Gårdbogård
- juli 1929
Hvor Danmarks nordligeste herregård, Gårdbogård, nu ligger omgivet af vide enge, veldyrkede agre og store plantninger, var for et halvt hundrede år siden en sø, omgivet af hede land og klit.
Lodsejerne omkring søen havde længe spekuleret på, om ikke det kunne lade sig gøre at sænke vandstanden i søen, og derved indvinde eng. I året 1854 begyndte de at uddybe Knasborg Å, der dannede afløb fra søen til havet. Dette forsøg mislykkedes dog der mest. Det var først, da den nuværende ejer af Gårdbogård, etatsråd JW. Larsen tog arbejdet i sin hånd, at det lykkedes helt.
Etatsråd Larsen købte Nørre- og Søndre Gårdbogård, hvis jorder stødte ud til søen. Disse to gårde var dannet af jorder, der havde hørt under en gammel herregård, som var blevet stykket ud, efter at dens jorder omkring 1660 delvis var blevet ødelagt af sandflugt, og ved sammenkøbet af disse gårde genopstod Danmarks nordligste herregård.
Arbejdet med udtørringen af søen blev påbegyndt i 1881. Der blev gravet en kanal omkring hele søen, “landkanalen”; denne kanal fik en længde på 8,8 km og var 4 m bred. Tværs gennem søbunden gravedes en hovedkanal direkte ud til Knasborg Å, og fra hver side sender landkanalen gennem to smukke vandfald sit vand ud i hovedkanalen i skoven nær Gårdbogård.
Søen havde en dybde på 2 á 3 særlig stor dybde, men Knasborg Å måtte uddybes 6 á 7 m for at vandet kunne ledes bort. Søen kunne allerede delvis tørlægges i april 1882.
Det på denne måde indvundne areal beløb sig til 650 tdr. land til Gårdbogård, medens de øvrige 250 tdr. land tilfaldt de øvrige lodsejere omkring søen.
Ved tørlægningen blev der fanget og solgt fisk for adskillige tusinde kroner; det var særlig ål og gedder, der blev fanget.
Søbundens dyndjord afgiver en udmærket engbund. Vårsæd trives også godt, derimod egner den sig ikke så godt for vintersæd, da stærke tøbrud om foråret undertiden kan sætte den lavtliggende jord under vand.
Alle bygninger har etatsråd Larsen selv opført. Den smukke hovedbygning med tårn er opført i 1891. Den er muret i røde sten i hollandsk renaissancestil. Tegningerne er leveret af arkitekt Martin Borch. Stalde og lader bærer tal for det år, de blev bygget. Over hestestalden og kostalden er der anbragt henholdsvis afstøbningen af et hestehoved og et oksehoved, så man straks kan se, hvad der er hvad.
Skoven, der ligger omkring Gårdbogård har etatsråd Larsen selv plantet. I alt har han tilplantet ca. 300 tdr. land af gårdens dårligste jord.
Malkekvæget på Gårdbogård består udelukkende af jerseykøer. Der er for tiden en besætning på 135 stk. Etatsråd Larsen har som den første indført jerseykvæget til Danmark.
Det påstås almindeligvis, at denne kvægrace er meget modtagelig for tuberkulose, og mange steder ser man da også, at jerseykvæget bukker under for denne for vort landbrug så alvorlige sygdom; men etatsråd Larsen forsikrer, at det ikke er så vanskeligt at holde kvæget fri for sygdommen, blot man vil passe nogenlunde omhyggeligt på, I hvert tilfælde har han ikke haft sygdommen blandt kvæget i alle de år, han har haft jerseykøer på gården, og der findes også mange andre jerseybesætninger i Danmark, der er holdt helt fri for tuberkulose.
I det hele taget har etatsråd Larsen gjort et stort arbejde for udbredelsen af jerseykvæget i Danmark. Han har indført 5 a 600 stk., hertil og været formand for jerseyforeningen í 25 år.
Gårdbogård har på grund af sin sædvanlige tilbliven og på grund af den mønsterværdige måde, hvorpå den bliver drevet, stadig været genstand for den mest levende interesse, ikke alene fra et landbrugsmæssigt synspunkt. Etatsråd Larsen modtager jævnligt besøg af landbrugsinteresserede foreninger, men ikke nok med det; der aflægges også ofte besøg af folk, hvem ikke i særlig grad selve landbruget interesserer så stærkt, men som med egne øjne gerne har villet se det enestående arbejde, der er udført.
Tekst og billeder af Ejnar Rolighed Larsen år 2000
Jens Otto Madsen