Historien om

Oktober 1970

Snedkermester Max Emil Christensen, Risagerlund, Brønderslev er død efter længere tids sygdom 86 år.

Max Emil Christensen, der er født i Ålborg kom som ung svend til Brønderslev hvor han nedsatte sig som tømrermester og oparbejdede hurtigt en stor og selvstændig virksomhed.

Den videreføres af en søn Kaj.

Max Emil Christensen havde adskillige tillidsposter. Han har i flere perioder der været socialdemokratisk medlem af Brønderslev Byråd, formand for Tømrer- og snedkermesterforeningen, var brandinspektør i Brønderslev en lang årrække og har desuden siddet i bestyrelsen for Personlig friheds Værn, Brønderslev Grundejerforening og været formand for Torvets flag. Han overleves af tre børn.

Begravelse

Fhv. snedkermester Max Emil Christensen, Risagerlund, Brønderslevs, begravedes, under deltagelse af slægt og venner fra den gamle kirke i Brønderslev, hvortil der var sendt kranse med bånd fra Brønderslev  Tømrer- og snedkermesterforening, Brønderslev Trælasthandel A/S, Brønderslev byråd, Brønderslev Sygekasse, Socialudvalget og Torvets Flag, Brønderslev.

I kirken talte pastor P. Klejnstrup, Brønderslev, ud fra 1. Peters brev 1,34 Thi alt kød er som græs og dets herlighed som græssets blomster.

Græsset visner og blomsterne falder, men Herrens ord er evindeligt.

Ved graven takkede korden Jens D. Rauf på familiens vegne for deltagelsen.

Dødsfald

Fhv. snedkermester Max Emil Christensen, Brønderslev, er død på sygeafdelingen på Risagerlund, Brønderslev, 86 år gammel. Emmel

Max Emil Christensen var født i Dronninglund, men kom til Brønderslev som ung mand, og han blev hurtigt en kendt skikkelse i byen, og hurtigt en mand med mange gøremål.

Han etablerede sig som snedkermester i ejendommen Algade 11. Brønderslev, som han senere overtog, og da han var en dygtig fagmand og en dygtig forretning mand varede det ikke længe før snedkerforretningen blev en travl virksomhed.

I en lang årrække var Max Emil Christensen brandinspektør  i Brønderslev, og i flere år var han medlem af Brønderslev Byråd, valgt af socialdemokratiet, og i hans formandstid for teknisk udvalg, gennemgik El- værket i Brønderslev en stor udvikling. I mange år var han formand for Brønderslev Sygekasse, han har varet kasserer i mesterforeningen, og i bestyrelsen for en lang række foreninger, blandt andre Brønderslev Grundejerforening, Brugsforeningen i Algade og Den personlige friheds værn.

Trods mange offentlige hverv forsømte Max Emil Christensen ikke sin forretning, og han opnåede at holde 40 års mester jjubilæum inden han afstod forretningen til sønnen, snedkermester Kaj Max Emil Christensen.

I nogle år efter overdragelsen, blev han boende i Algade 17, men senere flyttede han på Plejehjemmet Risagerlund.

Max Emil Christensen overleves af to børn, sønnen der har overtaget forretningen, og en datter der er gift med slagtermester Egon Sørensen, Brønderslev.

Sagde man i 1960´erne Agerbæk, så tænkte de fleste i Brønderslev på drenge- og herretøjsbutikken på hjørnet af Skolegade og Bredgade.

Hvem er eller var Agerbæk?

Agerbæk er en lille landsby med 1299 indbyggere, 29 km. fra Esbjerg, men det er også navnet på den mand og den butik, du her kan læse meget mere om.

Butikshistorien starter i 1936 i landsbyen Jerslev, som på den tid kun havde godt 600 indbyggere. I denne lille flække åbner Hans Peder Agerbæk Iversen sin første tøjbutik, med herre- og drengetøj,

men i 1949 tager han skridtet videre og flytter til købstaden Brønderslev, på hjørnet af Skolegade og Bredgade

hvor der findes et større og pænere kundegrundlag. Brønderslev havde godt 8.000 indbyggere, på det tidspunkt. Her åbner Hans Agerbæk en pæn butik, som forinden havde huset den legendariske Jacob Sko, som flyttede tættere på centrum.

Hans Peder Agerbæk Iversen blev født den 25. juni 1913 i Starup sogn ved Ribe og døde den 4. marts 1996 i Brønderslev.

Forretningen i Brønderslev får navnet:

“Herremagasin Agerbæk Iversen A/S”, telefon # 618, se annoncen:

I 1973 flytter forretningen helt ned i Centrum. Hans Agerbæk overtager den ejendom som Jacob Sko havde drevet forretning fra på hjørnet af Nugde og Bredgade.

