Jeg er et krigsbarn, mine forældre blev gift i 1942, og det fortæller lidt om tiden, at der var en notits i avisen om, at en trækvogn blev brugt som brudekaret. Mine forældre havde fået lejlighed på 1. sal i Fredensgade 11 i Brønderslev.
Jeg blev født en torsdag den 30. september 1943 klokken 18.40, den 21. nov. samme år blev jeg døbt i Brønderslev kirke af provst Krøgholt kl. 17.30, mon altid en dåbsgudstjeneste var så sent, eller havde det noget med besættelsen at gøre. Der var 12 familiemedlemmer til dåbsfest og af min oldemor var dåbsgaven 2 kroner, min morbror og hans kæreste gav mig 6 kroner, ellers var gaverne en sølvgaffel, en sølvskubber og et krus af sølv.
Lejligheden i Fredensgade 11 bestod af stue, soveværelse, køkken og et lille WC ude på trappeafsatsen. Opvarmning var kakkelovn i stuen. Badning foregik i en balje i køkkenet, men min far var maskinarbejder på A/S Peder Nielsen, og om lørdagen kunne medarbejdere på fabrikken tage deres familie med til fællesbadning.
I 1946 blev jeg storesøster.
Min far og mor havde i nogle år haft en have i Vestergade 51, og i 1949 begyndte min far med hjælp af min bedstefar, som var murermester, at bygge hus til os i den have, huset var færdigt og vi flyttede ind samtidig med, at jeg den 1. april 1950 begyndte i første klasse på ”Den lille skole” i Tygelsgade. Min klasselærer var frk. Petra Poulsen, som var nyuddannet lærerinde. I 3.4.5. klasse gik jeg på Skolegades skole.
Ved Søndergades skoles start 1. april 1955 blev min far ansat som pedel på den nybyggede skole, og vi som familie skulle forlade Vestergade, da der dengang var bopælspligt for pedellen på byens skoler. Lejligheden, som vi skulle bo i, var ovenpå pigernes gymnastiksal, men den bygning var dog ikke færdig før til februar 1956. Huset i Vestergade blev solgt, og vores familieliv blev derpå tæt forbundet med skolens liv.
Jeg startede i 1.mellem ved skolens start, og vi var 36 elever i klassen.
Når man ser klasselokalerne nu, forstår man godt, at der skulle være lidt disciplin. Vi stillede op i skolegården på to rækker bag markerede streger, gårdvagten gik ned langs rækkerne, og man gik pænt på række op på gangen, hvor vi stillede op uden for klasseværelset, indtil læreren kom.
Ved skolens start var der 2 mellemskole klasser, så de næste fire år havde 1.mellem og 2. mellem fælles timer i de fag med kun drenge eller piger. Den ældste klasse kom tilbage på Skolegades skole for at tage realeksamen, således at min klasse var den første, der tog realeksamen på Søndergades skole. Realklassen er mødtes hvert 5. år siden, desværre ikke sidste år p.g.a. coronaen.
Hvorledes mit skoleliv og ungdomsliv var de næste mange år, kan man læse om i Tonny Bistrups indlæg i bind tre, idet vi i hele mellemskolen og realen var klassekammerater og var i samme vennegruppe.
I november 1959 skete der en katastrofe i vores lille kernefamilie, min mor var gravid med termin medio januar 1960, men ved normal barselkontrol i november, opdagede man en begyndende forsterforgiftning. Hun blev indlagt på Brønderslev Sygehus, og min lillesøster blev taget ved kejsersnit den 19. nov. 1959, min mor vågnede ikke op og døde den 21. nov. Herefter var alt kaos i vores familie i flere år.
Ved min skolegangs afslutning i 1960 var skoleåret blevet flyttet fra april til august, så vi gik i realen 3 mdr. mere end normalt.
Jeg havde tænkt mig at blive lærer og var optaget på Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Inden skulle sommerferien bruges med min skoleveninde til en tur til København på ”skolebillet”. Hver sommerferie kunne man hos Danske Statsbaner gratis få billet til, hvor man ønskede i Danmark, og vi skulle til hovedstaden, hvor vi kunne bo hos min venindes moster.
