”SVINEMUTTER” VAR EN AF FREDERIKSHAVNS ORIGINALER I GAMLE DAGE

Det er nok ikke et af de pæneste navne, man kunne have hængende på sig, men hun bar også det lidt mere spiselige kaldenavn ”Grisejordemoderen”.

Ved Frederikshavn lå engang en ejendommelig bygning, man kaldte ”Slottet”, som indtil omkring 1910 tilhørte en af egnens originaler med det specielle navn, Gurri Guttormsdatter.

”Slottet” fremstod i en meget ejendommelig bygningsstil, og havde plads til 8 familier.

Gurri rejste i mange år omkring i Vendsyssel, og tiggede så meget, at hun kunne købe ”Slottet”.

Da dette var sket, slog hun sig til ro fra sin tiggerfærd, og gav sig til at passe grisesøer på gårdene rundt omkring.

Denne lidt besynderlige bestilling fik hun meget kær, og det viste sig, hun var meget dygtig til jobbet, så hun til sidst blev helt uundværlig, hvor der var en so, der skulle have grise.

Gurri sov og spiste i svinestien, og ville ikke for alt i verden forlade sin plads, før tiden var grisene var kommet til verden, og hun tog så videre til den næste gård.

I nogle år havde Gurri en gris, der som en hund fulgte hende, hvor hun gik, og stod, selv på gaden i Frederikshavn.

Hun kaldte den sit plejebarn.

Selv fik hun navnene ”Svinemutter” og ”Grisejordemoderen”, men det brød hun sig ikke om. Hendes døbenavn var Gurri Guttormsdatter, og hun stammede fra Norge.

I en ung alder kom hun her til landet, men ingen vidste noget om hendes yngre dage.

Selv var hun tavs som graven, hvis der blev spurgt til den tid.

I sine sidste år var Gurri velhavende, og kunne derfor godt have slået sig til ro indenfor ”slottets” mure, men hun blev ved med sine gerning i gårdenes svinestier.

Så skete der det en efterårsnat, at Gurri forlangte at blive ført fra sin vagt og hjem til ”slottet”. Hun følte sig syg.

Om morgenen efter var den gamle original død.

Denne fortælling er fra 1916, og dengang kunne man i et hjørne af Flade Kirkegård se hendes græsbevoksede tue.