Hans Peder Agerbæk                      Margrethe, alias Grethe

Hans Peder Agerbæk Iversen, f. d. 25.6.1913 og Margrethe Jensine Pedersen f. d 9. januar 1916 i Brsl. De blev viet den 20. juni 1937 i Brønderslev kirke. Margrethe blev kaldt Grethe Agerbæk Iversen.

Tøjeksperten Agerbæk.

Hans Peder Agerbæk Iversen var en stræbsom mand som havde travlt med at passe sin butik, præcis som alle andre butiksindehavere. Indimellem kunne det godt blive lidt for meget, har sønnen Jan Agerbæk sagt i et interview for nylig. Hustruen ”Grethe” og børnene følte sig lidt forsømt, sagde Jan Agerbæk. Alle ved, at det er en af ulemperne ved at drive en forretning. Indehaverne passer deres butik som det var et lille barn og tit føler de, at de skal være til stede evig og al tid – de tør ikke slippe grebet og overlade ansvaret til andre. Den holdning, tror jeg er ganske udbredt blandt erhvervsdrivende. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt og giver et ubalanceret liv og familieliv.

Hans Agerbæk knoklede derudaf og i 1970 etablerede han byens første rigtige varehus, som blev placeret på det  hjørnet af Bredgade/Nygade i lejede lokaler  i en nyopført ejendom opført af Kjøbenhavns Handelsbank.

Efter faderens død blev tøjforretningen Agerbæk drevet af sønnen Jan Agerbæk, som fik sin uddannelse hos Brønderslev Kommune, men i 1980 blev han ansat hos faderen og i 1986 overtog han forretningen. I de seneste år er forretningen blevet udvidet og sælger nu også arbejdstøj og festtøj.

Jan Agerbæk er født i 1956 og for nogen tid siden udtalte han til Nordjyske: ”nu er det slut, andre må overtage depechen”.

Forretningen er nu overdraget til nye ejere og idag ejes Mr. Agerbæk af Huset Agerbæk A/S, som har adresse i samme ejendom. Hovedinvestoren er ”head Honcho” Nicolai Sthyr-Nielsen og Co-owner, Dan Larsen.

Hvordan fremtiden tegner sig for Mr. Agerbæk, vil kun tiden kunne vise!  Selvom vi står overfor en ny trend, hvor mange køber via nettet ser de nye ejere positivt på fremtiden.

På sommerferie

i P. M.s sommerhuse og ferielejligheder

Samtale med kontorchef Andreasen i 1957:

Der har nu igennem flere år været tradition for, at Pedershaab Maskinfabrik hver sommer stiller sine sommerhuse og en række sommerlejligheder til gratis disposition for firmaets arbejdere og funktionærer.

Vi er alle meget glade og taknemmelige for denne smukke gestus fra firmaets side, selv om det måske er de færreste, der får lejlighed til at give udtryk herfor.

Det vil sikkert være af interesse for bladets læsere at høre lidt om disse feriearrangementer og om det arbejde, der er forbundet hermed, og vi har derfor bedt kontorchef Andreasen, som har det store arbejde med tilrettelæggelsen, fortælle os lidt herom

– Hvornår påbegyndte firmaet disse feriearrangementer, og hvornår kom også kom arbejderne med som deltagere?

P.M-familier med skolesøgende børn?

– Vi har ikke vanskeligt ved at udleje lejlighederne, idet det er de samme ejere, vi lejer hos hvert år.

Derimod indebærer fordelingen af lejlighederne visse vanskeligheder. 1 år har der således været 135 familier på ferieophold henholdsvis i Ørnbjerg, Lokken og Skallerup Klit, og det er forståeligt, at vi har visse vanskeligheder med placeringen, særlig under hensyn til at disse 135 familier deles i fire kategorier, nemlig familier med ikke-skolepligtige børn, familier med skolepligtige børn, og endelig er der sommerferien på vinduesfabrikken og jernstøberiet, her holdes på en bestemt tid, hvilket der også må tages hensyn til.

I april måned bliver der udsendt lister til kontorerne og Værkførerne i de forskellige afdelinger, hvorpå de der ønsker ferie, kan tegne sig, og vi pointerer stærkt, at man kun bør tegne sig, når man bestemt ved at man vil benytte en lejlighed; thi firmaet lejer lejligheder i forhold til det antal medarbejdere, der har tegnet sig.

Når disse lister kommer tilbage fra værkstederne, trækkes der lod om tidspunktet for opholdet, og denne lodtrækning sker i overværelse af en tillidsmand.

