Overklit har i 2019 været i Færch slægtens eje i 150 år
Overklit 2024
6 generationer
Ejerforhold før Overklit kom i Færchslægtens eje
Overklit, lidt historie
Overklit i Færchslægtens eje, skødeoplysninger
Færch’erne i Vennebjerg
Overklit Mølle
Ejerforhold før Overklit kom i Færchslægtens eje
1552-1580: Niels Iversen Juel (Krabbe-Juel’erne)
1580: Skrev sønnen Jep Nielsen Juel sig til gaarden, dog lidt usandsynligt
1577: Faderen afhændede gaarden til Daniel Bildt fra Abildgaard
1616: Daniel Bildt’s søn Otte Bildt til Næs i Norge staar som ejer
Ca. 1625: Otto Bildts datter Blanceflor Bildt bragte ved ægteskab gaarden til kaptajn Christoffer Kaas
Ukendt aarstal: Datter (Inger) af Blancheflor Bildt og Christoffer Kaas arver Overklit
1686: Forpagter på Aastrup, Niels Poulsen Børglum
1703: Gjord Christoffer Unger til Willerup
1704: Overklit udlægges til Gjord Christoffers broder Wulff Unger for dennes part i Willerup
1709: Poul Iversen (Vilholt), ejer af Aastrup ved Hjørring
1740: Grev Christian Frederik von Levetzau, ved hans død i 1756 oprettedes Stamhuset Store Restrup (læs herom
senere). Levetzaus enke Sophie Hedevig ejer Stamhuset indtil sin død i 1775
1779: Iver Rosenkrantz Levetzau får tilladelse til at afhænde Aastrup og Overklit fra Stamhuset
1786: Kancellir Christen Svejstrup
1793: Nic. Brorson Agerbech, hvis enke videresolgte ejendommen
1802: Michael Aagaard (brodersøn til Nic. Agerbechs enke), Baggesvogn ved Sindal
1818: Jørgen Egholm
1846: Proprietær Chr. Jensen
1848: Proprietær Lars Christensen
1855: Daniel Thanning
I perioden 1709 til 1818 laa Overklit under Aastrup Hovedgaard.
*Kildermateriale:
Wikipedia
Store Restrup Historie
Egne arkivalier, herunder skøder der p.t. opbevares på Overklit.
Overklit – Lidt historie
Præsten Pouell Jenssøn skriver i sine præsteindberetninger til Aalborg Stift i aaret 1638, at der i Winneberg sogn er en liden herregaard, kaldis Orklett. Men før denne tid ved man, at gaarden har bestaaet, hvilket det efterfølgende kan fortælle.
Mange stavemaader har der ogsaa gennem aarene været paa gaarden, saaledes Ørklit, Orklett, Aarklet m.fl., navnet skal hidrøre fra, at man staar ved gaardens marker, når man paa en tur fra havet er kommet over klitterne.
I 1552 tilhørte Overklit Niels Iversen Juel (Krabbe-Juel’erne), d. 1580, men om han har beboet denne, er næppe tænkeligt, da han endvidere ejede hovedgaarden Eskjær ved Mosbjerg og her nævnes sammen med sin hustru Anne Lauritsdatter.
Efter faderens død i 1580 skrev sønnen Jep Nielsen Juel sig til gaarden, hvilket lyder lidt usandsynligt, da faderen afhændede den i 1577 til Daniel Bildt fra Abildgaard, d. 1585, hvis søn, Otte Bildt til Næs i Norge, staar som ejer i 1616.
Otte Bildts datter Blanceflor Bildt, d. 1667, bragte omkring 1625 ved ægteskab Overklit til sin ægtefælle, kaptajn Christoffer Kaas (Sparre-Kaaserne), d. 1657. Denne fik i 1632 kgl. bevilling til at bortsælge af hendes gods til dækning af fælles gæld.
Bl.a. kan man af arkivmateriale, som forefindes i den lederborgske haandskriftssamling se følgende: 1632 19/9 Cristoffer Kaas til Aarklet skøder med Kongen og sin hustrus samtykke til Niels Lange til Rønnovsholm følgende gods i Hørby sogn, Børglum herre: En gaard Trankjær, et bol (et jordstykke) og Trundbakken.
