnet “Vendsyssel”, men blev populært kaldet “Dampelefanten”. Men da lokomotiver og vognene var tunge og stive og uden ordentlig affjedring, samt at vejnettet var i meget dårlig stand, for ikke at sige elendig, så var det en blandet fornøjelse at sidde på træsæderne og blive rystet godt igennem. Da fejlene blev flere og flere måtte projektet opgives, og efter at lokomotivet var sendt tilbage til England, måtte Brønderslev borgerne vente med at få et offentligt transportmiddel, indtil jernbanen blev anlagt i 1871.

Markedsoptøjerne eller “slaget” ved Brønderslev den 6. september 1886 der skulle give det en plads i den politiske historie. Begivenheden medførte, at der i Brønderslev by blev indført en slags undtagelsestilstand samtidig med, at 30 af Estrups gendarmer med dragne sabler besatte byen. 28 personer, blandt hvilke var tre sognefogeder og otte gårdejere, blev idømt straffe med fængsel på vand og brød eller bøder. Efter udstået straf blev de enkelte selvfølgelig fejret som martyrer for demokratiet.

Cykelbørsen.

v/cykelhandler Viggo Møller Christensen.

 

Min far startede omkring 1940, som jeg har fået at vide.

Han startede nede i Østergade 13 inde i baggården, i enden af et vaskehus med et lille værksted.

Senere blev Algade 46 til salg. Der havde vist været Skomagerværksted tidligere.

Der startede hans virke som cykelsmed og salg af nye og brugte cykler.

Det var jo hårde tider da vi var besat af Tyskerne.

Under krigen var hans største indtægt på værkstedet, at skære gamle bildæk i strimler til fast gummi til cyklerne, da der jo ikke var til at få varer som dæk og slanger.

Tyskerne beslaglagde det de kunne få fat i til eget forbrug.

Men efter krigen kom der mere gang i omsætningen. Min far har fortalt, at det var en hård og træls tid, det kunne jeg forstå på mine forældre.

Midt i 1950erne kom knallerterne, så kom der gang i omsætningen og mange reparationer især på knallerterne, det tog meget af hans tid på værkstedet.

Jeg kom som den ældste, til at lappe mange cykler og skifte dæk og slanger på kundernes cykler, da det igen kunne skaffes.

Vi gik mod lysere tider og far fik arbejdet en god forretning op.

Min far døde i en alt for tidlig alder af kun 57 år i 1972.

Så blev forretningen afhændet.

M.v.h. sønnen Kjeld Christensen, oktober 2021

 

Agdrup Mølle

Den 1-7-1950 overtog mine forældre Agdrup Mølle, de hed Astrid og Thorvald Mikaelsen, der var min søster på 11 år og mig på 6 år.

Min far var 52 år, han blev kun kaldt Mølleren så vidste de hvem han var.

Han malede korn for Landmændene, der var blandt andet Kornumgård, som var en stor gård der lå ret tæt ved møllen og Thorsmark.

Han malede også for Købmand Johansen i Dyrlægegården, de havde også lagerplads i møllen. Der var en hel del landmænd som kom til møllen.

Desværre var der en meget kraftig vestenstorm i februar 1953, da blæste toppen af møllen, den faldt heldigvis ned på møllevolden.

Far havde ikke stormskadeforsikring da den var temmelig dyr, så resten af møllen blev taget ned og bygget op som nærmest en lade.

Han fik installeret en dieselmotor, så kunne han stadig male korn.

Men der blev mindre og mindre at male, da landmændene fik deres egne kværne.

Der var en ældre mand som bildede kværne, han lærte far op, så overtog han det.

I starten cyklede han rundt, men anskaffede sig en knallert, så var det noget nemmere at komme rundt.

Om onsdagen var der auktion, så var landmændene i byen. Far var også dernede, han kunne så måske være heldig at få bestilling på nogle kværne som skulle bildes.

Han stoppede først med at bilde kværne i 1970.

Da min far overtog møllen, var der en rugemaskine, så han rugede også kyllinger ud og solgte. Nogle blev fedet op og solgt som slagtekyllinger, han leverede grydeklare til slagteriet.

Det var en dejlig tid, jeg var 7 år og fik lov at gennemlyse æggene og tage de dårlige fra.  Han rugede nok ud i ca. 4-5 år.

Der var kun 2 møller på denne størrelse som Agdrup Mølle i Danmark.

