Kutters uheldige sprittogt

I den lille kavalkade om sprithandlen i 1920ernes Sæby skal vi her høre om, hvordan en ellers indbringende forretning ikke altid gik, som man havde håbet på.

Kutteren ”Hansigne” af Sæby havde i december 1925 været ude for en tur så hård, at det uden overdrivelse kan betegnes som et mirakel at hele besætningen på 3 mand, var sluppet derfra med livet i behold.

Kutteren førtes af skipper Axelsen, Frederikshavn og foruden skipperen bestod besætningen af to matroser fra Sæby.

Hansigne indkom til Sæby Havn sidst i december 1925 og en af matroserne fra Sæby fortalte i sin tid om de bevægede begivenheder som kutteren og dens besætning, havde været ude for.

”Hansigne” provianterede i Danmark i slutningen af november 1925, og lagde sig derefter i Østersøen for at få sin spritlast afsat.

Handlen med spritten gik imidlertid ikke så glat som ventet, så provianten slap op, inden lasten var blevet afsat.

En skønne dag blev ”Hansigne” overhalet af en svensk toldracer, der vel havde en forventning om, at ”Hansigne” drev sin sprithandel på ulovligt territorium.

”Hansigne” forsøgte at stikke til søs, men den langt hurtigere toldracer nåede i løbet af 20 minutter op på siden af ”Hansigne”, efter at toldembedsmændene først havde forsøgt at beskyde kutteren med karabiner.

To bevæbnede, en svensk toldembedsmand samt en detektiv gik ombord i ”Hansigne”.

For at overbevise tolderne om, at man befandt sig på lovligt territorium, satte kutterens besætning nu lokken, og det viste sig da også, at besætningen havde ret i, at man var en kvart sømil udenfor toldgrænsen.

Til trods for besætningens argumenter beordrede tolderne kutteren til at sætte kursen mod ”Høgana” i Sverige, hvor til man ankom hen under aften den 7. december 1925.

Efter at besætningen nu var blevet forhørt, blev ”Hansigne” (endda med spritten i behold) frigivet, så den næste morgen kunne afsejle.

Forinden havde de svenske toldere dog haft lejlighed til at vise sig fra en mere venlig side, da de sørgede for at de 3 mænd, der jo allerede i nogle dage havde haft lovlig småt med proviant. Fik sig et solidt måltid mad. Inden afrejsen gav man endda ”Hansigne” 3 dages proviant ombord helt gratis.

Et særligt smukt træk af de svenske toldere, som fortjener at bemærkes.

Efter kun få timers sejlads fra ”Høgana” indtraf imidlertid et ret alvorligt uheld med kutterens maskine, så skibet ingen vegne kunne komme, og i tre dage måtte besætningen holde kutteren underdrejet for modvinden.

Heldigvis blev vinde dog mere medgørlig og efter et par dages sejlads, var man nået tværs af ”Øland”, men nu var provianten atter sluppet op.

Man besluttede sig at signalere til en damper efter proviant, og da en sådan viste sig, gik kutterens to matroser i prammen for at nærme sig damperen.

Fra damperen blev der kastet en line til kutteren, hvor man gjorde den fast, men damperens fart må endnu have været for stærk, da prammen fyldtes med vand, og kæntrede, og de to matroser røg i søen.

Den ene af dem fik sig bjerget op på bunden af prammen, mens den anden forsøgte at holde sig oppe ved hjælp af en åre.

Damperen satte hurtigt en redningsbåd i vandet, og det lykkedes at redde begge matroserne, efter de havde været i vandet i 20 minutter, som var en hård tørn i den stærke frost.

De to ”reddede” blev af redningsbåden sat ombord i ”Hansigne”, og kort efter ankom fra damperen den fornødne proviant.

Kutteren fortsatte herefter sejladsen for om muligt at kunne nå Kiel for at få maskinen lavet.

Da man nåede ud for Gedser, blev det imidlertid hårdt vejr med modvind og snestorm.

Man måtte vende om, og holdt nu skibet en nat i farvandet syd for Stevns, og her lykkedes det at få forbindelse med en damper, som man fik til at sende telegram til rederiet i Sæby om hjælp.

Igen udbrød der en storm så stærk, og under denne storm mistede ”Hansigne” ankret og senere på natten gik stagfokken, så man med stort besvær måtte holde skibet alene med storsejlet.

Om morgenen var besætningen af forskellige grunde nødsaget til at lempe hele spritlasten på omkring 4000 liter i søen, og endelig om formiddagen ved 11tiden kom rederiets kutter ”Kamma” fra Sæby, og ydede ”Hansigne” den hårdt tiltrængte hjælp.

”Hansignes” besætning fik nu overladt tørt tøj af ”Kammas” folk, og herefter gik turen med ”kamma” som slæbebåd til Sæby.

”Hansigne” og dens besætning var da en dyrekøbt erfaring rigere.