“Kræmmergaard”, Åsendrup – Historien om gård og ejere

Gaarden ”Kræmmergaard”

Historie

 

Gaarden har Matr. Nr. 6a, 3a og 7a og er beliggende 4 1/2 km. Nord for Vrensted Kirke, ved Vejen mellem Løkken og Brønderslev, i Aasendrup By, Vrensted Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt.

 

 

Et hæfte der er udarbejdet før 1966 udgivet med tilladelse fra ejer og familie der har været ejere.

 

Kræmmergaard”

Stuehuset på 290m2 er opført 1865.

Kræmmergaard har oprindeligt ligget ude ved nuværende indkørsel til Kræmmergaard, men hvornår den er blevet flyttet vides ikke.

Der er tydelige tegn hvor den har ligget, når der pløjes så kommer både mursten, men også især pigsten til syne.

Den store lade på 753m2 blev opført i 1840 af materiale fra et nedrevet pakhus i Løkken.

Ca. halvdelen af laden brændte først i 90érne og blev genopført med stålspær og nye mure. Men den gamle del står stadig som da den blev bygget og er et fantastisk bygningsværk, som må have været et kæmpe arbejde at opføre i 1840!

Kræmmergaard var kendt for avl af jyske heste i det meste af Vendsyssel.

Hingsten “Skak”, Ejer: Vestbendsyssel Hesteavlsforening, 1.pr. med 23 point, Landevejsbedømmelse 1940

I 1945 opførtes en ny kostald samt fodermesterhus i røde mursten for prisen på EN hingst, så det må have været nogle kostbare hingste de avlede på Kræmmergaard!

Kræmmergaard har spillet en stor rolle under skudehandlertiden, som magasin for diverse landbrugsvarer. Et tydeligt syn herpå ser man overalt på gården, hvor der som belægning er lagt store Norske granitplader, som er blevet brugt som ballast i skibene, når de er sejlet tomme hjem fra Norge. De ligger bl.a. i gangarealet i den gamle kostald, som sidenhen er blevet indrettet som hestestald.

Den oprindelige hestestald som lå nord/syd inde i gårdspladsen er der desværre ikke mere. Et andet sted de store granitplader er brugt, er på terrassen, hvor der er hugget to store mindeplader over tidligere ejere på Kræmmergaard.

Januar 2020 – Kristian Justesen

 

Kort påført med nogle af de største gårde i Åsendrup

 

Oversigt over Fæstere og Ejere af ”Kræmmergaard”.

Jens Andersen, Fæster fra 1688 til 1725.

Anders Nielsen, Fæster fra 1725 til 1758.

Jens Andersen, Fæster fra 1758 til 1782.

Jens Nielsen, Fæster fra 1782 til 1802.

Thomas Jensen, Fæster fra 1802 til 1816.

Peder Thomsen, Fæster fra 1816 til 1819.

Simon Pedersen, Fæster fra 1819 til 1831.

Lars Larsen, Fæster fra 1831 til 1857.

Ane Poulsdatter, Fæster fra 1857 til 1859, Selvejer 1859.

Niels Andersen, Selvejer fra 1859 til 1897.

Jens Eriksen, Selvejer fra 1897 til 1924.

Andreas Eriksen, Selvejer fra 1924 til 1966.

Anna og Andreas Eriksen

Poul Sørensen, Selvejer fra 1966 til 2001 til

Poul Justesen, 2001 – 2019

Kristian Justesen, 2019

Kristian Justesen

Kræmmergaard

“Kræmmergaard” nævnes i Vendsyssel Matrikel 1688 som Gaard Nr. 3 i Aasendrup į Vrensted Sogn og havde fra 1664 Hartkorn 2 tdr- – 4 Skp. som ved den nye landmaalingsmatrikel 1688 blev forhøjet til Hartkorn 3 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 2 Alb.