M.v.h. Inge Lise Christensen, oktober 2021

 

 

Af Inger Aarup-Kristensen

Hvem vil ikke blive beæret over at modtage sådan en invitation?

For Ellen kommer det som en stor overraskelse, og hun siger da også, at det betyder rigtig meget at få sådan en anerkendelse for sin indsats.

Jeg har fået lov til at låne Ellens scrapbog, og det er herudfra, jeg forsøger at genoplive dagen, og det ser bestemt ud til at have været en fantastisk oplevelse.

Forud for invitationen er der sendt et brev til borgmester Lene Hansen, hvor regentparret beder borgmesteren om at udpege to repræsentanter fra Brønderslev Kommune, som fortjener en særlig stor tak for deres frivillige arbejde.

De to, der udpeges er Ellen Hermansen, som laver frivilligt arbejde på flere fronter. Hun er koordinator i ”Ældre Hjælper Ældre”, som hjælper ældre med lægebesøg, småreparationer m.m.,  og hun er formand for FOA´s seniorklub samt kontaktperson i Krudtuglerne, der står for idræt for ældre.

Til festen er der ikke kun inviteret frivillige. Også en lang række kendte personer er med udover regentparret.

Fra gæstelisten kan der i flæng nævnes: Hans Kongelige Højhed Prins Joakim og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Kendisser som: skuespiller Susse Wold, sangerinde Birthe Kjær, TVvært Sebastian Klein, tennisspiller Kenneth Carlsen samt en lang række ministre, direktører fra velgørende institutioner og ansatte ved hoffet.

Det er med andre ord et fint selskab, de frivillige skal deltage i.

Alle ankommer i deres fineste tøj, og menuen er heller ikke at kimse af. Udover sandwich serveres der: Nøddebund med jordbærmousse og Browniebund med mousse og sommerbær og hertil udskænkes kongelig vin.  Under festen spilles der passende musik som f.eks. H.C. Lundbys Champagne Galop.

Det er første gang nogensinde, at regentparret inviterer til et sådant haveselskab, og festligheden bliver da også omtalt udførligt i adskillige aviser og ugeblade. Af de mange flotte fotos fremgår det, at selv vejrguderne er venligt stemt, så alle får en god dag.

Ellen udtaler da også efterfølgende til Nordjyske:

”Jeg er rævestolt, og yderst taknemmelig. Jeg føler, at vi repræsenterede hele det frivillige arbejde i Brønderslev Kommune, og det er rigtigt meget.”

Ellens drivkraft, til at lægge så meget af sin tid i det frivillige arbejde, er glæde.” Glæden går begge veje. Som frivillig får man rigtig meget igen, og når man kommer op i årene, skal man passe på, at man ikke sætter sig i sofaen. Man får en bedre livsværdi af at være med i nogle ting,” udtaler Ellen i 2012.

Og hun efterlever det stadig. Her i 2021 deltager Ellen Hermansen stadig i Krudtuglernes aktiviteter hver torsdag formiddag.

Hendes ledsager til havefesten på Fredensborg slot, Poul Erik Nielsen, døde desværre kort tid efter begivenheden.

 

Brønderslev Tennis Klub

Den Kongelig Ballet i Rhododendronparken

Opera i det fri i Rhododendronparken

Jeg hedder Else Simonsen og er født og opvokset i Brønderslev, ligesom jeg har levet hele mit liv i Brønderslev.

Jeg har været elev ved Brønderslev Kommune og forsatte mit arbejdsliv samme sted primært inden for områderne skole/børn/fritid og Kultur.

Jeg stoppede mit arbejdsliv den 1. januar 2014.

Jeg vil fortælle om 3 oplevelser, som har bidraget til at berige mit liv, nemlig:

1. Brønderslev Tennis Klub
2. Den Kongelig Ballet i Rhododendronparken
3. Opera i det fri i Rhododendronparken

Først Brønderslev Tennis Klub:

Jeg har on and off været medlem af Brønderslev Tennis Klub, første gang da jeg nok var 10-12 år, igen da jeg var 19-22 år og senest fra jeg var 45 år og indtil nu, hvor jeg stadig er medlem af klubben.

Så jeg har været medlem så længe, at jeg kender og har fået fortalt en del af klubbens historie.

Brønderslev Lawn Tennis Klub – BLTK – blev stiftet lørdag den 2. maj 1897 og bliver altså 125 år i 2022. Tror næsten, at det er en af de ældste om ikke den ældste idrætsforening i Brønderslev.

