Jesus verdens lys, også på strøget i København

Da jeg kom til København i 1971 for at studere, så jeg flere gange på mine aftenvandringer på Strøget en mand, som stod med en stander med lys i.

Det indbyggede elektriske lys i standeren oplyste skilteteksten, som var JESUS VERDENS LYS.

Jeg mener at kunne huske, at manden sad i en kørestol.

Med denne stander var han på gademission i aftentimerne på Strøget.

Måske er der læsere af mit opslag, der kan huske manden med lysskiltet på Strøget?

Manden med lysskiltet gjorde indtryk på mig, der dengang måske kunne beskrives som “et lille Guds ord fra landet”, der nu var kommet til storbyen for at læse til præst.

Når jeg går på Strøget i dag, så er det manden med lysskiltet, som dukker op på min erindrings lystavle.

Jesus er verdens lys, det er så sandt, som det er sagt.

Det er et af de 7 “jeg er”- ord, hvori Jesus i Johannesevangeliet åbenbarer sig selv, her som “verdens lys”.

Hvis man gik hen til manden med lystavlen, ville han helt bestemt fortælle om betydningen af ordet.

Her vil jeg gerne skrive ordet af Jesus, som står i Johannesevangeliet lige efter en beretning om en kvinde, som havde været tæt på at blive stenet.

Jesus skrev dengang noget på jorden med fingeren.

Da de skriftkloge og farisæerne blev ved med at spørge Jesus, sagde han blot: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.”

Så bøjede Jesus sig igen ned og skrev på jorden.

Læs beretningen i Johannesevangeliet 8,1-11.

Efter denne beretning – i 8,12 – står det Jesus-ord, som ikke blot gælder kvinden:

“Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Amen.