Overklit bibeholdt de dog, og den gik videre i arv til deres datter Inger, d. 1698. Hun var gift 2 gange, først med Laurids Lunov, som døde på Overklit i 1665, anden gang med Jens Hvas til Færumgaaard (Orningslægten), d. 1703.
En tid var gaarden bortforpagtet, indtil den i 1686 solgtes til forpagter paa Aastrup, Niels Poulsen Børglum.
Denne Niels P. Børglum var 1678 forvalter på Hæstrupgaard, beliggende syd for Hjørring, senere forpagter paa Aastrup, og købte som før omtalt i 1686 Overklit. Han var gift med Maren Knudsdatter, f. 1649, datter af herredsfoged i Hvetbo herred, Knud Christensen. Deres søn, Poul Nielsen Børglum, blev i 1731 udnævnt til byfoged i Hjørring og foged i Horns og Vennebjerg herreder.
Efter Niels P. Børglums død kom gaarden til hustruens anden ægtefælle, Christen Lauridsen, der i 1703 solgte den til Gjord Christoffer Unger til Willerup. I 1704 udlagde han Overklit til sin broder Wulf Unger for dennes part i Willerup.
I Vennebjerg Kirke findes en kalk fra 1669, som blev skænket kirken af Christoffer Unger. Ligeledes findes der i Skallerup kirke en smuk tavle opsat af herskabet Unger til Villerup, Hans Unger og fru Birgitte Kaas, hvorpaa staar:
En Stejer-Marker af geburt
En Unger af Famili.
I Stejer-Mark min Tiid var kort,
Til Danmark stod min Willi.
Em Kaases Rood jeg planted der,
Sex Greene deraf kommer.
De voxte 5 til Vaaben at bær,
Den Siet’ en Jomfru Unger.
I 1709 skiftede gaarden igen ejer, idet ejeren til Aastrup, Poul Iversen (Vilholt), købte Overklit, gaarden laa herefter i perioden 1709-1818 under Aastrup Slot (nu Aastrup Hovedgaard, beliggende på Aastrupvej ca. 2 km vest for Hjørring).
Historien fortæller, at Overklit brændte i 1730 og blev genopført i 1789, gaarden blev på det tidspunkt brugt til græsning for Aastrups kreaturer. Gaarden blev bortforpagtet den 22. september 1789.
Aastrup Hovedgaard og Overklit blev indlemmet under stamhuset Store Restrup ved Aalborg, som blev oprettet i forbindelse med den saa kendte generalmajor, Ridder af Dannebrog og Elefantordenen, grev Christian Frederik van Levetzaus død i 1756. Stamhuset bestod bl.a. af gaardene Store Restrup, Torstedlund, Aastrup og Overklit.
Grev Levetzau er meget kendt for sin militære baggrund og for sit virke som gehejmsraad for kongen. Det der i dag er Christian den 8. palæ på Amalienborg, blev bygget for Christian Frederik van Levetzau. Palæet hed oprindeligt Levetzaus palæ og er opført i perioden 1750-1760. Christian den 8. palæ har siden 2010 været privat bolig for kronprinseparret Mary og Frederik.
I 1779 fik en slægtning, Iver Rosenkrantz Levetzau, tilladelse til at afhænde Aastrup og Overklit fra omtalte stamhus.
Iver Rosenkrantz Levetzau ejede et stykke af Rold Skov, i lighed med mange andre godsejere i 1700-tallet, han må have udlagt et stykke af Rold Skov til Overklit i Vendsyssel, da en ejendom, med navnet Overklit, i Rebild Skovhuse var et skovløbersted, der hørte under Overklit i Vendsyssel.
Michael Aagaard, der i 1816 blev ejer af Baggesvogn ved Sindal, solgte Overklit i 1812 til Jørgen Egholm for 30.000 rdl., i handlen fulgte en mølle, 10 huse og Vennebjerg Kirketiende. Jørgen Egholm havde været forpagter siden 1801.