Det var doktor V. Olsen, der indrykkede annonce i Brønderslev Avis den 30. april 1897, hvori han indkaldte alle interesserede til stiftende generalforsamling lørdag den 2. maj 1897 hjemme hos sig selv.

Doktor Olsen blev også Tennisklubbens første formand og det var under primitive former, klubben blev stiftet. Der var ikke penge til nogen bane, og derfor dyrkedes spillet på plænen ved Hedelunds festplads. Omkring århundredskiftet betragtedes boldspil af mange mennesker som narrestreger, og for ikke at blive udsat for hån af medborgere, måtte de første medlemmer af Brønderslev Lawn Tennis Klub luske bag om byen med ketsjeren under frakken for at komme til banerne i Hedelundsanlægget.

I det første eksemplar af lovene hedder det i paragraf 4: Aktive medlemmer betaler et indskud a 2 kr. og kontingent er 2 kr. årligt. Der betales forud. Når samme familie er mere end et aktivt medlem, betales indskud 2 kr. for første medlem og 1 kr. for øvrige. Børn samme sats.

2 år efter klubbens stiftelse blev den første bane anlagt i plantningen over for Hedelund. Valget var heldigt, for der var læbeplantning om hele pladsen, der benyttes den dag i dag. I 1905 blev bane nr. 2 anlagt, nr. 3 i 1925 og siden er endnu en føjet til. Så der er altså i alt 4 tennisbaner.

Banerne var nu etableret og i årene herefter blev der arbejdet ihærdigt på at skaffe kapital til et længe næret ønske om at få eget klubhus, og der blev afholdt adskillige basarer og tombolaer for at skaffe penge. Arbejdet blev påbegyndt i slagteridirektør Carl Behrens formandstid, og han havde stor støtte til arbejdet af montør Emanuel Larsen og købmand S. A. German. I 1949 stod huset færdigt. I mellemtiden var S. A. German blevet formand. En gammel tyskerbarak udgjorde grundelementerne i klubhuset, men arkitekt M. Johs. Jepsen fik barakpræget væk, Pedershaab Maskinfabrik forærede stålvinduer og -døre og arkitekten halverede sit honorar, så det kunne lade sig gøre med en byggefond på 16.000 kr. og et lån på 6.000 kr. at være under eget tag. Der blev holdt indvielsesfest søndag den 1. maj 1949. Det blev fejret med maner startende med reception i klubhuset kl. 10.00, kl. 18.30 spisning på Central-Hotellet, hvor der blev serveret sildeanretning, Wienersnitzel, Ost til en pris af 5,00 kr. pr. kuvert. Efter spisning var der bal.

Klubhuset blev udvidet i 1970 og i 1972 blev huset renoveret, bl.a. med nyt køkken. De 4 tennisbaner blev renoveret i 1990 og senest i 2021 er bane 1 blevet renoveret.

En lille kuriositet er, at der skulle gå 93 år før der kom en kvindelig formand. Det var i øvrigt mig selv, der blev formand i 1990. Siden har der heldigvis været flere kvindelige formænd, og her i 2021 er der også en kvindelig formand, nemlig Anette Aggerholm.

I 2017 fik klubben gennem flere forskellige donationer etableret lys på bane 1 og 2. Det betyder, at man kan spille længere tid om aftenen, men også at sæsonen er blevet længere.

Tennisklubben har ikke egne indendørs spillemuligheder, hvorfor der spilles primært i Brønderslev-Hallerne om vinteren, men det har også sine begrænsninger, fordi det primært er formiddagstimer, man kan få stillet til rådighed. Det er derfor som udgangspunkt, hvis man er arbejdsfri, at man kan spille indendørs.

Den 9. oktober 2021 har Tennisklubben indviet 2 padelbaner i forbindelse med klubbens anlæg. Det betyder en udvidelse af aktivitetsmulighederne, men også at man stort set kan spille hele året. Kun vejret sætter sine begrænsninger. Klubben venter sig meget at det nye tilbud.

I årene 1949 til 1957 og igen fra 1965 til 1982 havde Brønderslev Tennis Klub samarbejde med den svenske tennisklub i Nässjö, som også var Brønderslev Kommunes venskabsby.

Medlemstal: Medlemstallet var meget konstant op gennem 70-erne – omkring 200, men pludselig i 1980 faldt det til 115 for derefter langsomt at stige igen i 1990/91 til over 300 medlemmer. Det holdt ikke og i dag er medlemstallet omkring 130-150.