Kræmmergaard” hørte dengang under Hovedgaarden “Sejlstrupgaard” i Sejlstrup Sogn

Der skal i Følge overleveringen have været Handel paa Norge og muligvis Kro i Gaarden. Dette var tit Tilfældet der paa Stedet i ældre Tid. Af de gamle Dokumenter og Fæstebreve, der vedrører Gaarden, ses dette dog ikke omtalt, skønt Gaardens Historie er ført meget langt tilbage.

“Sejlstrupgaard” tilhørte 1345 Markvad Rostrup. Senere kom den til de børglumske Bisper, der lod den bestyre ved Lensmænd. Efter Reformationen tilfaldt Sejlstrup Slot med Bispegods Kronen og blev et kongeligt len. Senere blev slottet med Bøndergods afhændet til dominal Tone Rodsteen, der 1689 solgte Slottet til Assessor r Arnoldus Dyssel, død 1714. 1715 købte Brødrene Morten og Arnold Chr, Dussel Slottet, der senere igen blev solgt til Jesper Jespersen til Hogholt. huis kreditorer 1747 afhænde de det til Kancelliraadinde Lassen paa Rødslet. 1749 blev slottet solgt til Købmand i Hiarna, Peder Biering. Sejlstrup skiftede Ejer ret tit indtil S.Segel overtog den i 1880.

Det var dog ikke ret længe »Kræmmergaard” hørte under Sejlstrupgaard”. Den hørte senere under Børglum Kloster.

Børglum Kloster var oprindelig en Kongsgaard, hvorpaa Knud den Hellige opholdt sig 1086, da Vendelboerne begyndte Opstanden mod ham. I slutningen af det 15. Aarhundrede havde Børglum Kloster samlet sig et betydeligt Jordtilliggende. Klosteret var meget velhavende og der gaar mange Historier om, hvad det førte med af Trængsler og moralsk Forfald. Efter Reformationen inddroges Klostret under Kronen, men i 1540 ledede Prioren stadig dets Anliggender.

Senere var Børglum Kloster bortforlenet til Adelsmænd. 1623 henlagdes det til Sorø Akademi, hvis Hofmester skulde have sit Underhold deraf. Ef ter Akademiets Nedlæggelse blev Børglum Kloster privat Ejendom, idet Frederik den III. 1669 mageskiftede det til Kansler Peder Reedtz, død 1674, mod Tygestrup i Sjælland. Sønnen Reedtz solgte Børglum Kloster omkring 1668 til Dronning Charlotte Amalie, der døde 1714 og det tilhørte derefter Fr. kjær, der adledes under Navnet Kjærskjold. Han var Ejer af mange herre gaarde. Efter hans Død kom Gaarden 1742 til Svigersønnen Johan H. Dontgav og havde da med Bøndergods ialt 922 idr. Hartkorn.

 

1756 købte Jens de Poulsen Gaarden efter at Herr Turah havue biet der nogle Aar. Han solgte Børglum Klos ter 1772 til slægten Rosenrkone. 1835 blev Børglum Kloster med ialt 672 Tdr. Hartkorn solgt til Herr Rotbøl, der efterhaanden bortsolgte Bøndergodset.

 

Den ældste Fæster af Gaarden i Aasendrup, vi træffer paa, er Jens Andersen der var Fæster fra 1688, men da det var, før Kirkebogen begyndte, er det ikke muligt at gøre nærmere Rede for ham.

Den næste Fæster af Gaarden Anders Nielsen, er muligvis Jens Andersens Svigersøn, idet Anders Nielsens Hustru hedder Johanne Jensdatter. Hans Fæstebrev paa Gaarden er ikke bevaret. Anders Nielsen og Johanne Jensdatter havde 1730 en Søn ved Navn Jens Andersen.

Medens Anders Nielsen var Fæster af Gaarden blev Hartkornet i Aasendrup om ordnet, saa flere af Gaardene blev delt i 2 Gaarde og Anders Nielsens Fæstegaard blev da Nr. 5 og fik Har tkorn 4 Tdr.