Jørgen Egholm bortsolgte i 1819 en parcel fra Overklit, og efter hans død i 1846 solgte hans enke gaarden til proprietær Chr. Jensen. Denne ejede kun gaarden i 2 aar indtil 1848, da den blev afhændet til proprietær Lars Christensen, efter han han havde ejet Overklit i 7 aar, solgtes den til Daniel Thaning i 1855.
Thaning afhændede gaarden og Vennebjerg Kirke i 1869 til købmand og vicekonsul i Nibe Søren Færch, f. 1813.
Søren Færch var søn af fiskeriudreder Rasmus Sørensen Færch og Magdelene Beaujou. Rasmus Færchs velstand investeredes blandt andet i sønnens (broder til Søren Færch) tobaksfabrik i Holstebro, R. Færchs Tobaksfabrik, en virksomhed der i 1939 beskæftigede 500 medarbejdere, har senere udviklet sig til Færch Plast.
Siden 1869 har Overklit været i Færchslægtens eje, gaarden er gaaet fra søn til søn, hvilket vil sige, at den gik fra Søren Færch til Hans Færch, igen til dennes søn Søren Færch, derefter til Hans Christian Færch, der afhændede til sønnen Ole Færch, der igen afhændede til sine sønner Rasmus og Jacob Haugaard Færch. Jacob Færch ændrede i 2017 sit navn til Jacob Ellegaard Færch, da han blev gift med Nikoline.
Overklit i Færchslægtens eje
Ifølge udskrift af skøde- og panteprotokollen for Vennebjerg Herred, findes kopi af skøde af 9. august 1869:
Daniel Thanning afhænder hovedgården Overklit, en hollandsk vejrmølle, Vennebjerg sogns kirke med korn- og kvægtiende samt den under hovedgaarden tilhørende fæstegaard til konsul og købmand Søren Færch fra Nibe, ifølge skøde, for 32.500 rigsdaler (ca. 65.000 kr.).
Ifølge udskrift af skøde- og panteprotokollen for Vennebjerg Herred, findes kopi af skøde af 15. juni 1874:
Konsul Søren Færch af København afhænder hovedgården Overklit og den på ejendommen opførte hollandske vindmølle hollandsk vejrmølle for 46.000 rigsdaler (ca. 92.000 kr.) til sin søn Hans Færch. Vennebjerg Kirketiende er ikke nævnt i det renskrevne skøde, men Hans Færch har også ejet kirken.
Skøde af 24. oktober 1910:
Proprietær Hans Færchs enke Caroline Johanne Færch solgte Overklit til sønnen Søren Færch for 85.000 kr. Den hollandske vindmølle er sandsynligvis fjernet på dette tidspunkt, da der intet er nævnt om denne i skødet.
Skøde af 16. februar 1953:
Proprietær Søren Færch solgte halvdelen af Overklit for 150.000 kr. til forvalter Hans Christian Færch.
Skøde af 6. december 1960:
Proprietær Søren Færch solgte den anden halvdel af Overklit for 150.000 kr. til proprietær Hans Christian Færch.
Skøde af 26. april 1977:
Proprietær Hans Chr. Færch solgte tre fjerdedele af Overklit for 1.395.000 kr. til sin søn forvalter Ole Færch.
Skøde af 9. november 1982:
Proprietær Hans Chr. Færch solgte den sidste fjerdedel af Overklit for 825.000 kr. til sin søn proprietær Ole Færch.
Skøde af 20. februar 2007:
Proprietær Ole Færch sælger Overklit til I/S Brdr. Færch for 14.500.000 kr., selskabet ejes af Jacob og Rasmus
Færch (altså 6. generation af Færchslægten, der ejer Overklit).
Rasmus og Jacob Færch, har ikke boet på Overklit som voksne, deres far, Ole Færch, er i skrivende stund forpagter af Overklit.