Eksempel på skolebillet
Inden denne ferietur havde jeg nok været noget vaklende i forhold til mine fremtidsplaner, så da jeg kom hjem fra ferie, spurgte min far mig, om jeg ville starte i Silkeborg. Nej, det var ikke sagen for mig at forlade mit liv i Brønderslev. ”Godt, så skal du møde til samtale om elevplads på Pedershaab Maskinfabrik i morgen.” Som sagt så gjort, og jeg startede en fireårig uddannelse som kontorassistent den 1. august 1960.
Pr. 1. august 1964 fik jeg arbejde ved Aalborg Kommune, hvor jeg startede i Belysningsvæsenet, senere blev jeg flyttet til ekspeditionen og kasse-funktionen.
Ernst, min kæreste og senere husbond, startede samtidig på Aalborg Teknikum, efter han var blevet udlært, som maskinarbejder på Pedershaab Maskinfabrik. Vi anskaffede os en lille Mascot, og så gik turen hver morgen til Aalborg. Vi blev gift i 1965 i Brønderslev ny kirke og flyttede derefter i de nybyggede lejligheder på Fortunavej i Brønderslev.
I Januar 1968 fik vi vores søn Jesper, og vi købte om sommeren mine bedsteforældres hus i Dalgasgade 3. Et hus min bedstefar selv havde bygget.
I 1969 søgte jeg uopfordret arbejde ved Brønderslev Kommune, men der var på daværende tidspunkt ingen ledig stilling. Jeg blev i stedet pr. 15. februar 1969 ansat som kontorassistent ved administrations-kontoret på Statshospitalet i Brønderslev, men ak allerede den 28. marts 1969 fik jeg besked på ” at byrådet i sit møde g.d. har vedtaget at tilbyde Dem ansættelse i en stilling som assistent”. Ikke morsomt at skulle sige op så hurtigt, men det var ved kommunen, jeg ønskede at arbejde, så jeg måtte gå den tunge gang til inspektøren og sige op på Statshospitalet.
1.maj 1969 startede mit arbejdsliv ved Brønderslev Kommune. Ved min ansættelse fik jeg en oversigt over ansatte på Rådhuset i Brønderslev Kommune. I alt 37 personer fordelt i 7 afdelinger.
Jeg startede i kassefunktionen og ekspeditionen, men pr. 1. januar 1970 skulle vi alle til at betale kildeskat. Pantefogeden ved Brønderslev Kommune var oppe i årene, og han ønskede ikke at sætte sig ind i den smule restancer, der ville komme ved kildeskattens indførelse.
Dette medførte: ”at byrådet efter indstilling fra kommunaldirektøren i sit møde den 21. oktober vedtog at ansætte Dem som pantefoged, således at Deres arbejdsområde fortrinsvis kommer til at bestå i inddrivelse af ikke afregnet kildeskat.”
Samtidig vedtog man,
at bevillige Dem nedsat tjenestetid til 20 timer om ugen med virkning fra 1. januar 1971. Ifølge notits i avisen bliver den nye pantefogeds opgave at inddrive restancer af kildeskat, men pantefoged H. Hemmingsen skulle fortsat tage sig af ældre skatterestancer fra før kildeskattens indførelse.
Herefter var jeg deltidsansat og var delvis hjemmegående husmor i flere år, og i 1974 fik vi min datter.
Den 15. august 1983 flyttede administrationen fra det gamle rådhus ind i tilbygningen, som nu er Brønderslev Kommunes rådhus.
I november 1985 blev der lavet ny organisationsplan, således at afdelingerne ekspedition/kasse og incasso blev til én afdeling benævnt BETALINGSKONTORET. Tiden gik med 3 forskellige chefer, vi var fire medarbejdere på Betalingskontoret, og jeg var for længst startet med fuldtidsjob.
I 1986 søger min daværende chef orlov, og jeg blev konstitueret som daglig leder af Betalingskontoret med virkning fra 1. juni 1986 til 31. maj 1987.