 

Anders Nielsen nævnes i Jordebog for Børglum Kloster 1755, som Fæster i Gaard Nr. 5 i Aasendrup af Hartkorn 4 Td., og han svarede i Landgilde 4 Idr. Byg, 3 Tdr. Havre, 1 Rdlr. 4 Mark 12 Skilling.

Anders Nielsen afstod Gaarden 1758 til Sønnen Jens Andersen og Fæstebrevet, der findes i Genpart paa Landsarkivet lyder som følger:

Fæstebrev” Jeg, Jens de Poulsen til Børglum Kloster stæder og fæster til Jens Andersen sine Forældres iboende Gaard udi Aasendrup í Vrendsted Sogn, som med begge deres Villie formedelst Alderdom og medfølgende Skrøbelighed har til Sønnen afstaaet, imod at de nyder tilbørlig Ophold deres Livstid, hvilken fornævnte Gaard som staar for Har tkorn 4 Tår. bemeldte Jens Andersen sin livstid i Fæste beholder med al dets rette tilliggende Ejendom, som hans Forældre haft og brugt haver, al den stund han deref aarlig svarer alle Kgl. Skatter som er eller bliver paabudt, og til hvert år til Mortens Dag leverer i Landgilde 3 Tdr. Bug. 3 Tdr. Havre med god opmaal, gør Hoveriarbejde og Rejser med sine Grander og Naboer og holder Husene og Avlingen i forsvarlig Stand og Drift og iøvrigt retter og forholder sig efter kgl. Lov og forordninger og er herskabet og dets Fuldmægtig hørig og lydig i alle Maader alt under dette Fæstes Fortabelse.

Angaaende hans Stedsmaal og Person og Husgesinde sker ved Børglum Kloster Birketing, som han har erkendt som sit rette væreneting.

Børglum Kloster, den 12. Marts 1758.

J. Poulsen.

Ligelydende originale Fæste brev har jeg modtaget og forpligter mig til i alle Maader at opfylde samme.

Sign. Jens Andersen.

Jens Andersen var gift med Dorthe Christensdatter og hun døde i Julen 1776, og der blev afholdt Skifte efter hende den 24. Januar 1777. hvor Børnene nævnes: 1 Datter Johanne 14 Aar, 1 Søn Jens Jensen 12 Aar, 1 Datter Anna 10 Aar, 1 Datter Dorthe 8 Aar, 1 Datter Karen 4 Aar og Ane Marie 2 Aar.

Af Besætning var der 7 Heste, 4 Køer, 8 Ungnød, 10 Faar, 3 Grise.

 

Boets Indtægt var 102 Adir.

Gaardens Hartkorn var 4 Tdr. og Husene bestod af 10 Fag Stuehus, 14 Fag Lade, 10 Fag Øksenhus, der til trængtes Reparation for henholdsvis 30 Rdlr. 28 Rdlr og 18 Rdlr. Gælden var ialt 176 Rdlr. saa der blev intet at dele.

Jens Andersen maa paa en eller anden Maade være blevet træt af Gaarden i Aasendrup for i 1782 mageskiftede han med Jens Nielsen, der var fra Vejby Sogn, og som saa fik Fæstebrev paa Gaarden, Fæstebrevet, der findes i Klostrets Fæstebreve og lyder som følger:

“Fæstebrev”

. Rosenkrone til Rosenvold og Børglum Kloster m. v. gør vitterlig at have stædt og fæstet til Jens Nielsen der forhen har beboet Vangen i Teby sogn, den Gaard i Aasendrup Jens Andersen hidtil har haft i Fæste og til ham afstaaet efter en mellem den vedtaget af Herskabet samtykket Omveksling, hvorefter Jens Nielsen straks over tager bemeldte Gaard af Hartkorn 4 Tdr. samt skal have med samme af den herved værende Besætning 1 Hest, 1 Vogn og avlsredskaber, Resten medbringer han selv fra Stedet i Vejby eller forskaffer sig.

