“Villa Holmen”Lægeboligen, Ingstrupvej. 3, Vrensted, matr 84 c, den flotte hvide villa beliggende ved Kirkedammen og kirken blev opført af Lars Pedersen Holmen i 1924.
foto fra 2016
Foto fra 1934 Villa Holmen og Kirkedammenfoto fra 1953 af den sydlige del af Vrensted by
Historien skrevet af Elin og Jørgen Schierup ejere af den flotte villa i 2016.
Billeder af “Villa Holmen” m.m. smukt beliggende i en stor have i den sydlige ende af byen ved Vrensted Kirke, Sct. Thøgers kilde og Kirkedammen (ejer i 2016: læge Jørgen Schierup)
Som nævnt i omtalen af “Gadestedet” (separat fortælling) købte Lars Holmen, 26 år gammel som næstældste søn fra gården Holmen syd for Vrensted, i 1924 hovedparten af matriklen 84, og lod på ejendommen det nuværende store hvide hus med fremtrædende kampestenssokkel, kvist og karnap mod Dammen opføre. Her startede han gartneri, vistnok mest blomster, med kransebinding og andet dekorationsarbejde. Ud mod Dammen lavede han en smuk park med snoede gange omkranset af lave buksbomhække og blomsterbede. Til dette ”anlæg” valfartede egnens beboere for en hyggeeftermiddag, Spadsereture ad de snoede gange med den udkårne, og når det gik højt, en rotur på dammen med kæresten siddende i stævnen af den hvide robåd! Et flot islæt i bybilledet, som vi i dag slet ikke kan leve op til. Op mod Ingstrupvejen plantede han et lille linde lysthus, hvor han bl.a. sad og bandt buketter og kranse. I husets store kælder havde han sit værksted og opbevarede remedier og plantegiftstoffer. Bl.a. husker jeg, at der på en hylde stod en efterladt glasflaske med 1 liter ren nicotin! Nok til at tage livet af hele Vrensteds befolkning. Tænk, hvis den faldt ned og gik i stykker!! Ud over blomster var der også en stor frugt- og bærhave, som gav min mor og os børn meget sommerarbejde med plukning, syltning og saftning. Jeg husker bedst de mange ribs og solbærbuske med bistaderne som nærmeste nabo. Og så blommetræerne, især Kirkes og Reine Claude var lækre og saftige, og kunne give en god mavepine, når man havde siddet i træet en eftermiddag og smovset. Der var rigelig frugt at tage med i skole til kammeraterne. Det var i 1947 at mine forældre, Gitte og Peder Madsen Sørensen købte huset. De sidste år havde det tjent som aftægtshus for Lars Holmen, 1862 – 1941, hans bror Ole 1864 – 1939, og søsteren Christine 1868 – 1945. De blev passet af en niece, Anna. Hun var blevet enke i USA med 3 små børn og kom hjem for at passe de gamle mod at arve huset som løn, og som ved den daværende ejer af Holmen, Chr Rendbæks hjælp solgte det til mine forældre. Der var lidt uenighed om prisen, men handlen gik i orden, da mine forældre accepterede at tage bierne med. Dem ville Rendbæk ikke beholde!! Annas børn Ella, Merlin og Erma voksede op her , Erma som adoptivdatter hos Chr Rendbæk. De flyttede alle tilbage til USA i voksenalderen. Som en særlig historie om huset kan Poul Stevns fortælle , at da hans far provst Stevns som modstandsmand blev eftersøgt af gestapo var han heldig at være i Hjørring til møde den 7 marts 45, da Gestapo ankom til præstegården. Han blev af venner omdirigeret på sin cykel og holdt sig i skjul rundt i sine sogne. Boede så en periode i skjul på loftet i Villa Holmen hos Anna Holmen (Michaelsen) og frk Hjortnæs. Min far ville oprette lægeklinik i huset, kraftigt tilskyndet af sin bror, Søren J Sørensen, der havde Kærgård i Vrensted. De så et godt patientunderlag i området mellem Løkken og Brønderslev. Huset egnede sig fint til lægepraksis med to store rum, som blev indrettet til hhv konsultation og venteværelse med dobbeltdøre ind til privaten, hvor mor havde en stor opgave med at tysse på os 5 børn, samtidig med at hun måtte passe telefonen, Vrensted 75, og assistere ved vanskelige konsultationer. Hvis der var brug for en god snak, den tids psykologbehandling, blev patienten inviteret ind til en kop te eller kaffe med mor, enten i stuen eller i haven. Fra vinduet i konsultationen ar der udsigt over dammen, hvilket far udnyttede til at berolige børnene f eks efter vaccination. Han tog dem på armen og viste og fortalte om svaner og ænder derude. Far havde, som det var sædvane dengang forholdsvis kort konsultation, gerne slut til frokost og efter en kort lur tog han fat på de mange sygebesøg, nødvendige på grund af de store afstande f eks til Vildmosen, og husmændenes mangel på motorisering. Oftest havde de blot en cykel. Næsten alle fødsler dengang var hjemmefødsler, og det gav mange afbræk i den daglige, ( og natlige ! ) rytme. Ofte måtte mor ind i venteværelset, hvor folk jo sad og ventede uden tidsbestilling, og beklage at far var kaldt ud til fødsel, men folk var velkomne til at vente de timer det tog, eller tage cyklen hjem igen ! Der var ingen P plads ved lægeboligen, men et forsvarligt cykelstativ ! Haven ændrede langsomt karakter, da den store produktion af grønsager og frugt jo ikke kunne finde afsætning. Så store partier blev lagt om til prydhave. Mor var gartnerdatter og havde godt blik herfor, så ændringerne kom gradvist uden konsulentbistand, hvilket Elin og jeg har fortsat efter vi overtog huset i 1983. Vi synes stadig det er en herlig plet, og gør os umage for at lade hus og have præsentere sig smukt i sammenhæng med gadekæret.
Elin og Jørgen Schierup, august 2016
En billedkavalkade:
Billeder af “Villa Holmen” m.m.
foto 2016
Luftfoto fra 2015 af “Villa Holmen”, beliggende ved Kirkedammen på Ingstrupvej 3, Vrensted, på en 3846 m2 stor grund. Ejendommen er bygget i 1924 af Lars Pedersen Holmen en søn fra gården Holmen der ligger syd for Vrensted by. Han etablerede et gartneri på stedet. Der blev etableret en fin have, en slags anlæg. Det ser ud som om haven også blev benyttet af Vrenstedboerne når de gik søndagstur, iflg. nogle af nedenfor viste billeder.
foto fra 1920-1930fra haven i 1920-1930Lars Holmen ca 1925 i havenfoto fra haven ca. 1930foto fra haven ca. 1920Lars Holmen ca. 1925foto ca. 1930 Kirkedammen, Kirken og Villa Holmen og t.h. Ørnholms TårnurfabrikLars Holmen har besøg i sin have ca. 1930Vrensted borgere der promenerer ved det fine haveanlæg ved Kirkedammen ca. 1900Lars Holmen foto 1888
Lars Pedersen Holmen var født på gården Holmen i Vrensted, nedenfor hans anetavler.
“Holmen” var en af de større gårde i Vrensted, højt beliggende syd for byen mod Bådstedhede og Thise og kan føres tilbage til før år 1632. Holmen var en enestergård, dvs. en gård uden markfællesskab med andre ejendomme, uden lod i fællesmarken, og den hørte under Børglum Kloster.
I 1688 var det dyrkede areal på 25 tdr. land, ca. 13 ha.
gårdejer Niels Østergaard, Vrensted (f.1922, d. 2001) som i 1966 overtog “Holmen” efter
gårdejer Kristen Jensen Rendbæk, Øster Brønderslev (f.1888, d.1981) som overtog efter sin svigerfar
gårdejer Hans Christian Holmen, Vrensted (f.1858, d.1943). Han overtog Holmen efter sin far Jens Ole Hansen. (ved folketælling i 1890, 6 tjenestefolk og i 1901, 8 tjenestefolk)
gårdejer Jens Ole Hansen, Vrensted (f.1828, d.1900) overtog Holmen i 1856 fra Hans Christensen (ved folketælling i 1870, 4 tjenestefolk)
gårdejer Hans Christensen overtog Holmen i 1828 efter Lars Sørensen Jelstrups bo – antagelig den tidligere skudehandler i Kjul og ejer af Mølgaard i Asdal
I 1688 var “Holmens” dyrkede areal 25 tdr. land og ejendommen kan føres tilbage til før år 1632.
Alderdomshjemmet i Vrensted lukket:Alderdomshjemmet ligger mellem skolen nord for og syd for Ane Maries Hus og kirken
Vrensted fik nyt alderdomshjem i 1958
Det var et godt sted for gamle mennesker at være. Martha og Vagner Larsen blev bestyrerpar fra starten og Martha blev der til det blev nedlagt som alderdomshjem/plejehjem
Det blev utidssvarende og blev nedlagt i 1990, men den flotte bygning står endnu. Har været anvendt til vandrerhjem i en periode, men står nu desværre tom.Det var et godt sted at være for de ældre beboereher er nogle billeder fra 1960 hvor man ser at beboerne hygger sig med et godt, solidt og hjælpsomt personale.
