Sandfærdig, troværdig, nøgtern og autentisk fremstilling af den mellem tvende gæve borgere herskende tvedragt.
Kilde. Vendsyssel Gildet – skrift nr. 9-1993
Det hændte i fjor, ja det kan jo ske, at en på en anden bli’r rigtig vred, at en tog en andens kunder i frø, så stredes de vældigt på liv og død, de kæmped med våbnene pen og blæk, og begge de rystede svært af skræk.
Den enes bekendte »pibe<< blev kold, hvad ikke var hændt siden Hedenold; men Clasen var stum af forbavselse over sin stamgæst enorme begavselse. Og kaffemøllerne stille de stod, skønt Toft han sige, at kaffen er god, han intet solgte, han havde ej tid i tyve dage, mens han var i strid.
Da- lige med et hørte kampen op, i begge de kæmpende gav det et chock. De havde hinanden truet med retten – ja retten – ja, hvor begyndte trætten. For pokker, det havde de begge glemt, nu freden blev sluttet så ganske nemt.
Og kaffemøllerne snurrer omkring, fra «piben« går røgen i mægtige sving, den pudsige puniske krig nu er endt, hvad var så i grunden det hele bevendt.
Blæksprutten 1906