Tilkøb af ejendomme
Skøde af 17. august 1989:
Ole Færch køber naboejendommen Mariegaard, Mariegaardsvej 23, Løkken af enke Gerda Jensen. Tilkøbte areal var på 61,2 ha., bygninger og ca. 7 ha. solgtes samme år videre til sanger Niels Samuel Hausgaard for 175.000 kr.
Skøde af 2. marts 2017:
Rasmus og Jacob Færch køber Voldvej 32 og 55, Vennebjerg ialt 17,5 ha. for 2.000.000 kr.
Foto er taget den 20. juli 1966 der grønthøstes. Ole er 19 år på det tidspunkt, fotoet er taget, så der er en lang landmandskarriere foran ham.
Ifølge folketællinger har rigtig mange familier været registreret på Overklit, der er ikke dykket ned i hvor alle disse familier kommer fra, men det vides, at mange lokale familier har haft en del af deres arbejdsliv på Overklit og mange også deres bopæl.
Ole har fortalt, at da traktorerne kom, besluttede hans far, Hans Christian, at sådan en skulle de have, da der skulle tre heste foran en selvbinder, det var et meget hårdt arbejde for hestene, der blev brugt to hold heste hver dag, et hold om formiddagen og et hold om eftermiddagen. Bedstefar, som Hans Christian hedder i daglig tale her på Overklit, syntes det var et ganske forfærdeligt arbejde for de arme heste, så med industrialiseringen var det et stykke arbejde, der havde en meget høj prioritet med hensyn til at få arbejdet udført med traktor i stedet for heste.
Det var nok ikke kun hestene, der var glade for traktorerne, det var medarbejderne helt sikkert også.
Overklits adresse: Overklitvej 154, 9800 Hjørring.
Matr. nr. 1a m.fl. Overklit Hgd., Vennebjerg.
Efter køb af naboejendomme i 2017 har Overklit et samlet areal på 174 ha, heraf vej 1,7 ha. Gården har siden midt firserne udelukkende været drevet som en ejendom med planteavl, oprindeligt var der både kreaturer og grise. Kreaturerne blev på et tidspunkt solgt, Overklit blev herefter i en årrække en ejendom med fedesvin og planteavl.
Avisartikel i Vensyssel Tidende 23. oktober 1960
Vennebjerg Kirke
Kirken fulgte ikke med da Søren Færch overtog Overklit i 1910, i 1912 eller 1913 afstod Søren Færchs mor kirken.
Kirken er sandsynligvis solgt til Overklit af kongen efter reformationen i 1536, hvor Den Lutherske tro, kristendommen, indførtes i Danmark.
Mange af landets kirker blev efter reformationen privat ejendom, hvilket gjorde at ejerne af kirkerne kunne opkræve tiende. Efter grundlovens indførelse i 1849 kom menighedsrådsloven, og kirkerne gik stille og roligt over til staten, der så kunne opkræve kirkeskat. Øst for gavlen på Vennebjerg Kirke findes familiegravsted for en del slægten Færch.
På et tidspunkt er der blevet sat større vinduer i Vennebjerg Kirke, 2 af de gamle vinduesbuer er indmuret dels i den østre gavl og dels inde i kirkens kapel, den tredje bue havnede af uforklarlige årsager på Overklit, den var væk i mange år, indtil den blev fundet i forbindelse med nedrivning af en gyllebeholder, se foto på næste side af Ole, hvor
han sidder på vinduesbuen.
På sydsiden af tårnet til Vennebjerg kirke er der jerninitialer for Søren Færch, Overklit, og årstal 1889.
Tidligere var der initialer for *Nicolaj Brorson Agerbech og Karen Aagaard, hvis gravsted findes stående op ad Sct. Hans Kirke i Hjørring (Overklit nævnes på denne store flotte gravsten). **Det smukke navnløse skib, der hænger ned fra loftet midt i kirken, er bygget af en tilskadekommen sømand fra Aalborg og skænket af proprietæt Hans Færch, Overklit, skibet er ophængt i 1908.