De sidste beboere er flyttet
Den oficielle beslutning omkring nedlukning følger herunder:
Kilde VT. 1. APRIL 1990
Så er det slut med den daglige drift af alderdomshjemmet i Vrensted. Her op til weekenden står hjemmet tomt. De sidste portioner mad er blevet lavet i køkkenet, og de sidste, få beboere er udflyttet.
Dermed er et kapitel i Vrensteds historie sluttet. Beslutningen om lukningen af alderdomshjemmet blev i princippet truffet allerede for en del år siden, men i realiteten skete det først efter en langvarig debat i kommunalbestyrelsen i november 1988
Ikke alle i kommunalbestyrelsen var enige i beslutningen, som dog blev gennemført med et massivt flertal. Der blev aftalt en afviklingstid over godt et års tid for hjemmet, men nu er det altså slut. På det seneste, var der kun enkelte beboere, som der blev lavet mad til på selve hjemmet, foruden levering af mad til beboerne i Ane Maries hus samt en enkelt, hjemmeboende pensionist.
Som den officielle beslutning om nedlægningen af hjemmet ikke kom til at foregå uden sværdslag, så har der på det seneste lydt lokale røster for at bevare alderdomshjemmet. Det var lige efter årsskiftet, da den lokale Venstre-vælgerforening med formanden. amtsrådsmedlem Niels Østergaard i spidsen krævede en genvurdering af beslutningen i den nye kommunalbestyrelse.
Men det kom ikke til en ny debat. Beslutningen var uigenkaldelig. hed det, mens en vred Niels Østergaard talte med store bogstaver og fastslog, at »systemet havde taget magten over mennesket«. Vore ældre kan og vil hellere klare sig med mindre flotte installationer og så blive i deres hjemby, hed det blandt andet.
Nedlæggelsen blev i sin tid besluttet, fordi man fandt, at det ville blive for dyrt at foretage en række bygningsmæssige ændringer med nye installationer, bl.a. elevator. Efter luknings-beslutningen nedsattes et udvalg af Vrenstedborgere, som siden har arbejdet med forskellige planer for den fremtidige benyttelse af hjemmet, der blev opfort i den daværende Vrensted-Thise Kommunes tid.
kilde. VT 10.03.1993
Klik på billeder og artikler for at forstørre
Det gamle Alderdomshjem blevi 1992 solgt af Kommunen til 10 Vrensted Foreninger der etablerede Vrensted Aktivitets og FritidsCenter med vandrerhjem m.m., men blev senere solgt og der er her i 2018 ingen aktiviteter i huset
Vrensted-Thise Kommunekontor beliggende i Vrensted ved Trehjørnet opført 1940/41.
Vrensted-Thise Kommunes sogneråd havde besluttet at opføre et nyt kommunekontor beliggende i Vrensted. Det var indflytningsklart i foråret 1941. I den anledning havde man desuden besluttet at ansætte en kæmner til at administrere de forskellige opgaver der blev pålagt kommunerne fra Amtets og Statens side og de sager der blev besluttet af sognerådet, i tæt samarbejde med sognerådsformanden.
Vrensted-Thise Kommunes første kæmner:
kæmner Niels Hedegaard Laursen f. 1907, d. 1985
Blandt 44 ansøgninger til den nye kæmnerstilling i Vrensted-Thise Kommune, blev Niels Hedegaard Laursen valgt. Han var født i Thyregod ved Vejle og blev uddannet på Den Jyske Handelshøjskole i Aarhus, hvorefter han blev ansat i administrationen på Alfa Margarinefabrikken i Vejen. I 1937 blev han ansat som bogholder på Pedershaab Maskinfabrik A/S i Brønderslev. Pr. første november 1940 tiltrådte Hedegaard Laursen så som kæmner i den nyoprettede stilling i Vrensted-Thise Kommune som Kommunens første kæmner.
I perioden november 1940 og til det nybyggede kommunekontor med privat bolig stod færdig i foråret 1941 hvor familien flyttede fra Brønderslev til Vrensted, cyklede Hedegaard Laursen dagligt fra Brønderslev til Vrensted, til gården “Høngaard” på Pilgaardsvej – hvor sognerådsformanden J.C. Pilgaard boede. Her blev der oprettet et “midlertidigt” Kommunekontor.
Tidligere var sognerådsmøderne holdt i et hus beliggende ved “Rørbækken” på Bådstedhedevej , der dannede skellet mellem Vrensted og Thise Sogne.
Her fortælles at Vrensted-Thise Sogneråd holdt sine møder i det hus som Ane Marie og Morten Rørbæk opførte i 1914 og indtil det nye Kommunekontor i Vrensted blev bygget i 1941.
Ved dette skel blev der også senere opført et lille værksted/lager i røde mursten, hvor bl.a. Kommunens Vejtromle havde garage.
De daglige åbningstider på Kommunekontoret i Vrensted
årsregnskab 1963/64
Dagsorden til Sognerådsmøde i Vrensted-Thise Kommune
årsregnskab 1963/64
Hedegaard Laursen var i 1940 blevet gift med Herdis Laursen som han havde mødt i Brønderslev. Hun var uddannet i damekonfektionsbutikken Carl Lauritzen i Brønderslev men blev ved giftemålet hjemmegående.
Hedegaard Laursen og hustruen flyttede som sagt ind i den tjenestebolig som var indrettet i det store hus. Foruden boligen var der indrettet en stor sognerådssal, hvor sognerådsmøderne blev afholdt. Desuden var der indrettet et stort kontorlokale med ekspedition af lokalbefolkningen samt indrettet plads til en del ansatte der måtte komme med tiden. Kælderes blev benyttet til arkiv m.m.
Det var et vanskeligt job Hedegaard Laursen gik ind til i flere henseender. For det første skulle hele administrationen bygges op ud fra det nybyggede kommunekontor. For det andet var det krigsår, hvilket betød en ekstra belastning for administrationen, for eks. med hensyn til rationeringskort og lignende. Endelig betød det også noget ret afgørende, hvordan en ny kæmner kunne falde til og samarbejde med både sognerådsformand, sogneråd og befolkning. Alle dele tør siges, lykkedes. Den kommunale administration blev veludbygget. Der var altid orden og præcision i arbejdet, hvilket revisionen bekræftede gang på gang. Hedegaard Laursen har på kommunekontoret uddannet adskillige dygtige medarbejdere, der har siddet rundt om i Vendsyssel i betroede stillinger. Han har altid forstået at følge med tiden og supplerede til stadighed sin viden, gennem kurser og lignende.
Familiem Hedegaard Laursen har gennem deres virke i kommunen skabt respekt om kommunekontoret og dets arbejde, og de har gennem årene ikke blot vundet folks tillid, de fik også mange venne blandt befolkningen.
Niels Hedegaard Laursen har haft mange interesser uden for kommunekontoret. Således havde han været revisor i kommunesekretærforeninven for Hjørring Amt samt i adskellige lokale foreninger i årenes løb. Den sønderjyske sag stod altid hans hjerte nært. Han var formand for grænseforeningen i Vrensted sogn. Han var endvidere amtsrepræsentant i sydslesvig lytterforening og medlem af landsstyrelsen i samme forening. Desuden har han haft sæde i Vrensted menghedsråd. Utallige mennesker i kommunen har gennem tiderne fået hans hjælp og en håndsrækning når det drejede sig om udfyldelse af selvangivelser eller andre formularer og han stod altid rede med hjælp og bistand.
I sin tid som kæmner i Vrensted-Thise Kommune har han haft flere sognerådsformænd alle med et gnidningsfrit samarbejde. De fleste sognerådsformænd var fra Vrensted sogn, bl.a. gdr. J.C. Pilgaard, gdr. Peder Bonnerup, gdr. Kresten Rykind Eriksen, men den sidste han samarbejdede med, var gårdejer Frants Jensen, Filholm, Thise der havde posten i 12 år indtil kommune-sammenlægningen i 1970.
Niels Hedegaard Laursen havde 25 års jubilæum den 01.11.1965 og fratrådte pr. 31.01.1966 på grund af sygdom, sin stilling som kæmner, efter 25 års trofast arbejde for Vrensted-Thise Kommune og familien flyttede herefter til Hjørring i januar 1966.
Familien Hedegaard Laursen stående foran kommunekontoret i 1960 Fra venstre datteren Birthe, Herdis Laursen, Niels Hedegaard Laursen og sønnen Jens Jørgen. Forrest står den yngste datte KirstenHerdis og Niels Hedegaard Laursen ligger begravet på Vrensted Kirkegård.
