Statshospitalet i Brønderslev åbnede i 1957 (nu Psyk.)

Statshospitalet for Sindslidende, Brønderslev, indviet i 1957

I 1943 vedtog Indenrigsministeriet, at Brønderslev skulle have opført et hospital, som skulle modtage 200 patienter fra Viborg Sindssygehospital. Dengang som nu var der åbenbart lang ventetid i psykiatrien, for først i 1957 indviedes et “Statshospital for Sindslidende” nordøst for Brønderslev.


I dag er “Psyk”, som jeg altid har kaldt det, en del af psykiatrien i Region Nordjylland.
Amterne, der senere skulle blive til “Regionerne”, overtog driften af sindssygehospitalerne i 1977.

Da hospitalet blev bygget, dannede man en hel lille landsby. Husene, der ligger ud til hovedvejen, var embedsboliger, og der var bopælspligt! Arbejdede du på Statshospitalet, SKULLE du bo i en af boligerne, hvor man lejede sig ind. Det berørte naturligvis hele familien, men skal man tro en af dem, der var “tvangsindlagt” til at bo i området, Jussi Adler-Olsen, var der bestemt ikke noget dårligt ved det!

Jussi Adler-Olsen boede på Statshospitalets område fra han var 7 til 13 år, fordi hans far, Henry Olsen, var overlæge på stedet. Jussi har i et interview til Nordjyske Stiftstidende bl.a. udtalt: “Vi var vel 120 børn på området, og jeg oplevede en enorm frihed der. Du kunne kravle op på kvartermesterens tag og kigge ind ad vinduet, når de dissekerede og skar folk op. Du kunne indynde dig hos patienter og blive venner med dem. Der var sankthansfest, vi spillede fodbold, der var campingture til Sæby, vi byggede igloer om vinteren og græstørvshytter om sommeren. Det var et rigtigt barndomsliv, som ingen børn får lov at leve det mere.”

Jeg ved ikke om journalisten har fået antallet af børn galt i halsen, for jeg synes, det lyder ret voldsomt, at der var SÅ mange, men uanset hvad, lyder det til, at der var liv og glade dage. Jussi Adler-Olsen har ved flere lejligheder fortalt, at netop årene i Brønderslev var de bedste i hans opvækst.

Bopælspligten praktiserer man ikke længere. De gamle overlægeboliger på Jupitervej er allerede solgt fra og alle øvrige huse bliver ligeledes sat til salg.

Indretningen af området som sin egen lille enklave gik meget godt i tråd med datidens holdning til psykisk syge. De skulle (stadig) helst gemmes lidt af vejen! Derfor kommer det også (stadig) bag på nogen, at skoven bag Psyk er offentlig tilgængelig.
Servicechef Finn Nørgaard Kristensen gør faktisk alt, hvad han kan for at promovere området og afstigmatisere psykisk syge. I de senere år er der da også sket en markant fremgang af besøgende.

Et af trækplastrene, – specielt for børnefamilier – er den store indhegning med dådyr og påfugle i udkanten af skoven.


Inden man når til skoven, passeres i øvrigt et stort bassin med guldfisk og koi karper, og alle besøgende har lov til frit at benytte de to legepladser samt pavillonen ved skovlegepladsen. Ved pavillonen er der i øvrigt rindende vand samt toilet. Begge dele er dog lukket om vinteren pga. faren for frostskader.

Indtil Statshospitalet kom til, var der stort set ingen bebyggelse i området. Lige vest for hovedvejen lå Østergård, og indtil ganske kort tid efter offentliggørelsen af denne cache, lå gården der stadig. Den er nu (maj 2017) blevet revet ned for at give plads til ny bebyggelse.
Heldigvis har man ladet de to store træer blive stående. De må være mere end 100 år gamle. Østergård fungerede som “Fattiggård” for Vester Brønderslev Sogn indtil 1897.

Ganske vist var det småt med bebyggelsen umiddelbart før Statshospitalet blev anlagt, men arkæologiske udgravninger viser, at der har været en større boplads i førromersk jernalder. Det vil sige fra år 500 f.Kr. til omkring år 0.
Ejerlavet for området hedder “Bøgen”, hvilket man mener henviser til, at der i fordums tid var skov på stedet. I dag er der ikke noget af den gamle skov tilbage. Alt, hvad der findes i både Grindsted Plantage og skoven bag Psyk, er plantet i nyere tid.

Der går rygter om, at der har været en frugtplantage i området, før Statshospitalet blev anlagt. De gamle kort afslører også, at der VAR plantet træer på ca. samme område som i dag. Hosstående kort er fra 1925. På et kort ca. 30 år tidligere, var der ikke markeret træer på stedet.

I 2016 åbnede Psykiatrihistorisk Museum i et tidligere kapel ved Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Museet giver et unikt indblik i psykiatrien og de sindslidendes historie fra den fjerneste oldtid, gennem middelalderen og oplysningstiden, videre ind i perioden under “Statens Sindssygevæsen” og endelig gennem den nyere tid frem til socialpsykiatriens indtog i 1990’erne.

Der kan ses en række effekter fra de to nordjyske Statshospitaler, – som de hed dengang – i henholdsvis Brønderslev og Aalborg, samt det tidligere hospitalsplejehjem Visborggaard ved Hadsund.
Museet beror på frivillig arbejdskraft og har derfor begrænsede åbningstider. Se de aktuelle tider på opslag ved museet, Merkurvej 11 eller på internettet.

Området ved Psyk. huser også Den Sikrede Institution Kompasset,

der åbnede den 1. september 2012, og er en døgninstitution for kriminelle børn og unge. De unge har ofte meget alvorlige sociale, personlige og psykiatriske problemstillinger. Selv om de unge er frihedsberøvet, er der ikke tale om et decideret fængsel. Personalet består fortrinsvis af pædagoger, lærere og håndværkere, og der er plads til i alt otte kriminelle unge i institutionen.

Planerne om Kompasset medførte stor modstand fra de omkringboende. De var i sagens natur nervøse for, at området nu skulle til at huse kriminelle, men så vidt jeg er orienteret, har der ikke været negative episoder af nogen art.