.
Vi skruer endnu engang tiden tilbage til 1920erne her på egnen, hvor der efter store pålagte afgifter på spiritus både her hjemme og de andre nordiske lande, var en omfattende handel med sprit, der involverede en del lokale folk, skibe og kuttere.
En af de store kanoner var ”skibshandleren” fra Sæby. Helt eksklusivt indvilligede han i at møde to journalister omkring nytåret i 1923 for at fortælle om forretningen. Man sagde ligefrem lidt i sjov, at de havde fået audiens hos ”Kongen”.
Her skal vi høre, hvordan det gik til for 102 år siden, og hvad skibshandleren fortalte. Man må formode, de havde mødtes på et hotel.
”Han tog imod på sit værelse sammen med en kollega, en tidligere dansk politimand og en jøde. Som jøden bemærkede med et smil, der må være en jøde med, hvis der skal laves forretning.
Jeg vil gerne pointere, sagde skibshandleren, at vi ikke er smuglere. Vi er grosserer, som driver fuldt lovlige forretninger.
Vi leverer varer på internationale territorier.
At vores købere senere kommer i strid med den norske lovgivning, kan vi jo ikke gøre for.
Sæbynitten blev spurgt, hvem der var den største leverandør.
Det er nok en skibshandler i Frederikshavn. Han har 6 skuder i søen, og han har tjent en stor formue. Han har også arbejdet konstant, siden smuglingen begyndte.
Den som drev den mest moderne smugling, det er Slesvig-holsteneren ”Mathisen”. Han ejer ”Bolinder” og ”Greibswald” foruden nogle motorracere.
Han gjorde en meget fin forretning for noget tid siden, da han købte spritten fra alle skuderne, og skruede prisen i vejret.
Spritten kom fra Hamburg Frihavn. Det vil sige, den kommer som halvfabrikat fra Polen, Ungarn og Cuba og som kornsprit fra Argentina og Canada, og så bliver det raffineret i Tyskland.
Skibshandleren blev spurgt, om han selv ville drikke den sprit, han sælger til nordmændene.
Nej, vi drikker kun Whisky, god Whisky.
De forstår, når vi handler med et land, der som Norge lægger os hindringer i vejen, så må vi gøre det så koncentreret som muligt, svarede den tidligere politimand.
Det må være en god forretning. Ja, men risikoen er også enorm. Jeg for mit vedkommende er blevet snydt for 100.000, siger skibshandleren.
En mand er lige blevet snydt for 28.000 på en eneste last.
Vi bliver bogstavelig talt overfaldet af røvere, når vi transporterer spritten fra grænsen og ind i Norge.
Store røverbander holder til langs vejene, og når spritbilerne kommer kørende, omringer røverne dem, og forlanger 50% af spritten udleveret godvilligt.
Nægter man, så truer de med revolvere, og tager hele lasten og bilen med.
Det er ganske almindeligt landevejsrøveri, som vi må organisere os imod om ikke på anden måde så med væbnet magt.
Skal man forhindre spritsmuglingen, må man ophæve forbuddet i Norge og nedsætte priserne i Sverige.
Det er vi ganske vist ikke interesseret i, men det er den eneste måde, hvor på man kan ophæve smugleriet.
Der indsmugles 4 millioner liter sprit årligt til Norge, eller måske halvdelen af det normale forbrug.
Sådan sluttede samtalen dengang for 102 år siden om, hvordan der blev handlet med andet end fisk på havet.
Der kommer mere af samme skuffe. Næste gang om en Sæby kutters uheldige sprittogt i 1925.