Pigen fra Åsendrup ved Løkken der blev Brigadegeneral

Lone Træholt

Pigen fra Åsendrup ved Løkken

der blev Brigadegeneral

 Kilde:  [Oprindeligt publiceret af Forsvaret] Forsvaret m.fl.

Lone Træholt er Danmarks første kvindelige general

58-årige Lone Træholt udnævnes fredag til chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab. I forbindelse med det nye job udnævnes hun til brigadegeneral. Hun er dermed Danmarks første kvindelige genel.

Den 29. september, 2016 – Kl. 13.31

Af Martin Finnedal VFK:

Lone Træholt er pr. fredag 30. september ny chef for Flyvevåbnets Taktisk Stab. Hun forfremmes samtidig til brigadegeneral.
Lone Træholt er 58 år og har 38 års erfaring i Forsvaret fra Flyvevåbnet, det værnsfælles område og NATO. Hun har blandt andet tidligere været chef for Operationssektionen i Forsvarskommandoen og chef for Air Control Wing. Hun kommer direkte fra en stilling i NATO som Division Head Combat Operations Divisions i CAUC Uedem, Tyskland.

Flyvevåbnets Taktiske Stab er Flyvevåbnets videnscenter for føring af luftoperationer. Flyvevåbnet uddanner og udsender medarbejdere til luftoperationer og øvelser overalt i verden, samt støtter skole- og uddannelsesvirksomhed i Forsvaret og NATO.
– For mig personligt er det et flot punktum for en god karriere og en fantastisk tid i Flyvevåbnet og Forsvaret, udtaler Lone Træholt.

Med jobbet følger samtidig udnævnelse som brigadegeneral. Det har dog ikke haft den store betydning i forhold til Lone Træholts ønske om at sige ja til jobbet.
– Jeg nåede rang af oberst i 2008. Og det gav mig mulighed for at agere selvstændigt, hvilket har givet mig stor tilfredshed i dagligdagen. Det er klart, at jeg som karriereofficer har overvejet muligheden for at skulle være general. Men det vigtigste for mig er, og har altid været, at gøre fyldest i den stilling, jeg befinder mig i, siger Lone Træholt.

Bedst egnede
Lone Træholt udnævnes af chefen for Flyverstaben, generalmajor M.A.L.T Nielsen fredag den 30. september. Han ser frem til udnævnelsen.
– Lone Træholt er uden sammenligning den bedst egnede til at overtage stillingen efter oberst Larsen, og får nu til opgave at bringe Flyvevåbnets Taktiske Stab ind i fremtiden. Hendes CV er imponerende, senest med fem års operativ erfaring i Tyskland fra alle de rigtige stillinger, og hun er den helt rigtige person til jobbet i dag, udtaler generalmajor M.A.L.T Nielsen.

– Samtidig er jeg som chef for Flyvevåbnet selvfølgelig også glad for, at det er Flyvevåbnet der får den ære at udnævne Forsvarets første kvindelige general, tilføjer han.

CV
Lone Træholt.
Født 15. Juli 1958 i Løkken.
Gift og har en søn 29 år.

Tjeneste nationalt:
Gruppefører på FSN Kagerup (1979).
Fighter Allocator CRC Skrydstrup (1984-86).
Træningsofficer, CRC Skrydstrup (1986-87).
Sagsbehandler i Forsvarskommandoen, Operationssektionen(1993-96).
Sektionschef i Forsvarskommandoen, Operationssektionen(2000-02).
Næstkommanderende ved Flyvevåbnets Officersskole (2002–03).
Stabschef Flyvestation Aalborg (2003-06).
Chef for Planlægningsafdelingen, FTK (2007).
Chef for Air Control Wing, Karup (2008-11).
Chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab (2016-)

Tjeneste i NATO:
Surveillance Controller og SO i Exercise Branch, E-3A Component, Geilenkirchen (1987-92).
Section Chief Defensive Operations ICAOC1, Finderup (1996–98).
Military Assistant for COMBALTAP/Commander JHNE, Karup (1998–2000).
Branchhead Air Enablers Branch,  Air Command Ramstein (2011-2013).
Division Head Combat Operations Division, CAOC Uedem, Tyskland(2014-2016)

Tjeneste i FN:
Information Operations Officer og LO til lokal valgproces i FN HQ Kinshasa, DR Congo (2007-08).

