Hvor stor betydning havde teglværkerne for Vester Brønderslev og Brønderslev?
Hvor mange mand var der beskæftiget på disse teglværker og hvor rige blev teglværkspatronerne?
———————————————
Gennem årene har der eksisteret flere teglværker i Brønderslev, men de to største og vigtigste var Østre og Vestre Teglværker. Østre teglværk lå ved Ålborgvej, omtrent for enden af Bryggerivej
og herunder Vestre Teglværk luftfoto fra 1954
x
og Vestre teglværk lå på Fælledvej, det der nu hedder Fasanvej..
Østre teglværk blev oprettet i 1883 af Gerhard Poulsen på det sted, hvor Nibstrup teglværk havde ligget. Gerhard Poulsen flyttede i 1899 teglværket op til Hovedvejen, hvor nu teglværksvej og Bryggerivej krydser Aalborgvej. Her var i forvejen en del mindre forretninger og virksomheder: Kro, købmandshandel, jernstøberi, uldspinderi, stamperi, rebslageri, bageri, smedeværksted, vognfabrik etc.
Hvad er et “stamperi”?
.
Vestre Teglværk blev oprettet af Morten Dam i 1903 på det sted, hvor Døvling Teglværk havde ligget. Morten Dam solgte i 1907 til Jens Christensen, der angiveligt gik af i 1919, da værket blev lagt sammen med Østre Teglværk i et interessantselskab.
I/S Brønderslev Teglværk opstod i 1919 på initiativ af bl.a. direktør F.C. Winther og arkitekt Otto Færch og som en fusion mellem Østre og Vestre Teglværk. C. Wehrmann indtrådte hurtigt efter, som medejer og var værkernes administrerende direktør til 1939, hvor Augustinus Pedersen overtog. Trods sammenslutningen kaldte man stadig værkerne henholdsvis Østre og Vestre Teglværk. Omkring 1967 lukkede Vestre Teglværk, mens Østre holdt stand til midten af 197. En epoke var forbi.
Teglværkerne har haft stor betydning for Brønderslev, ikke blot økonomisk og som arbejdsplads for mange mennesker, men også for selve byens udseende. Tænk på Algade for 30-40 år siden, gule sten de fleste steder – ikke mindst det gamle posthus. Østre teglværk lavede især gule sten, Vestres var røde. Det er nærliggende at tænke sig at Brønderslev teglværk leverede sten til det nye rådhus, der stod færdigt i 1920, men det er ikke verificeret.
• Gerda Christensen, hvis far var kusk på Vestre teglværk, fortæller, at den nuværende Fasanvej i hendes barndom ikke blev kaldt andet en ”Den røde vej” – netop fordi den var belagt med knuste røde tegl fra Vestre Teglværk og det grisede! Så når børnene skulle til eksamen og have fine sko på, fulgte mor efter med dem i hånden, mens børnene gik op til Vestergade i deres træsko. Først her kom skoene på, og mor gik hjem med træskoene.
Fasanvej, som i min barndom hed Fælledvej, var asfalteret da jeg boede der fra ca 1953-1959.
Mursten:
Ler er finkornet. Det består af partikler med en diameter på helt ned til 0,002 mm. Når ler optager vand, svulmer det op og bliver til noget klistret stads, som næsten ikke kan fjernes fra ens fodtøj.
Rødler – gi´r røde mursten
Blåler – gi´r gule mursten
Ler bruges til bl.a. teglsten, mursten, vaser og krukker, keramik, ansigtsbehandling og til forbedring af markens jordstruktur (bonitetsforøgelse), som membran i kunstige søer og hvad ved jeg. Læs gerne selv videre, der findes en masse spændende litteratur om ler og tegl på nettet.
Allerede på Vitruvius´ tid (ca 75 år før Kristus til 25 år før Kristus) dukkede de første brændte mursten op. Vitruvius var arkitekt, militæringeniør og sikkert meget andet.