Thi skal fornævnte Jens Nielsen navn te Gaard med alt sit 121Itagende i Mark og Eng og Drift nyde, bruge og sin Llus tid? Feste beholde, naar han deraf i rette Tid svarer alle kgl. Skate ter og leverer til hver Mortensdag 3 Td. Byg, 2 Td. Havre i Landgilde og forretter hel Gaards Hoveri her til Gaarden efter Tilsigelse som de andre Naboer, og holder stedets Bygninger og Besætning i god stand og de tilliggende Jorder lovlig dyrker og bruger og ej selv eller ved andre lader bruge til Upligt eller lader noget bor tkomme, og iøvrigt retter sig efter lov og forordninger og er Herskabet hørig og lydig alt under dette Fæs tes For tabelse.

Børglum Kloster, den 27. Marts 1782.

Rosenkrone.

Ligelydende Fæstebrev har jeg mod taget og forpligter mig til at opfylde samme.

Jens Nielsen drev Gaarden i Aasendrup i 20 Aar og afstod den 1802 til

Svigersønnen Thomas Jensen hvis Fæstebrev er dateret den 20. Juli 1802 og lyder som følger:

 

Fæstebrev”.

Jørgen Kvistgaard til Børglum Kloster og Vejbygaard gør vitterlig at have s tædt og bortfæstet til Thomas Jensen af Holt i Tolstrup Sogn der Gaard i Aasendrup som hans Svigerfader Jens Nielsen Forhen havde i Fæste, men til ham har afladt, hvilken Gaard af Hartkorn 4 Td. med al sin rette Tilliggende fornævnte Thomas Jensen sin livstid maa beholde i Fæste paa følgende Vilkaar.

Han opfylder den med forrige Fæster Jens Nielsen indgaaede Attægtskontrakt af 19. Januar d. A. og betaler af sig og Familie. Gaarden og dens Hartkorn alle kgl. Skatter og til Mortensdag leberer i Landgilde 3 Tdr. 3 Skp. Byg, 2 Tdr. Havre, og forretter det Gaarden paaliggende Helgaards Hoveri, han holder Stedets Byninger, Besætning og Inventarium i rette Stand som Syns forretningen udviser at være ham overdraget.

Han lovlig dyrker, gøder og behandler Gaardens Fæstejorder og intet deraf bortlejer eller til Upligt bruger eller bruge lader.

Han retter sig i øvrigt efter lov og Anordninger viser Lydighed mod mig og min Forvalter og andre Budmænd, som alt opfyldes imod

Fæstets Fortabelse og Lovens Straf efter tiltale og Dom ved Gaardens Birketing som han ialt erkender for sit rette Forum hvad hans ste pligt angaar.

I Ind fæstning er betalt 50 Rdir.

Børglum Kloster, den 20. Juli 1802.

Jørgen Kvistgaard.

 

Aftægtskontrakt og Konditioner for Thomas Jensen fra Holt i Tolstrup paa hvad Maade han kan mod tage Gaarden i Aasendrup i Fæste.

Saasnart nedennævnte Poster er opfyldte afleverer jeg Jens Nielsen mit Fæstebrev paa Birketinget og Gaarden antages da straks af Thomas Jensen med den paa Ejendommen værende Avl og Besætning, hvoraf skal nævnes 5 drætfærdige Bæster, 2 Føl, 7 Køer, 5 Ungnød, 18 Faarhøvder, Avlsredskaber, m.v. intet undtagen af hvad der er paa Stedet og tilhører Jens Nielsen.

Thomas Jensen be aler til Jens Nielsen 50 Rdlr. men har saa intet ansvar for dennes Gæld, og giver desuden Jens Nielsen og Hustru paa Livstid frit Ophold og Pleje saa godt som Thomas Jensen nyder det selv, men kan vi ikke enes, leverer Thomas Jensen os aarlig Ilde brændsel, 2 Td. Rug, 2 Td. Byg, mælken af I KO og føder og græsser 2 Fear og indretter os en Stue med Kakkelovn.