Udnævnelser:
Sergent(1979), sekondløjtnant(1981), premierløjtnant(1983), kaptajn(1986), major(1993), oberstløjtnant(2000), oberst(2008), brigadegeneral 30 SEP 2016.

Dekorationer:
Kommandør af Dannebrogordenen.
Forsvarets medalje
Hæderstegn, 25 år.
The Kuwait Liberation Medal.
FN medaljen.

 

 

Lone Træholt (født 15. juli 1958 i Løkken) er Danmarks første kvindelige general. 30. september 2016 udnævntes hun til brigadegeneral og chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab

Lone Træholt er uddannet ved Flyvevåbnets Officersskole i 1983 og har haft en lang karriere i Flyvevåbnet, Forsvarskommandoen og Nato. Også da Lone Træholt blev udnævnt oberstløjtnant i 2000, var hun den første kvinde på posten.

Tidligere udnævnelser

  • Sergent (1979)
  • Sekondløjtnant (1981)
  • Premierløjtnant (1983)
  • Kaptajn (1986)
  • Major (1993)
  • Oberstløjtnant (2000)
  • Oberst (2008)

 

Af: Siri Franceschi, Femina

Den 24. januar 2024

Skal kvinder have værnepligt?

Lone Træholt har været over 40 år i Forsvaret – og hun er ikke i tvivl.

Det vil gavne både kvalitet og arbejdsmiljø i Forsvaret, hvis kvinder får værnepligt, mener Lone Træholt, der er brigadegeneral og ligestillingsrådgiver for Flyvevåbnet.

 

Skal værnepligten også gælde for kvinder?

Det er et af de punkter, der de kommende måneder er til diskussion, når partierne bag forsvarsforliget skal forhandle sig frem til en ny værnepligtsmodel. For selv om et bredt flertal i Folketinget bakker op om kvindelig værnepligt, er der uenighed i den kreds af partier, der står bag forsvaret. Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen V i et interview med DR, hvori han også siger, at han ikke vil udtale sig om, hvorvidt han selv støtter op om kvindelig værnepligt. Den udmelding ærgrer Lone Træholt, der har været i Forsvaret siden 1978 og i dag blandt andre bærer titlen som Danmarks første kvindelige general. Jeg havde ønsket mig, at han som formand for Venstre var stået frem og havde sagt: Ja, vi er fortsat for kvindelig værnepligt. For er der noget Lone Træholt er sikker på, så er det, at værnepligten i Danmark bør ligestilles, så den gælder for både mænd og kvinder.

Jeg mener, at ret og pligt bør følges ad for alle borgere i et demokratisk samfund, og dermed er det også rimeligt, at hvis noget er en pligt, så bør den gælde for begge køn. Derudover er Lone Træholt også sikker på, at større diversitet i Forsvaret vil skabe mere kvalitet. Jeg tror, det vil betyde, at vi får de bedste medarbejdere, fordi der så er en større pulje at tage fra. Jo større diversitet, jo bedre bliver produktet, som man siger, og det vil dermed også gavne arbejdsklimaet og kvaliteten af det arbejde, der bliver udført. For det har, ifølge Lone Træholt, skabt problemer, at kvinder i dag udgør en minoritet i Forsvaret. Jeg tror, at tilstedeværelsen af flere kvinder vil ændre på arbejdsklimaet og dermed forhåbentlig eliminere nogle af de uheldige sager, der har været. Ja, for der har jo været mange eksempler på dårligt arbejdsmiljø og krænkelsessager i Forsvaret … Ja, Forsvaret er en stor arbejdsplads, og nogle steder har der været problemer, og andre steder har der ikke. Men de problemer, der er, skal selvfølgelig adresseres og løses, uanset om der kommer kvindelige værnepligtige eller ej.

