Politiske uenigheder, magtkampe, skandaler og den slags begreber har altid hørt til i diverse byråd gennem tiderne, og det har ikke været anderledes i Sæby.
Nu er vi så kommen med i Frederikshavn Kommune, og vort nuværende byråd fører nok stort på underholdningsværdien, som selv byrådene i gamle dage kan have svært ved at hamle op med.
Der har været lidt at tale om rundt omkring hos kommunens borgere i den senere tid, og skal man finde en periode, hvor Sæby Byråd bidrog til sarkastiske og spøgefulde bemærkninger blandt borgerne, så skal vi nok tilbage til begyndelsen af 1920erne.
Her havde Sæby et byråd, der holdt af en god kommunal fest. Det er der måske ikke den store nyhed i, men dengang endte det med vidtrækkende konsekvenser. Man så sig nødsaget til at forbyde udskænkning af alkohol ved de kommunale gilder i en årrække.
I Sæby var der på det tidspunkt en udpræget drukkultur, og samtidig havde man en stor skare af afholdsfolk, der samledes i foreninger.
Så der blev skudt med skarpt i kritikken af byrådet, og dets medlemmers lidt for muntre fester, der efter sigende ikke gik stille an.
Det hele kulminerede en aften efter en kommunal fest, hvor flere af byrødderne kom i korporligt slagsmål med en flok fiskere.
Derefter besluttede man at forbyde alkohol ved kommunale arrangementer i Sæby, derfor serveredes der blandt andet ikke alkohol ved Sæbys 400års jubilæum i 1924.
MUSIK-BALLADEN.
Der var flere intriger og ballade, og her skal vi høre om en af slagsen fra 1923.
I 1923 kom militærorkestret fra Aalborg et par gange til Sæby, og spillede under levende interesse for sæbynitterne.
Da befolkningen havde været glade for musikken, tilbød kommandanten i Aalborg at komme igen i 1924, hvis Sæby ville betale rejseudgifter og ophold.
Dette tilbud ville byrådsflertallet i Sæby gerne acceptere, men to socialdemokrater havde en voldsom harme ikke blot ved udgiften men især over, at man igen skulle se uniformer i Sæby.
Det var jo uniformerne, folk ville se. Musikken var derfor et forsøg på indpodning af militarisme, mente de to socialdemokrater.
Det var derfor økonomisk og moralsk forkasteligt.
Den ene oppositionsmand udtalte endvidere med henblik på militæret, at de folk der opdragedes til at slå folk ihjel, skulle vide, at de ikke passede i godt selskab.
Han havde været i byen sidst, da musikken spillede, men han kørte skam en anden vej for ikke at se eller høre den.
Det så alvorligt ud, bølgerne gik højt i Sæby Byråd.
Enden blev dog, at man sagde tak til musikken.
Set i bakspejlet var det jo godt, at sæbynitterne ikke blev militarister, eller i blodtørst slog hinanden ihjel, da de uniformerede musikere fra Aalborg kom, og spillede
”Klokke ring fred”.