Thomas Jensen ægter Jens Nielsens Datter Kirsten før han som Fæster tiltræder Gaarden.

Jens Nielsen_holdes skadesløs for Brøstfæld.

Naar Ejeren Herr Kvistgaard vil overlade Thomas Jensen Gaarden For den Indfæstning han har bestemt sig til at give bliver denne Kontrakt ved Magt fra begge sider og sommaa overholdes af hver der senere kommer til Gaarden enten som Ejer eller Fæster.

Dateret den 7. December 1801. Jens Nielsen

 

Thomas Jensen fra Søndergaard i Holt i Tolstrup Sogn og Kirsten Jensdatter, Aasendrup, blev gift den 20. April 1802.

Der blev afholdt Syn over Gaarden den 2. April 1802, og dette udviste, at “Vaaningshuset i øst-Vest 11 Fag, 25 1/2 Alen, Lade Vest i Gaarden, Syd-Nord 18 Fag 43 1/4 Alen lang, 1 Hus i Syd 10 Fag, 33 Alen lang, indbygget i Ladens søndre Ende et Fæhus, Faaresti Vognhus, Huggehus, Høhus, m. m.

Besætning 8 Heste, 7 Køer, 4 Ungnød = 375 Rdlr.

Til Vaarsæd bruges 9 Td. Byg, 2 Td, Taarrug, 6 Id. Rugblanding, 10 Td. Havre. Der er saaet 4 Td. Rug.

Som Tærekorn til ny Høst behøves 10 Td. Rug, 10 Td. Byg.

Denne Besætning anses tilstrækkelig saavel til Gaardens Drift, der skatter af 4 Td. Har tkorn, samt Helgaardshovert paa Børglum Kloster.”

Thomas Jensen døde den 22. Oktober 1815 kun 34 Aar gammel.

Der blev afholdt Skifte efter han den 17. December 1815. Dette er indført i Børglum Kloster Skifteprotokol for) 1815 Fol. 502, og lyder som følger:

Skiftet blev afholdt den 17. December 1815 mellem Enken Kirsten Jensdatter og deres 5 Børn, som er: 1 Søn Jens Thomsen, 11 Aar, i Søn Niels, 10 Aar, I Datter Else, 6 Aar, I Datter Kirsten, 5 Aar, og i Datter Mette, 2 Aar.

Værge for Enken og Børnene blev Simon Pedersen af Lykkesholm.

Af Besætning var der 7 Heste, 6 Køer, 5 Ungnød, 12 Fear = 992 Rdir.

Enken meddelte, at hun var frugtsommelig, hvorfor skiftet blev udsat indtil videre.

Den 20. April 1816 var der atter skifte i Boet efter Thomas Jensen, og Enken Kirsten Jensdatter var da mødt med sin forlovede Peder Thomsen.

Boet blev delt saaledes, at der var 500 Rdlr. at dele mellem Børnene efter Moderens Ønske.

Pengene blev delt saaledes:

Sønnen Jens Thomsen 125 Rdir.

Sønnen Niels Thomsen 125 –

Datteren Else Thomsen 62 Rdir. 3 Mark.

Datteren Kirsten Thomsen 62 – 3 –

Datteren Mette Thomsen 62 – 3 –

Datteren Dor fikmthe, født den ll. Marts 1816, død den 19. Juni 1816_fik 62_-_ 3_

Ialt 500 Rdlr. O Mark,

 

Ungkarl Peder Thomsen fra Vraa Sogn og Enken Kirsten Jensdatter blev gift den 22. April 1816, og

Peder Thomsen fik Fæstebrev paa Gaarden og drev den i nogle Aar. Peder Thomsen og Kirsten Jensdatter havde 3 Børn, Dorthe, født 1817, Thomas Jensen Pedersen, født 1818, de døde begge som smaa, der var desuden Datteren Inger, født 1822 i Aasendrup.