Af ***Jyske Samlinger fremgår følgende historie om Blanchflor, der som tidligere nævnt har ejet Overklit:
Før Blancheflor, der var adelig, kommer til at bo på Overklit, har gården været bortforpagtet til bønder i mange år og derfor, havde de der boede på Overklit nok ikke søgt til Vennebjerg Kirke, så ejerne på Villerup fik ejerfornemmelser over kirkestolene i Vennebjerg Kirke, men det ville Blachflor ikke finde sig i, så hun tog kampen op for at få sine rettigheder, i Jyske Samlinger er der et længere skrift vedr. striden om fruestolene i Vennebjerg Kirke. Striden går på hvem der har ret til de øverste kirkestole. Blacheflor taber striden og må gå i den næst øverste kirkestol sammen med Villerups piger.
*Danmarks Kirkehistorie, **Vendsyssel Årbog 1953, ***Jyske Samlinger, 5. række VI bind.
Tekst til avisartikel i Vensyssel Tidende 23. oktober 1960
“Der skal helst være noget, man skal ha’ gjort hver dag”
Saa gaar man ikke i staa, siger den 77 aarige proprietær Søren Færch, der den 1. november har ejet Overklit i Nr. Harritslev i 50 aar.
For ikke saa mange aar siden var proprietær Søren Færch fast udstiller af heste paa dyrskuet i Hjørring. Hans fine jyske hopper høstede adskilligt sølvtøj hjem gennem aarene. Når der var travlt i marken paa Overklit kunne en hesteelsker fryde sig over synet af fem spand solide, røde, blankskinnende jyder, der støt nikkede sig frem over jorderne. I dag er de solgt alle sammen, og i stedet pruster tre store traktorer afsted med vogne og markredskaber. Der er sket mange ændringer i de 50 aar, proprietær Færch har ejet Overklit, og traktorernes indtog paa hestenes bekostning er kun en af dem
Ejerskifte 1. november
Den 1. november er det 50 aar siden Søren Færch overtog Overklit efter sin far Hans Færch, og den dag skifter Overklit ejer igen, idet sønnen Hans Chr. Færch, der i nogle aar har haft halvpart i gaarden, da overtager den helt. Søren Færch er trods sine 77 aar stadig i fuld vigør. Rask til bens og stovt af skikkelse følger han med i alt, selvom sønnen de senere aar har taget sig af den daglige drift. Der skal helst være noget, man skal hver dag, saa gaar man ikke i staa, siger han. Jeg passer stadig fjerkræet – høns, gæs og ænder.
De kender stemmen
Beviset herpaa leverer en flok gæs, der i lykkelig uvidenhed om mortensaften vralter rundt paa den store gaardsplads. Da de hører proprietær Færchs stemme fra hoveddøren, drejes de lange halse, som trukket paa en snor og med hovederne trekvart meter foran de vraltende rumper sætter de kursen mod trappen, hvor de højt skræppende stimler sammen, som en flok udsalgskunder om disken med de billige tilbud. Først da de bliver klar over, at det endnu ikke er fodringstid, holder de bøtte og trasker modstræbende ud paa grønsværen.
I slægten siden 1869
Overklit har været i slægtens eje siden 1869, fortæller Søren Færch. Min bedstefar konsul Søren Færch, der var købmand i Nibe, købte den af Daniel Thanning, og i 1874 overtog min far, Hans Færch, den.
Gaarden var meget forsømt dengang. De fleste af bygningerne var kun til at rive ned, og de blev da ogsaa bygget om med det samme. Hovedbygningen blev opført i 1873, hestestalden samme aar og laden og kostalden i 1875.
Med Overklit, der dengang var paa ca. 10 tdr. hartkorn og havde 30 køer i stalden, fulgte Vennebjerg Kirke, og konsul Færch betalte 36.000 rigsdaler for det hele.
Kirken fulgte med
-Dengang kunne man altsaa uden videre købe en kirke?
-Ja det hang sammen med tiendeordningen, der var tre tiender, en til præsten, en til kongen og en til kirkeejeren. Sidstnævnte havde pligt til at vedligeholde kirken efter provstetilsynets anvisninger, og det, der blev tilovers af hans del af tiendeafgiften, var hans fortjeneste.
