„The Pretenders” vandt DM ved radioens konkurrence 1968
Kilde: Dalsgaard -Pretenders hjemmeside
Herunder nogle lidt ældre orkestermedlemmer
The Pretenders fra Brønderslev, tillagdes store chancer ved konkurrencen, ”Toppen af poppen”, der er arrangeret af Danmarks radio for at finde det bedste amatørorkester inden for genren, skuffede ikke de mange tilhængere i Nordjylland, idet Martin Bøgild, Jens Dalsgaard, Steen Fuglsang, Poul Vejby og Mogens Dyrberg i dag kan vende hjem fra København som vindere af finalen i Studenterforeningens lokaler.
Pretenders var eneste jyske repræsentant i finalen, og slet ingen fra Fyn var fundet gode nok. Et orkester, Manor, havde sendt afbud, da basguitaristen havde fået fåresyge, så der var fire konkurrenter fra København og Sjælland tilbage. De fem fra Brønderslev var næsten ene om at repræsentere den almindelige og mest populære underholdningsgenre, mens de øvrige grupper forfaldt til megen eksperimenteren i stilarter, de ikke magtede alt for godt – hvilket også de tre dommere bagefter dadlede dem for.
Pretenders blev præsenteret som tredje gruppe efter The Unknown fra Hellerup og Spotlights fra Sorø. Førstnævnte var absolut svag og serverede et rodet, selvkomponeret nummer, som ganske savnede mening.
Spotlights havde blæsere med og spillede på sin vis udmærket, men både sanger og trompetist havde svært ved at klare registret og holde tonerne rene.
Derimod var efter vor mening ”Jennifer Eckolls” og ”Do I still figure” helt igennem perfekte fra Pretenders. Poul Vejbys sang var yderst fin og klar, og der var lagt megen vægt på den instrumentale baggrund. Den var gennemarbejdet til det sidste. Indvendes kan, at Hollies-nummeret var en kopi — men til gengæld en meget fin kopi, som Tommy Petersen siden sagde.
Canon fra Østerbro var også helt igennem perfekt. En anden stil end Pretenders, men absolut lige så veludført. Canon kunne have fortjent at dele førstepladsen med brønderslevgruppen, men det synes i orden, at dommerne også foretrækker én stilart frem for en anden. Danon havde ubetinget dagens bedste sanger. Sun of Mad fra Humlebæk var en blues-gruppe og fortjente en høj placering på sin næsten negroide spillefacon og sang, men dommerne placerede dem som nr. fire. Denne gruppe kan dog heller ikke umiddelbart sammenlignes med nogen af de øvrige.
Disse fem grupper var udvalgt gennem indledende konkurrencer, hvori der havde deltaget hele 170 orkestre.
Dommerne Hans Jørgen Skov fra Danmarks radio, orkesterleder Tommy Petersen og journalist Sv. Segelberg placerede de fem finalister i følgende orden:
1: The Pretenders, Brønderslev. 2: Canon. 3: Spotlights. 4: Sun of Mad. 5: The Unknown.
Bagefter måtte Brønderslevgruppen, der nu får et radioprogram i præmie, give et ekstranummer, der – fri for nerver – var om muligt endnu bedre, end de to andre.
På trods af mange planer og flere tilbud fik vi aldrig indspillet nogen plade. Vi boede måske for langt fra København, når det kom til stykket. Gennem tiden har vi lavet en hel del optagelser af vores musik, men kvaliteten er noget svingende. Først da Kjeld Thorbjørn kom til, lykkedes det. Han havde nogle sange, der passede til et egentligt rock-orkester.
Vi lavede et samarbejde, der resulterede i en LP ”Hår i maden”, der udkom under gruppenavnet Fars. Det var ikke den slags musik, vi plejede at spille, men snarere et forsøg på en slags dansk new wave. Pladen fik gode anmeldelser, men blev – for at sige det mildt – noget overset af publikum
Efter Fars-projektet er vi stort set holdt op med at spille offentligt. Vi mødes dog stadig, holder repertoiret ved lige, indspiller nogle numre og laver lidt playback bånd
Indimellem bliver det også til en lille privat koncert.
Vi har spekuleret på, om vi skulle fejre det her 20-års jubilæum. Resultatet af spekulationerne er blevet, at vi i samarbejde med Skråen i Aalborg og Sysseltinget i Hjørring afholder to jubilæumskoncerter henholdsvis den 5. december og den 12. december. Det bliver en lille retrospektiv gennemgang af den Nordjyske rockmusiks historie gennem 20 år, der i blandt også Fars-numre.
Og for at erindringen om bl.a. rockmusikkens barndom i Nordjylland ikke skal gå i glemmebogen, afleverer vi bagefter vores udklip, fotos, plakater, bånd med musikken gennem årene samt andre souvenirs på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.
Vi går på museum, men vi har dog ikke tænkt os at aflevere vores instrumenter. Så 20 år ……
Og hvordan så vi ud, når vi var ude at spille? Formentlig ikke mere tosset end vi ser ud i dag. – men dengang skulle man være ens klædt.
