af Ulrik Pilgaard 07.02.2020
Mit hjem (Skolen) i Sdr. Harritslev
havde den mest fantastiske nabo.
D
Den meget vidende tidligere Sognefoged Anders Sørensen med hat.
Han boede i et hus der lå på en udstykket grund der var solgt fra skolen.
I mine barndomsår kom min søster og mig ofte og tog et slag af kortspillet gris med ham.
Præmien hvis vi vandt var et sirligt afskåret stykke marcipan gris. Denne fik han hvert år til jul af børnebørnene og man skulle vogte sig, når man kom på den anden side af sommeren for at man huskede at sutte på dette stykke, for det var efterhånden så tørt at man kunne brække kæben på det hvis man tyggede det.
Ofte kom han også i mit hjem i den gamle skole som 4 mand til et slag whist i stuen om det runde spillebord.
Han læste meget, både avis og bøger som blev studeret under lup da øjnene ikke var hvad de havde været. Hørelsen heller ikke. Tv-avisen blev set og ikke mindst hørt så højt at vi uden at se billeder kunne høre den helt ovre i vores have uden problemer.
Bentøjet var heller ikke supergodt men han kunne sagtens bevæge sig hjulpet af sin stok.
Det fornemmede en af sygeplejerskerne engang hun var ved ham og sagde “Anders du ville have godt af at gå en tur” Hvortil Sognefogeden som han hed hjemme ved os svarede. ” Vi kan jo se hvor meget du gider at gå, når du engang er blevet 96″ Og så var der vist sagt det der skulle om det.
Nå Sognefogeden fik ofte besøg af den dengang tidligere graver ved Sdr. Harritslev kirke Jens Ovesen.
Så stod den på at de to herrer lagde kabale, med dertil hørende en øl til deling og en snaps hver.
De udviklede et nært og varmt venskab og forstod virkelig at tirre/drille hinanden på en spydig men dog varm måde.
Nu ville skæbnen at Sognefogeden på hans gamle dage faldt i hjemmet og brækkede armen og derfor kom han en kort periode på Havgården i Løkken på aflastning/rekreation, da han ikke kunne klare sig hjemme i den periode.
Jens Ovesen som ofte kom i mit hjem, også til en øl kom en dag hvor Far ikke var hjemme og klagede sin nød til Mor over at han ikke kunne lægge kabale med Sognefogeden mere.
“Sognefogeden er kommet på Havgården” Sagde han halvt grådkvalt. (Han blev temmelig rørstrømsk på sine ældre dage)
Derfor blev det bestemt at Far og mig tog Ovesen med til Løkken da vi alligevel deltog i Sdr. Harritslev idrætsforenings svømme aften der, Far (Børge Pilgaard) som svømmelærer og mig som teenager lømmel, der gjorde livet usikkert for de som lærte svømning.
Ovesen havde drukket mod til da vi samlede ham op og kørte mod Løkken og afleverede ham ved Sognefogeden på Havgården.
Mens Far og mig svømmede lagde Ovesen og Sognefogeden kabaler med dertilhørende tilbehør. Da vi skulle hente Ovesen igen efter endt svømning, var stemningen i den lille stue på plejehjemmet temmelig løftet.
Men Far skulle lige ha en øl også og en snaps sammen med dem også.
Så udbrød Ovesen pludselig. A Ska pis!
Han rejste sig, dinglede ud på toilettet og Ja han tissede godt nok, men da han vendte sig mod håndvasken, mærkede han at han skulle kaste op. Dette startede så ved håndvasken og hele vejen rundt mod toiletkummen så hele toilettet sejlede.
Den halvdøve Sognefoged udbrød ” A tøs det blarer noe”
Så blev det bestemtm at nu skulle vi hjem og på vejen ud bad Far mig forsætte over mod bilen med Ovesen, Far stak hovedet ind til plejepersonalet og sagde “Der har været et bette uheld på toilettet på stue 12 med en af gæsterne.
Ja tak skæbne! Stakkels personale der vandt den rengørings tjans…….