Spøgeriet på “Enggaarden” ved Sønderskov ved Sindal

SPØGERIET PÅ ”ENGGAARDEN” VED SØNDERSKOV.
(SINDAL).
Noget tid før julen i 1919 på ”Enggaarden” ved Sønderskov tæt på Sindal, klagede et par af gårdens unge piger på en 16-17 år over, at der blev banket på deres dør om natten. De var fælles om et værelse på loftet.
Til trods for at ejeren af gården, proprietær Bech og Frue tog sagen ganske alvorligt, fortsatte den mystiske lyd.
Lyden holdt ikke til i noget bestemt værelse, men hørtes kun, når de nævnte to piger var i nærheden.
Bankningen foregik ikke på et bestemt tidspunkt, og lyden var skiftevis stærk og svag.
Pastor Kure fra Ugilt blev kaldt til gården og en aften i fuld belysning og i nærværelse af flere vidner, undersøgte han sagen, og hørte lyden mange gange.
Dan han en gang besvarede bankningen med et ”kom ind”, lød et slag på døren som af en hammer eller en knyttet næve, og nøgle fløj langt ind i værelset.
I de følgende aftener fortsatte bankningen, men man tog det med ro, men begivenhederne udviklede sig.
Det kom dertil, at ting begyndte at bevæge sig uden nogen som helst ydre påvirkning.
Man havde set en kasse med kludesko komme farende fra et værelse til et andet, tværs over et stuegulv hen til pigerne.
Man havde set et fajancefad flyve fra køkkenbordet hen på ryggen af en af pigerne, der lå i et andet værelse, og vaskede gulv.
Man så døde fisk hoppe op i ansigtet på pigerne, der stod og rensede dem i en balje, og man havde set tørv og brændestykker trille op af kurvene og meget mere.
Alle disse ting skete kun, når de to piger var i nærheden af hinanden.
Næsten altid når de gik forbi hinanden, kunne man høre en fløjten i luften.
Man havde efter besøget af pastoren tilkaldt den dengang berømte ”Faustinus”, der var aktiv på det spirituelle og okkulte område.
Senere meddelte proprietær Bech, at fænomenerne var ophørte lige så pludselig, som de begyndte.
Senere startede spøgerierne på ”Enggaarden” igen, og gården i Sønderskov var fra 1920 og nogle år frem meget omtalt i hele landet.
I 1998 blev der ligefrem udgivet en bog om spøgeriet på ”Enggaarden”, der omhandler hvordan Pastor Kure og ”Faustinus” forsøgte at opklare mysteriet i 1919-1920.
På billedet den omtalte “Faustinus”.