En Telefoncentral var en kommunikations virksomhed som via et omstillingsbord satte telefoner i forbindelse med hinanden. Centralen dækkede et geografisk område, som kunne være en by eller en bydel. Fra telefonens barndom til op i 1950’erne var centralen manuelt betjent, herefter semi-automatiske frem til slutningen af 1970 erne, hvor de blev med otte cifre og fuldt automatiseret.
En abonnent, der ville i telefonisk forbindelse med en anden abonnent, ringede centralen op på sin telefon:
En telefonist svarede,
og abonnenten opgav nummeret på den abonnent, man ønskede forbindelse med. Telefonisten forbandt med kabler på omstillingsbord pågældende abonnenter, hvorved modtagende abonnents telefon blev aktiveret. Telefonisten registrerede den forbrugte samtaletid, som påførtes den løbende regning hos den abonnent, der havde ringet op.
Telefoncentralen var ejet og drevet af et telefonselskab.
I Vrensted havde vi i 1950 erne også telefoncentral. Den havde til huse på nuværende Vingevej 6, dengang med udsigt til trehjørnet.
Det var netop dengang, vi havde telefoner som ovenfor og hvor man ringede op til centralen og bad om det nummer vi skulle snakke med. Vi havde, Vrensted 17.
Central Kesse og konen Inger, kaldet “centralbestyreren”, vidste altid meget om hvad der skete i Vrensted og omegn, idet de kunne høre med på samtalerne.
Mange gange har de, hvis et nummer ikke svarede eller var optaget, kunne fortælle, hvor og hvornår folk kunne træffes.
Det betød meget, at man havde gode og ordentlige mennesker på Centralen og det havde vi i Vrensted.
Fortalt af Anne Hyldgaard lige til at smile af:
Min far Børge Hyldgaard har ofte fortalt
En lille anekdote om telefoncentralen, hvor min farfars søster, Stinne, arbejdede. Når min farfar, Anker E. Nielsen, snakkede med sin bror, Reinholdt, i telefonen, blev der snakket om lidt af hvert. En gang imellem stoppede de dog op i samtalen og sagde “Nej, vi må hellere lade være, for Stinne lytter bare” – hvortil Stinne svarede “Nej, det gør jeg ikke”.