Kirken fulgte ikke med, da jeg, efter min fars død, overtog gaarden i 1910, men to-tre aar efter afstod min mor den til selveje.
– Var jorden ogsaa forsømt, da Deres far overtog gaarden?
– Det meste af det saa slemt ud. Der var endda et stykke jord, hvor lyngen var begyndt at gro igen, og det var drøjt at faa ryddet. Min far fræsede, merglede og kultiverede jorden, saa den efterhaanden kom til at yde godt.
Gode og daarlige aar
Der var engang 200 tdr. land, siden er der solgt lidt fra til nogle indeklemte landmænd, og i dag er der 190 tdr. land middelgod jord
– Det har ikke været lige let at være landmand gennem et halvt århundrede.
– Starten var faktisk den letteste. I aarene 1910 til 1914 steg alting støt. Da havde en landmand virkelig mulighed for at forbedre sin bedrift, og han kunne oven i købet betale de maskiner, han købte. Dengang kunne man ogsaa faa folk, og vi plejer at have vore folk i mange aar. Vi har haft adskillige i seks-otte aar, og een havde vi i 22 aar.
Det gaar den gale vej
Fra første verdenskrig begyndte det at gaa den gale vej, og det kulminerede med krisen i trediverne, hvor man kunne købe smaagrise for 40 kr. pr. stk. og saa få 35 kr. for dem, når de gik paa slagteriet.
De sidste par aar før anden verdenskrig var det bedre. Da gik prisen for landbrugsvarer op, og udgifterne var ikke saa slemme, men det forhold er unægteligt ændret siden.
Vi klarer generationsskiftet
Hvordan klarer De generationsskiftet?
– Det gaar forholdsvis let, fordi vi har været enige om det, fra det blev aktuelt. Min kone døde i 1940, og da min søn blev gift samme aar, overtog han og min svigerdatter husholdningen. Min søn virkede som forvalter, indtil han for seks aar siden købte en halvpart i gaarden.
– Vi er seks søskende indskyder proprietær junior, og vi er alle indstillet paa, at gaarden skal blive i slægtens eje. Mine søskende har faaet del i forskud paa deres arv, men hvis de ville forlange boet skiftet, naar min far afstaar gaarden, kunne jeg ikke overtage den, der skulle alt for mange penge ud.
Men selvom vi altsaa har klaret det forholdsvis smertefrit, er der mange, som har store problemer med det. De unge, som overtager en ejendom, burde have en ordentlig skattelettelse paa de afdrag, de betaler. Derved ville de ogsaa hurtigere faa forbedret deres økonomi og indtjening og dermed blive bedre skatteydere for samfundet.
Moderniseret og mekaniseret
Paa en rundtur i gaardens bygninger viser proprietær Færch, hvor der er udvidet og forbedret gennem aarene. Kostalden blev moderniseret saa sent som i fjor, den fik brandsikret loft, separatbokse til alle spædkalve, drikkekummer og nye bindsler. Der er ogsaa planer om en mekanisering af fodring og rensning, men det rigtige system er endnu ikke dukket op.
Ellers er der mekaniseret saa meget som muligt. Roerne læsses ned i en transportør, der fører dem ind i roehuset, og i marken læsses roer og top med maskine. I høsttiden bruges transportør til kornet i laden, selv om den mægtige tømmerkonstruktion af og til er i vejen.
Masser af tømmer
-Der er faktisk tømmer til to lader i den, siger proprietær Færch senior. En del af det er strandingstømmer, men meget af det er kommet fra Norge. Min morfar, der hed Segelcke, var købmand i Lønstrup og han havde skuder, der gik i norgesfart. Med dem fik min far en masse solidt tømmer, og det kostede jo ikke noget videre dengang.
– Men nu skal min søn altsaa overtage det hele, og han har jo da ogsaa et par drenge, der maaske vil overtage gaarden engang. Selv kan jeg jo faa folkepension, selvom jeg ikke behøver at leve af den. Det er for resten ogsaa godt det samme.