Men bør man ikke sikre en bedre kultur, før man gør værnepligten obligatorisk for kvinder?

Det kan man selvfølgelig godt, men nu er det sådan, at det ikke er et spørgsmål om lyst alene, hvis der er en værnepligt i Danmark – det er nok heller ikke alle mænd, der har lyst til det. Og jeg tror, at det er vigtigt, at vi i en verden, der bliver mere og mere usikker, bliver bevidste om, at det godt må koste noget, hvis vi skal værne om det samfund, vi har valgt. Og derudover, så synes jeg heller ikke, at det bør være argumentet om, at faciliteterne og udstyret ikke er i orden, der bør afholde politikerne fra at tage en beslutning. For nej, som det er nu, er alt ikke i orden, men det må man så se på i implementeringen af den kvindelige værnepligt. De fleste kvinder forlader Forsvaret, når de har aftjent deres værnepligt.

Hvad tror du, det skyldes?

– Jeg tror, at mange kvinder har en plan, når de melder sig, og at de ser det som en del af deres personlige udvikling eller som et springbræt til noget andet. Men det er klart, at det også kræver en ledelsesmæssig indsats, hvis man gerne vil hverve flere af de værnepligtige, og at man bliver nødt til at tilpasse arbejdspladsen, så flere kvinder har lyst til at blive. Hvad kan man konkret gøre for at fastholde flere kvinder.

Jeg kender jo ikke til hele Forsvaret, men i Flyvevåbnet har man for eksempel lavet en familiepolitik, hvor man aktivt går ind og anerkender, at den ansatte har en familie, og at vilkårene skal tilpasses, så det kommer det til at fungere. Man kan også kigge på udsendelseslængder eller se på de værdier, der arbejdes med og spørge: Hvad er det for nogle værdier, der hyldes, og så som leder gå ind og vise vejen for, hvordan man opfører sig ordentligt overfor hinanden.

Oplever du, at der er en villighed til at skabe de forandringer i Forsvaret, så det bliver et miljø, der er trygt for alle?

Det tror jeg, der er rigtig mange steder. Jeg siger ikke, at det er alle, for jeg kan ikke svare for alle. Men jeg tror på, at der er en stor villighed og et ønske om at have de mest professionelle kolleger. Du vil sikkert kunne finde steder i Forsvaret, hvor de siger: Det er en mande-arbejdsplads! men det bliver færre og færre. Men overordnet set, så skal der en systemisk ændring til. Det nytter ikke, at det kun er de enkelte enheder, der ændrer sig. Det skal være hele systemet, og der mangler der måske nok nogle ting endnu. Du har været i Forsvaret i over 40 år.

Synes du, at udviklingen er gået hurtigt nok?

Altså nu er jeg ikke god til at stave til tålmodighed, så nej, det synes jeg ikke. Men jeg har også forståelse for, at i lighed med andre dele af samfundet, så er det ting, der tager tid.

Tror du, at der kommer til at blive indført værnepligt for kvinder?

