“Eriksminde” er i  2020 ejet af Ole Vingaard Olesen

Ejendommen ligger ca. 1,5 km øst for Vrensted by. Ole Vingaard Olesen har for en del år siden overtaget den efter sin far. Hans  slægt har nu ejet gården i mere end 100 år. Hans tip oldefar købte ejendommen i 1890.

“Eriksminde” er nu blandt de fire største gårde i Vrensted.

Der er gennem de senere år tilkøbt store jordarealer fra flere naboejendomme, således drives der her i 2020 ca. 445 ha, hvorpå der avles korn, frø, raps, kartofler og roer.

Der er en stor svineproduktionen på ejendommen,  som producerer ca  13.000 slagtesvin årsbasis. Seneste bygningsudvidelse af ejendommen var i 2003/2004.

 

 

 

 

 

 

matr. nr.34-a Vrensted by, Vrensted

Mellegaard ejes i 2020 af 6. generation -gårdejer Kristian Justesen

Mellegaard er en af de gamle slægtsgårde i Vrensted, der kan føres langt tilbage i tiden, helt tilbage til 1762. Den er nu en bland de fire største gårde i Vrensted,  hvis man går efter antal ha der drives, p.t 422 ha,  heraf ejes 339 ha og  83 ha er lejet.

Der er tilkøbt megen jord fra nedlagte og overtage ejendomme.

Ejendommen drives nu som en ren planteavlsejendom.

 

 

Herunder nogle fine billeder af nogle af ejerne.

De forskellige ejere af “Mellegaard” se nedenfor

Matr. nr. 31-a Vrensted by

Hartkorn – landgilde.

Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier – landgilde – til godserne. De forskellige afgifter, var i godsernes jordebøger angivet i forhold til i td. rug eller byg, der var “hårdt” korn i modsætning til havre, “blødt korn”.

Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beregning var følgende:

1 td. rug eller byg ………………………1 td. hartkorn

1″ gryn eller hvedemel ………………. 2 td.      ”

1″ hvede eller ærter ………………….1 1/2 td.  “

1” havre …………………………………..1/2 td.     ”

1″ humle. …………………………………1/2 td.     ”

4 læs enghø …………………………….1 skp.      ”

12 gæs ……………………………………..1 td.      ”

Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn.

Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningen på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret paa jordens ydeevne – boniteten – der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares.

Ved boniteringen sattes agerjorden i klasse efter godhed; enge, overdrev og skove takseredes efter udbytte, de kunne frembringe, f.eks. antal hølæs, græsning, svins-olden m.m. Ogsaa mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den paa grund af jordernes forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene 1806-1822 udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra 1844. Boniteringen var denne gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 td. land (á 14.000 kvadratalen) til at yde i td. hartkorn. Paa Lolland og Falster gik der 9 4/5 tdr. land og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til i td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet var 18 tdr. land pr. td. hartkorn.

Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.v. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforøgelse. Hartkornsskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune.

 

 

Gennem en menneskealder har der været skole i Åsendrup i Vrensted sogn (se billede nedenfor). Desuden var der Østre Skole og Vrensted Byskole til at betjene sognets skolebørn.
Åsendrup Skole blev nedlagt den 1. april 1954 og børnene blev overført til Vrensted Byskole.

Fra området Åsendrup (luftfoto) omtalte ejendomme ligger på højre side af den grønne vej til Løkken og aller nederst til højre skimtes Åsendrup Skole.

---

Mellem Vrensted og Løkken var der en del ejendomme, her vil jeg nævne nogle af de største, som for de flestes vedkommende, i sin tid har hørt under Børglum Kloster. Flere ejendomme kunne have være omtalt, men nogle ejendomme, herunder de fire, som ved navne kunne have tilknytning til for eks. træet/blomsten/buske, vil jeg omtale.
Det drejer sig om gårdene, som ligger i en lige linie fra syd til nord i det nordlige Åsendrup nord for Søndergaard, Roden, Toppen, Grenegaarden og Blomstergaarden. Sidst omtales Kræmmergaard, Nørgaard og Bagterp.

 

Gården “Roden”

Roden, Matr. Nr. 9. Gaarden Roden, der er delvis udstykket og udflyttet fra den ene af Søndergaarde i Aasendrup efter Udskiftningen 1804, har vist Navn efter en Slægt Rod, der i mange Aar boede i den ene af Søndergaardene. Matr. Nr. 2.)