Tennisklubbens spillere har gennem alle årene haft mulighed for at deltage i turneringer arrangeret af Dansk Tennis Forbund og Jyllands Tennis Union.

For alle juniorspillere, der er medlem af Tennisklubben, tilbydes gratis træning. Klubben ønsker med dette gratis tilbud at optimere mulighederne for at lære spillet grundigt, helt fra man starter med at spille.

Tennisklubben har gennem alle årene haft meget stor fokus på at sikre, at der er et godt socialt miljø i klubben og derfor afholdes der mange forskellige aktiviteter i løbet af en sæson. Der holdes i løbet af sæsonen flere lokale turneringer såsom mix-double, dame- og herredoubleturneringer, lysturneringer altid med en eller anden form for hygge typisk efterfølgende spisning. Endvidere er klubben meget opmærksom på at integrere nye spillere i klubbens liv bl.a. ved flere gange om ugen at arrangere Spil-Sammen, hvor alle er velkommen uanset spilleniveau.

Til slut skal bemærkes, at Tennisklubben i dag hedder Brønderslev Tennis Klub, og altså ikke Brønderslev Lawn Tennis Klub for vi spiller jo ikke længere på græs.

Jeg stoppede mit arbejdsliv 1. januar 2014 og blev i foråret 2014 spurgt, om jeg ville deltage i Borger9700s arbejde med at etablere forskellige kulturelle aktiviteter. Det sagde jeg ja til. Det blev til Borger9700s Kulturgruppe. Gruppen blev hurtigt enige om, at vi af hensyn til andre foreninger i byen, som også laver kulturtilbud, ville vi prøve at lave noget, som man ikke så ofte kan opleve i Brønderslev, og at de arrangementer vi ville lave, skulle foregå i Rhododendronparken enten i Pavillonen eller på Scenen. Jeg har personligt flere gange oplevet Den Kongelige Ballet’s Sommerballet forskellige steder i landet, og jeg synes, det ville være helt fantastisk, hvis vi kunne få lov at opleve det i Brønderslev. Derfor spurgte jeg hurtigt Bestyrelsen, om jeg måtte undersøge muligheden for at få Den Kongelige Ballet’s Sommerballet til Brønderslev. Jeg fik grønt lys i oktober 2014 og sendte straks en henvendelse til Den Kongelige Ballet. I januar 2015 tog jeg til Australien for at se vores lille nye barnebarn, og vi var ikke mere end lige ankommet, før der kom en mail om, at Den Kongelige Ballet sagde ja til at besøge Brønderslev. Det var en stor dag. Så gik arbejdet i gang med at få det hele til at gå op i en højere enhed, så der kunne vises ballet torsdag den 15. juni 2015. Der blev sendt rigtig mange SMS-er fra Australien til de mange samarbejdskollegaer i Brønderslev.

Sceneforhold, lyd- og lysforhold skulle fungere og ikke mindst skulle der findes økonomi til det flotte arrangement, for da vi sagde ja til balletten, havde vi overhovedet ikke tænkt på penge. Alt kom i hus med støtte af mange frivillige og flere fonde og Brønderslev Kommune støttede arrangementet.

Dagen kom – vejret var helt perfekt, og der kom omkring 2500 mennesker fra alle egne af Nordjylland for at se nogle af verdens dygtigste dansere. Der blev bl.a. danset uddrag af Don Quixote, Nøddeknækkeren, Romeo og Julie, Svanesøen og Napoli.

Det står stadig for mig som en af de helt store og skønnest oplevelser i mit liv – tænk at få lov til at opleve det ypperste inden for ballet og så i sin egen hjemby og i de fantastisk smukke opgivelser. Selv fra Den Kongelige Ballet blev rammerne kaldt helt fantastiske og nogle af de flotteste, de har oplevet.

Opera i det fri

En anden musikoplevelse, som vi ikke så ofte for ikke at sige aldrig oplever i Brønderslev, er opera.

Derfor gik Kulturgruppen i gang med at undersøge muligheden for at lave et arrangement med Opera i det fri på scenen i Rhododendronparken. Det var nyt område og hvor finder man lige nogle operasangere. Efter kontakt til Aalborg Operafestival kom jeg i kontakt med operasanger Thomas Storm, og han sagde ja til at finde sangere til at komme til Brønderslev.