Efterfølgeren blev den unge assistent Arne Bak Andersen, som fortsatte som kæmner indtil de mange kommunesammenlægninger fandt sted pr. 01.04.1970.
Her blev Vrensted-Thise kommune delt. Vrensted sogn gik til daværende Løkken-Vraa Kommune. Thise sogn gik til Brønderslev Kommune.
Således har der kun været 2 kæmnere i Vrensted-Thise kommunes historie.
Herunder fortæller Arne Bak Andersen om sin tid i Vrensted og senere i Brønderslev:
Om tiden i Vrensted-Thise kommune 1964-1970 Jeg er født den 1. juli 1942 i Østervrå. Efter at have taget præliminæreksamen på Østervrå Realskole i juni 1958 blev jeg den 1. juli 1958 ansat som elev på kommunekontoret i Østervrå, den daværende Torslev Dr.h. kommune. Efter udstået læretid 30. juni 1961 fortsatte jeg som assistent indtil jeg blev indkaldt til militærtjeneste den 1. marts 1962. Jeg startede lidt ved en tilfældighed som assistent i Vrensted-Thise kommune den 2. marts 1964 direkte fra militærtjeneste ved artilleriet i Holbæk. Min senere kone, Anita, arbejdede hos Rasmussen og Damskier i Hjørring sammen med Karen Bak fra Vrensted, som tilfældigt vidste, at de manglede en på kommunekontoret. Jeg kontaktede kæmner Hedegaard Laursen og aftalte, at jeg skulle komme op på kontoret, når jeg alligevel var hjemme på orlov. Efter en kort snak blev vi enige om, at jeg kunne starte, når jeg kom hjem. Jeg blev hjemsendt som løjtnant af reserven med efterfølgende 3 års rådighedstjeneste, hvilket indebar pligt til hvert år at deltage i øvelser, uddannelse m.m. i indtil 3 uger. Det var et vilkår for ansættelsen, at jeg kunne opfylde den forpligtelse idet jeg ellers skulle bruge min ferie. På kontoret var dengang –foruden kæmneren- ansat Kirsten Jægerum og Kirsten Nielsen og der var i den grad brug for en ekstra hånd. I december måned 1964 blev Hedegaard Laursen ramt af en hjerneblødning og jeg blev som den ældste assistent konstitueret i stillingen som kæmner, 22 år gammel. Det var noget af en udfordring med masser af opgaver af såvel praktisk, men også social, art. Men det gik godt med dygtige og loyale kolleger –og ikke mindst også et godt samarbejde med sognerådet og masser af tillid. Som følge af den nye situation blev jeg fritaget for min forpligtelse til rådighedstjeneste ved militæret. I sommeren 1965 blev jeg gift med Anita, som også var fra Østervrå og som nævnt uddannet hos Rasmussen & Damskier i Hjørring indenfor manufakturhandel. Vi flyttede ind i det lille røde hus lige overfor kommunekontoret, som sognerådet havde købt af murermester Svend Nielsen. Det var meget praktisk af hensyn til arbejdet, som af ovennævnte årsag kom til at fylde meget. Det blev efterhånden klart, at Hedegaard Laursen ikke ville blive rask til at kunne bestride stillingen, og efter konference med daværende amtsrevisor Sv. Thomsen, Hjørring, som havde tilsynet med kommunen, blev jeg af sognerådet tilbudt at overtage stillingen, når Hedegaard Laursen officielt fratrådte med udgangen af januar måned 1966. Det var selvfølgelig en stor anerkendelse af det arbejde, jeg reelt havde udført det seneste års tid og udtryk for en stor tillid fra sognerådets side. På den anden side var vi kort forinden blevet gift og vi vidste, at arbejdet ville fylde meget med kommunesammenlægning i horisonten. At sige ja indebar også, at vi flyttede ind i kæmnerboligen på kontoret, og at Anita skulle påtage sig den daglige rengøring og servicering af sognerådet med kaffe og mad i forbindelse med møder og –ikke mindst – i ligningsperioden. Vi besluttede dog at sige ja og havde en fantastisk tid i Vrensted, hvor vi følte os meget velkomne og fik venner, som vi har den dag i dag –dem, der er tilbage. Det var en tid, hvor arbejde for mit vedkommende fyldte det meste af tiden, ikke mindst også pga de kommende kommunesammenlægninger. Vrensted-Thise sogneråd førte forhandlinger til flere sider både med nabokommunerne mod vest, men også mod øst til Brønderslev. Det indebar en masse møder –oftest om aftenen, hvor jeg deltog sammen med sognerådsformand Frants Jensen og som regel også flere af sognerådets medlemmer. Jeg talte op, at jeg havde deltaget i mere end 80 møder af politisk karakter om kommunesammenlægningen foruden de efterfølgende mange administrative møder til begge sider om den praktiske gennemførelse af reformen. Der blev holdt en vejledende folkeafstemning i Vrensted sogn, som viste et stort flertal for at ville gå med mod Brønderslev. Men –som bekendt- gik det ikke sådan. Kommunalreformkommissionen besluttede, at kommunen skulle deles, Vrensted sogn til den nye Løkken-Vrå kommune og Thise sogn til den nye Brønderslev kommune. Alene den beslutning gav en masse ekstra praktisk arbejde, idet alt skulle opgøres og fordeles til de 2 sogne. Det blev yderligere kompliceret ved, at Brønderslev kommune havde købstadkommunalt regnskab, og vi andre sognekommunalt. Ikke alene blev kommunen fysisk delt, også personalet, som på det tidspunkt bestod af Selma Nielsen, Kirsten Nielsen, Inger Marie Nielsen, Jytte Sørensen og jeg selv. Selma og Jytte fortsatte i den nye Løkken-Vrå kommune. Kirsten, Inger Marie og jeg fortsatte i den nye Brønderslev kommune. Se billederne taget den sidste arbejdsdag på kontoret. I Brønderslev kommune startede jeg i byrådssekretariatet og blev senere leder af en selvstændig skoleforvaltning, som igen i 1973 blev en del af et fællessekretariat, som jeg blev leder af og stedfortræder for kommunaldirektøren. Pr. 1. maj 1986 blev jeg ansat som kommunaldirektør og havde dette job indtil jeg gik på pension den 1. august 2004 efter et meget spændende og indholdsrigt arbejdsliv inden for det kommunale område. Kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 var en realitet, og fra denne dag ophørte den selvstændige Vrensted-Thise kommune. Anita og jeg flyttede 1. maj 1970 fra kommunekontoret, som kommunen inden havde solgt til en lægepraksis bestående af læge P.M. Sørensen, Vrensted og læge A. Ingvardsen, Hundelev. Det var på det tidspunkt ikke almindeligt, at praktiserende læger indgik kompagniskab, men det var en rigtig og fremsynet beslutning, de 2 læger traf. Vi ser resultatet i dag, næsten 50 år efter, en stor –netop gennemrenoveret- og velfungerende lægeklinik med flere læger og andet sundhedspersonale. Anita og jeg flyttede til Brønderslev og har boet her siden. Vi fik 2 børn. Pernille i 1973 der i dag er uddannelsesleder på Brønderslev Gymnasium og som har 2 børn, Astrid på 15 år og Asmus på 10 år. Jakob i 1977 der i dag er vurderingschef, valuar hos BRF kredit og som også har 2 børn, Sofie og Marie som er tvillinger på snart 6 år. Vi nyder pensionisttilværelsen såvel her i Brønderslev som i vort sommerhus i Saltum.
Her Arne sammen med Anita og børnene Pernille og Jakob ved 25 års jubilæet som kommunalt ansat den 1. marts 1989.
Brønderslev i februar 2017
Arne Bak Andersen Her er personalet fotograferet på sidste arbejdsdag den 31. marts 1970 på Kommunekontoret i Vrensted, hvor Vrensted- Thise Kommune lukker og slukker
Vrensted-Thise Kommunes 2. og sidste kæmner, Arne Bak Andersen på sidste arbejdsdag den 31.03.1970. Han blev senere kommunaldirektør i Brønderslev Kommune og bestred denne stilling indtil sin pensionering.
Stående, assistent Kirsten Nielsen som fulgte med til Brønderslev Kommune. Siddende, assistent Jytte Sørensen som fulgte med til Løkken-Vraa Kommune.Assistent, Selma Nielsen (nu Hansen) fulgte med til Løkken-Vraa Kommune
Assistent, Inger Marie Olesen (nu Nielsen) fulgte med til Brønderslev Kommune
Hvordan kommunen blev drevet før ansættelse af en kæmner, må blive en ny historie med tiden. Har dog fået at vide af Vilhelm Andersen og Ole Hyldgaard Nielsen, der har udarbejdet en liste over adresser, hvor der har været drevet forskellige virksomheder, at der på ejendommen Bådstedhedevej 239 – har været afholdt sognerådsmøder i Vrensted-Thise Kommune. Ejendommen ligger lige ved skellet “Rørbækken” mellem de to sogne, så det lyder meget sandsynligt.
