Thøgerslund, Bådstedhedevej 88

 

Foto ca. 1950

Rita Christensen, Fjerritslev  født og opvokset i Stenum, skriver følgende til mig 29. juni 2023:

Hej:  Vi var på besøg, på Thøgerslund, i går, sammen med min mor, på 94, født  20.12.1928,  som er født og opvokset der . Jeg har netop læst det du har skrevet, om Thøgerslund, på nettet, hvor der også er et godt billede, af gården.

Jeg har lidt rettelser, hvis du er interesseret… Min biologiske morfar må ha overtaget Thøgerslund, efter sine forældre. Han hed Poul Valdemar Sørensen- kaldet Valdemar. Født 14.10.1894, gift med min mormor Ellen Theodora Danielsen den 16.11.1927. Han døde desværre allerede 12.07.1932.

Det var jo en tragisk ulykke, da min biologiske morfar døde. Han var gået ned, i brønden, for at ordne noget. Blev forgiftet.. .kom ikke op igen. Min mor var 3,5 år dengang. To brødre var i USA, på dette tidspunkt. De blev enige om, at Ejnar skulle ta hjem og hjælpe min mormor, med gården. Jeg ved ikke hvor længe min mormor var alene, inden han kom hjem.

Min mormor blev senere gift, med hans bror Ejnar Henry Sørensen- kaldet Ejnar den 20.3.1935. De fik så mine mostre Valborg, Elly og Ingrid.

De blev så gift 20.3.35. Derved fik min mor en ny far og senere 3 søstre. De skønneste bedsteforældre, for os allesammen.

Der er også en rettelse, til Ellys fødselsdag som er 29.12….ikke 29.9.

Vh.Rita