Allerede 1819 afstod Peder Thomsen Gaarden og blev Husmand i Aasendrup. Om det har været de vanskelige Tider eller Sygdom, der saa tidligt slog ham ud, vides ikke.

Peder Thomsen døde den 19. December 1834, 54 Aar gammel som Husmand i Aasendrup.

Den Mand Peder Thomsen afstod Gaarden til 1819 var Selvejergaard mandSimon Pedersen af Lykkesholm i Fureby Sogn. Simon Pedersen er født 1772, og blev gift den 23. Juni 1815 med Inger Sørensdatter.

Simon Pedersens Fæstebrev paa Gaarden findes sammen med andre Fæstebreve fra Børglum Kloster paa Landsarkivet og lyder, som følger:

Fæstebrev”. N. Fr. Hillerup, Ejer af Børglum og Vrejlev Clos ter, gør vitterlig at have s tædt og fæstet til Simon Pedersen af Lykkesholm den Gaard i Aasendrup som Peder Thomsen sidst beboede, og nu til ham godvillig har afskrevet hvilken Gaard, staaende for Hartkorn 3 Td. 6 Skp. han sin Livs tid maa nyde, bruge og i Fæs te beholde pad felgende Conditioner:

Fæsteren betaler og udreder til anordnede Forfaldstider alle kgl. Skatter og Contributioner i alle Dele som er eller i Fremtiden bliver paabud te.

Han svarer i Landgilde hvert Aars Mortensdag 3 Tdr. 1 Skp. Bug 2 Tdr. Hvid Havre med anordnede Maal,

Han forretter upaaklagelig i alle Maader hel Gaards part Hoverie til Børglum Closter efter udgangen Overenskomst.

Han vedligeholder og tilsvarer stedse Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium, samt Føde og Sædekorn efter foretagen Synsforretning. saa det til enhver Tid anses for uforringet Stand,

eller i anden Fald Fæstets Fortabelse.

Fæsteren er forbunden til at holde Bygninger og Besætning brandforsikret.

Han behandler Gaardens Ejendom, Ager, Eng, Kær, Overdrev og Tørvejord pad bedste Maade, saaledes som det ans taar en dygtig vindskibelig Bonde, og ikke lader noget bortkomme fra Gaarden, eller gør Fremlaan eller bortlejer noget, eller lader HØ, Foder og Gødning bortføre fra Gaarden,

I øvrigt retter Fæsteren sig efter Kgl. Lov og Anordninger viser Lydighed mod Herskabet alt under Fæstets Fortabelse.

I Indfæstning er betalt et stykke Jord paa Fureby Mark af Hartkorn 2 Fjdk. I Alb.

Børglum Closter, den 30. November 1819.

Hillerup.

Inden Simon Pedersen overtog Gaarden blev der afholdt Syns forretning, der giver et godt Ind tryk af hvordan Gaarden saa ud m. m.

Synsforretningen lyder som følger:

Vaaningshuset laa i øst-vest og bestod af 11 fag, 27 Alen lang med Udskud, paa søndre side udbygget en lille Kvist. Stolperne i Huset er Eg og anden Træværk Fyr, i nordre side er Muren Lervægge tillige med begge Ender, mens søndre side er Mursten, Straa tag. Indrettet fra øst: 3 Fag til Stors tue med loft og 3 Karm Vinduer, 1 Fag til Gang og et lille Kammer, 4 Fag til Dagligstue og 2 Kamre, Loft overalt, Lergulv, 3 Fag Vinduer med Blyruder, 3 Fag til Køkken og Bryggers, alt i maadelig Stand.