Billedet fortæller at der er blevet afholdt sognerådsmøder i dette hus på Bådstedhedevej ved Rørbæk
Vrensted Sogn kom med i den nye storkommune, Løkken-Vraa Kommune og
Thise Sogn kom med i den nye, Brønderslev Stor Kommune.
Personalet blev også delt mellem de 2 nye kommuner og kæmneren Arne Bak Andersen tiltrådte som ekspeditionssekretær i Brønderslev Kommune hvor han sluttede som kommunaldirektør.
Traveture omkring Vrensted 2007 med lokale fortællere
(skrevet af Elin Schierup, Vrensted)
Luftfoto fra Vrensted
Tur ud af Bådstedhedevej:
Vaskehuset blev bygget i begyndelsen af tresserne. I slutningen af tresserne gjorde
vaskemaskinerne sit indtog i hjemmene og vaskehuset blev overflødigt. Svend Mørk
byggede det om til beboelse til familien fra København. Så havde de et sted at sove, når de var her på besøg.
Skolen blev overtaget af Helga og Frede Pallesen i 1959, da den nye skole blev indviet. Nubor Kristian og Ellen i østenden af skolen.
Lige efter skolen lå tidligere et hvidt hus, som blev beboet af en cykelsmed.
På hjørnet lå Ørnholms røde hus, hvori urmager Ørnholm lavede berømte tårnure. Begge huse blev nedrevet, da vejen blev udvidet i slutningen af halvtresserne.
Overfor Kirkedammen lå også en købmand og en slagter.
Huset overfor præstegården blev bygget for indtjeningen fra bogen HELENE skrevet af Fie Riis. Bogen var autentisk og handlede om Helenes opvækst som fattighusmedlem.
Efter Gerhards hus i svinget lå Fælleden, som var en losseplads for usorteret affald, men dengang var affaldet ikke så farligt – i kanten var et lille vandhul med haletudser. Fælleden betyder egentlig et fællesareal. Her stod børn ofte med køer på græs i vejsiden – de skullejo passe på dyrene ikke spist af kornet på marken.
Ud af vejen ved Holmens skov drev man tidligere kvæget i engene. Efter afvandingen fik hver ejendom sin egen lille smalle eng. Kræn Thomsen havde en lille robåd. Henning og Vilhelm var ofte med ude for at stange ål med ålejern = lyster. Når ålejernet blev trykketned i bunden sad ålen fast i jernet, det samme foregik med gedder i kanalerne senere. Nu er ålejernet forbudt.
På vestsiden af skovvejen var der tidligere en oversvømmelse på Koldkjærs mark, som
man skøjtede på. Der var også en lille dam ved vejen i østsiden af skoven. Her gravede
man grus. Den blev kaldt Badedammen.
I Launy Graarups hus boede Ole Grünbaum en periode i tresserne. Huset var et kollektiv, som de kaldte Vestenvind. De levede meget spartansk og lærte at malke deres ged af lærer Frede Pallesen. De havde et langt og godt bekendtskab med familien. Kollektivet havde hyppige besøg af ungkarlen Sandersen, om hvem, de fornemmede, brugte 14 dage på at forme en vittighed.
Harry Jørgensen, som var hotelkarl på Klitbakken, bragte madrester til dem. Madresternehavde han hængende over styret på cyklen i mange bæreposer – og var som sådan et kendt figur i byen med hotelkasketten på hovedet, sit tuborgforklæde og store skæg.
Ole Grünbaum skrev senere bogen BAR RØV I TRESSERNE med beretninger fra kollektivet.
Nu bor Danmarks kårede sødeste hund i huset, en terrier som tilhører Launy og Eva
Graarup.
Lige før skoven lå et lille rødt hus, som bl.a. Marie Frandsen boede i en kort overgang.
I skoven blev skydevolden oprettet af en lokal skytteforening. Når der var skydeøvelser,
hejsede man et rødt flag ved alle indgange og et op over skoven. Børnene brugte senere volden til at skyde til måls på med bue og pil.
Hvor søen nu ligger, lå tidligere en sportsplads, hvor mange fodboldkampe blev spillet. Her blev også afholdt sommerfester med telt og musik – og Cirkus Badutski.
Søen er udgravet af jagtforeningen, og skuret og bålpladsen er bygget af børn fra
Vrensted skole.
Turen rundt om Vingevej, Pilgårdsvej og Tilsig:
Lægehuset ligger i det gamle kommunekontor, som blev lukket ved
kommunesammenlægningen i 1970.
Ved Trehjørnet passerede vi 2 huse opført af sagfører Anders Olesens i 1920erne, det ene indeholdt tidligere bibliotek i vestenden. I centralen lige efter passede Kesse omstillingen.
Engang Jørgen rinshede fra Århus og ville snakke med sine forældre, kunne Kesse fortælle, at de lige var kørt ”nør på”, så han stillede ham ud til Søren, hvor de da også var. Sådanen service har vi ikke i dag.
Overfor i miniaturehuset (gammelt vandværk) boede Peder Vingård Olesen med sin blinde hustru og eneste barn.
Vingevej hed tidligere Møllevej, da byens vindmølle lå her indtil ca. 1950. Else og Harald Nielsen overtog møllen i 1938 (kørte også taxa)og malede mel for dem, der ikke selv havde mølle på gården. Under krigen måtte der ikke males hvedemel, men om aftenen blev der leveret små poser korn i gangen, som så blev malet om natten. Det var ikke uden risiko for mølleren, men havde stor betydning for byens borgere.
Henning Hyldgård fortalte, at når de kværnede korn hjemme, brugte de det øverste fine mel til brød, resten fik dyrene.
Ved enden af vingevej ser man østpå over markerne til Bonnerups gård. Herimellem har tidligere Birkedommergården og en af de tidligere utallige kroer i Vrensted ligget. Her fra stammer familien Krower. Grethe fortalte om Østre skole, hvor der bl.a. blev dystet om den flottest pyntede ko til Sct. Hans.
Vi fortsatte til Det Gule Palæ, som murermester Martin Andersen byggede, siden boede hans søn Murercharles her, derefter Niels Østergård. På nordsiden af Pilgårdsvej lå Ellidsgård og endnu et lille længehus med plads til en ko – begge forsvandt i 60´erne.
Videre mod øst passerede vi Lindegården, som Niels Østergård – nu sønnen Knud – ejede.
Længere ude passereds Pilgård – tidligere kaldet Høngård. Det var sagfører Anders
Olesens hjem, og Petra Pilgård var hans søster. Sagføreren samlede Hammer bakker til et naturområde ved at opkøbe de mange små gårde i området. Hans metoder blev meget diskuteret. Han opførte Vodskov kirke, i Vrensted Anne Maries hus, Præstemarken og de 2 ovenfor nævnte huse, ligesom han restaurerede Vrensted kirke. Anne Maries hus er opkaldt efter hans mor og var en stiftelse for enlige uformuende kvinder. 5 toværelseslejligheder og en vævestue var der. I dag er stiftelsen ophævet, og huset bliver anvendt som børnehave.
Vi fortsatte ad den gamle markvej med udsigt mod Børglum Kloster – neden om Nørkjærs 2 ejendomme til Åge Kodahls, nu Bodil og Hans Dams ejendom i kanten af Tilsig. Et mosestrøg, som strækker sig mellem Tilsiggård og Drivsholm. Mosen er stadig lumsk og ofte under vand. For få år siden gik en kvie fast deri og måtte aflives. Engang gik et postbud over mosen til Drivsholm, men nåede aldrig frem. Han blev suget ned! Kun postkasketten lå tilbage.
Drivsholm har i gammel tid ligget på en holm, hvor stenalderfolket har efterladt sig spor. Bent og Birthe Drivsholm var 8. generation på gården, som nu er overtaget af Mads og Malene Sørensen.
Hos Bodil og Hans så vi kunstudstillingen med Bodils dejlige skulpturer i stentøj og bronze, det smukke haveanlæg og hørte nattergalens klare tuner i den lyse aften.
I Tilsig har de omliggende ejendomme lavet æltetørv til eget forbrug.
I den nordligste ende af Vrensted vidner den nedlagt brugs, det nedlagte mejeri, det
nedlagte frysehus og det stadigt velholdte og velfungerende forsamlingshus om
andelsbevægelsens fornyende kraft i samfundet. Andelsbevægelsen voksede frem fra
omkr. 1880. Mejeriet Lykkens Prøve var berømt for sit gode smør, som vandt medaljer i hele landet.
