Vrensted Frysehus

Vrensted Frysehus

Frysehuse oplevede deres storhedstid fra 1940 og frem, hvor det
også var private borgere, der benyttede dem. I et frysehus betalte
du et fast årligt beløb, der så gav dig adgang til at have dine varer
på frost i frysehuset. Betalingen fra medlemmerne sikrede, at
elregningen og huslejen blev betalt, at bestyreren af frysehuset fik
sin løn, og at det lån, der oftest var blevet optaget i forbindelse
med byggeriet af selve frysehuset. Det var en tid, hvor de færreste
havde frysemuligheder hjemme, noget som vi i dag stort set alle
har, og med et fælles frysehus fik folk mulighed for at fryse deres
varer ned.
Det var alle typer af varer, du havde mulighed for at fryse ned i det
lokale frysehus, men typisk var det frugt, grønt, kød og fisk på helt
samme måde, som det er i dag. På den måde kunne private fryse
deres bær og så henkoge dem på et senere tidspunkt, hvor det
passede dem bedre. De behøvede heller ikke at salte eller ryge alt
deres kød i forbindelse med slagtning, for nu kunne de fryse kødet
ned i stedet og dermed få fersk kød på middagsbordet meget
oftere, end det tidligere var muligt.
Frysehuse for og af private gled dog ud i glemslen igen, og langt de
fleste indstillede driften i løbet af 1970’erne, hvor flere og flere
husholdninger fik frysere hjemme. Mange frysehuse lukkede helt,
og nogle bygninger er revet ned, mens andre benyttes til helt andre
formål i dag.
Men enkelte frysehuse overlevede, og der findes frysehuse i dag,
der dog leverer deres service til professionelle indenfor dagligvare og restaurationsbrancherne, hvor der fortsat er et behov for at
kunne lagre større mængder af forskellige fødevarer, indtil der er
brug for dem, og hvor forretningerne selv ikke har den nødvendige
kapacitet til at kunne gøre det.

I Vrensted var der i 1950erne og 1960erne et fælles Andels Frysehus, som var blevet opført og klemt inde mellem 2 huse midt i Vrensted by

og var beliggende mellem Trehjørnet og Mejeriet. Der kunne man så leje
en fryseboks i en størrelse afhængig af, hvor meget fryseplads man havde
behov for.
Når man ude på gårdene havde slagtet gris eller kalv, blev der skåret
stege ud, skåret mørbraden ud og lavet fars og andet fra det slagtede dyr.
De forskellige dele blev pakket ind i brunt frysepapir og efterfølgende
blev det transporteret hen til frysehuset, hvor de mange kødpakker så
blev afleveret til Else Nielsen kaldet Fryse Else, der forestod indlevering og udlevering af pakkerne, som hun herefter lagde ind i fryserummet i de respektive bokse. Hver pakke var forsynet med navn, dato og et nummer, og
hjemme havde man så noteret nummer og hver pakkes indhold i en bog
med kopi. Når man så efterfølgende skulle bruge en pakke, medbragte
man så en kopiseddel, man kunne rive ud af sin bog, med det
pågældende nr., således at Fryse Else nemt kunne finde den pågældende
pakke. Med bogen over ens nummererede frysepakker, havde man så
også styr på at få brugt de ældste pakker først.

Når frysehuset var åbent på faste ugedage, iførte Else sig så en tyk frakke,
hue og tykke vanter, så hun kunne gå ind i det store boksrum for at hente
pakker uden at komme til at fryse og undgå at røre de iskolde pakker med
de bare hænder.

I andre frysehuse havde man nogen steder selv en nøgle til sit frysehus
hvor der så var bokse med nøgle til ens fryseboks.

Efterhånden blev køleskab og fryser mere og mere almindeligt i de danske
husholdninger i slut 1960erne og 1970erne og efterhånden blev de små
lokale frysehuse overflødige og blev lukket og solgt til andet formål.

I Vrensted er det gamle frysehus blevet omdannet til en fin lille bolig og
samtid udvidet.

Frysehuset nu ombygget til en lille fin bolig