Det blev så første gang i 2016 at vi kunne tilbyde Opera i det fri i Brønderslev. Det blev en fantastisk oplevelse og der kom ca. 250  mennesker i parken til dette arrangement. Så når man tilbyder noget, der er lidt anderledes, vil folk rigtig gerne komme.

Vi gentog arrangementet i 2017 og fik også lidt blod på tanden, for kunne det lade sig gøre at få Den Kongelige Opera til Brønderslev. Vi havde jo haft held med Balletten, så måske.

De sagde heldigvis ja og den 10. august 2018 havde vi besøg af operasangere fra Den Kongelige Opera. Igen en fantastisk oplevelse med uddrag fra bl.a. Figaors bryllup, Rigoletto og Porgy og Bess.

Fordi vi havde oplevet så stor opbakning til operaarrangementerne, blev vi lidt dristige og ville gerne se, om der var opbakning til en egentlige operaforestilling.

Det blev Operakompagniet Nontardar (igen Thomas Storm som stor hjælper), der kom med forestillingen Cosi fan Tutte i Den Runde Pavillon den 23. marts 2018. Alle billetter var udsolgt, og det var igen en stor oplevelse. Operakompagniet kom igen den 5. marts 2020 med Don Juan af Mozart.

Ja så kom Coronaen og alting blev lagt ned.

Den 8. august 2021 var der dog igen Opera i det fri i Rhododendronparken med Thomas Storm og flere dygtige operasangere. Det var Borger9700s bidrag til Brønderslev Bys købstadsjubilæum. Vejret drillede fra morgenstunden, og på et tidspunkt måtte der træffes en beslutning, skal det være ude eller inde. Der blev valgt inde i Pavillonen. Pavillonen var helt fyldt og desværre måtte mange gå forgæves. Det var også denne gang en skøn oplevelse med de ypperste operasangere, der sang uddrag af bl.a. Carmen og Barberen i Sevilla. Igen en bekræftelse af, at folk gerne kommer til et lidt usædvanligt arrangement i Brønderslev.

En væsentlig forudsætning for at kunne tilbyde både Balletten og Opera har været støtte fra Fonde, Brønderslev Kommune og også lejlighedsvis lokale erhvervsdrivende.

Det at kunne præsentere Ballet og Opera i Rhododendronparken for så mange interesserede borgere, har været en stor og dejlig oplevelse for mig og har beriget mit liv med en masse glæde.

Else Simonsen, 15. oktober 2021

 

 

 

 

 

Søsterloge nr. 69 Faklen.

 

På opfordring skriver jeg, Rita Wagner Hjorth, med glæde et indlæg til bogserien ”Historier fra Brønderslev”, idet jeg synes, det er en rigtig god idé, at udviklingen af vores gode by bliver fortalt af et bredt publikum.

Jeg kom til Brønderslev i 1962, hvor jeg fik kontorjob på Pedershaab Maskinfabrik A/S.

Nu skriver vi år 2021, og jeg er for længst blevet pensionist. Mit bidrag til bøgerne ”Historier fra Brønderslev” skal være om vores dejlige Odd Fellow søsterloge, som vi har her i Brønderslev, og som jeg har været medlem af siden oktober 1983. Jeg har været med i ledelsen af logen gennem seks år og er nu i gruppen af eksmestre.

Jeg vil begynde med lidt af Odd Fellow Ordenens historie:

Ordenen kan spore sin oprindelse langt tilbage i tiden. Vi regner året 1819 som udgangspunkt for vor ordensgren. Det begyndte med en ung englænder, Thomas Wildey, som et par år forinden var udvandret til USA. Han havde nedsat sig i byen Baltimore, hvor der på det tidspunkt herskede megen sygdom, blandt andet pest. Borgerne var henvist til at klare sig selv eller finde hjælp hos hinanden. Dette berørte Thomas Wildey meget, og han gik i gang med at finde personer, der – som han selv – havde været medlemmer af Odd Fellow Ordenen i England.

I 1819 lykkedes det for ham at stifte den første Odd Fellowloge i USA, og han gav den navnet broderloge nr. 1 Washington som en hyldest til sit nye fædreland.

Sammen med sine brødre fra logen indledte Thomas Wildey et stort hjælpearbejde blandt de syge og fattige, og nød stor respekt og tillid i befolkningen. Oplysninger om Ordenen bredte sig i samfundet, og omkring 1830 var der oprettet over 100 loger i USA, udbredt til 12 stater. Som årene gik, kom der flere loger til, og med tiden lagde man i logerne stigende vægt også på den etiske side af menneskelivet.

