Af Mikkel Nielsen, Sæby
Jeg holder meget af, når jeg kan finde frem til gamle tiders sæbynitter eller frederikshavnere, der i dag er blevet glemt, men som kan hives frem og lives op igen og være grobund for en god historie.
Spå-Else er en af dem, der i sin tid virkede i stilhed, men der ved sin død i 1891 var en af Sæbys mest kendte personligheder.
Hun var bestemt ikke tiltrækkende ved sin skønhed. Hele hendes figur og ansigtet med de store, grove træk, de dybe rynker, de store røde øjne, satte tit skræk i børn, der troede, de så en gammel heks, når hun kom gående.
De unge mennesker derimod, mænd, kvinder, listede gerne ind til Else for at få hende til at lægge kort, og derigennem at tyde fremtiden for de opmærksom lyttende.
Mange unge mennesker hvis hjerte brændte i stille kærlighed for en eller anden ungmø, fik tit hos Else den lægende trøst, at den hjertet bankede for, var den han skulle få.
Selv om vejen dertil skulle føre over i noget ”sort”, skulle det blive lyst og lykkeligt til sidst.
Man kunne sikkert tælle dem i hundredvis, dem som havde besøgt Else Bødker eller ”Spå- Else”, som hun blev kaldt i Sæby.
Nogle kom for at få mere at vide om den gådefulde fremtid, mens andre syntes det kunne være sjovt at se, hvordan det gik til med at spå.
De unge betroede hende gerne deres hemmeligheder, de vidste, at hun bevarede dem, og de hemmeligheder hun tog med sig i graven, var sikkert mange og interessante, så de kunne have givet stof til flere store romaner.
For en del år siden hun kom til Sæby, havde hun boet i Aalborg, men den stedlige øvrighed mente ikke, de kunne forsvare at se gennem fingre med hendes uskyldige virksomhed. Hun fik lovens strenghed at føle.
Så flyttede hun her til Sæby, hvor hun henlevede sine sidste år i stadig frygt for at lovens arm skulle ramme hende.
Hun blev skildret som et godhjertet menneske, men det virkede ikke som om, hun selv havde ret meget del i alt den lykke, hun spåede andre.
Hun havde været ung engang, havde levet, haft sin kærlighedshistorie, men det var over et halvt hundrede år siden.
En lang tid for en, der skulle græmme sig over fejlslagne forhåbninger, og intet kunne vente sig af fremtiden.
Det var fortællingen om ”Spå-Else”, der som sagt døde i Sæby i september 1891.
Jeg vil sige glædelig jul til alle, jeg har krudt nok til at komme med nye fortællinger om Sæby og Frederikshavn i 2025, så håber vi ses igen.
Mikkel Nielsen