Ja, det bliver jeg simpelthen nødt til at tro på! Vi skal ikke kun uddanne folk i, hvordan man slår ihjel Det er dog ikke alle, der er lige så sikre som Lone Træholt på, at kvindelig værnepligt er en god idé. I Dansk Kvindesamfund vil man for eksempel ikke komme med et entydigt svar, da de mener, at diskussionen bør lede til en større snak om, hvorvidt vi overhovedet skal have værnepligt i Danmark. Det skriver DR. Måske skal vi snakke om en formaliseret samfunds- og omsorgspligt. Det kunne for eksempel være, at man også skal være fire måneder i sygesektoren, udtaler næstforkvinde Helena Gleesborg Hansen til DR, da det ifølge hende er lige så vigtigt, at vi også uddanner folk i, hvordan man redder liv og ikke kun i, hvordan man slår folk ihjel. Derudover peger Helena Gleesborg Hansen på omtalte problemer med sexisme og krænkelser i Forsvaret, som hun ikke mener, kvinder skal påduttes at være en del af. At forholdene i Forsvaret skal forbedres er Dansk Kvinderåd enig i, men her bakker man alligevel op om kvindelig værnepligt. Vi går ind for ligestilling i alle dele af samfundet, og det gælder selvfølgelig også i forhold til kvinders deltagelse i forsvar og værnepligt, fortæller direktør i Dansk Kvinderåd, Helene Forsberg, til DR. Den holdning deler man i videnscenteret KVINFO, der mener, at værnepligten enten bør være for alle eller ingen. Danmark har i dag en værnepligt, som gør forskel alene på baggrund af køn. Derfor anbefaler KVINFO, at værnepligten enten udbredes til også at omfatte kvinder eller afskaffes helt, skriver direktør i KVINFO, Henriette Laursen, i et debatindlæg i Altinget.

 

Udsendt

“Kan du tage min søn, hvis…?” spurgte Lone sin far. For hun var ikke sikker på, at hun kom hjem igen

Selvom det kan være med livet som indsats, har det aldrig stoppet Lone Træholt i at udføre sit arbejde som soldat. Mød Danmarks første kvindelige general.

Lone Træholts arbejde er mere end bare et arbejde. Trods store dilemmaer og bump på vejen, har hun aldrig ladet sig stoppe mod vejen til toppen. Foto: Bente Poder 

 

Af: Nikita Fjorback Jensen-Journalist

Den 8. januar 2022 kl. 06:00
Opdateret 28. juni 2022 kl. 11:29

Flere kilometer over jordens overflade går det for alvor op for Lone Træholt, hvad der er på spil.

Den første golfkrig brager derudad, og fra et NATO-fly overvåger hun og de andre besætningsmedlemmer luftrummet over og omkring et arabisk land og den efterfølgende krig, hvor diktatoren Saddam Hussein bliver væltet.

Hun og hendes kollegaer flyver nat og dag, og arbejdsdagene bliver nemt 20 timer lange, før hun lander og bliver kørt tilbage til sit hotel.

Sådan fortsætter alvoren i flere måneder, og selvom der er lagt en plan, ved Lone reelt ikke, hvornår hun igen kan vende hjem til sin familie. For det er ikke sikkert, planen holder.

– Det endte med, at jeg ringede hjem til min far og spurgte, om han kunne tage min søn, hvis jeg skulle være væk i for lang tid. Eller hvis… siger Lone Træholt og holder en pause, før hun fortsætter:

– Det at være soldat kan ultimativt betyde, at man ikke kommer hjem, og at man sætter sit liv på spil.

Lone kom hjem.

Men at være udsendt var ikke længere en selvfølge. Hun mærkede en frygt og tvivl, som den ukuelige nordjyde ellers aldrig havde oplevet i løbet af sin karriere.

Som mor havde hun ikke længere kun ansvar for sig selv og sit eget liv. Hun så rollen som soldat i et nyt perspektiv. Hvor meget ville hun ofre – hvor meget kunne hun tillade sig at ofre?

– Kan jeg forsvare overfor min familie, at jeg kan blive slået ihjel på mit arbejde? Er det det værd, er det det rigtige at gøre, og hvordan vil jeg have det med det?, husker Lone Træholt, at hun spurgte sig selv.

I dag fortryder Lone ikke, at hun tog afsted til de krigs- og konfliktzoner, hun i årenes løb har rejst i.

Heller ikke selvom hun har set kollegaer komme hjem derfra i kister.

For vist er livet som soldat fyldt med fare og store dilemmaer. Men det er også lavet af drømme om at tjene et større formål sammen med kollegaer, der er dybt afhængige af hinanden.

– Det har bare en plads i hjertet. Det er ikke bare et arbejde, siger Lone Træholt.