– Er ferieværterne som helhed tilfredse med P. M-gæsterne?

– Når ferieopholdet er slut, afregner vi med de pågældende ejere Løkken, og det er ret naturligt, at man ved en sådan lejlighed spørger, om man har været tilfreds med de gæster, vi har sendt ud, og der har vi konstateret, at man i sin helhed er godt tilfreds.

– Har De ikke en eller anden særlig tildragelse at fortælle om i forbindelse med disse arrangementer?

– Der kan naturligvis opstå tilfælde, som man husker. Således kom der for nogle år siden – efter at listerne var tilbageleveret til kontoret – en medarbejder og spurgte, om han kunne blive opført på listen, hvilket vi bekræftede, hvorefter han udtalte, at han jo altid kunne lade være med at tage derop. Vi oplyste ham om, at hans opfattelse var helt forkert, og manden fik da heller ikke nogen sommerlejlighed det år.

– Og til slut har De måske nogle gode råd at give læserne med henblik på næste feriesæson?

– Ja, skriv Dem kun på de i værkstedet opslåede lister, når De bestemt ved, at De vil benytte en lejlighed (sygdom kan dog forhindre dette), og dersom man har tegnet sig for en lejlighed og bliver forhindret, da må man så vidt muligt give meddelelse herom i så god tid, at en anden medarbejder eventuelt kan overtage lejligheden.

m

Herunder billeder af Pedershaabs udvikling i Brønderslev

Kongeligt besøg:

Herunder – Billeder fra Besættelsestiden 1940 til 1945 i Brønderslev

Pedershaab medarbejdernes feriehuse mm.

Jens Chr. Dalgaard fra Lokalhistorisk Arkiv fortæller i 1954 her om baggrunden for Den runde pavillon.

.Dengang var bevoksningen ikke særlig høj, så pavillonens tårn ragede højt til vejrs. Det offentlige Hedelund anlæg skylder højskole. forstander N.C. Nielsen, gårdejer J. Pedersen og købmand A.P. Mejlsted sin tilblivelse.

I 1882 lod de beplante et areal på 8 tønder land af Øster Hedegårds jord, og overdrog i 1890 anlægget til et aktieselskab på 100 aktionærer (á 25 kr. pr. aktie) for en købesum af kr. 4.189. I kontrakten forpligtede aktieselskabet og de følgende ejere sig til fremtidig at vedligeholde og anvende anlægget i sin helhed, som et lystanlæg samt at udstede aktier til Vester Brønderslev kommunes beboere, der som aktionærer kun kan være stemmeberettiget, så længe de bor i kommunen.

Kontrakten blev underskrevet af følgende personer: Lærer Rosenkjær, købmand Wilh. Ehrenreich, træhandler J. P. Christensen, fabrikant P. Nielsen og gartner L. P. Nielsen.

Det nøjagtige årstal for den runde pavillons opførelse, har vi fra den daværende formand for A/S Hedelund Anlæggets, bankbogholder Brøndsted Hansen der udtalte til Vendsyssel Folkeblad 1921: »Hedelund anlægget fik 1903 en dansepavillon og i 1906 en restaurationspavillon, begge opført i træ. Efter den runde pavillons opførelse kunne man nedrive det træ- og lærredshegn, der var sat op omkring den udendørs danseplads for at give læ for vind og vejr. De nye pavilloner er til stor glæde for både unge og Gamle Hedelund er nu blevet til et stort udflugtsmål for mange skoler og foreninger, og er dermed blevet et meget vigtigt bindeled mellem land og by. Vi har altså årstallet på den runde pavillons opførelse her, men desværre ikke, trods stor eftersøgning nogen viden om, hvor den før har stået, eller hvad den har været brugt til – men måske læserne kan hjælpe os? En tanke melder sig, når man ser pavillonen indvendig, for da ligner den mest en cirkus manege, ikke ulig den som englænderen Philip Astley opfandt i 1768, da han opdagede adskillige fordele forbundet med at lade hestene løbe i en cirkel med en diameter på 13-14 meter. Vi forestiller os, at pavillonen har haft sin faste plads ved een af de gamle cirkus-dynastiers vinterbolig, hvor den har været træningssted i vinterhalv. året. Her har man trænet heste og andre dyr til nye numre eller vedligeholdt de gamle numre, til man om sommeren skulle på farten igen. Af de tættest boende cirkusfamilier kender vi Mundeling der havde plads til 500 tilskuere. De havde først bopæl i Dorf, senere på Langeland, men købte i 1899 det tidligere posthus i Øster Svenstrup, i HanHerred, som blev ledigt – ved Fjerritslevbanens åbning i 1897. Her blev bygget ny stald til hestenesamt et ridehus, og hele – beboelsen blev kaldt Vinterhviles. Vi ved det ikke, – men kunne deres gamle ridehus måske være havnet her, som den runde e pavillon i Hedelund?

