I Brønderslev – kan man bl.a. se på byens udendørs kunst opstillet forskellige steder i byen, samt det flotte Hedelund med RhododendronParken
Rhododendronparken/Hedelund
Se sangen “Vendsyssel Sangen” nedenfor
Dette vers er skrevet på bagsiden af mindestenen
Vendsyssel sangen af Jørgen Sørensen:
Hvor mågerne skriger mod skumhvide bølger,
hvor markerne mødes med himmel og hav,
hvor fyrbakken skråner mod lerede skrænter,
og strandbredden lokker med sten og med rav.
hvor klitten blir gul af den blomstrende snerre,
hvor tårnfalken står i den lysende luft,
hvor brombær får farve i solvarme kløfter,
og havbrisen blandes med hyldenes duft.
hvor fiskerens jolle i færgernes følge
fra daggry kan skimtes på Skageraks vand,
hvor kirker og gårde med kalkede længer
står hvide i sollyset ind over land,
hvor sproget får liv af der lavmælte lune,
når sindet er sorgløst, og tanken bli`r kåd,
hvor styrke og mandsmod forties i tale
men stundom blev røbet ved djærveste dåd,
kun der vil jeg være, når foråret kommer,
når trækfuglen flyver med kursen mod nord
Kun der kan jeg finde den fuldendte tværing
med guld i sit hjerte og bjæsk på sit bord!
Nedenfor Brønderslev-sangen som blev skrevet i anledning af daværende borgmester Peder Ivar Nielsens 60-års fødselsdag 19. januar 1995. Sangen fortæller om Jørgen Sørensens kærlighed til Brønderslev
Brønderslev sangen:
Det tindrer af sol over hav, over land
Tekst og melodi: Jørgen Sørensen.
1 Det tindrer af sol over hav, over land
og gederams lyser i Vildmosens sand.
Det synger i haver og hegn,
det dufter af sommerens regn.
Og her, hvor de vestlige vinde har magt,
blev Brønderslev lagt.
2 Af dristige tanker og håb blev den til,
ved målrettet virke: man kan, hvad man vil,
men farverigt båret af lyst,
så broget som skoven i høst.
Vi værner det gamle, vi vover det ny
i Brønderslev by!
3 Når vinteren truer fra øst eller nord,
så samles vi tæt om det gavmilde bord,
hvor langkålen styrker vort mod,
hvor snapsen er gylden og god.
Da klinger på luneste vendelbomål
et længselsfuldt ”skål”.
4 Men snart vender våren tilbage igen,
i Bredgade mødes veninde med ven.
Selv mismodet går sig en tur,
hvor livsglæden ligger på lur.
Og så kommer solen og lyset på ny
til Brønderslev by!
5 Jeg rejser så vidt på den vældige jord,
men mest for at gense den by, hvor vi bor,
de venner, der deler mit held,
den nabo, der si’r som jeg selv:
Mens andre må nøjes med Rom og Berlin,
er Brønderslev min!