Morsomme epigrammer både på engelsk og dansk
Af seminarielærer og komponist Jørgen Sørensen
født og opvokset i Brønderslev
Skrevet og komponeret af seminarielektor, komponist Jørgen Sørensen, der har undervist i musik på Nørre Nissum Seminarium.
Han har i 23 år boet i Nissum Seminarieby, men er født og opvokset i Brønderslev, hvor forældrene havde Slagterforretningen ”Eksporten” i Dannebrogsgade.
Han har bl.a. skrevet den efterhånden meget kendte sang
”Hvor mågerne skriger…”
En sang til Vendsyssels pris. Desuden har han skrevet Brønderslev sangen.
Begge sange synges meget her i Landsdelen – Vendsyssel
Her et billede af Lærerstaben på Nørre Nissum Seminarium
fra 1968
Forreste række fra venstre: 1. Adjunkt. Jørgen Sørensen.
Sådan set — sådan sagtAf lektor Jørgen Sørensen»Ny kristen sang«
Nu fikser musikfolket lovsangen op. 50 % Jesus. 50 % Pop. Det er grusomt, men hvad der er værre: De tror sgu, det glæder Vorherre!
Falsk alarm?
Hvad er det for noget med ræve bag øret, med rotter på loftet, med ugler i mosen og folk, der ikke har rent mel i posen?
Mon ikke det skyldes en and i avisen? Så er der jo slet ingen ko på isen!
Fra Kalitten – Kalutten nye børnerim Af Jørgen Sørensen, Folkeskolens Musikerforening, 1991
Musik og tekst: Jørgen Sørensen
Tag med op til månen!
Tag med op til månen, hop ind i raketten! Jeg håber, at alle har husket billetten, for nu er piloten parat til start, om lidt går det løs med forrygende fart. Hold fast, hold fast! Vi letter, vi letter! Rabilder, rabalder, rabulder, raketter. Det kildrer, det kildrer i maven!
Musik og tekst: Jørgen Sørensen Hr. Akrobat
Hr. Akrobat, som har rekorden i at svinse og at svanse, fik til pinse en chimpanse, der kan danse. Og de har aldrig tid til andet, hverken Bingo eller Banko. De vil hel’re danse Tango og Fandango. |
O tempora, O mores!
I dag si’r vi »du« i stedet for »man«.
Det syn’s jeg i grunden
slet ikke,
du kan.
Bag skærmen
En sælsom tanke
Hvis Aakjær havde levet nu,
var visen om Jens Vejmand
måske i stedet blevet til
en sang om Jørgen Schleimann
Falsk alarm?
Hvad er det for noget
med ræve bag øret,
med rotter på loftet,
med ugler i mosen og folk,
der ikke har rent mel i posen?
Mon ikke det skyldes
en and i avisen?
Så er der jo slet ingen
ko på isen !