Lade vest i Gaarden vender i syd-nord, Gavl i nordre Ende, 9 Gulv 432 Alen lang, 123 Alen bred i søndre Ende, 14 Alen i nordre Ende, Udskud rundt, Stolper af Eg, Fyrre tømmer, Klinede Vægge, Straa tag, 8 Fag til Lo og Lade, 2 Fag til Stald i skikkelig Stand,

Sønder i Gaarden er Hus 10 Fag, 33 Alen lang, 63 Alen bred, ibygget Ladens søndre Ende, indrettet til Fæhus, Faaresti og Vognhus og Huggehus, Eg og Fyrre tømmer, klinede vægge og Straatag.

Vest i Gaarden et Hus 7 Fag, 23 Alen lang, 6 3/4 Alen bred fra best i Fag til Køkken og Frammers, Skors ten, 2 Fag til Stue. 2 smaa Kamre, Loft over 4 Fag, Vognskur Tørverum, Fyr tømmer, Straatag, klinede og dels murede Vægge, alt til Reparation for 88 Rdlr.

3 Mark.


Naar dette er sat i Orden er Gaarden i beboelig stand. Der medfølger 4 Bæster, 5 Køer, 5 Ungnød, 6 Faar, 2 Lam, Hartkornet er par 6 Skp., og der er i Efteraaret saaet 4 Id. Rug og tot bol bruges 10 Tdr. Byg, 10 Tår. Havre, 3 Idr. Blandsæd og t Foraarsrug, som alt er tilstede.”

Simon Pedersens Hustru Inger Sørensdatter døde 1829 og bare Anledning blev der afholdt Skifte. Dette er indført i Børglum clos ter skifte protokol Fol. 611. 1787-1831, og det lyder i Uddrag som følger:

Skiftet blev afholdt i Gaarden den 29. Juli 1823. Simon_Pedersen oplyste, at de havde følgende Børn:

I Søn Jens Simonsen, 7 Aar, I Datter Marie 6 Aar, I Datter Kirsten 4 Aar, i Datter Karen Margrethe i Aar.

Formynder for Børnene var Morfaderen Jens Jensen, Aasendrup. Af Besætning var kun 5 Faar Boet tilhørende. Af andre Værdier opgaves en Eng i Galshug efter Skøde den 3. Juni 1805 = 300 Rdlr., 1 Parcel af Hartkorn 5 Skp. 2 Fjdk, 1 1/4 Alb. efter Skøde 21. Maj 1810 = 100 Rdir. , 1 Hus i Fureby bortsæste t = 60 Rdir. Efter Købekontrakt af 1. Januar 1816 og senere Forlig af 14. Juni 1821 har Dødsboet tilgode hos Anders Olesen i Vrensted for den af ham solg te Gaard Hartkorn 5 Idr. 1 Skp. 400 Rdlr. Sedler, omskrevet til 320 Rdir. ialt 873 Rdlr.

Besætningen fandtes i forsvarlig Stand og Manden vedbliver sin Fæste pligt saa Skiftet slutter med Syn over Besætningen og Bygninger som han i sin tid overtog efter Synsforretning.

Der var intet at dele, da Udgiften var større end Indtægten. Faderen ønskede dog at give hver af Børnene i Sengs Klæder og 1 ko og gøre Datterens Bryllup.”

Simon Pedersen blev gift anden Gang med Johanne Christensdatter. født 1788.

Simon Pedersen døde den 12. November 1830, 58 Aar gammel. Der findes inte t Skifte efter ham, der har sikkert heller ikke været noget at dele efter de haarde Kriseаar i 20erne.

Enken Johanne Christensdatter blev gift anden Gang den 12. Oktober 1831 med Ungkarl

Lars Larsen, som saa fik Fæstebrev paa Gaarden, men dette er ikke opbevaret


Lars Larsen er født i Thise 1808. I den ny matrikel af 1844 oplyses det, at Gaarden fik Matr. nr. 6 ganmel Hartkorn 6 Skp., nyt Hartkorn 4 Tdr. 6 Skp. 3 Fjdk. 1/2 Alb, svarer gammel Skat 25 Rdlr. 60 Sk.