Ordenens oprettelse i USA og dens succes førte med sig, at den i sin nye skikkelse kom tilbage til Europa ved institueringen af en broderloge i Stuttgart i Tyskland, og i 1878 kom Odd Fellow Ordenen også til Danmark.

Den første danske broderloge stiftedes den 30. juni 1878, og har sit hjemsted i Odd Fellow Palæet i København. Få år senere, i 1881, stiftedes den første søsterloge – ligeledes i København.

Tilbage til Brønderslev:

Søsterloge nr. 69 Faklen blev stiftet den 09. juni 1979 under navnet Rebekkaloge nr. 69 Faklen. Møderne holdes i ordensbygningen på Parkvej 49, som blev bygget af Odd Fellow brødrene i nr. 71 Richard Marley.

Bygningen blev indviet den 24. august 1974 til ordensbygning og selskabelig udlejning. Søsterloge nr. 69 Faklen bor til leje hos brødrene, som vi har et frugtbart samarbejde med.

I årene 1957 til 1960 blev fire søstre fra Brønderslev indviet i Rebekkaloge nr. 14 Ruth i Aalborg.

I 1961 blev Rebekkaloge nr. 40 Ingeborg Spager i Hjørring institueret, hvortil de fire søstre fra Brønderslev blev overflyttet. I tiden frem til den 09. juni 1979 blev den fortsatte tilgang af søstre fra Brønderslev optaget i  Rebekkaloge nr. 40 Ingeborg Spager.

Søstrene fra Brønderslev blev enige om hurtigst muligt at få dannet en forening i Brønderslev. Dette blev en realitet den 30. september 1975, og der var fortsat tilgang af søstre til denne forening, som senere blev til Rebekkaloge nr. 69 Faklen.

Den 02. maj 1979 blev derfor det sidste møde for Brønderslev-søstrene i Rebekkaloge nr. 40 Ingeborg Spager, idet Rebekkaloge nr. 69 Faklen blev institueret den 09. juni 1979.

Logens daglige ledelse varetages af en overmester samt yderligere fire valgte embedsmænd. Valget foregår på demokratisk vis hvert andet år.

De første embedsmænd i Rebekkaloge nr. 69 Faklen var: Overmester søster Agnes Gjedsig, undermester søster Ulla Løndahl Eriksen, sekretær søster Grethe Klokkerholm, kasserer søster Elsa Hansen, skatmester søster Karen Nielsen og fungerende eksmester søster Helvig Winkelmann.

     Søstrene i nr. 69 Faklen har et emblem:

Da foreningen i Brønderslev den 13. august 1975 fik sin godkendelse, skulle man have fundet et navn og et emblem inden institueringen den 30. september 1975.

Emblemet, tilhørende vores moderloge i Hjørring, er en skål med flammer. På det grundlag fandt man i foreningen frem til, at en brændende fakkel symbolsk kunne være tændt ved vor moderloges       emblem – skålen med flammer. Desuden har flammen på faklen udformning som kystlinjen omkring landet nordenfjords. Det var passende, da vort logeliv skulle have hjemme i Vendsyssels hjerte.

Fra 1998 blev navnet Rebekkaloge ændret til søsterloge.

I søsterloge nr. 69 Faklen ser vores nuværende ledelse således ud:

Nuværende embedsmandsgruppe, bagerst fra venstre sekretær Betty Bjerre, kasserer Kirsten Elisabeth Nielsen, skatmester Henny Marie Mann Jensen. Forrest fra venstre undermester Anna Katrine Andersen og overmester Anna Lise Larsen.

Vi er for tiden 74 ordenssøstre. Søstrene kommer fra alle grene af samfundet og erhvervslivet. Nye medlemmer til Ordenen bliver væsentligst foreslået af en, som selv er ordensmedlem. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en ven, eller det kan være via Ordenens oplysningsmøder.

Vi holder logemøde den 2. og 4. onsdag i måneden fra september til cirka midt i maj. Møderne starter kl. 19.00 i logesalen efter en bestemt dagsorden med fastlagte ritualer.

Ordenens krav til påklædning er til almindelige møder kort sort kjole. Til festaftener er påklædningen lang sort kjole og hvide handsker.

Søstrene ankommer til logen i god tid, så vi, inden vi bliver kaldt ind til mødet i logesalen, kan få en snak med hinanden, det kan være i loge regi, men der kommer naturligvis også mange andre emner på banen.

