Det allerførste billede i Karen Rokholms eget fotoalbum er et fotografi af hendes forældre, Petrea og Frederik Rokholm.
På billedet er de klædt i hverdagstøj. Frederik er klædt i vadmelstøj, og Petrea bærer en stribet kjole, som hun måske selv har vævet.
Foto fra cirka 1915 af gården “Ny Rokholm” ved Vrå.
Kvinden i midten er Petrea Rokholm (1869-1942).
De ligner et ægtepar i guldbryllupsalderen, men billedet er taget blot nogle få år efter deres sølvbryllup.
De sidder sammen på en bænk i haven til gården “Ny Rokholm”, som Frederik købte i 1893.
Han antog Petrea som husbestyrerinde, og meget naturligt blev de gift den 25. oktober 1895 i Vrå kirke.
Ved giftermålet var Frederik 45 år, mens Petrea dengang var 25 år.
Frederik kunne først tænke på at gifte sig, da hans mor, Ane Johanne Nielsdatter, døde i 1893.
Fra 1873 til 1893 havde Frederik bestyret gården “Rokholm” for sin mor, der blev enke i 1873.
Fotografiet er taget nogenlunde samtidig med deres yngste datter Karens konfirmation i 1925.
På dette tidspunkt var Frederik 76 år og Petrea 56 år.
Karen har kun kendt sin far som en ældre mand. Han var 62 år, da hun blev født.
Da Petrea ved Karens fødsel var 42 år, blev Karen den yngste af 5 søskende.
Frederik og Petrea var nu blevet så gamle, at de havde brug for Karen som medhjælp derhjemme. Derfor kom Karen ikke ud at tjene hos fremmede, men boede hjemme på gården i Borup ved Vrå, indtil hun blev gift på sin 23-års fødselsdag med Edvard Sørensen.
Karen og Edvard var begge unge og kunne derfor nå at få 9 børn, hvoraf jeg er nummer 7.
Jeg, der blev født i 1946, har ikke oplevet min mors forældre, Frederik og Petrea, som døde i 1932 og 1942.
Jeg ved dog ret meget om dem gennem min mors mundtlige og skriftlige fortællinger.
På fotografiet sidder Frederik med en vaks hundehvalp, og Petrea sidder med en buket af havens blomster.
Frederik ryger på sin pibe.
Begge har et par spidsnæsede træsko på fødderne, den tids foretrukne fodbeklædning.
Karen sluttede sine skrevne erindringer med ordene: “Mine kære forældre, hav tak!”
Selv om jeg aldrig har set mine morforældre, vil jeg dog alligevel føle en tak til dem også, fordi de med deres liv har været forudsætningen for, at også jeg og mine søskende har fået et liv.
Forfatte – pastor emeritus