Tur ud af Bådstedhedevej, over skråvejen til Holmen og over Kongsengene hjem:
Præstegården blev opført i 1928, tegnet af Ulrik Plesner – bror til den daværende
sognepræst. Holmen har sammen med de 2 Sundstedgårde været ”enestegårde”, hvilket betød, at de ikke havde del i fællesmarken så de skulle sørge for gode hegn, så deres køer ikke kom udenfor deres egen jord. En af ejerne var formentlig skudehandler.
Stien fra vejen til Libak er sløjfet, men anes stadig under trætoppene. Mange huskede,
hvem der boede i de mange små ejendomme og huse. C. Klitgård omtaler heden som enlille hedebakke, hvor der blev gravet tørv.
Ved Slottet, ca. 150 m vest for Kurts ejendom under hveden, er der fundet voldgrave og stolpehuller, samt en stor egestamme i voldgraven. Slottets funktion kender man ikke rigtigt.
Vi gik på stien syd for Kurt til Kongsengene. Fra skråvejen kan man se, hvordan Holmen
og Libak hæver sig over landskabet som morænebakker fra istiden, der stak op af
Vildmosehavet i stenalderen.
Vi passerede en markvej mod øst, som går bag om Sundstedgårdene ud til
Brønderslevvej. Vi fortsatte ad Kongsengene forbi Jægerums mergelgrav. Her gravede
man mergel, en blanding af ler og kalk. Det var meget hårdt og blev brugt til at berige
jorden med. Søen har også været brugt til badning. Fra Brønderslevvej tog vi Gl. Byvej og Bystien til Købmanden. Også her huskede mange navnene på tidligere beboere.
Tur omkring Kirken til Ingstrupvej, ud ad den gamle vej – over den gamle bane – mod
Løkken.
Til Venstre Jens og Rasmus Jensens stald til 450 køer, som netop er indviet (2007). Efter Oskar så vi jernalderbrønden, der blev fundet, da man gravede ud til jernbanen. Den blev fredet. Fredningstenen står der, og her står oftest vand. Brønden var speciel, da der var trin ned fra 2 sider og med trædesten mod øst til stationen, hvor jernalderlandsbyen har ligget. Her fandt man ved banens anlæggelse over 30.000 potteskår, som blev samlet til mere end 100 keramikkrukker, nogle med en slags stempelmærke i.
Ud ad markvejen mod vest så vi et område, som Leif og Åse har plantet til med træer (i
begyndel-sen af 90erne), efter at have gravet en stor sø ud. I søen er der en ø, og her er ofte ænder og masser af rådyr. Et dejligt sted.
Vi fortsatte gennem Verner Kristiansens lille skov og lund, ud gennem hans brakmark tilmøllerne. Så til Ingstrupvej og så, hvor vi kunne forestille os tyskernes pansergrave havde gået – fra Ingstrup til Oskar, hen øst om Poul Erik Jensen og fortsatte vest om Klostret. En lang rende ca. 8 m. bred og 3-4 m. dyb og ved siden af pigtrådsafspærring.
Pansergravene skulle stoppe De Allierede, når invasionen kom. Mange mennesker blev
tvangsudsendt, en del polakker til at grave gravene med håndkraft. De blev indlogerede på gårdene.
Vi gik igen ind ad engvejen og fulgte den gamle markvej op til Oskar og Ane. Her fik vi lov til at se deres fine, frodige have, hvor de ”leger” med planterne.
En god aften i det fineste solskin og uden en vind rørte sig.
Tur ad A.C. Andersens Vej til kærene vest for Kærgaard
Vi gik ad små stier omkring skolen til Mellegård, som har været i familien Justesens eje i 5 generationer. Poul Justesen fortalte om de omliggende gårde, hvor Kirkemarken syd for vejen var forpagtergård til præstegården, bygget her i begyndelsen af 1900 tallet ved mellemkomst af sagfører Olesen. Der var en klausul om at drive landbrugsskole her, men den bliv aldrig effektueret.
Lidt vest herfor lå i ældre tid et lille jordhus, som var ramme om en social tragedie. En
enke levede her med sin kønne datter, som i ungdomsårene blev tilbedt af bl.a. sønnen fra en stor gård. Han gjorde hende gravid for straks efter at blive soldat i Ålborg. Hun gik på sine bare fødder til Ålborg og fortalte ham dette, men han afviste hende, og hun måtte føde i dølgsmål og ombragte barnet i en tørvegrav i Kæret. Barnet blev fundet og pigenarresteret. Hun tog livet af sig i arresten i Hjørring. Ikke nok hermed. Moderen blev efter pres fra gårdmanden afvist fra sit løsarbejde på gårdene i sognet, den ene efter denanden, og så til sidst ingen udvej. Hun druknede sig i en tørvegrav.
I en lille ejendom på bakkehældet nord for vejen boede Vrensteds lokale digter A. C.
Andersen, som skrev med stor social indignation, måske inspireret af denne historie fra
nabohuset.
Her fra bakken kunne vi se linjen, som pansergravene har fulgt. Leo Helledie Sørensen har sendt rids over forløbet. I tørre somre står kornet frodigere her, hvor jorden har været vendt dybt under sandflugtslaget. Poul, Mogens Sørensen og Niels Jørgen Mejlholm kunne alle berette om forsøgene med dybdepløjning ned til 1 m dybde, som vendte op og ned på sand og den underliggende muld og ler. Samtidig fik man – i hvert fald midlertidigt brudt et meget hårdt lag i sandet. Dette gav visse steder en udbytteøgning til det 4 dobbelte!
Nede i kæret fortalte flere om de mange små lodder, som hvert husmandsted og gårdbrug havde til høslet og afgræsning, Husmanden kunne endvidere få lov at lade sine få dyr gå på gårdmandens store eng, mod at føre tilsyn hermed sommeren igennem.
Vi gik ud til Marius Mathiasens lille skov. Han var en foregangsmand i læplantningen. Derstår få store graner tilbage fra den første plantning. Mange kunne huske, at man i 40erne kunne stå i Vrensted by og se klitterne. Nu er der høje træer i læbælter overalt, som dæmper vinden, men også afskærer udsigten.
Længst ude i kæret viste Niels Jørgen Mejlholm os de dejlige naturområder, der er opstået omkring de gamle tørvegrave, som nu er små oaser for især rådyrene.
Før og under krigen var disse tørv en vigtig varmekilde for egnens befolkning – også
Løkkenfiskere.
Det var skik at bonden satte et mål af til sig selv og til fiskeren eller daglejeren, som så
først ryddede sand af måske i en meters dybde på både sit og bondens stykke. Herefter var det spændende, hvor tykt tørvelaget var. Det kunne være fra 2 stik til måske 1,5 m tykt. Tørvene var oftest hårdt pressede af sandet og af særdeles god kvalitet. Nogle bønder fik på denne måde rigeligt med tørv og kunne så aftale med fiskeren, at denne som betaling for tørv, skulle levere fisk og skaldyr efter behov året igennem!
Vi gik hjem igen gennem kæret og op til Bækgård, hvor vi fik beretningen om et mord på konen her.
En mand havde giftet sig gården til, men var ikke tilfreds med konen, som han ved
venners hjælp søgte at forgifte. Hun undgik imidlertid hvert forsøg, da hun kunne smage på brændevinen, at der var noget tilsat, uanset hvor fuld de drak hende. Til sidst mistede manden tålmodigheden, og da en anden kvinde pressede på, slog han hende ned med noget tungt. Der havde imidlertid været snakket så meget om det i sognet, at politiet hurtigt fandt ud af, at det ikke var et fald i fuldskab. Ægtemanden blev arresteret sammen med 5 medskyldige og idømt tugthusstraf!
Med denne opbyggelige historie sluttede turen i let aftenregn.
Tur ad Pilgårdsvej til Børglum Hede og Munkebrovej.
Birthe Kristensen fra Naturfredningsforeningen mødte op for at fortælle om Børglum Hede og forskellige græsser.
Fra Pilgårdsvej gik ad markvejen til Fristrup, videre til Heden, som oprindelig var udlagt til bønderne af godsejeren på Børglum, så de i magre tider kunne hente foder til dyrene her.
Heden fik lov at ligge hen, og nu findes her flere sjældne planter. Der er lavet en
redningsplan for den lille del af heden, der er tilbage.
Knappesengegrøften ved mosen blev formentlig brugt til at regulere vandet i kanikernes (munkene på Børglum Kloster) fiskedamme. I fasteperioderne måtte de kun spise fisk og brød, så fiskedammene var vigtige. De byggede sandsynligvis også Munkebroen.
Når man her ser op mod Klostret, kan man se en stor sten. Her har bispegården fra 1104 formentlig ligget efter Børglum Kloster blev prænonstratenser munkeordens hovedsæde i Norden. Før den tid lå her en kongsgård.
Lidt længere fremme er der nogle gamle lergrave. Her lå et teglværk indtil for ca. 100 år siden.
Marken før Bomhuset kaldes Ridehusmarken, da der i 1600-1700 tallet lå et ridehus. Ved det gamle Bomhus har der været opkrævet bompenge.