En stemningsfuld atmosfære breder sig, når dørene åbnes til logesalen, og søster ceremonimester fører søstrene ind i logesalen. Søstrene nyder den fred og ro, der er i logesalen, det giver noget særligt til sjælen, når dørene lukkes bag os – et frirum fra dagligdagen uden stress og jag.

I logesalen nyder vi organistens dejlige musik og suger til os af alle de gode ord, indlæg og så videre, som væsentligst kommer fra søster overmester, som leder mødet, samt fra søster kapellan. Vi har også ved særlige lejligheder indlæg fra andre søstre.

Og hvad er så Odd Fellow Ordenens formål?

”At udbrede Venskabets, Kærlighedens og Sandhedens grundprincipper mellem menneskene, at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse”.

Altså meget tydeligt et etisk formål, der angår vort forhold til vore medmennesker.

Odd Fellow Ordenens symbol og motto er kæden med de tre forbundne led, der udtrykker kravet om at vise Venskab, Kærlighed og Sandhed i alle livets forhold. Ord er ikke tilstrækkelige. En Odd Fellows egentlige arbejde er derfor at omsætte de tre små ord til handling.

Efter mødet i logesalen

Efter mødet i logesalen, går vi tilbage til selskabslokalet til hyggeligt samvær, hvor der bliver serveret en let anretning, som indtages under livlig snakken. Her knyttes mange gode og varige venskaber. Der bliver sunget og på festaftener holdt højtidelige taler, samt bliver der talt om og tilrettelagt praktiske gøremål.

Det humanitære sigte.

Søsterlogen støtter humanitært arbejde, det består i, at der samles penge ind ved for eksempel lotterier samt julesalg af forskelligartede    hjemmelavede ting inklusive juledekorationer, samt arv fra tidligere søstre i form af fonde. Disse penge er gennem årene anvendt fortrinsvis lokalt. Senest til for eksempel hjælpemidler, der ikke dækkes af det offentlige, og som kan lette hverdagen for beboerne på blandt andet plejehjem og Rehabiliteringscentret i Brønderslev. Derudover har logen et fadderskab i Indien samt givet støtte til børnehospice, SOS Børnebyerne, Julemærkehjemmet i Hobro, sygehusklovnen i Aalborg, ”Læger uden grænser”, børnebyer i Indien og Afrika, børn i Danmark og Grønland samt på Færøerne, Blindes jul, foreningen Bifos der har idræt for psykisk syge og tandemkørsel med blinde. Desuden yder vi – sammen med broderlogen – støtte til Menighedsplejens juleuddeling i Brønderslev.

Alle ansøgninger bliver behandlet af et særligt udvalg, inden logen træffer en beslutning om støtte.

Faklen arrangerer sommerudflugter. Og siden 1993 har Faklen haft en venskabsloge i Farsund i Norge. Vi besøger på skift hinandens loger hvert andet år.

I julemåneden har vi julestemning med spisning, hvor man har mulighed for at invitere en ledsager med.

Et par gange om året har vi gode fællesarrangementer med vores broderloge nr. 71 Richard Marley. Det kan være film, foredrag eller andet – altid noget spændende og tankevækkende, der giver stof til eftertanke.

Afslutningsord:

For mig har rejsen gennem den lange årrække som medlem af Odd Fellow Ordenen på mange måder været et spændende og lærerigt forløb. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan min tilværelse havde formet sig uden dette medlemskab, hvor også fællesskabet og samværet prioriteres højt.

 

Kilder: Bogen ”Odd Fellow Ordenen – formål, historie, udvikling”.

Odd Fellow bladet nr. 12 af 15. august 1979.

Forskellige oplysningspjecer vedrørende Odd Fellow Ordenen

samt egne erfaringer.

Alle billeder er leveret af broder Bjarne Thomsen, broderloge

1. 71 Richard Marley, Brønderslev.

Rita Wagner Hjorth

Oktober 2021

 

Store Brønderslev Marked er et heste- og kræmmermarked i Brønderslev i Vendsyssel. Markedet afholdes hvert år over fire dage (fredag til mandag), hvor mandagen altid er første mandag i september.

Markedet startede som et kreaturmarked, der fra 1843 var henlagt til Brønderslev Kro. Det var her markedet blev landskendt for det, der senere blev kaldt “Gendarmslaget” i 1886, hvor Estrups Gendarmer røg i slagsmål med markedsgæsterne. Dengang var der marked hver måned i Brønderslev, men én gang om året, den første mandag i september, var der et stort marked, og det er fra den tid navnet Store Brønderslev Marked stammer.