– Lige pludselig er det ikke gratis længere. Du risikerer livet og får dine kollegaer hjem i kister, fortæller Lone Træholt.

En kvinde i Flyvevåbnet?

Så langt havde hun slet ikke tænkt, da hun mange år forud for Golfkrigen søgte om optagelse på Flyvevåbnets officersuddannelse.

Hun var 20 år gammel og vidste ikke, hvad det medførte at være leder, eller hvad hun overhovedet ville i Forsvaret.

Men hendes bror havde på en enkelt eftermiddag tændt en gnist i hende, da han havde fortalt hende om en kvinde, der som den første og eneste af sit køn var tilmeldt A-officersuddannelsen, som uddannelsen til karriereofficer hed dengang.

Lone kunne næsten ikke tro sine egne ører. En kvinde i Flyvevåbnet?

Året var 1978 og med ét blev hendes plan om at læse på universitetet eller seminariet erstattet af en nysgerrighed for en verden, der pegede langt ud over tykke skolebøger og Danmarks grænser.

– Jeg kunne mærke, at jeg havde søgt de andre uddannelser, fordi det var det, man gjorde. Jeg brændte ikke for det. Jeg kunne ikke se en spændende tilværelse ude i fremtiden, og jeg var nok også lidt eventyrlysten, fortæller Lone Træholt, som havde boet det meste af sit liv i området Åsendrup tæt ved  Løkken.

Hun bestod optagelsesprøven med logik-, intelligens- og styrkeprøven som én ud af kun tre deltagere.

Efter få dage på flyveskolen, ringede Lone Træholts mor. Hun havde talt med lærerseminariet, som ville tilbyde den unge nordjyde en plads på uddannelsen i Hjørring.

– “Men jeg sagde, at du var startet et andet sted,” sagde min mor så. Hun syntes åbenbart ikke, jeg skulle være lærer, griner Lone Træholt.

Egentlig kom hun bare Lone i forkøbet, som allerede selv havde afvist en plads på biologi-studiet.

– Jeg kendte ikke nogen piger, der var kommet ind som soldat. Det var bare så anderledes. På alle måder var det en helt ny verden.

Lone i sit første praktikforløb som gruppefører for et rekruthold i Kagerup ved Grib Skov i 1979. Mudderhullet har øgenavnet “Tyrens Røvhul”. Privatfoto

Lone Træholt ombord på træningsflyet T-17 på Flyveskolen på Avnø i 1979. Hun har i løbet af sin uddannelse specialiseret sig i kontrol og varsel. Det betyder, at hun blandt andet kan overvåge luftrummet, kontrollere fly, føre luftoperationer og finde ud af, hvem der er fjender, og hvem der er venner. Privatfoto

Som årene gik, blev den nye verden velkendt, men det var først, da hun tog uddannelsen Master of Military Studies i 1992, at hun fik et mål med det hele.

– Jeg siger til mig selv, at når jeg nu tager den uddannelse og vælger den vej, så vælger jeg også at se, hvor langt jeg kan komme.

I 1983 kunne hun kalde sig for officer, og siden fulgte titlerne premiereløjtnant, kaptajn, major, oberst og senest brigadegeneral i 2018. Hun har rejst i det meste af verden og været udstationeret ad flere omgange.

I dag er Lone Træholt 63 år gammel og bor i Løkken sammen med sin mand, Uffe. Hun er delvist pensioneret, men arbejder fortsat i Forsvaret som militærrådgiver og såkaldt Gender Advisor for chefen for Flyverkommandoen.

Lone ville lyve, hvis hun sagde, at hun ikke har været drevet af ambitioner, mere indflydelse og højere rang. Men hun var langt inde i sin karriere, før hun fandt ud af, at hun gik efter en vertikal karriere. Foto: Bente Poder 

Lone Træholts CV

Den første jul

Vejen fra optagelsesprøven til udnævnelsen som brigadegeneral har været 40 år lang, sommetider hård og fyldt med store beslutninger. Lone Træholt har imidlertid altid været udstyret med en god portion vedholdenhed og handlekraft.