Ved Munkebrovej dyrkes energipil, som høstes til brændsel hvert andet år.
Kilder: Arne Søndergård: Min barndoms vandhuller.
C. Klitgård: Vrensted sogn.
Tage Jensen, Tilsiggård, og Simon Thomsen og mange andre borgere i byen.
Den sidste travetur gik til Klostergrøften. Vi kørte sammen til minkfarmen på Hulbakvej.
Her fra guidede Poul flokken gennem sprøjtesporene i sin hvedemark til Klostergrøften.
Han fortalte med stort engagement om alt, hvad vi så. I Klostergrøften står skrænterne
med masser af vilde blomster. Poul fortalte at bredderne/skrænterne hele tiden ændrer sigmed vandstanden.
Et sted havde engang været et teglværk. Et andet sted er der en lille bro og en lille hytte, lidt senere endnu en hytte.
Ved at kigge op over den store hvedemark kunne Poul fortælle, hvor sandbanker lå fra
sandflugten for 2-300 år siden. Her stod hveden dårligere.
Længst mod vest løber Klostergrøften dybt nede i forhold til markerne, og der er en fin
grøn dal under trætoppene med grøftens rislen i bunden.
Turen gik omkring Kræmmergård, som var skudehandlergård og opmagasineringsplads for
Skudehandelen. Her ligger stadig store norske skifferplader, som blev brugt som ballast i skuderne tilbage fra Norge. I 1860 blev Kallehavegård, som var Kræmmergårds klitlod, udstykket.
Stemningen var rigtig god, og tilbage ved bilerne afsluttedes turen med kaffe og Åses
lækre kringle.
Afslutning:
Der var mange, der gerne så turene gentage næste sommer. De fleste syntes, det var en
god måde at få motion på og sjovt at høre om fortid og nutid i sognet. Endelig fik man
Vrensted Forsamlingshus, Indbydelse til aftenhøjskole ca. 1945 i forsamlingshuset.I de små samfund arrangede man mange ting for borgerne. Omkring 1940 arrangerede man i Vrensted forsamlingshus Aftenhøjskole, med oplysende aftenskoleundervisning hvor man bød på foredrag om mange daglidags aktuelle emner. Her er en indkaldelse til en sæsons forskellige emner.I Vrensted var der blevet etableret en Ungdomsforening i 1912, som var et stort samlingspunkt gennem mange år. Der var foredragsaftener, sangaftner, underholdning, filmforestillinger, man spillede diletant/skuespil, man arrangerede juletræsfester m.m. Gennem en lang periode blev der månedligt arrangeret bal/dans med kendte orkestre fra landsdelsen. Disser baller var kendt af alle i de små bysamfund rundt omkring. De startede normalt ved 20 tiden og sluttede kl. 01,00. Ofte kom folk dog først senere og derfor begyndte man at arrangere midnatsballer som startede kl. 22,00 og sluttede kl. 3,00. Så var det muligt at få morgenbrød med hjem fra bageren. Jeg tror helt bestemt at bageren, Brødrene Bedholm i Vrensted nød det, som et afbræk i dagligdagen, når de unge mennesker kom i bageriet søndag morgen.Ballerne blev arrangeret af de forskellige foreninger i omegnsbyerne på skift hver lørdag så der ikke blev sammenfald. Det var noget ungdommen kunne lide. Der blev stiftet mange bekendtskaber på denne måde og mange gange resulterede det jo også i, at folk på sigt fandt sammen og stiftede familie.Efter at den nye skole blev opført i Vrensted i 1959, blev der så etableret en Ungdomsskole i Vrensted-Thise Kommune, som holdt til på den nye Skole i Vrensted:
Vrensted beliggende midt i det vestlihe Vendsyssel
Vrensted er, som de fleste af de navne der ender på sted, opstået i den germanske jernalder. Det vil sige mellem år 400 og 800. Forleddet er det gammeldanske ord, Wreni, som betyder hingst.Vrensted sogn er omgivet af en del sogne fra gammel tid.Furreby, Børglum, Stenum, Thise, Vester Hjermitslev og Ingstrup. Særlig stor grænseflade har Vrensted med Børglum og Ingstrup sogneAlle gårde og huse i Vrensted på nær et par stykker var fæstegårde under Børglum Kloster, som kun ligger ca. fem kilometer borte. I 1806, da man tog fat på udskiftningen, var der ca. 50 gårde i landsbyen. Siden oldtiden har Vrensted været et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fire verdenshjørner mødtes. Færdsel ad fortidens elendige veje gav en naturlig tørst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte. De oprettede smugkroer, hvorfra der blev solgt øl og brændevin til de rejsende. Med det ulovlige krohold fulgte druk, slagsmål, knivstikkeri og mord, og det fortælles, at Vrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest »»uskikkelige« byer i Vendsyssel. Omkring år 1700 sagde man, at »den, der kan gaa gennem Vrensted uskændt, kan gaa gennem Helvede ubrændt«! På et tidspunkt havde landsbyen også en privilegeret kro, men den blev nedlagt igen sidst 1 1700-tallet. Vrenstedboerne ville dog ikke give afkald på brændevin af den grund, og mange havde brændevinsredskaber til hjemmebrænding. Dette kom øvrigheden for øre, og en efterårsdag i 1784 drog en politifuldmægtig og to konsumptionsbetjente til Vrensted for at fortage husundersøgelser hos beboerne. Da de kørte ind i byen, blev de mødt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bevæbnet med spader, grebe og høtyve. De stimlede sammen om øvrighedens hestevogne, og da de begyndte at bombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomst ad vejen mod Løkken. Politifuldmægtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side, og en, af betjentene blev såret i hovedet og på ryggen. Så galt kunne gå, når man forsøgte at tage brændevinen fra vrenstedboerne.i 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skudehandelen på Norge. Denne trafik foregik fra kysten ved Løkken.klik på nedennævnte for at forstørre:En beskrivelse af Vrensted i 1896:
Følgende beskrivelse af Vrensted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vrensted Sogn omgives af Annekset Tise, Stenum, Børglum og Furreby Sogne, Skagerak og Hvetbo Hrd. (Ingstrup og Hjermeslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 1/2 Mil S. V. for Hjørring. De lavtliggende, jævne Jorder ere frugtbare med en Del Eng- og Kærstrækninger. Paa Sydgrænsen løber Rørbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løkken til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 5487 Td. Ld., hvoraf 2035 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 488, Byg 471, Havre 729, Bælgsæd 12, Spergel 6, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 148, Grøntf. 81, Kartofler 51, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1176, Have 19, Moser 41, Kær og Fælleder 959, Heder 88, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 432 Heste, 1663 Stk. Hornkvæg (deraf 1017 Køer), 1598 Faar og 791 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 262 Td.; 39 Selvejergaarde med 147, 18 Arvefæstegd. med 70, 2 Fæstegd. med 61 126 Huse med 38 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1273 (1801: 711, 1840: 957, 1860: 1072, 1880: 1267), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 866 af Jordbr., 21 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 8 af Skibsfart, 72 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 109 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrensted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), 3 Møller og Andelsmejeri (Lykkens Prøve); Aasendrup med Skole. Østre Skole, mod Ø. i Sognet. Vrenstedkjær, Bostedhede, Libakke og Sundsted, Huse. Gaarde: Sundstedgd. og Holmen.
Vrensted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring), og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 511. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af hugne Granitkvadre; i gotisk Tid blev Koret ombygget og udvidet til Skibets Bredde, ligesom der indbyggedes Hvælvinger. Skibets Mure ere til Dels omsatte i nyere Tid. Den nu tilmurede Norddør er firkantet; gennem Syddøren er Indgangen til Skibet. Taarnet er opført i gotisk Tid, forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten. Det overhvælvede Underrum, hvis vestlige Del er afskildret til Materialhus, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaabenhus er af store Mursten, vistnok samtidigt med Taarnet. Korets østl. Del har Tøndehvælving. Altertavle fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 1597. I Koret Epitafier over Præsterne M. Evertsen Meier, † 1655, med Portr. af ham, Hustru og 3 Børn, og Johs. Dines Carlsen, † 1783, og Hustru, samt Ligsten over Præsterne Frands Lauridsen Hjort, † 1708, og hans 2 Hustruer, og Anders Carlsen, † 1767, og Hustru.
Tæt ved Kirken fandtes 1894 af Sognepræst Pommerincke ved Sydøsthjørnet af Kirkegaardsdiget St. Thøgers Kilde, der i Tidernes Løb var tilsandet.
Mod S. V. i Sognet ligger et gammelt, nu sløjfet Voldsted, ”Slottet“. — Drivsholm, N. i Sognet, er formodentlig den Gaard Drefsholm, der, ligesom en i Byen Aasendrup tidligere liggende Herregaard, 1465 tilhørte Hr. Anders Nielsen (Banner) af Kokkedal.
