I hønsehuset med hønsegård i “Klarup” i Sønder Harritslev i Vendsyssel havde vi i min barndom mest hvide italienere eller lejlighedsvis også brune italienere, som alle var flinke til at lægge æg.
Når en høne havde lagt et æg i en af redekasserne på stribe, trådte hun ud på siddepinden foran og bekendtgjorde, at hun lige havde lagt et æg ved at galpe så højt og inderligt, at alle kunne høre det.
For mit indre øre kan jeg stadig høre, hvordan hønen sådan galpede af fuld hals.
Et nyt hønsehold startede med, at et af børnene blev sendt op til Sønder Harritslev by, når Stenum-bussen ankom med bestilte daggamle kyllinger.
De ankom fra et rugeri i en solid papkasse med lufthuller.
I papkassen var der vist 50 daggamle kyllinger.
Jeg glemmer aldrig lyden og synet af disse små gule, dunede kyllinger.
Når de var vel ankommet, blev de placeret under en kyllingelampe eller i en såkaldt kyllingemor.
Kyllingerne skulle holdes i en passende temperatur, omkring 35 grader.
Ved at hejse eller sænke varmelampen, kunne man regulere temperaturen.
Hvis der lød en sagte pippen, havde kyllingerne det godt.
Men når de pippede højt og inderligt, var der noget galt med temperaturen, vandet eller foderet til kyllingerne.
Så måtte man rette på det, som var i vejen, indtil kyllingerne igen pippede med en sagte, tilfreds pippen.
Kyllingerne blev måske installeret i en lille svinesti i nødset (kostalden).
Engang midt i 1950’erne blev de daggamle kyllinger placeret i en kyllingemoder formet som en trækasse, der stod for enden af laden.
Varmelampen var drevet af petroleum ligesom en petroleumslampe.
Det hændte en dag, at varmelampen begyndte at ose, noget som bevirkede, at kyllingerne faldt besvimede og halvdøde om.
Heldigvis blev det opdaget tidsnok til, at næsten alle kyllinger blevet reddet ved, at far Edvard blæste luft ned i næbbet på hver kylling, en ad gangen.
I de fleste tilfælde hjalp det, så at kyllingerne livede op igen og kunne spise og drikke og komme til kræfter.
Sådan en dramatisk begivenhed er med til, at erindringen om daggamle kyllinger fæstner sig i sindet.
Efter nogle uger under en varmelampe eller i en kyllingemoder blev kyllingerne placeret et andet sted – uden varmelampe.
Efter nogen tid var kyllingerne blevet til høns, som kunne lægge æg.
Nogle æg blev anvendt i husholdningen til spejlæg, kogte æg og til kagebagning.
De fleste æg blev dog lagt i æggebakker og puttet i en æggekasse af træ, som blev afhentet eller leveret til videresalg.
Ret ofte fik børnene en rå æggeblomme rørt op med sukker og kakaopulver.
Jeg husker det som en rigtig lækkerbidsken!
FOTO: Mit barndomshjem “Klarup” i Sønder Harritslev.