At lave mursten kræver et godt håndelag og en masse rutine.
De ”bagte sten” – som de tidligste teglsten blev kaldt – blev som hersker- og magtsymbol benyttet .
Med afsæt i naturens egne materialer – ler, ild, luft og vand – producerer de danske teglværker hver dag mursten, tagsten og klinker til byggerier over hele verden. De danske mørtelværker binder det hele sammen med mørtler, som også baserer sig på naturens egne råstoffer.
Teglværksarbejdere og bumser som søgte ly for natten
8j
I bogen om Vester Brønderslevs historie fra 1942 skriver Carl Klitgård kort om byens teglværker. Han nævner Nibstrup teglværk og Døvling teglværk, men han nævner også et teglværk, der har ligget vest for Kornumgård.
Ove S. Johansen :
Tak Anne-Marie, i gamle dage var der rigtigt mange teglværker i Danmark, dog flest på eller ved Als og på Fyn. I Vendsyssel var det lidt tyndt mht. teglværker – kan det have haft betydning for at egnen udviklingsmæssigt har stået lidt i stampe ift. de andre landsdele – blot en strøtanke. Hvis du har present info om de øvrige teglværker skal vi så ikke knytte dem til opslaget? Mursten og ler har været lig med GULD i fordums tid, tænker jeg.
Anne-Marie Rasmussen
kunne Nibestrup teglværk ikke være Øster teglværk Nibstrup gård havde jord op til Øster Teglværk og Vester teglværk lå i et område der på gamle kort er benævnt Døvling og deraf også navnet Døvlingvej.
Lotte Lybech Rasmussen skriver:
“Slottet” på Fasanvej, hvor vi (familien Jepsen) boede fra vinteren 1965/66 til ca 1972, hvor huset blev købt af familen Sølvkjær. Det var Vestre Teglværks gamle direktørbolig (mener jeg), og vi børn kunne gå ud af en dør i baghavens rækværk og lege på teglværkets område, hvor man f.eks kunne falde i askedyngen🙄 eller vandhullet, der lå der hvor Ravnevej nr. 7 nu har have – dejlige minder med børnene i den ende af Fasanvej – Irene og Louise Fisker, Hanne og Rikke, Aksel, Jørgen Frandsen og Arne Frandsen.
Stor bidragsydernov. 2024.
TEGLVÆRKSBØRSTER hygger sig på Østre Teglværk i Brønderslev.
==================================/===============
Afskrift af René Bejlegaard Ovesen’s opslag om teglværksbørsterne. Jeg synes denne historie bør gemmes, så vores efterkommere kan se, hvordan livet var, dengang i 1939 og årene derefter.
Jeg har selv mødt sådanne/disse “børster” når de var på vej til og fra vestre Teglværk, ved Fælledvej, ganske vist først fra midten af 1950’erne. Nogen kom tilmed slæbende med trillebører og skærslibercykler etc.
Håber det er O.K at jeg lige skrev artiklen af.
Der er ikke mange, som har vaskeægte fotografier af vaskeægte “børster” – fotografering var ikke netop hverdagskost i de dage og på de kanter, hvor børsterne færdedes, og der var da heller ikke sådant at ta’ motivet af, så ægtheden forblev ægte.
Men i Hjørring har værkstedsleder Leif Jensen et sådant fotografi – der fortæller en masse historie om livet på kanten af tilværelsen.
Det skyldes Købmand Georg Thomsen, der havde forretning på hjørnet af Aalborgvej og Teglværksvej i Brønderslev og således var nabo til Brønderslev østre Teglværk, hvor “børsterne” holdt til. Over ringovnen, på “etagen” her, var der varmt og tørt og godt at være, her kunne der kokkereres og her kunne man mødes, når man havde handlet hos købmanden.