Som 16-årig fik hun for første gang ansvaret for at arrangere juleaften for hele sin familie.

Sygdom havde kort forinden ramt Lones mor, og det faldt naturligt, at det nu var Lone, der overtog rollen som initiativtager og opgaveløser. Måske fordi hun var den eneste pige blandt en søskendeflok på fem. Måske fordi hun i en ung alder havde de evner, det krævede, for at det kunne lykkes.

– Jeg havde en ansvarsfølelse allerede på det her tidspunkt og ville ordne det hele, så alle var glade, husker hun.

Den unge teenager blev hurtigt voksen og mester i at lægge planer og finde løsninger.

I dag synes ansvaret stort på de dengang smalle skuldre, men ikke nødvendigvis for stort.

– På en eller anden måde er det også det, der har gjort mig til den person, jeg er og fulgt mig i min karriere. Jeg har aldrig været bange for at tage ansvaret og forpligtelserne på mine skuldre, siger Lone.

Alligevel var det først, da hun kom i Forsvaret, langt fra barndomshjemmet i Åsendrup ved Løkken, hun opdagede, at hun havde lederpotentiale.

– Andre har måske set, at jeg har haft det i mig, men jeg havde ikke selv gjort mig overvejelser om det. Jeg kan overhovedet ikke huske, at jeg har tænkt de tanker, men det viste sig jo at være interessant og udfordrende. Det passede mig godt, siger Lone.

Lone Træholt ombord i NATO E-3A (AWACS) under sin udstationering i den tyske by GeilenKirchen fra 1987 til 1992. Flyet fungerer som et flyvende kontrol- og varselssystem, der overvåger luftrummet og har base i NATO Air Base Geilenkirchen. Privatfoto.

 

Når hun ser tilbage på sin karriere i Forsvaret, er det da heller ikke de mange udnævnelser og anerkendelser, hun nævner som sine største præstationer. I stedet tænker hun med stolthed tilbage på de øjeblikke, hvor hun har har gjort en reel forskel for verdensfreden og demokratiets værdier ved at være den leder, hun gerne vil være.

– Titler kan du bruge til noget formelt set, men for mig har det aldrig rigtig været så interessant. Jeg har til gengæld altid bestræbt mig på at have respekt for det enkelte individ og møde ethvert menneske i øjenhøjde, siger hun.

– Noget af grunden til, at jeg har nået de mål, jeg har nået, er, at jeg har mine meninger – det står jeg ved – men jeg har også været god til at bruge den viden, jeg har til rådighed og respektere det, som folk kan, og lade det komme til udtryk.

Lone Træholt var i 2003-2006 stabschef ved Flyvestation Aalborg. På billedet overdrages titlen til Lone Træholt ved en såkaldt chefskifteparade. Privatfoto

 

 Rådgav om nine-eleven

Som dengang hun var chef i operationssektionen i Forsvarskommandoen i år 2000-2003.

Hun havde netop overtaget ansvaret for kommandoens beredskabsplan, da to fly bragede ind i World Trade Centers tvillingetårne midt i New York 9. september 2001.

Danskerne var i chok og rettede hurtigt øjnene mod Forsvarskommandoen, hvor Operationsstaben, herunder Lone, havde til opgave at rådgive det danske forsvar om, hvordan de skulle forholde sig til situationen.

De tre år i operationssektionen var fyldt med ansvar, og hun arbejdede tæt sammen med Forsvarets ledelse. Det var en helt særlig tid.

– Tiden var et højdepunkt i min karriere. Ikke fordi jeg nåede chef-niveauet, men fordi jeg havde et fantastisk team og samarbejde, selvom vi løb op og ned ad gangene og virkelig var pressede, fortæller hun.

