Landboskolen opføres i 1935
Landboskolen Danmarksgade 1, 9700 Brønderslev
Det var Brønderslev Landboforenings bestyrelse, der i begyndelsen af 1930’erne rejste spørgsmålet om en landboskole efter samme principper som de tekniske skoler og handelsskoler.
Brønderslev og Omegns Husmandskreds gik straks i gang med at arbejde for at rejse en sådan skole. Af økonomiske grunde ville de ikke være med til at finansiere skolen, og derfor blev det Landboforeningen, der kom til at bygge den, selvom de heller ikke havde penge til det, men de tog risikoen.
Begge organisationer begyndte at agitere for skolen i by og på land, og fra alle sider erkendte man, at det var af allerhøjeste betydning at få en sådan skole.
Frivillige bidrag fra mange sider gav en sum på 8.000 kr.
Landboforeningens bestyrelse byggede så i sommeren 1935 en smuk og moderne landboskole for ca. 40.000 kr. uden at vide, hvor de sidste 32.000 kr. skulle komme fra.
Bestyrelsesmedlemmerne kautionerede solidarisk for en byggekredit på 15.000 kr. og ville så se tiden an, til skolebygningen blev vurderet af Kreditforeningen.
Det blev Kreditforeningens repræsentant, den 81-årige fabrikant Peder Nielsen, som skulle vurdere skolens værdi som pant for et lån. Denne gamle hædersmand, som i 1877 grundlagde fabrikkerne Peder Nielsen Beslagfabrik A/S og A/S Pedershaab Maskinfabrik, udviste stor begejstring ved at se skolen og høre om dens mål og opgaver. Han stod ved et af de store stålvinduer, hvor han genkendte Pedershaab’s navnetræk, så ud over Brønderslev by og sagde til Landboskolens forstander, konsulent O. Nielsen:
”Den skole vil De få megen glæde af, og det glæder mig gamle mand at se denne nye virksomhed vokse op herude ved siden af Pedershaab. Jeg vil oprigtig ønske Dem og Deres hustru til lykke med Deres gerning her, og er der noget, mine sønner kan være Dem behjælpelig med, kan De bare sige til, og de vil altid være villige dertil. Hvad mener De f.eks. om at få min søn Oscar til at vise eleverne en film fra hans rejser?”
Direktør Oscar Nielsen kom flere gange og glædede elever og lærere med rejseforedrag og film.
Kreditforeningen delte dog ikke Fabrikantens entusiasme, så lånet blev kun på 17.000 kr.
Brønderslev Byråd var mere beredvillige og stillede en kommunegaranti for et Statslån på 10.000 kr., og så kunne Landboforeningen magte resten ca. 5.000 kr.
Dette fremstød sammen med lignende i andre byer skabte en hidtil ukendt interesse for tilsvarende skoler landet over og blev direkte årsag til en ny lovgivning på området. Daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen besøgte Landboskolen og gav tilsagn om at fremsætte lovforslag om, at denne type skoler skulle få samme økonomiske vilkår at arbejde under som de tekniske skoler.
De følgende par år kom der mange interesserede besøgende fra alle landets egne, hovedsageligt Landboorganisationer, for at høre om skolens virke og erfaringer.
Således var man i Brønderslev foregangsmand for den store udvikling, der kom indenfor landbrugsuddannelsen.
Borgmester, dyrlæge Aksel R. Møller, var med til at støtte oprettelsen af Landboskolen, og han underviste på skolen på en så interessant og fornøjelig måde, at tilhørerne aldrig vil glemme det.
Ved indvielsesfesten udtalte redaktør Jacob Sørensen:
”Brønderslev byråd lykønsker Landboforeningen og Husmandskredsen med denne skole. Det er vel ikke af helt uegennyttige grunde, at byen er interesseret, thi vi håber, at skolen her kan blive til gavn for både by og egn. Det er nu min livserfaring, at det er nødvendigt, ligegyldig hvad stilling man får, at skaffe sig oplysning, ja, det er en forpligtelse for livet at følge med i udviklingen, og derfor ønsker jeg denne egns ungdom til lykke med den landbrugsfaglige skole.”