– Jeg fik for nogen tid siden en check på 180 kr. for tre måneder, men dagen efter fik jeg en opkrævning på 160 kr. i tvangslaan, saa der var 20 kr. tilovers, og dem kommer man jo ikke langt med.
Mælk for fem kroner
Saadan er der egentlig saa mange ting, man undrer sig over. Jeg kan saaledes huske, da vi havde en radikal regering for mange aar siden, den gik saa vældigt ind for, at det hele skulle være ens for alle, og skønt jeg leverede 1000 pund mælk om dagen til mejeriet, fik jeg skam alligevel et kort, der gav mig ret til at faa mælk for 5 kroner. Kortet har jeg gemt som et minde om tåbelighed.
Det var ogsaa den radikale regering, der under første verdenskrig tildelte hele Overklit én liter petroleum til samtlige gaardens lamper. Vi kunne ikke faa mere, for alle skulle jo have lige meget, og saa brugte vi tranlamper. Det skete, at der gik ild i dem og det var et helt held, at gaarden ikke brændte dengang, men den staar der endnu, og det bliver den forhaabentlig ved med.
Overklit Mølle
Overklit Mølle som postkort. Kortet er skrevet mellem 1906 og 1910, dels fordi Frederik den 8. er på frimærket, han var konge i perioden 1906-1912, dels blev møllen sandsynligvis fjernet senest 1910. Kortet er skrevet af en pige, der har været ansat på Overklit. Kortet fik jeg tilsendt for en del år siden, afsenderen var en herre fra Horsens, der vel havde fundet kortet og tænkt, det måtte have sin plads på Overklit – flot tænkt.
Avisartikel
En gang forbryder – altid forbryder i 1920’erne
En gammel laset frakke vurderet til 25 øre
En ”tidligere straffet” landbrugskarl på 21 år fik i juni 1926 arbejde på herregården ”Overklit” ved Hjørring.
Godsejeren Færch og forvalteren var af den opfattelse, at det var upassende at stille en seng til rådighed for karlen, og lod ham sove ude i en af laderne.
Efter at have arbejdet på herregården i et par uger, blev karlen ked af pladsen og gik sin vej. Ved bortgangen tog han en gammel, laset frakke, der lå på tærskemaskinen. Den tilhørte imidlertid 3. karlen på gården, og selv om frakken var uden værdi, anmeldte han ”tyveriet” til politiet.
”Tyven” blev anholdt, og sagen kom for Kriminalretten i Hjørring, hvor frakken blev vurderet til 25 øre. Den fængslede forklarede, at han troede, frakken var kasseret og henkastet på tærskemaskinen. Ejeren af frakken 3. karlen var mødt op, og fik den på armen hjem.
Overvagtmester Christensen bemærkede meget rigtigt til 3. karlen, at han ikke kunne være bekendt at komme til retten med så ringe en sag; og så gik sagen sin gang ved retten, og ”tyven” blev idømt en fængselsstraf på næsten en måned.
Mon den unge mand nogensinde fik sin genoprejsning? jeg tror det næppe.
Kilder: JP, VT, lokale skrifter m.m.
27.07.2019 – FK Clarkfeldt
1901 Bagerst med pibe Hans Færch, på hans højre side hustru Caroline Johanne Færch og på venstre side Søren Færch, oldefar til Rasmus og Jacob.
Øvrige personer på fotoet vurderes at være ansatte og deres børn.
1909
1914 Familiefoto taget i haven på Overklit, til
venstre med pibe Søren Færch, nr. 2 siddende fra
venste Søren Færchs hustru Gudrun, drengen til
højre må være bedstefar, der i daglig tale altid er
blevet kaldt H C., drengen til venstre må være
bedstefars ældste lillebroder Poul.
1969 6. august er dette foto taget. Bygning forrest til venstre er en staklade, lige bagved er der et hønsehus og den hvide fløj, der er bygget på mod vest er en del af svinestalden, her var grise. Det tidligere fordermesterhus ude til højre er hvidt på dette tidspunkt, det er kalket det gult for over 40 år siden, det lille hvide hus, der ligger lige fører et hønsehus, her er der dam i dag.
Ca. 1986