Det, de drak
Dette billede viser en sådan sammenkomst – dog noget atypisk derved, at der drikkes vin af flasker. Det var købmandens betaling for at måtte tage billedet. Ellers blev der drukket øl – gerne øl og sprit i en blanding, som hed WORM, og som Leif Jensen har brygget adskillige gange til teglværkets gæster.
Han kom på teglværket, fordi hans bedstefar var teglværksarbejder her – han ses yderst til venstre med skovlen, med hvilken han fyrede i ovnene ovenfra, samt med en krog, med hvilken han løftede ringene af fyrhullerne. Man kender det fra de gamle brændefyrede komfurer. Der er distance mellem teglbrænder Chr. Jensen, Teglværksvej, som bærer vest- og urkæde, og loftets børster.
Reddede arbejder
Disse er fra venstre Den Store Ugle – der kunne være en noget voldsom krabat – og Magnus Dykker, der hed sådan, fordi han engang hoppede i vandet, for at reddeen arbejder, der var faldet i ved et slusebyggeri, han havde i øvrigt engang været formand. Der er, stort smilende, Jens Jacob, som havde en cykel, og ved grødfadet ses Den bette Ugle, som fulgtes med den Store Ugle. De var begge fra Tverstedegnen. Endelig er der Knøsen, bærende på et ølanker. Et sådant kunne børsterne hente gratis ovre på bryggeriet Brønderslevhus.
Hvem var børsterne?
Men på bordet ses dog ikke opknappede øller – lige til en omgang til alle.
Børsterne var en blanding af landevejens farende svende og arbejdsfolk på dagleje på de større gårde. I sådanne tilfælde uden sprit, lige som etiketten bød ikke at tigge i teglværkets nære omgivelser. De sidder i et hjørne, hvor opholdsrummests forskellige muligheder understreges af stegepanden, der hænger i vinduet. Der var gode kogemuligheder over ilden fra de store teglværksovne og der var i øvrigt også en gryde blandt det ellers spartanske inventar. På en hylde – bag teglbrænder Chr. Jensen – ses en avispakke. Formentlig Jens Jacobs jordiske gods, måske en jakke og et par bukser.
Og apropos jordisk gods Den Store Ugle var barfodet.
Brændte ihjel
I sjakket savnes Skole-Valde – hans far havde været skolemester, selv læste han også, dog, tilværelsen gik skævt. Han bar briller og var præget af “bedre dage”, men ved en ulykke brændte han ihjel på et teglværk.
Leif Jensen husker tydeligt sin barndoms oplevelser med børsterne, der var skikkelige mennesker i et samfund uden socialt sikkerhedsnet – men også med fysiskeog menneskelige muligheder for de frie fugle, dr ikke kunne og ville indordne sig det reglementerede samfund. Teglværksovnenes varme var en af de muligheder, der bød sig – når ilden slukkedes hen på vinteren, kunne myndighederne godt lade arrestdøren åbne for en spjældtur i den koldeste tid underforegivende af et uopklaret cykeltyveri. Her på Brønderslev østre teglværk blev der dækket op Juleaften med god mad, betingelsen var dog at børsterne denne aften havde rene negle.
Ivrig amatørfotograf
Alle de afbildede er døde nu, fotografen også. Købmand Georg Thomsen, der var en ivrig amatørfotograf, flyttede til Løkken. Hans billede fra teglværkets fyringsloft rummer en helt særlig atmosfære og er da også blevet mangfoldighjort på forskellig måde, dels gennem affotografering til familiens glæde, dels som maleri. Leif Jensen undrer på, om det skulle hænge et maleri gjort efter dette fotografipå teglværket i Sindal.
Han kunne nemlig genkende disse gamle børster her fra “de go’e gamle dage”, da der panoreredes hen over et maleri på Sindal Teglværk som afslutning på en TV-udsendelse om teglværker.
Tilføjelse.
Er der nogen der ved, om man dengang blandede leret med et eller andet, inden det blev formet og brændt i ringovnen? Hvordan bærer man sig ad idag?