Jens Chr. Dalgaard.

Den runde pavilion 2020.

Restaurant Hedelund, Brønderslev

Herunder billeder af den første Hedelunds bygning som nedbrændte efter krigen i 1945.

Tilbageblik

Vendsyssel Tidende den 23. maj 1954

Af dekoratør Jens Chr. Dalgaard

DEN NYE RESTAURANT I HEDELUND I BRØNDERSLEV ÅBNES 1. MAJ

Til erstatning for den gamle opføres i 1954 en ny restaurant.

Den nye præsentable bygning har kostet ca. 350.000 kroner og er fult ud tidssvarende med en smuk beliggenhed.

Brønderslev har ikke for mange grønne pletter, og det er derfor glædeligt, at en kreds af byens borgere for mere end 50 år siden gik ind for at skabe et anlæg i byen.

At det lykkedes for dem, kan byens nuværende befolkning glæde sig over ved at betragte “Hedelund” der i dag fremtræder som et smukt og velholdt anlæg.

Hedelund har gennem de mange år været samlingssted for byens borgerskab og utallige er de fester og sammenkomster, der har været holdt i det frie og i den tidligere pavillon.

Siden krigen har Hedelund ikke haft nogen pavillon. Den gamle der i mellemkrigsårene var et meget søgt sted, blev som bekendt taget af tyskerne, da de besatte Danmark, og det som besættelsestropperne ikke nåede at ødelægge, gik op i luer 1943. Brandårsagen blev aldrig rigtigt opklaret, nogle fortalte at det var en overophedet kakkelovn, der fik skylden for dens opståen, andre fortalte at det var sabotage. Efter krigen rejstes spørgsmålet om en ny pavillon sig.

Arkitekt Jens Knudsen udarbejdede et projekt på 70.000 kroner og det godkendtes af den daværende bestyrelse, der havde ca. 40.000 kroner, der var erstatning for den gamle pavillon, som var indsat på en Sparekassebog.

Tyskernes ophold i Hedelund havde imidlertid ikke alene skabt en brandtomt. Der var også tale om andre former for vandalisme.

Anlægget blev i disse år omdannet til et afsondret område med pigtrådsspærringer. Panserskjul og løbegrave satte deres ærgerlige spor. Det ville koste mange penge at istandsatte anlægget igen.

Den daværende bestyrelse der bestod af slagteridirektør Madsen, direktør Peder J. Nielsen P.M., ingeniør Aage Andersen, og formanden boghandler Mandrup Poulsen, afstod anlægget til kommunen, der gav løfte om at føre det videre efter de oprindelige planer og betegnelser.

Efter at kommunen har overtaget Hedelund, er der gjort store forbedringer og der arbejdes stadige på at gøre anlægget så tiltrækkende som muligt.

Partiet om søerne, hvor svaneparret og vildænderne har deres domæne og planerne med de forskellige blomsterrabatter finder man ikke smukkere i andre byer. Der er skovet meget, men det har vist sig at være en fordel, at der er skabt lys og luft og gode vækstbetingelser for de omfattende nyplantninger der har fundet sted. Til børnenes store tilfredsstillelse er der indrettet en ideel legeplads med gynger, karruseller m.m.

I 1950 gav man sig på arkitekt Knudsens tegnestue igen i lag med at udarbejde tegningerne til en ny pavillon, og resultatet heraf er blevet et projekt til 300.000 kroner. Det blev godkendt af byrådet, og for 1 års tid siden gik man i gang med at bygge. Byggeriet er nu så langt fremme at restauranten vil blive åbnet til juni. 1954.

Om kort tid indvies den nye pavillon og dermed er der skabt mulighed for at borgerskabet igen kan mødes til sammenkomster i byens anlæg.

Det er noget senere end beregnet, men alligevel inden sæsonen. Forinden alt er klar til at tages i brug, vil omkostningerne nærme sig 350.000 kroner, men bygningen er og blevet meget præsentabel, og udstyret er tidssvarende Den nye restaurant er bygget med facaden ud mod Nørregade, og der er indrettet bilparkering lige ved bygningen. Alt indendørs er holdt i lyse afstemte farver og det første indtryk man fornemmer når man træder ind i den store hall er varme og hygge.