Den stod 1662 for Hk. 13-0-0-0) og tilhørte Arvingerne efter Fru Sofie Brahe til Birkelse, død 1659, Enke efter Jørgen Lunge til Odden, død 1619. Gaarden beboedes 1660 og 1670 af Poul Larsen og Jep Sørensen og tilhørte sidstnævnte Aar Gregers Høer til Vang, men 1680 tilhørte den Ove Jespersen Haugaard

PEDERSEN, VERNER HYLDGAARD, Gaardejer,

Roden Aasendrup. Vrensted, er født i Sognet 25. 12. 1917. Forældre: Jens Hyldgaard Pedersen og Hustru Birgitte Larsen. Verner Hyldgaard er gift med Kirstine f. Jensen i Vrensted 1. 5. 1915, Forældre: Chr. Jensen og Hustu Anna Marie. I ægteskabet er 2 Børn: Kirsten 10. 11. 1944 og Aase 24. 3. 1952. Verner Hyldgaard købte i 1944 Gaarden Matr. Nr. 9a af Mads Rom, der havde ejet den mange Aar og var født her. Arealet er 28 Tdr. Land og normal Besætning 10 Køer plus lign. Antal Ungkreaturer, 3 Søer. ca. 30 Svin og 2 Heste. Kostalden er opført 1951, Laden 1946, mens Stuehuset er ca. 200 Aar gammelt men siden moderniseret. Ejds. 23.000 Kr., ny 35,000 Kr. Roden er en af de ældste Gaarde i Sognet og havde tidligere et Areal paa 100 Tdr. Land og har muligvis varet Fæste under Børglumkloster.

De tre gårde nedenfor, har i dag samme ejer

nederst “Toppen”,

i midten “Grenegaarden”

der er siden kommet to børn mere til

øverst og nordligst “Blomstergaarden”

Poul Christoffersen Blomstergården og Grenegården er begge gamle arvefæstegårde hørende under Børglum Kloster. Min oldefar Lars Chr. Larsen overtog Blomstergården i 1890 efter sin far Lars Christensen og Lars Chr. Larsen købte gården fri. Han var en driftig mand, som i 1894 også købte hovedparcellen til Grenegården. Indtil 1916 ejede han begge gården og i en årrække omkring århundredeskiftet sad han også i sognerådet for Vrensted-Thise, herunder mindst en periode som sognerådsformand. Lars Chr. Larsen solgte begge gårde i 1916, herunder Blomstergården til sønnen Lars Larsen. Sønnen afhændede gården i 1922.

Desuden omtales de to største gårde nærmest skellet til Løkken/Furreby og Børglum sogne,

“Kræmmergaard”

 

og “Nørgaard”

Opført i 1848

 

samt gården

“Bagterp” sydligst og nærmest Vringelby

 

beliggende lige syd for Søndergaard og lige nord for Vringelby ligger desuden “Åsendrup Skole” der ligger sydligst og lige nord for Vringelby

“Søndergaard”

Søndergaard har måske i ældre tid været forenet med en anden Søndergaard. Den har efter hvad der fortælles været den fornemste af Åsendrup gårdene.

I 1800 tallet blev den delt i 2 gårde, af hvilke den anden fik navnet Roden.

Søndergaard. Matr. Nr. 2, Hk. Fra denne er Roden delvis frastykket, og Resten af den udflyttede Gaard hedder nu Toppen (Hk. 2-3-0-2%). 1803 solgtes Gaarden af Justitsraad Erik Wilsbeek til Sejlstrup til Poul Jensen, 