– Det er den forpligtelse, du har overfor dine børn og familie, der kan give dig second thoughts, siger Lone Træholt, som dog ikke kan huske, at hun nogensinde har sagt nej til en opgave. Til gengæld har hun også selv været med til at præge sin karriere med sine egne ønsker og skiftet job hvert tredje eller fjerde år. Foto: Bente Poder 

 

Magtesløs i Congo

Med årene og erfaring har Lone Træholt lært, at det ikke altid er nok at have viljen for at kunne lykkes. Nogle ting er man ikke selv herre over at ændre.

I 2007-2008 var hun udsendt som stabsofficer til FN’s hovedkvarter i Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo. Her arbejdede hun som informations-operationsofficer og forbindelsesofficer under forberedelserne til et lokalvalg.

Hun fik mulighed for at komme helt tæt på befolkningen, fik 200 flygtningebørn i skole, og husker det i det hele taget som en fantastisk oplevelse – også selvom hun fik stillet opgaven af en afrikansk general, netop fordi hun var kvinde.

“At least you achieved something. Most of us don’t,” sagde generalen efterfølgende til Lone.

Lone Træholt på besøg i KIMPOKO CAMP i Afrika. Der var tale om et velgørenhedsprojekt, som Lone Træholt fik til opgave at stå i spidsen for. Privatfoto

Men tiden i Congo har sat sig i hende på både godt og ondt.

Massevoldtægter, børn tvunget til at slå deres forældre ihjel og folk, der fik skåret arme og ben af er eksempler på den barske realitet, der foregik i det centralafrikanske land.

– En menneskelig fornedrelse, man slet ikke kan forestille sig. En grusomhed, der er så gennemgribende, at det slet ikke er til at fatte, at man kan finde på det, fortæller Lone om militsernes gerninger.

Følelsen af afmagt og magtesløshed har givet den ellers hårdhudede kvinde en særlig sårbarhed.

– Det giver nogle andre perspektiver på livet. Jeg har altid været den, der kan få ting til at ske, og her sidder du pludselig med din blå baret og ikke en skid andet. Du kan ikke flytte noget, og det foregår jo stadig den dag i dag, siger hun.

Alligevel har hun aldrig ladet sig skræmme af den store verden. For det er sundt at se på sit land og sin tilværelse udefra, mener Lone Træholt.

– Alt det, jeg har set og hørt, giver et billede af, at det godt kan være, alt ikke er perfekt i Danmark. Men hold da op, hvor har jeg fået lov til at prøve meget og møde mange mennesker. Hvor er jeg privilegeret, at jeg sidder i et dejligt hus, bor det sted, jeg gerne vil bo, er grundlæggende sund og rask og har en masse bekendte og venner. Hvad er det lige, jeg skulle brokke mig over?

Portrætbillede taget, efter Lone Træholt blev udnævnt til brigadegeneral i 2018. Privatfoto

Mange undskyldninger

Selvom Lone er stolt over alt det, hun har opnået i sin karriere, blev hun overrasket over den massive opmærksomhed fra omverdenen og pressen, da hun i 2018 blev udnævnt til brigadegeneral.

For selvom titlen er nær den højeste rang, man kan nå i militæret, er der mange andre, der kan kalde sig det samme. Forskellen er bare, at de på tidspunktet for Lones udnævnelse alle sammen var mænd.

Når hun i dag stiller op til interviews eller holder foredrag, er det derfor heller ikke, fordi hun ser sig selv som noget særligt. Men hun er klar over, at hun for nogen kan være en rollemodel.

– Mit incitament for at stille op er, at der forhåbentligt er mødre og fædre til unge piger, som vil tale med deres døtre om, at den her vej også er en mulighed at gå.

– Det her er en fortælling om, hvordan man kan have et godt liv, som den soldat og det menneske, jeg var. Så er jeg så bare kvinde oveni, siger Lone Træholt, som aldrig har ladet sig stoppe i at gøre karriere i en mandsdomineret verden, fordi hun var i mindretal.

Selv ikke da hun under uddannelsen til officer fik afslag af selveste forsvarsministeren på at skifte linje til pilot-uddannelsen med den begrundelse, at kvinder ikke måtte flyve alene.