Restaurationslokalerne er indrettet med udsigt over anlægget, og den store terrasse der er bygget, står i forbindelse med dansesalen, der ligger lige ud til plænerne og søen. Der er tre restaurations lokaler, der er anbragt således at de kan benyttes hver for sig, men også slås sammen til et stort lokale, der kan benyttes til mindre sammenkomster møder og lignende.

Restaurationens navn bliver naturligt nok “Hedelund” og navnet vil komme til at stå med blokbogstaver i neon hen over den brede indgang ud mod Nørregade.

Mens den gamle pavillon kun var åbnet om sommeren, er det meningen, at den nye restauration skal holde åbent hele året. Den nye vært, Børge Christoffersen, er ukendt med forholdene i Brønderslev, men han går ind i arbejdet med optimisme.

Der er bestilt musik for sommeren. Det bliver Hilbert Mellerups orkester, der skal sørge for underholdningen og dansemusikken foreløbig og der er i den anledning indkøbt et stort flygel.

Lysekroner, gardiner og service står i forhold til restaurantens smagfulde udførelse, og alt er således lagt tilrette til besøg af byens befolkning og turister.

Det kan nævnes, at der allerede er indløbet bestillinger fra flere selskaber, der har ønsket at afslutte sommerudflugter i Brønderslev. Bortset fra enkelte specielle artikler, er det byens håndværkere og næringsdrivende, der skal have æren for det smukke resultat, der er opnået.

Bygningsarbejdet er udført af murermester Th. Strandskov. Tømrermesterne Frederik Jensen, Langeland & Leo Christensen, snedkermestrene J.C. Pedersen, og søn, og Aksel P. Larsen, glarmester Svend Larsen, malermester Georg Bast, installatør Willy Larsen, Smedemestrene Henriksen & Larsen. Pedershåb Maskinfabrik, A/S og Ejner Bertelsen inventar.

Møbler leveret af Jensen og Christensen, Th. Thorhauge, Harry Jensen, Viggo Thomsen, Valdemar Karnge, Fini karner og Jens Kirk.

Kirkegårdsgartneriet er nu lukket og der er bygget parcelhuse på grunden

forretningen set på afstand

BRØNDERSLEV og Pedershaab 

En´ virksomhed har skabt byen

Artikel fra Ingeniør- og Bygningsvæsen den 01.01.1967

Samtale med borgmester Anton Tolstrup

Alle i Brønderslev erkender åbent og ærligt, at byen kan takke én mand for, at den er blevet det, den er.

I 1877 startede den unge fabrikant Peder Nielsen en lille fabrik for bygningsbeslag i sine forældres hus i Tylstrup i Vendsyssel.

Da regnskabet blev gjort op for det første års virksomhed, viste omsætningen godt 800 kr. 10 år senere besluttede Peder Nielsen at flytte sin virksomhed til Brønderslev

og nåede samme år op på 14.000 kr. i omsætning. I dag (1967) ligger virksomhedens omsætning på ca. 70 millioner kroner. Det, der i 1877 startede som en meget lille fabrik, har nu udviklet sig til et foretagende med verdensry – en virksomhed, der beskæftiger ca. 1200 ansatte i 1967.

Selskabet lever op til Peder Nielsens ord: Fra malm til stål – fra glød til bål — fra drøm til mål.<

Koncernen >Pedershaab«, som er det officielle firmanavn, har til stadighed været præget af udvidelser og ombygninger, nye produktioner og nye metoder.

I 1915 oprettedes en selvstændig fabrik for maskiner til betonvareindustrien. Denne virksomhed fremstiller beton-blandemaskiner, maskiner til støbning af betonrør samt andet materiel for entreprenørvirksomheder. I dag er VIHYMATIC- og VHY-betonrørmaskiner kendt og solgt over hele verden som et førende dansk kvalitetsprodukt.

I 1921 fik Brønderslev købstadstatus under navnet Brønderslev, og den oplevede i disse år et fornyet opsving med en stor befolkningstilvækst. Især skyldes det industriens vækst.

Endvidere oprettedes i 1931 en speciel fabrik for fabrikation af stålvinduer og døre, og i 1950 overtog man et lokalt jernstøberi. Dette viderføres under navnet Pedershaab Jernstøberi A/S. Der er stiftet et specielt aktieselskab, A/S Vacuum Concrete D.N.F., der arbejder som rådgivende ingeniørfirma, og for syv år siden i 1960 stiftedes datterselskabet Marinediesel A/S, som varetager salget af engelske marinedieselmotorer på det danske marked.