Men allerede den 26. februar 1987 vedtog økonomiudvalget ”at tilbyde Dem ansættelse i den ledige stilling, som fuldmægtig i økonomisk forvaltning som daglig leder af betalingskontoret med virkning fra den 1. marts 1987”.
I 1991 udtaler jeg til avisen, at det er dejligt at være pantefoged ingen tvivl om det. Avisen fortæller, at jeg har været leder af betalingskontoret siden 1986, hvor jeg overtog posten efter at havde siddet på kontoret i 17 år under tre chefer. Jeg har lært jobbet, som pantefoged på den hårde måde fra bunden. Efterhånden har jeg været på alle de uddannelser og kurser, der overhovedet findes, indenfor mit job, som pantefoged.
I 1991 var vi syv medarbejdere på Betalingskontoret, hvoraf 4 havde autorisation som pantefoged, og vores hovedbeskæftigelse var at administrere omkring 1700 skyldnere, der fordelte sig på 40 forskellige skyldsforhold. Disse personer skyldte i alt 38 mill. Skyldnerne fordeler sig i to grupper, dem der gerne vil betale, men ikke kan, og dem, der siger de gerne vil betale, men som reelt ikke vil.
Gennem alle årene var der et godt samarbejde mellem pantefogederne i de omliggende kommuner. Vi mødtes som regel en gang i kvartalet. I 1990 blev jeg kredsformand for pantefogederne i Nordjylland og Viborg amt og trådte samtidig ind
i hovedbestyrelsen i Foreningen af pantefogeder i Danmark.
Da jeg startede med at komme i Pantefogedforeningen, var der ikke mange kvinder. Når der var årsmøde, var der arrangeret ”dame tur” for ægtefæller, når mændene holdt møder. Det fik vi kvindelige pantefogeder hurtigt lavet om på.
I hovedbestyrelsen kom jeg til at sidde i uddannelsesudvalget, hvorefter jeg var med til at påvirke uddannelser på alle niveauer indenfor vores arbejdsområde. Arbejdet i Danmarks pantefogedforening sluttede jeg maj 2000.
Arbejdet som pantefoged har været:
- utroligt spændende og interessant
- arbejdet er udadvendt
- man møder mennesker både på godt og ondt
- man skal havde et positivt menneskesyn
- man arbejder med folk fra alle samfundslag og skal kende” sproget” i de forskellige samfundslag
I 2004 besluttede folketinget, at staten skulle overtage inddrivelsesopgaverne fra kommunerne pr. 1. november 2005. Jeg havde i hele året 2004 siddet i en arbejdsgruppe i København, hvor vi skulle beskrive, hvorledes vi i kommunerne havde arbejdet med manglende betaling af ejendomsskat som var rene kommunale kroner. Intet af vores arbejde i gruppen blev brugt, beslutningerne var allerede taget øverst i systemet.
Jeg kunne reelt gå på pension, men valgte at tage med til Hjørring i et af de landsdækkende skattecentre, idet jeg håbede at kunne sætte lidt præg på tingene, men det var ganske umuligt, og i maj 2007 opgav jeg og blev pensionist.
I 1990 var vi fem kollegaer, der gik sammen i et forsøg på at danne en kunstforening for administrationspersonalet ved Brønderslev Kommune, og inden vi fik set os om, var det en realitet, og Kunstforeningen Brundur startede med 81 medlemmer.
Vi havde herefter en udstilling af forskellige kunstnere på gangen på rådhuset hver måned, og ved generalforsamlingen blev der hvert år udloddet de indkøbte kunstværker.
Hele familiens liv foregik i Dalgasgade i Brønderslev. Ernst var ansat på Pedershaab Maskinfabrik, som Planlægningschef, men desværre blev han i 1996 ramt af kræft og døde i august 1997.
Da jeg blev alene, brugte jeg megen af min fritid på slægtsforskning, og samtidig begyndte jeg at lære at spille bridge. Jeg sad i lokalrådet i Danske Bank og brugte også nogle år i bestyrelsen for Bloddonorer.
Som sagt blev jeg pensionist i 2007 og har et dejligt liv, har fire dejlige børnebørn, har solgt huset i Dalgasgade til min søn og bruger rigtig megen tid i mit sommerhus i Løkken.