I dag er Store Brønderslev Marked et stort heste- og kræmmermarked. Markedspladsen ligger midt i Brønderslev by på et areal på ca. 41.500 kvm., der hvert år rummer ca. 200 kræmmerboder, 600 heste, 3.000 andre dyr, øl- og spisetelte og et tivoli. Omkring 100.000 gæster besøger hvert år markedet.

 

The Blue Van

Af Inger Aarup-Kristensen

Ikke mange bands kan, som The Blue Van, bryste sig af, at alle medlemmer har kendt hinanden siden børnehaven. Bandet består af Per Mølgaard Jørgensen (trommer), Allan Fjeldgaard Villadsen (bas), Søren Christensen (guitar, keyboard og kor) og Steffen Westmark (guitar og sang). Alle er de opvokset i det østlige opland til Brønderslev og har gået på Jerslev skole.

De fire har spillet sammen på Brønderslev Musikskole, siden de var omkring 13 år, og når der skulle øves nye numre, foregik det i en kælder hos Sørens bedstemor i Hallund. Hun havde dårlig hørelse og blev derfor ikke generet af høj musik.

Selvom de altid har vidst, at de ville forsøge at leve af musikken, blev de overtalt af forældrene til at gennemføre en ungdomsuddannelse på Brønderslev Gymnasium først. Faktisk var det, ifølge Søren, en betingelse for at deres forældre ville støtte en flytning til København, at gymnasiet skulle overstås først, så der var ”noget at falde tilbage på”.

I de første år hed bandet Den blå Vogn, opkaldt efter den bil, der i gamle dage hentede de sindsyge. Da bandet imidlertid drømte om en international karriere, skiftede de navn til The Blue Van. Det var fremsynet, for faktisk kan bandet i dag bryste sig af at have spillet i det meste af verden.

Allerede i 2004 blev der tegnet kontrakt med et amerikansk pladeselskab, og de fire flyttede til USA, hvor de i løbet af de næste år turnerede landet rundt og også spillede i Canada.

Det var dog først, da de igen flyttede til Danmark, at de begyndte ”at tjene penge på deres musik”.

Det skete i forbindelse med, at deres musik blev brugt i reklameindslag for f.eks. Samsungs mobiltelefoner og Appels Ipad.  Sidstnævnte reklameindslag blev endda udsendt over det meste af verden i forbindelse med TV-transmissionen fra den årlige Oscar-uddeling.

Siden har musik fra The Blue Van været brugt i forbindelse med TV-serier som f.eks. Beverly Hills og NCI New York. Desuden som titelsang for TV-serien Royal Pains. Alle sammen populære amerikanske serier, der ses internationalt.

Set med ”danske briller” er det også sjovt, at bandet har optrådt som ”skuespillere”/musikere i filmen: ” Kunsten at græde i kor”, der blev vist i både biografer og på TV. Her ses og høres de, som et 70´er band, der optræder på den lokale kro.

En anden sjov detalje er, at The Blue Van i 2020 fik den ære at blive omtalt af selveste Anders And i en særudgave.

Scenen er: Huset ryster og Anders And råber: ”Jeg har sagt til ungerne, at de ikke skal høre The Blue Van for fulde gardiner! Nu kan det være nok! ”.

Heraf kan vi jo konkludere, at Rip, Rap og Rup åbenbart også er fan af The Blue Van.

Fra det mere højtidelige hjørne kan nævnes, at bandet, mens de var i gang med at indspille en ny plade i 2009, blev inviteret med på statsbesøg til Vietnam, hvor de på vegne af Danmark gav flere koncerter og boede på hotel sammen med den kongelige familie.

Også i Japan har de mange fans. Faktisk er en af de sjoveste oplevelser for Søren, da han i Tokyo, ved et besøg i en pladebutik, stødte ind i en stor papfigur, der forestillede ham selv.

Per, Allan, Søren og Steffen har holdt sammen i mere end 25 år til trods for, at Søren i en periode var bosat i USA og Allan i dag bor i Norge. Det er noget, der er usædvanligt indenfor musikbranchen, og som også er blevet bemærker i Dansk musikerforbund.

Alle har de sideløbende en anden karriere, som f.eks. Steffen, der i dag er højskolelærer på Thurø ved Svendborg, men der indspilles stadig plader med bandet, og de er stadig kendt som et af landets vildeste livebands.