BRUSGAARD, GUNNAR, Søndergaard,Løkken, er født 1 Vrensted 8. 2. 1922. Forældre: Peder Brusgaard og Hustru Maren Møller, Gunnar Brusgaard er gift med Visse L. Jensen i Ugilt 22. 3. 1921. Forældre: Valdemar Jensen og Hustru Marie f. Ugilt. I Ægteskabet er 3 Børn: Inger 7. 5. 1950, Birthe 1. 11. 1952 og Edel 25. 9. 1956. Gunnar Brusgaard køble 1. 11. 1949 Matr. Nr. la af Holger Clausen, der havde ejet den 5 Aar og overtaget den efter Enkefru Birgitte Hyldgaard Pedersen, som boede her i 27 Aar. Arealet er 103 Tdr. Land og normal Besætning er 25 Køer, ca. 45 Ungkreaturer, 21 Søer, ca. 100-125 Smaagrise, 2 Heste samt Traktor. Bygningerne er opført 1942 efter Brand, Stuehuset dog 1907. Ejdsk. 50,000 Kr., ny 78.000 Kr. Gaardens Areal var tidligere dobbelt saa stort, men der er frasolgt flere Gange. Før Overtagelsen her ejede Brusgaard i 10 Mdr. en Ejendom med 40 Tdr. Land i Sdr. Harritslev, denne ejes nu af Jens Richter.“Roden”Roden, Matr. Nr. 9. Gaarden Roden, der er delvis udstykket og udflyttet fra den ene af Sndergaarde i Aasendrup efter Udskiftningen 1804, har vist Navn efter en Slægt Rod, der i mange Aar boede i den ene af Søndergaardene. Matr. Nr. 2.)Den stod 1662 for Hk. 13-0-0-0) og tilhørte Arvingerne efter Fru Sofie Brahe til Birkelse, død 1659, Enke efter Jørgen Lunge til Odden, død 1619. Gaarden beboedes 1660 og 1670 af Poul Larsen og Jep Sørensen og tilhørte sidstnævnte Aar Gregers Høer til Vang, men 1680 tilhørte den Ove Jespersen Haugaard

 

“Toppen”

I Åsendrup er ejendommene flere steder solgt og lagt sammen. Her i 2017 ejes Toppen, Grenegaarden og Blomstergaarden ca 190 ha, af samme ejer, Henrik Overby Christensen, med stor svineproduktion.
De andre omtalte ejendomme har forskellige ejere, nogle har fået frasolgt jord.
Ejeren af Søndergaard og Nørgaard og Kræmmergaard, Kristian Justesen, driver ejendommene med planteavl, sammen med sine andre ejendomme.

Ejere

1904. Ingvard og Ane Kristine Sørensen

1957   Niels Sørensen (søn)

1989 Lilly og Anker Nielsen

1992 Anni og Bo Hyldgaard Andersen

 

Ejendommen er opr. opført som en statsejendom i 1904 af Ingvard og Ane Kristine Sørensen som kom fra Saltum.

 

 

Matr. nr.

Ejere

2019 Inger og Mogens Larsen

 

 

Bådstedhedevej 150

Matr. Nr.

Ejere

Kathrine og Herluf Nielsen

 

Hulbakvej 132, hvor Marie og Niels Chr. Pedersen boede. Min onkel Hans Pedersen, min moster Elly og min mor Ingrid er alle opvokset på adressen. Hans blev boende hjemme hos sin mor indtil sin død i 1986.

Vrensted Mejeri, ”Lykkens Prøve” har en lang historie bag sig, idet det blev etableret allerede i 1890 og blev ombygget i 1915 til et stort flot mejeri.

Det udmærkede sig med fine resultater på smør og var et meget anerkendt mejeri, som i mange år var dygtigt ledet af Mejeribestyrer Chr. Baand.

I mange år gik hovedparten af mejeriets smørproduktion til eksport til England. Smørret kom dengang i store dritler, bl.a. lavet af karetmager Villy Christensen, Vrensted. Transporten til Aalborg hvor det blev udskibet blev kørt af Vrensted vognmænd.

I 1932 er der 154 leverandører med 1350 køer og heraf 13 leverandører med mere end 20 køer.

Der var 70 leverandøer med mere end 4 køer eller mindre.

I 1963 er der 134 leverandører, der leverede 5,25 mio. kg mælk. Mejeriet har da følgende ansatte: en mejeribestyrer, 2 mejerister og 1 ufaglært.

I 1970 Vrensted andelsmejeri ”Lykkens Prøve” blev nedlagt og solgt til andet formål

 

 

 

matr. nr. 9-g Åsendrup by

Opført i 1938 som en statsejendom

opr. på 20 tdr. land, areal i 2018 er 8.580m2, så jorden er solgt fra

ejere fra

2004 Kim Geisler Kristensen

2001 salg

2000 salg

1950 Peter Andersen