Vrensted og Thise Sogne have i Slutn. af 17. Aarh. lidt meget af Sandflugt (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 124 flg.).
Området mellem Børglum Kloster og Limfjorden med angivelse af middelalderlige lokaliteter ved Ryå og Ingstrup Sø. Før i tiden var Store Vildmose et næsten ufremkommeligt område, derfor fik Ryå en særdeles stor betydning for varetransport til og fra VestVendsyssel og Vrensted området ved Ingstrup Sø
Historien om Ingstrup Sø (mellem Vrensted, Ingstrup og Thise)
Nu tales der her i år 2016 om at genskabe Ingstrup Sø – læst artikel herom nederst i dette indlæg.
Op gennem den skrevne historiske tid var der utallige eksempler på, at rettigheder til søen ikke blev respekteret. Ulovligt fiskeri, natligt rov af siv og tagrør, ødelæggelser af fangstredskaber og retssager hørte til dagens orden gennem 300-400 år. Ingstrup Præstegård har formentlig været en kongsgård, hvor den danske konge kunne overnatte, og i 1573 fik præsten stadfæstet en eneret til at fiske i søen.Den var i mange år fiskerig, hvilket blev synligt i 1729 efter en meget streng vinter, hvor flere hundrede læs brasen, ål og andre fisk var frosset ihjel. Muligheden for at fange fisk tiltrak ikke alene tilstødende lodsejere. Også andre Vrenstedboere og folk fra andre egne tog for sig. Da Børglum Kloster i 1669 kom på private hænder, tog de evindelige stridigheder en drejning i retssalene, for ejeren gjorde krav på at få del i fiskeretten, fordi han havde fæstegårde i Vrensted op til søen. Ingstrup-præstens eneret til søen blev dog fastholdt indtil 1716, hvor kongens ryttergods i Vrensted skulle sælges. Her blev fiskeriet også opbudt. Her fik Frederik Kjær fra Børglum Kloster retten for 30 rigsdaler, men præsten i Ingstrup protesterede og købet blev annulleret. Men i midten af 1700-tallet fik klostrets ejer del i fiskeriet mod at betale to rigsdaler om året til kongen. Første udkast til tørlægningDet var en ejer af Børglum Kloster, som i 1805 som den første ansøgte om at tørlægge søen. Det kom der ikke noget ud af, og da den årlige betaling af to rigsdaler tilsyneladende ophørte senere, fik Ingstrup-præsten eneretten til fiskeri i søen tilbage i 1846. Og så kom der skred i den første afvanding af søen. For pastor Løchte blev hurtigt stiktosset over, at der aldrig hvilede fred over søen.Han klagede over at alle skar siv og rør på søen, nogle trak våd om natten, rensede hans udsatte fiskekroge for fisk og ødelagde hans fiskerbåd. Efterfølgende samtykkede han i lokale lodsejeres ønske om tørlægning og fordeling af lodder fra det tørlagte område. Til gengæld fik præsten 50 rigsdaler en gang for alle.En kanal blev gravet fra Kældergrøften til Tiendebæk, hvorfra vandet kunne strømme til Ryå. Tørlægningen blev aldrig ført til ende, for lodsejerne blev uenige om lodderne, men kanalen blev sogneskel.Siden fortsatte stridighederne over det mindre søterritorium mellem folk i Ingstrup og Vrensted. Og især om retten til at skære tagrør.Så sent som i 1937 politianmeldte fortørnede Ingstrup-folk at en flok Vrenstedboere en vinternat var gået for langt på isen, og havde nappet tagrør på Ingstrup-siden.Det blev besættelse af Danmark, som blev begyndelsen til enden for Ingstrup Sø. Dog først lang tid efter den sidste nazist havde forladt landet.En lov om landindvinding med statsstøtte i 1940 begrundet i at skabe mere beskæftigelse blev grundlaget for at tørlægge en stribe af de søer, som Hedeselskabet havde på en ønskeliste.
Ingstrup Sø forvandledes så i årene 1950-53 til landbrugsjord. 265 hektar sø blev ved afvanding, omdannet til landbrugsjord ved bortpumpning af vandet med økonomisk støtte fra Statens Landvindingsudvalg. Tidligere meget fiske- og fuglerig, i dag ordinær landbrugsjord.
Ingstrup sø efter afvandingen
Ingstrup Sø var en tidligere lavvandet sø i Vendsyssel, nord for Store Vildmose og otte kilometer sydøst for badebyen Løkken. Søen var på op til 265 hektar, og lå mellem landsbyerne Ingstrup, Vrensted og Thise. Man forsøgte at afvande den i midten af 1800-tallet, men det mislykkedes, men med et projekt i 1950-53, der fik millionstøtte fra Statens Landvindingsudvalg lykkedes det med dræning og bortpumpning af vand at skabe landbrugsjord ud af den tidligere fiske- og fuglerige sø, der har afløb både via Ryå til Limfjorden, og Nybæk til Jammerbugten.
Statens millionstøtte til projektet var begrundet med ønsket om at skabe arbejde til de mange ledige i lokalområdet, og derfor indeholdt landvindingsloven et krav om udstrakt brug af manuel arbejdskraft. Alligevel blev der anvendt gravemaskiner til det meste af arbejdet med kanalerne i Ingstrup Sø.
Den lavvandede sø var hurtigt tømt for vand, og allerede det første år væltede det op med alskens former for ukrudt på den frugtbare dyndjord i den tørlagte Ingstrup Sø.
Tørlægningen af den 265 hektar store Ingstrup Sø omfattede udgravningen af i alt 11.778 kilometer kanaler, fordelt på en afvandingskanal hele vejen ned gennem søen på 5.112 kilometer, en afløbskanal på 1.874 kilometer samt den østre og den vestre landkanal på 2.353 og 2.439 kilometer. Dertil kom diverse styrt, diger og andre jordarbejder. Prisen for det hele var budgetteret til 535.000 kr. (8,8 mio. kr. i 2009‐værdi), men endte med at koste 899.939 kr. (11,1 mio. kr. i 2009‐værdi).
Årtusindgamle skaller af østers og hjertemuslinger er dukker frem, da afvandingskanalen ved pumpehuset blev uddybet. De vidner om en maritim fortid i Ingstrup Sø.
Området er nu omkring år 2005 blevet udlagt som potentielt naturområde i kommunernes naturplaner, og der er planer om at genskabe søen, der så vil komme til at ligge med Ca. 50 procent i Jammerbugt Kommune, ca 30 procent i Hjørring Kommune og ca 20 procent i Brønderslev Kommune..
Året efter afvandingen af Ingstrup Sø gror ukrudt med mere på den frugtbare jord.
Flotte marker har nu erstattet Ingstrup Sø
Tiendebæk som løber ud i Ryaa
Klik på billeder og artikler for at forstørre.
Klik også på nedennævnte link: “Ingstrup Sø” og læs artikel med billeder.
Avisartikel om afvanding af Ingstrup sø 1952
Ingstrup sø har i mange år været et stridsemne mellem sognene og gårdejerne omkring søen.
Jagt fra robåd på Ingstrup sø 1915
Klik på nedennævnte link, for at se og læse artikel:
Ingstrup Sø foreslås genskabt artikel fra Nordjyske Avis aug. 2016
VENDSYSSEL: Ingstrup Sø foreslås nu genskabt, og Ryå, der i 1950’erne blev rettet ud, skal føres tilbage med sit tidligere snoede forløb gennem det midtvendsysselske landskab. Det er forslag, som Danmarks Naturfredningsforening stiller de implicerede vendsysselske kommuner.
Flere andre steder i landet har man ændret åers linjeføring, og det er sket med succes.
Ingstrup Sø var indtil midten af forrige århundrede en naturperle i området. I dag pumpes der på pumpestationen mellem Thise og V. Hjermitslev for at forhindre, at området oversvømmes.
I 1950’erne blev Ingstrup Sø drænet for at skaffe agerjord. I dag bliver det, der dengang var en 265 hektar stor sø, dyrket som landbrug. For at undgå, at området oversvømmes, pumpes vandet kontinuerligt via Tiendebæk ud i Ryå og videre ud i Limfjorden.
I dag er Ryå meget presset vandmæssigt og står i vinterperioder over sine bredder. Ved at genskabe Ingstrup Sø aflastes Ryå og Limfjorden for store vandmængder..
Ryå har de seneste år været i fokus. Ikke mindst fordi den er gået over sine bredder i regnfulde perioder. Her har der været uenighed om vedligeholdelsen af vandløbet.
Danmarks Naturfredningsforening kalder en del af Ryå – en syv kilometer snorlige kanal – for et forarmet vandløb. Det er ingen kantvegetation i form af træer og anden beplantning.
Et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening er også at lave periodevis vådområde. Når Ryå alligevel går over sine bredder, kan der lige så godt på visse tider af året være udlagt vådområde.