Salgsafdelinger i fire lande

Inden for de sidste otte år er oprettet salgsafdelinger i Frankfurt, Paris og Dallas i Texas. I forvejen er der salgsafdelinger i København, Aalborg, Århus og Sverige. Foruden de nævnte virksomheder eksisterer naturligvis fortsat beslagfabrikken under navnet A/S P. Nielsen, Pedershaab.

Koncernen lægger hovedvægten på eksport, og endnu er eksporten til Vesttyskland den vigtigste, men det ventes, at eksporten til USA i løbet af få år vil blive langt den mest betydningsfulde. Op til 90 pct. af produkterne bliver eksporteret.

Ny stor fabrik bygges

Der er ikke tilstrækkelige udvidelsesmuligheder på virksomhedens nuværende areal midt i Brønderslev by, og derfor er i udkanten opført en ny fabrik, hvis fuldt udbyggede projekt omfatter 32.000 kvadratmeter bebygget areal. Den vil til sin tid kunne beskæftige ca. 2000 mand. Virksomheden råder over et samlet areal på 180.000 kvm., og grunden kunne, grundet de lokale forhold, købes for mindre end 1/10 af prisen på et tilsvarende industriareal ved København.

Hovedfirmaet Pedershaab Maskinfabrik A/S er udelukkende et familieforetagende, ligesom de øvrige virksomheder under koncernen er det. Grundlæggerens son, direktør Oskar Nielsen, er administrerende direktør, mens hans bror, direktør Peder J. Nielsen, nu er kommitteret og formand for bestyrelsen. De ledende afdelingschefposter bestrides af deres sønner.

Omlægning af produktionen

– Omkring 1950 blev der i de forskellige afdelinger fremstillet ca. 200 maskintyper. – Gennem årene havde vi nemlig optaget flere og flere fabrikationer, forbedret modeller, vedligeholdt en vis reservedelsproduktion for tidligere modeller osv. Men markedsudviklingen gjorde det efterhånden klart, at skulle vi følge med i den stigende konkurrence, måtte en omlægning finde sted, fortæller chefen for Pedershaabvirksomhedernes researchafdeling, direktør, civilingeniør Bent Kronborg Nielsen

– For at gøre den fremstillede vare prisbillig og dermed konkurrencedygtig, måtte den fremstilles i langt større serier, end hjemmemarkedet kunne aftage. Hertil kom, at det var og er urentabelt at til rettelægge et udviklings- og forskningsprogram for et stort antal indbyrdes forskellige maskintyper. Derfor blev der for nogle år siden foretaget en drastisk nedskæring af de fremstillede typer, så antallet i dag er mindre end 50. Samtidig satte vi ekstra kraft på eksport-anstrengelserne, som er en forudsætning for den rentable, salgbare masseproduktion. En sådan elastisk produktionspolitik er en af forudsætningerne for, at vi kan hævde os i konkurrencen med de internationale markeder. På denne baggrund skal bl. a. oprettelsen i fjor af vort amerikanske datterselskab Pedershaab Machine Works Inc. i Dallas og Pedershaab S.A.R.L. i Paris ses. Vendsyssel har været forfordelt

– Vi har længe nok været stillet i skygge af det øvrige land. Den tid er forbi, hvor Vendsyssel er blevet placeret sidst i rækken ved etableringen af nye virksomheder. Vi har i alt for lang tid været forfordelt, udtaler Brønderslevs borgmester Anton Tolstrup.

– Men det mest beklagelige er, at Brønderslev i skitseforslaget til region planen for Nordjylland, som Aalborg Thisted samt Hjørring amter har ladet udarbejde i samarbejde med kommunerne – i øvrigt den første samlede plan for en landsdel har fået en meget uheldig placering. Vi er blevet klassificeret som en oplandsby, og hvis ikke forslaget, som offentliggjordes i sommer, ændres, kan det skade byens udvikling og måske medføre, at vi ikke kan opnå egnsudviklingsplan.

Det er trods alt en kendsgerning, at vi i industriel henseende kun overgås af Frederikshavn her i Vendsyssel.

Vi har en stor, stabil arbejdskraftreserve, fine industrigrunde og mange servicefaciliteter til rådighed.

Brønderslev kommune råder over så store arealer, at der, næsten uanset hvilken befolkningsmæssig og erhvervsmæssig udvikling området kan komme ud for i fremtiden, vil være arealer nok inden for de nuværende kommunegrænser.