– Der var mange undskyldninger. Det var man simpelthen ikke klar til på det tidspunkt, husker Lone.

– Jeg kunne have valgt at blive sur og gå fra Flyvevåbnet, men jeg valgte at blive og har haft en fantastisk karriere alligevel.

Lone Træholt på talerstolen ved chefskifteparaden på Aalborg Flyvestation. Privatfoto

I 2022 er tiden en anden. Men Lone erkender, at Forsvaret på visse områder stadig henvender sig mere til mænd end til kvinder, og at der fortsat bliver valgt flest mænd ind i ledelsen og bestyrelser.

– I dag kan jeg se, at vi i den kultur, vi har i Forsvaret og i vores samfund i øvrigt, er fastlåst i nogle mønstre. Når vi ser på potentialet i hinanden, er vi forprogrammeret til at læse og forstå det, vi ser, uden at tænke over det. Det hedder unconscious bias. Og det er i orden, for vi har alle ubevidste filtre forprogrammeret i vores hjerne. Når bare man forstår og anerkender det, kan man også gøre noget ved det.

Sammen med andre fagpersoner har Lone Træholt derfor sagt ja til at hjælpe Flyvevåbnet med at blive til en mere attraktiv og tilgængelig arbejdsplads for kvinder – og desuden også for alle andre.

– Hvis vi ønsker at gøre noget anderledes, er vi nødt til at prøve at fjerne det filter, vi har, så vi giver mulighed for, at hvis der er fem kandidater, så får de lige chancer. Det er det, vi ikke altid gør i dag, siger hun.

Selvom Lone Træholt er Danmarks første kvindelige oberst og general, har hun aldrig tænkt, at hun er noget særligt – for mange mænd kan kalde sig præcist det samme. Foto: Bente Poder 

 

Gender Advisor

Menigt medlem

Nu er hun vendt hjem. Tilbage til Løkken, sine nærmeste og det, hun kalder for sin base.

Hvor emblemer over brystet betyder knap så meget, og hvor gensynsglæde udtrykkes med et lavmælt “Go’daw”.

– Her bliver man genkendt af folk, der ved, hvad man kommer af. Her har jeg lov til at være Lone og være mig med den historie, jeg nu har, siger Lone, som har planer om at lade sig pensionere helt fra Forsvaret indenfor et par år og finde ro i barndomsbyen.

Lone Træholt har en aktiv hverdag med svømning og rideture. Hun holder desuden af at rejse, stå på ski og dykke. Foto: Bente Poder

Og selvom pubben Peter Bådsmand i mellemtiden er blevet til restaurant Havs, føler hun sig mere hjemme i den gamle badeby, end hun har gjort nogen andre steder i verden.

– Det er ægte. Det er naturligt, og man er bare qua den person, man nu engang er, og ikke qua det, man har gjort, siger Lone Træholt, mens hun spejder ud over kysten til udsigten af vilde bølger og modige surfere.

Her vil Lone blive gammel. Med blæsten i håret, smagen af Vesterhavet på tungen, og bagagen fyldt af oplevelser. Imens forsøger hun sig med hest som hobby og en helt ny disciplin – at slippe ansvaret og de mange forpligtelser.

– I ridecentret er jeg et menigt medlem, og jeg har gjort meget ud af ikke at gå ind og tage teten på noget som helst, som jeg ellers typisk gør. Jeg erkender, at jeg på det her område ikke er den skarpe kniv i skuffen, men at jeg heller ikke gør noget for at være det, siger hun.

– Jeg er tilpas nede i hierarkiet, og det er på en eller anden måde hyggeligt at være der for en gangs skyld.

 

Lone har et ønske om at gå på pension indenfor et par år. Ikke fordi hun føler sig gammel. Tværtimod. Men jo mere tid hun bruger væk fra flyvestationen i Karup, jo sværere bliver det at bevare sine forbindelser og have en fornemmelse for, hvad der sker og rør sig. Foto: Bente Poder