Livet omkring Østergade.

 

Tidligere gik Algade over i Østergade ved Krogensgade, så et billede af torvet, set fra Algade, kan vel gå an. Torvegade var i sin tid cementeret, og på billedet ses til venstre et stykke af Max Emils ejendom med snedkeri, og i baggrunden skimtes teknisk skole og tårnet ved bankbygningen. Til højre ses en del af Johs. Andersens bygning med bilværksted. Længere oppe ad gaden ses mejeribygningen.

City Avisen bringer her historien om nogle af de gamle huse i Brønderslev. Og billederne, der her er gengivet er venligst udlånt af Lokalhistorisk arkiv i Brønderslev, som har en del materiale liggende om den gamle del af Brønderslev.

Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, der i de tidligere City Aviser har berettet om Det gamle Brønderslev, har igen været i gang med at “grave i historien”, der denne gang handler om livet omkring Østergade.

Østergades hus nr. 1 var det lange, gule hus på venstre hånd over for Vester Kærvej, fortæller bysbørnene Per Jørgensen og Poul Erik Andreasen, der begge er født og opvokset i Østergade. I dag er de begge i tresserne. Den lange, gule bygning, hvor “Ullas Systue” var, har forhen været højskole. Ifølge postmester Klitgaards forskning har der været højskole i Brønderslev fra 1852-1854. og i 1868 blev der oprettet en aftenhøjskole med forstander N.C. Nielsen som leder. Han købte i 1880 højskolen, som han drev indtil Lukningen i 1904. N.C. Nielsen var højre mand og kom i modsætning til befolkningen. Ligeledes var han ikke enig med grundtvigianerne. Så….

Efter højskolebygningen kom huset med rullekonen 1. Jensen. Derefter købmand Ejner Pedersens ejendom, der blev solgt til købmand Chr. Larsen. Han fik fjernsyn længe for de fleste, og Per og Poul Erik husker, hvordan de mod betaling (ikke meget) fik lov at komme ind og se fjernsyn hos købmanden. Derefter lå tømrer J. C. Pedersens ejendom. Han havde værksted i gården. I denne gård startede Høgh og Tipsmark deres maskinværksted. Rørlægger Anton Pedersen var den næste i rækken. I starten lavede han landbrugsmaskiner og gik senere over til vand og sanitet. Da Anton Pedersen købte huset, fulgte der en lille trekant jord med. Det lille stykke jord lå et godt stykke ude på Øster Kærvej Murermester Børge Pedersen lod senere opføre et beboelseshus ved siden af A. Pedersens hus, og på hjørnet boede fabriksarbejder Andersen.

På modsatte hjørne af St. Blichersgade boede købmand Juul Larsen, derefter kom bager Niels Birkedal – senere bager Horslev. Derefter lå der gamle beboelseshuse, som måske er de-i Klitgaards historie om V. Brønderslev omtalte huse i “Gaden”, dvs. nogle af de allerældste huse i Brønderslev. I dette område lå der et lille hus, hvor “Heksen’ boede. “Hun blev drillet for alle sine særheder, og hun lob efter os”, fortæller Poul Erik Andreasen. Købmand Georg Pedersen boede på hjørnet af Bundgaardsvej. Amandus, der var kæmpe høj, boede i huset på hjørnet af Godthaabsvej og Østergade. Det siges, at hans seng var forlænget, og at stuen var en etage højere end normalt. Han byggede en stald til sine heste, som han ønskede skulle være helt oppe på mærkerne. Derfor lavede han staldene sådan, at hestene kom til at stå med hoved og hals krummet nedad. Så var det ikke et problem med hensyn til at stå på bagben og virkelig bevæge sig, når de kom ud. Derefter kom Yssing Hagbarts hus. Lydpotsmeden – også kaldet “Svoger” boede efter Godthaabsvej. Han lavede hvide duer til gravsten. Så var der købmand Dam (senere køreskole), købmand Olsen, købmand Højholt, Østbyens Auto, “Tæsk “Verner, der havde sit tærskeværk spændt på lastbilen.

Så er vi ved at være ude ved kroen, der er opført i 1860.

Højre side af Østergade startede ved Vester Kærvej. Her sluttede Algade med købmand Bredvigs forretning. Så kom Fynbogården, der inden den blev til blomsterforretning blev drevet som landbrug. Cykelhandler Viggo Christensens for retning lå på hjørnet af Vester Kærvej.

Cykelhandler Viggo Christensens forretning lå på hjørnet af Vester Kærvej.

Men det første hus i Østergade på denne side tilhørte kreaturhandler og slagter Dam. Derefter kom telefonistinde Simonsens hus. Så kom huset med Niels Jacobsen, så gartner P Jensen – senere Børge Larsen. Derefter lå bødker Johs. Johansens ejendom – se billedet.

bødker Johs. Johansens ejendom

I dag er det Algade 156. Så når vi til gartner Børge Larsen (Gaja). Han havde et stort gartneri, der mod syd strakte sig udover områderne, der bl.a. omfattede stedet, hvor Uffe Simonsens forretning kom til at ligge, og videre over området, hvor Lidl har til huse i dag (tidligere H.C.A. Dress). Så kom huset med Bregnhøj. Senere blev det overtaget af mælkemand Ulvmose. I den ene ende af huset boede Ida Larsen. “Hun havde altid et kridhvidt forklæde på, er de to fortællere enige om, og de kan også berette om et løbsk hestekøretøj, der lavede et stort hul i muren ind til Ida Larsen. Hele hendes tallerkenrække faldt ned. Så er vi nået til Helge Spejlborgs hus, hvortil der var knyttet en stor planteskole. Efter Spejlborgs ejendom var der et hus, hvor Ole Nielsen boede. Efter dem boede der en fru Jensen, hvis son, Knud Jensen var manufakturhandler. Så kom huset med lærer Ellemann Nielsen, og efter ham boede murer Albert. Cykelhandler Axel Andreasen havde det næste hus med forretningslokaler. Udover at handle med og reparere cykler, var der udlejning af bl.a. vaskemaskiner, biler, knallerter, m.m. Ejendommen med forretning solgtes senere til farvehandler Thyssen. Så er vi nået til huset, hvor Hedelund Larsen boede. Han var ansat på Pedershaab. Efter hans hus kom huset, hvor Marius Kornum boede. I det sidste hus boede gartner Niels Ladefoged, hvis søn havde gartnerforretningen “Melona” i Bredgade.

Det fortælles, at en løbsk hest med mælkevogn rammer en telefonpæl, sådan at et låg fra en mælkejunge falder gennem et vindue lige ned mellem et sovende ægtepar

Drengene i Østergade omkring Bundgaardsvej elskede at drille. Nogle vil sikkert mene, at det af og til var barske løjer, men nogle af løjerne var f.eks., at de gjorde det næsten umuligt for skolebørn østfra at komme forbi ved Bundgaardsvej, når de skulle i skole. Her blev de standset af sten, der blev kastet imod dem. Så måtte de vende om og gå den lange vej om ad hovedvejen.

Bødkeren reparerede tønder, der havde indeholdt ajle, og tønder fra slagteriet. Det medførte – især på varme sommerdage- en stank uden lige ud over området.

Men hvem holder ikke af sin barndoms kendte steder og dufte?