Ikke mangel på arealer til byudvikling

Vi råder over arealer på ca. 3600 hektarer, hvoraf de 420 ha, svarende til ca. 432 kvadratmeter pr. indbygger, er egentligt byareal. Af de ubebyggede arealer skannes de 1000 ha anvendelige til bolig formål, mens 800 ha i givet fald tænkes anvendt til erhvervsformål. Der vil derfor ikke inden for dette år hundrede kunne opstå mangel på arealer i Brønderslev til den kommende byudvikling

Siden 1960 er indbyggertallet steget med 600 til godt 10.000, og vi forudsætter, at denne befolkningstilgang vil vedvare i fremtiden. I 1985 skønnes folketallet at være steget til 12.800 Og i år 2000 til 15.700. En sådan tilvækst kræver en udvidelse af det egentlige byareal med 220 ha indtil 1985 og 650 ha indtil år 2000.

Brønderslev en af landets største kommuner

– Planlægges nogen kommunesammenlægning?

– Vi har ikke – i modsætning til mange andre købstæder – over for Den danske Købstadsforening i dennes betænkning stillet noget ønske om en ændring af den bestående kommunegrænse, fordi vi ikke er i bekneb med arealudvidelser. Men flere af vore nabokommuner har til gengæld udtalt ønske om – under forudsætning af en generel ændring af den kommunale inddeling i Danmark – at blive tilsluttet Brønderslev. Det drejer sig om tre mindre landkommuner, og en omgående sammenlægning til en storkommune vil give et samlet areal på 15.000 ha, og et indbyggertal på ligeledes 15.000.

Dermed vil Brønderslev blive en af landets største kommuner – i arealmæssig henseende.

Store industriarealer udlagt

– Hvilke muligheder har kommunen at tilbyde nye virksomheder?

– Vi har foreløbig udlagt industrigrunde på 143,5 ha, hvoraf ca. 58 ha endnu er ledige. Grundpriserne er meget moderate. Til industri sælges byggemodne arealer til 12-15 kr. pr. kvadratmeter, og ikke-byggemodne grunde til 6-8 kr. pr. kvm. De tilsvarende priser for grunde til boligbyggeri er 1520 kr. og 8-12 kr.

Vi kan tilbyde både arbejdskraft og boliger, hvilket vel efterhånden er de to væsentligste faktorer, når en virksomhed skal flytte fra hovedstadsområdet ud i provinsen. Takket være vor jernindustri råder vi over en betydelig kvindelig arbejdskraftreserve, der foreløbig har skaffet Brønderslev to københavnske udflytter-virksomheder –

HCA-Dress – HC. Andersen A/S, der beskæftiger op imod 100 kvinder, og trikotagefabrikken > Tricodan”, som foreløbig ansætter 40-50 kvinder.

Tilskyndet af Handelsministeriet ansøgte vi i sommer Egnsudviklingsrådet om hjælp til opførelsen af et industrihus. Men da projektet blev forelagt rådet, fik vi afslag, fordi vi ikke havde en køber på hånden til industrihuset, inden det var bygget. Vi forstår ærlig talt ikke den politik, der føres i centraladministrationen. Den tager ikke meget hensyn til provinsens ønsker, og kendsgerningen er derfor, at vi indtil videre har fået dette initiativ bremset.

Pedershaabs medarbejdere bygger boliger

Boligproblemet har aldrig været stort i Brønderslev, fordi Pedershaab-koncernen gennem mange år har været særdeles aktiv med hensyn til at skaffe boliger. Under 2. verdenskrig stiftede virksomhedernes arbejdere og funktionærer i samarbejde med ledelsen boligselskabet >PM-boligforening, der hidtil har opført 296 lejligheder i blokbebyggelse og enfamiliehuse, og i dette efterår har boligforeningen taget fat på opførelsen af 66 lejligheder, der udgør 1. etape af et nyt projekt på i alt 450 lejligheder.

Bestående virksomheder i fremgang og nye industrier medfører en forøgelse af børnetallet, og netop over for ungdommen sætter vi meget ind. Vi opfører ny sporthal til en halv million kroner, bygger andre fritidsforanstaltninger og håber på snart at få et gymnasium, hvilket er blevet stillet os i udsigt hos de ministerielle myndigheder. En undersøgelse har godtgjort, at der for tiden er ca. 200 vordende gymnasieelever i vort område — et antal, der må vise, at vort ønske om en gymnasieskole på kommunal basis er berettiget.

Brønderslev er indstillet på at skabe en fremtid med fremdrift og udvikling. Byen er ikke for ingen ting det pulserende hjerte i en landsdel, der har ventet længe nok, men som nu har taget konkurrencen op for alvor.