Der er store problemer med, at Nedre Ryå oversvømmes. Her flyder vandløbet nemlig langsomt, da åen er blevet smallere. Er der højvande i Limfjorden, har det også indflydelse på Ryå-oversvømmelser.
– Eneste måde at få vandet hurtigere væk fra arealerne er at øge Ryås fald eller sænke vandspejlet i Limfjorden, mener Søren Rosenberg, Lars Schönberg-Hemme og Mogens Ingemannsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Brønderslev og Jammerbugt Kommuner.
– I de seneste 10 år har Jammerbugt Kommune udført en lempelig vedligeholdelse af Ryå. Det, Danmarks Naturfredningsforening kalder en miljømæssig vedligeholdelse. Men det er sket efter gældende regulativ, påpeger Søren Rosenberg.
– Den form for vandløbsvenlig vedligeholdelse giver nu stor gevinst på biodiversitetskortet (en levende natur), idet f.eks. odderen lever og yngler i Ryå, ligesom flere par isfugle har stor ynglesucces. Ligeledes ses der blåvinget pragtvandnymfe i rigt tal.
– Det indikerer, at vandkvaliteten er i top, påpeger Søren Rosenberg.
– Hvis man følger Danmarks Naturfredningsforenings ønske om at følge denne metode, bliver vandløbet forbedret. Rent praktisk har man ladet større og mindre partier af vegetation stå, og der veksles mellem vegetation på begge sider af vandløbet.
– Der, hvor åen er forholdsvis bred, har man undladt at skære grøde i hele åens bredde. Kantvegetationen især i Nedre Ryå er varierende med større og mindre træer, som både er levested for vandflagermus og brinkstabiliserende.
Søren Rosenberg kalder det superarbejde, og han håber, at det også vil være sådan fremover.
Søren Rosenberg, Lars Schönberg-Hemme og Mogens Ingemannsen understreger, at de ikke har sat økonomi på projekterne.
– Det er ikke de billigste løsninger, men det er yderst effektive virkemidler, siger de samstemmende.
Kommunerne i Vendsyssel skal i den kommende tid behandle Danmarks Naturfredningsforenings forslag. Esben Heine
Vrensted sogn fik sit første forsamlingshus i 1895. Det blev opført i den nordlige del af Vrensted By, kaldet ”Mejeribyen”. Det opførtes på et areal over for Vrensted Mejeri ”Lykkens Prøve” og det har ligget der lige siden. Det blev revet ned i 1935 og der genopførtes et helt nyt og tidssvarende Forsamlingshus.
Til venstre det gamle forsamlingshus fra 1895 som blev fjernet i 1935 og det nye blev opført. Billedet er fra 1910-1920Her de oprindelige vedtægter fra 1935 for Vrensted Forsamlingshus.:
I 1935 opførtes et helt nyt forsamlingshus på samme grund hvor det gamle var blevet nedrevet. Det var murermester Charles Andersen, Vrensted, der forestod byggeriet.
Murermester charles Andersen i sort vest og hans folk ved opførelsen af forsamlingshuset i 1935Nyopført Vrensted forsamlingshus i 1935
Herover det flotte nye forsamlingshus fra 1935, med lille sal og stor sal med scene. På 1. sal lejlighed til værtsparret.
I 1978 blev forsamlingshuset udvidet med en ny tilbygning.
Billedet herunder er fra rejsegildet ved den ny tilbygning i 1978 med ny lille sal og nyt køkken og indgangsparti.
Nedenfor billede af det store Vrensted forsamlingshus, som det ser ud i 2017.
Vrensted forsamlingshus 2017
Bestyrere eller værter som de blev kaldt, i det nye forsamlingshus fra 1935, hvor der var en lejlighed på første sal til værtsparret, har været følgende:
fra 1935 til 1945, Mary og Reinholdt Nielsen (vognmand)
fra 1945 til først i 50erne Ingeborg og Svend Christoffersen (landpost)
i 50erne Valborg og Aage Kristiansen (rutebilejer)
i 60erne Johanne og Vilhelm Andersen (pedel på skolen i 70erne)
i 70erne Åse og Kaj Svenningsen indtil 16.10 1976
i 1976/1977 Grethe og Poul Erik Ulrick
Fra 1977 har der ikke været flere værter/bestyrer. Arbejdet er blevet udført ved frivillig arbejdskraft.
Ved udlejning har man selv medbragt kogekone og rengøringshjælp.
Det var foregangsmænd i Vrensted, der tog initiativ til et samlingssted for beboerne i Vrensted Sogn. Et hus som kunne bruges til mange formål og som gennem årene har været meget brugt af Vrensteds befolkning og forskellige foreninger til fester, møder m.m.
Huset er blevet meget brugt af private, der lejede sig ind til forskellige ting. Det være sig bryllup, sølvbryllup, guldbryllup, fødselsdage og meget mere. Man kunne medbringe egen kogekone til madlavningen.
Da spillefilm kom frem, kom der ofte tilrejsende med filmapparat og lejede sig ind for forevisning af biograffilm for sognets beboere. Der blev afholdt danseskole for sognets børn. Der var udstillinger, foredragsaftener i foreningsregi, der blev afholdt aftenskole og meget mere.
Den store sal var oprindelig indrettet med ribber i den ene side, så der også kunne lave gymnastik. Der var ingen gymnastiksal i den gamle skolen på det tidspunkt.Der blev så trænet og afholdt en årlig gymnastikopvisning.
Vrensted havde bl.a. 2 foreninger for ungdommen. Det var Vrensted Idrætsforening og Vrensted Ungdomsforening hvor der var megen aktivitet. Idrætslige og kulturelle.
I 1960erne og 1970erne var der megen ungdom på landet. Der var mange medhjælpere på landet og det var også almindeligt med piger til hjælp i husholdningen, og det sammen med folks egne unge mennesker gjorde, at der var mange aktiviteter i de små bysamfund.
Baller for ungdommen havde en storhedstid på det tidspunkt. Det kom på mode, at ballerne startede kl. 22 og sluttede kl. 03,00. Så blev der spillet op til dans af forskellige orkestre og der blev danset på livet løs indtil slut. Mange venskaber og efterfølgende ægteskaber er blevet etableret på denne måde.
De senere år har forsamlingshuset ved hjælp af frivillige, selv afholdt ugentlige bankospil, hvortil der kommer mennesker fra hele Vendsyssel. På den måde har det været muligt at skabe indtægter til forsamlingshusets drift, der sammen med den almindelig udlejning til forskellige arrangementer har kunnet få driften til at løbe rundt.
Siden Vrensted Lokalhistoriske Arkiv blev etableret, har det holdt til i den gamle ”lille sal” i Forsamlingshuset.
Forsamlingshuset flytter snarest i det nye ”Byens Hus”. Den nedlagte Vrensted skole bliver indrettet til et borgerhus til samtlige byens foreninger, hvor alle aktiviter i fremtiden kan foregå.
Forsamlingshusets bestyrelse har på en generalforsamling fået vedtaget, at det nuværende forsamlingshus i ”Mejeribyen” sælges, så snart de nye lokaler i “By Hus” er indflytningsklare.
Huset er solgt i 2018 og der er etableret Forsamlingshus i Byens Hus i 2018
Balladen om en 750 m2 parkeringsplads ved Vrensted Forsamlingshus.
Avisartikler for sagens forløb gennem årene.
Balladen startede omkring år 1999, men nu flytter Forsamlingshuset i “Byens Hus” i den nedlagte Vrensted Skole, senest i 2018, forhåbentlig bliver der så ro i Vrensted mellem beboerne og Svend Andersen.
Vrensted Forsamlingshus blev etableret i 1895. I 1935 blev den gamle bygning nedrevet og der opførtes det nuværende Forsamlingshus som i 1978 blev udvidet mod øst til det som ses på billede.
Autogården Vrensted, v/ Svend Andersen, Stationsvej 23, Vrensted, etablerer sig i Vrensted i 1966, hvor han her i 2017 stadig driver sin virksomhed.
I 1993 køber Svend Andersen den gamle Vrensted Foderstofforretning af Vraa Andel, på Vrenstedvej 461, Vrensted.
I 2018 er forsamlingshuset solgt til en Antikvitetsforretning og Forsamlingshuset er flyttet i Byens Hus – den gamle skole – og jeg tror og håber på, at der nu falder ro om sagen, der har strakt sig over mange år.
Hvem der egentlig har ret i sagen har jeg ikke taget stilling til.
Lars Pedersen Holmen var ugift iflg. anetavlen. 
Det gamle Alderdomshjem blevi 1992 solgt af Kommunen til 10 Vrensted Foreninger der etablerede Vrensted Aktivitets og FritidsCenter med vandrerhjem m.m., men blev senere solgt og der er her i 2018 ingen aktiviteter i huset