Pastor Bøgild
Vi fik fine jakker, bordeauxfarvede, hvide skjorter med sådan en slags bondeflip, stramme sorte bukser og brune ruskindsstøvler.
Vi har ikke et egentligt billede af hele flokken i den mundering, men heldigvis havde Martins mor gemt hans jakke og skjorte, så vi kunne tage et billede af ham her til lejligheden. Han passer den faktisk endnu!
År 1986
Brønderslevorkestret Pretenders har eksisteret i 20 år, og det markeres med en jubilæumskoncert i aften på Sysseltinget i Hjørring.
Pretenders blev til i 1966, da medlemmer fra et par af byens daværende sekssyv pigtrådsorkestre eller beatorkestre gik sammen. Og de har holdt sammen lige siden. Kun en enkelt udskiftning er der sket på de 20 år.
Søren Tipsmark kom til i stedet for Mogens Dyrberg, der fik andre musikalske interesser. Han er i dag aktiv i Aalborg Symfoniorkester.
Medlemmerne af gruppen er Martin Bøgild, Poul Vejby, Jens Dalgaard, Sten Fuglsang, Søren Tipsmark og Ib Dalgaard. Ib Dalgaard er den eneste, der ikke var med ved starten for 20 år siden.
Højdepunktet blev nået i 1968, da orkestret blev kåret som Danmarksmester i pigtrådsmusik. Pretenders vandt foran 170 andre orkestre. Det gav gruppen en række job over hele landet, og gruppen kom også i kontakt med pladeselskaber, der viste interesse for gruppen, men pladeudgivelser blev det aldrig til.
Dog medvirkede Pretenders på en plade. Det var Kjeld Torbjørnsen fra Slåbrock Band, der ønskede et mere rock-orienteret orkester end Slåbrock Band.
Der er sammensat et show bestående af numre fra hele gruppens historie. Da der ikke er spillesteder i Brønderslev, har det været nødvendigt at tage udenbys. Tidligere har Pretenders underholdt på Skråen i Aalborg, og orkesteret håber på samme succes i aften.
Biografen Bien i Brønderslev var – foruden at være biograf – midtpunkt i byens rockmiljø. Her øvede de forskellige grupper. The Headshakers, The Rattlesnakes, The Amblers eller hvad de nu hed.
I starten spillede man på biografens højttalere, men efter at de var gået sig en tur, fremskaffede de forskellige orkestre selv nogle instrumenter.
Og så gik det ellers på livet løs, og masser af unge mennesker øvede sig i biografsalen.
Det var gratis, der blev aldrig betalt for el eller varme, og eftersom der ikke rigtig var nogen steder at gå hen i Brønderslev dengang, kan man godt sige, at biografejer K.G. Fuglsang for egen regning drev byens første fritidshjem.
I en periode var der pigtrådskoncerter i biografen. Børn 2 kr., voksne 3 kr.
Biografen blev døbt om til Hit-House, og på de gode dage spillede op til 10 forskellige orkestre for fulde huse.
Mit første trommesæt var en 3-2-1 laderstue hjemme hos os selv, fortæller Søren.
Derefter gik jeg over til olietønder og svejselektroder på min fars virksomhed. Da det efterhånden blev for dyrt i elektroder min far mig mit første trommesæt julegave. Dengang var jeg syv år.
Siden er det jo blevet til lidt mere. En af mit livs største oplevelser havde jeg i øvrigt som trommeslager i 13-års alderen.
Burning Red Ivanhoe skulle spille i Brønderslev-hallen, og på grund af dårligt vejr nåede deres trommeslager ikke frem.
Da de annoncerede i hallen efter en stedfortræder, var min kammerater jo vældig flinke til at få mig op, og så spillede jeg med dem i en halvanden times tid.
Der var også indtægter ved at spille og hvad fik vi ud af det?
Det spørgsmål kunne vi også godt tænke os at få besvaret. For vi har nok kostet mere på vores hobby end det, vi tjente ind ved at spille.
Men der skulle jo være orden i sagerne – også af hensyn til skattefar – så vi førte naturligvis regnskab. Regnskabet kan beses i sin helhed på Vendsyssel Historiske museum herefter, men lad os se på en typisk weekend.
Lørdag aften i Åruphallen på Fyn, 1200 kr. Søndag eftermiddag i Nykøbing Falster, 800 kr. Vores manager, Eugen Tajmer, skulle have 400 kr., transporten var på 447 kr. og mad skulle vi jo også have. Når alle udgifterne var betalt, kunne vi dele slanterne, så indimellem havde vi da penge på lommen. Og så skal man jo også huske på, at selv om beløbene ikke lyder særlig store, så skal de jo ganges med mindst 5, for at få et indtryk af hvor meget rugbrød, der kunne købes for dem i dag.
Nu skal man jo heller ikke gøre alt op i penge. For selv om vi ikke blev millionærer på musikken, kan man ikke købe sig til de mange års kammeratskab og venskab. Så tro ikke, at vi ikke føler, vi har haft noget ud af det!