Efter afslutning på sit 11. skoleår har Landboskolen haft 2200 elever,
1200 karle til landbrugsundervisning og 1000 piger til husholdningsundervisning.
Nye herretoiletter 1960
I 1960 blev der tilbygget nye herretoiletter, hvis tag kunne bruges som altan på førstesalen.
Skolen udvides i 1968
I 1968 blev Landboskolen udvidet med en stor festsal, en foyer og et nyt køkken.
Der havde gennem nogle år været en del naboklager over støjniveauet, når der var fest i Landboskolen. For at råde bod på dette blev østfacaden ændret til aluminiumvinduer med tolags termoglas og muren 40 cm isoleret hulmur dog kun 35 cm under vinduerne
Nyt indgangsparti 1999
I 1999 bliver der lavet et helt nyt indgangsparti til foyeren.
Loge bygning i 2010
Den næste større ændring af Landboskolen skete i 2010, da Landbonord solgte ejendommen til Den Danske Frimurerorden.
Den nyere afdeling af Landboskolen var forpagtet ud til restauratør Carsten Adler, som også havde rådighed over det gamle undervisningslokale, der i dag kaldes kaffesalen, i den gamle bygning.
Hele den gamle del af bygningerne i to etager minus kaffesalen skulle totalt endevendes og ombygges til loge.
Den store ombygning i 2010
Når man køber en ejendom, er der næsten altid behov for at rydde op i haven, og det var heller ingen undtagelse her.
Der skulle fjernes rigtig mange træer og buske, og bedene skulle rettes til. Gummiged og store trailere blev stillet til rådighed, og Landboskolen blev i den periode storleverandør til genbrugspladsen.
Det var et hård slæb, men det blev en pæn og enkel have, som er nem at holde.
Det var nødvendigt at udvide restaurationsdelen med 52 m2 til kølerum, lager og kontor. En del af logens medlemmer gik i gang med at grave ud til sokkel, lave kloakering og gulv under ledelse af et medlem, som havde drevet selvstændig murervirksomhed i mange år og havde autorisation.
Et tømrerfirma opførte bygningen i trælignende cementmaterialer, og autoriserede virksomheder stod for installation af elektricitet, vand og varme.
Førstesalen havde hidtil været lejlighed for tidligere forstandere af Landboskolen, da den var skole, så der var badeværelse med terrazzogulv og køkkeninstallationer, der skulle brydes ned.
Loftet i mødesalen skulle ændres til bueloft med stjernehimmel, og det var derfor nødvendigt at hæve loftet 52 cm.
Ombygningsprocessen skal ikke refereres detaljeret, men billederne viser lidt af opgaverne.
Arbejdet begyndte den 24. juni 2010, og logen blevet taget i brug den 20. januar 2011 som planlagt fra starten, og det må siges at være en særdeles kort byggeperiode, men der var jo også mange ”fri-murere” involveret.
Nu til dags
Logen fungerer tilfredsstillende, men en bygning, hvoraf den ældste del er 86 år gammel, kan man blive ved med at reparere og vedligeholde på. Tagbeklædninger slides og bliver utætte, trævinduer bliver møre, varme-, el- og vandinstallationer kan nemt få en fejl ved en af de mange komponenter. Der er nok at gøre for en husejer.
Restaurationsdelen, Landboskolen, har siden 1935 været centrum for uddannelse af folk ved landbruget, deraf kommer navnet. Mange foreningsmøder og foredrag har været afholdt gennem de mange år.
I dag drives stedet som et moderne kursus- og selskabscenter. Landboskolen har været ramme om mange festlige begivenheder som runde fødselsdage, bryllupper, begravelseskaffe og mange andre aktiviteter.
Carsten Adler har været forpagter af Landboskolen i mere end 27 år og beskæftiger en kok, ligesom hans hustru Bitten er en stor hjælp.
Afhængig af travlheden er der tilknyttet personale, som træder til efter behov.
Der leveres også mad ud af huset til private begivenheder, og der er et stort udvalg af menuer at vælge imellem.
TB maj 2021