Vrensted-familie vil slå sig ned ved Fredens Flod i Canada i 1980.
Kilde VT juni 1980
Tømrer Aage Vestergaard, Knudsgaard, Vrensted, og hans hustru, Lis, er på vej til Fredens Flod i Canada. Peace River ligger 4500 km fra Montreal, og her vil Vrensted-boerne slå sig ned måske for livstid, måske kun for fem år.
Det er en gammel drøm, der hermed opfyldes for Aage Vestergaard. Lis er mere betænkelig og vil garanteret hjem på besøg efter senest to år, men med til Canada ville hun dog.
– Vore to børn, Gitte på 18 og Ole på 16 år, har været i Canada tidligere og rejste derover igen for en måned siden. De vil bo og virke der, fordi der er nok af arbejde at finde. Så det er for børnenes skyld,at jeg indvilgede i at tage med, fortæller hun.
For Aage er det simpelt hen lykken at komme til Peace River, hvor laksen springer, og pelsdyr og vildt bare går og venter på at blive fanget.
– Vi har fået tilbudt at bo hos min kones onkel Ted. Han udvandrede for 61 år siden og har en stor, men primitiv farm nær floden. Han er sponsor for os, sådan at forstå, at han garanterer for os. Ellers kunne vi simpelt hen ikke få arbejde derovre, fortæller han. Nu kan vi blive, så længe vi ønsker, og det bliver mindst fem år. Jeg er lovet arbejde som tømrer, men vil først i gang med at bygge et hus til os. Børnene er i arbejde. Ole er på en farm, og Gitte ved vi ikke hvad laver, udover at hun har arbejde. .
Min lillebror Per rejste til Canada for tre år siden. Han er nu formand på en vognfabrik, og ham besøger vi på køreturen fra Montreal, hvor vi køber en bil til at transportere os de 4500 km til Peace River. Onklen, vi skal bo hos, ernærede sig fra 18 års alderen som pelsjæger, indtil han for nogle år siden etablerede sig som farmer. Men trods det, at jeg nu får min drøm opfyldt, er det alligevel med nogen spænding, vi rejser til det fremmede, siger Aage Vestergård.
Hans kone tilføjer: – Ja, jeg har unægtelig uro i maven. Også fordi jeg skal sige farvel til vores tre væddeløbsheste, som nu sættes på stald på Arhus Væddeløbsbane, mens vores hund bliver her på Knudsgaard. Det er også svært at sige farvel til familien, men for mig bliver det et goddag igen, når jeg kommer på ferie senest om to år, understreger hun.
Familien Vestergaard har boet på og ejet Knudsgaard i Vrensted i ti år. Jorden er solgt fra, men tilbage står det meget store stuehus og udbygningerne. Stuehuset er lejet ud til tre familier, og udbygningerne bruges som opbevaringssted for familiens møbler, for de må kun have 64 kg med i flyet.
– Men gården hviler i sig selv. Der er en lejeindtægt på 70.000 kr., og med den kan skatter og afdrag klares, og i Canada skal vi højst betale 15 pct. af indtægten i skat. Så det skal nok gå altsammen, mener Aage Vestergaard. Og de er enige om, at skal det være, skal det være nu.
Og sådan blev det.
=========================================================
Efter lidt mere end to år indløb denne sørgelige meddelelse fra Canada.
Vendelbo død i Canada
den17. December 1982
Kilde: VT 1982
Til familien er indløbet meddelelse om, at tidligere tømrer i Vrensted, Aage Westergaard, er død ved en trafikulykke i Peace River, Canada. De nærmere omstændigheder ved ulykken er ikke helt klarlagt, men så vidt det er oplyst, skulle Aage Westergaard i forbindelse med truckkørsel på en bro være blevet påkørt af en lastvogn
Da Aage Westergaard, der var 47 år, og hans hustru Lis stod foran afrejsen til Canada for ca. tre år siden, bragte Vendsyssel Tidende et interview, hvor han fortalte om de visioner, han og hustruen havde med henblik på at skabe sig en ny tilværelse i Canada. Her havde Lis Westergaard, der er en datter af Elna og Harald Mørk, Vrensted, en onkel, som de kunne bo hos, mens de så sig om efter passende beskæftigelse.
De var hjemme på besøg i sommer og udtrykte tilfredshed med tilværelsen i det fremmede. Aage Westergaard var beskæftiget indenfor brobygning, mens hans hustru arbejdede med forskelligt forefaldende arbejde.
Aage Westergaard var født i Tolstrup, men boede mange år i Vrensted, hvor han købte »Knudsgaard« og her indrettede tømrerværksted. Han beholdt ejendommen efter afrejsen til Canada, for, som han sagde, »vi vil holde en dør åben hjem til, hvis vi ikke føler os til rette i Peaca River«. Han var en flink, venlig og munter mand, reel og tjenstvillig, og han og hustruen havde en stor vennekreds.
Aage Westergaard efterlader sig hustruen Lis, sønnen Ole, der er 19, og datteren Gitte, der er 20 år. Børnene har begge fundet beskæftigelse i Canada.
===============================
Lis Westergaard blev boende i Canada. Sønnen Ole er gift med en Canadisk pige, hvorimod datteren Gitte senere er taget tilbage til Danmark og er gift og bosiddende i Sønderjylland.
Lis blev boende i Canada og har fået opført et dejligt parcelhus, hvor hun er glad for at bo og som den sportspige hun altid har været, nu er inkarneret golfspiller. Hun har desuden i sommerperioden kørt rundt med sin store campinvogn hægtet på en stor bil og set meget af Canada.
I perioden efter Aage død i 1982 har Lis været i Danmark mange gange og for ca. 4 år siden købte hun et dejligt hus i Vrensted by på Stationsvej, som hun har stor glæde af. Hun har stadig en stor vennekreds i Vrensted og sine søskende i Vendsyssel. Når hun er hjemme er hun som regel her i en periode på ca. tre måneder.
November 2019 – jens otto madsen
Søren Chr Jensen Spændende læsning. Desværre også med tragedie. Kan du forklare mig, hvorfor rigtig mange fra Vrensted udvandrede til Nordamerika, langt flere end folk fra Thise. Her var der stort ingen udvandring.
Han hævdede også, at Vrensted var mere materielt præget. De unge, der tog på højskole, benyttede sig af Smidstrup højskole drevet af Lars Bjørnbak, hvilket var en slags udvidet bondeskole med matematik, geometri og jordbrugslære som fag. Folkene i Thise derimod tog til Stenum højskole (Vrå højskole), der var grundtvigsk i sit grundlag, altså ikke-materialistisk, men “åndelig”.
Der var altså større materiel nød i Vrensted, da de store børneflokke kom og overlevede, hvorfor emigration var en overlevelsesstrategi.
I Thise derimod blev der foretaget store udstykninger Store Vildmoses udkant, hvor der opstod henved 100 nye bo- og arbejdssteder.
Hvad siger du til det? Er det “Viel geschrei und wenig wolle”?