Om Brønderslev

Artikel fra Ingeniør- og Bygningsvæsen den 01.01.1967

Det pulserende hjerte i Vendsyssel banker nu for alvor. Brønderslev er trukket i arbejdstøjet og vil have sin part af erhvervsudviklingen

Om byen i Vendsyssel, dens erhvervsliv, det nye erhvervsråd og den kommunale struktur kan De læse i redaktør Aksel Olesens artikel fra byen.

Der er en betydelig reserve af kvindelig arbejdskraft, og der flytter stadig virksomheder fra hovedstadsområdet til Brønderslev. Arealer er der nemlig heller ikke mangel på, idet Brønderslev er en af landets største kommuner i netop arealmæssig henseende.

Men det mest beklagelige er, siger byens borgmester, Anton Tolstrup, at vi i skitseforslaget til regionplanen for Nordjylland har fået en meget uheldig placering. Vi er blevet klassificeret som en oplandsby, og hvis ikke forslaget, som offentliggjordes i sommer, ændres, kan det skade byens udvikling og måske medfør at vi ikke kan opnå egnsudviklings.

Formanden for Brønderslev Erhvervsråd,

købmand Villy Madsen udtaler:

I modsætning til de øvrige landsdele er den erhvervsmæssige udvikling skredet langsomt frem i Nordjylland, men i de senere år er der udfoldet væsentlige bestræbelser på at udrydde arbejdsløsheden, dels ved etablering af nye lokale virksomheder, dels ved placering af tilflytter-virksomheder. Og det gælder ikke blot landsdelens to største bysamfund, Aalborg og Frederikshavn, men også andre købstæder og landkommuner har udvist initiativ på forskellig måde.

En af de kommuner, der således for alvor er trukket i arbejdstøjet, er Brønderslev — byen i Vendsyssels hjerte.

Erhvervslivet og kommunalbestyrelsen har i fællesskab nedsat et erhvervsråd, som allerede har opnået gunstige resultater.

– Vi er ubeskedne nok til at sige, at Brønderslev er det pulserende hjerte i en landsdel, hvor de bedste betingelser for industriel virksomhed er til stede. Vi har husrum for ekspanderende foretagender og kan anvise al den arbejdskraft, der er brug for, oplyser formanden for Erhvervsrådet, købmand Villy Madsen. Det er ved at gå op for mange virksomheder i storbyerne, først og fremmest i hovedstadsområdet, at skal der skabes muligheder for ekspansion og ansættelse af ekstra arbejdskraft, og vil man fortsat klare sig i den stigende konkurrence, er det tvingende nødvendigt at flytte væk fra storbyens indeklemte industriarealer og søge ud, hvor der findes ideelle udviklingsmuligheder. 

 HCA-Dress kom til Brønderslev

Flyttede fra København til Vendsyssel

En af Børnderslevs nyeste virksomheder er herreekviperingsfabrikken >H. C. Andersen A/S – HCA-dress«, der for nylig er flyttet fra København til Vendsyssel. Brønderslev fik fabrikken placeret i konkurrence med flere andre nordjyske kommuner.

– Vi havde længe lidt under pladsmangel og mangel på kvalificeret arbejdskraft, og resultatet blev, at vi måtte flytte til Brønderslev, fordi problemet med arbejdskraften i hovedstaden var blevet for stort, oplyser fabrikant H. C. Andersen.

Selv om fabrikken kun har været i drift her i byen i nogle få måneder, er det mit indtryk, at arbejdskraften i Brønderslev er langt mere stabil. Vi beskæftiger ca. 90 damer, og spildprocenten har hidtil været meget begrænset.

Billeder fra det store fabrikslokale med de mange syersker

Men det kræver naturligvis en vis tilvænningstid for disse kvinder at arbejde i industrien, hvilket næsten ingen af dem har gjort før, og det må forudses, at adskillige ikke vil kunne opnå den rette industrifornemmelse. Derfor regner jeg med en afgangsprocent det første par år på 20-25.

– Mange københavnske virksomheder, der gerne ville flytte ud i provinsen, må opgive planerne, fordi funktionærstaben ikke ønsker at flytte?

– Vi har heldigvis ikke haft disse problemer, men jeg skal ærligt indrømme, at ville mine mest betroede medarbejdere være blevet i København, havde Brønderslev ikke fået min virksomhed, slutter fabrikanten.

Herover en del af ledelsen på HCA-dress

Virksomheden fortsatte sin drift indtil 1989:

HCA-Dress standsede betalingerne i 1989 og virksomheden Kansas overtog virksomhed og bygninger og fortsatte en produktion af arbejdstøj.

Kansas har også stoppet sin produktion i Brønderslev.

Alle bygninger blev fjernet og nye erhvervslokaler er blevet bygget til diverse virksomheder.