Johanne Christensdatter døde den 19. September 1852, 64 Aar gammel, af Brystsyge. Efter hende findes intet Skifte.

Enkemanden Lars Larsen blev gift anden Gang den 17. juni 1853 med Pige Ane Poulsdatter, der paa det tidspunkt var 36 Aar gammel.

Christian Michael Rottbøll mageskiftede 1857 nogle af de Parceller Lars Larsen havde i Fæste, med en anden Parcel. Skødet lyder som følger:

“Mageskifte-Skøde. Underskrevne Christian Michael Rottbøll, Ejer af Børglum Kloster med underliggende, afhænder og mageskifteskjøder herved fra mig og mine arvinger til selvejergaardmand Peder Thøger Christensen af Aasendrup af den mig i bemeldte Aasendrup eller Oksentorp Bye, Wrensted sogn, under Matr. Nr. 6 tilhørende og af Lars Larsen i fæstehavende Gaard efternævnte 5 Parceller, som ved den af berørte Gaard afvigte Aar foretagne af nævnte Fæster indvilligede og ved Indenrigsministeriets Skrivelse af 22de November sidstleden approberede Udstykning ere ansatte til Hartkorn og Gammelskat saaledes: Parcellen Matr. Nr. 6b O Tdr. O Skp. OFjdk. 1 3/4 Alb. Hartkorn Gammelskat 9 Sk. Parcellen Matr. Nr. 600 – 1 – 2 – 0 – – Gammelskat 95 Sk. Parcellen Matr. Nr. 6d 0 – 0 – 3 – 1/4 – – Gammelskat 48 Sk. Porcellen Katr. nr. 6e 0 – 0 – 3 – 1/4 – . Gammelskat 49 Sk.

0 – Percellen Matr. Nr. 64 0 –

1 – 1 – Gammelskat 22 Skilling. Ialt

Ordr. 3 Skp. 2 Fjdk. 0 1/4 Alb. Hartkorn

Gammelskat: 2 Rd. 31 Sk. Mageskiftet skeer iøvrigt paa følgende Vilkaar:

1.

Fornævnte Parceller med ovenmeldte Hartkorn 3 Sk p. 2 pide b. og Gamme Iskat 2 Rdlr. 31 Sk. overdrages P. Th. Christensen med samme almindelige Rettigheder, Pligter og Byrder, jeg hidtil har ejet samme ifølge mit Auctions skøde af 1836.

2.

Den indløselige sjettedeel af hele Gaardens Bankheftelse er indfriet og er den der paa grundede Actieret saaledes Mageskiftet uvedkommende.

52

3. Peter Thøger Christensen som har tiltraadt de nævnte 5 Parceller udreder saaledes selvfølgelig alle deraf fra 1. Januar dette år gaaende Kongelige Skatter og offentlig Afgivter.

4. Alle af nærværende Mageskiftehandel i navnlige Maader flydende Udgivter bæres ene og alene af P. Th. Christensen.

5. Som Vederlag for titnævnte 5 Parceller har Peder Th. Chris tensen under Dags Dato meddeelt mig Mageskifteskjøde paa Parcellen Matr. Nr. 7e af hans i følge Skjøde af 18de December f. Aa. i bemeld te Aassendrup eller Oksentorp ejende Gaard Matr. Nr. 7, og vil saaledes begge Mageskifteskjøderne derfor være samtidig at tinglæse.

Med Hensyn til det Stemplede Papiir ansættes Værdien af det Mageskiftede til 400 Rdlr. Rigsmynt. Til Bekræftelse under min Haand og mit Segl.

København, den 10de Januar 1857.

Rottbøll.

Underskrevne Lars Larsen, Fæster af den i ovenmeldte Mageskifteskøde omhandlede Gaard Matr. Nr. 6 i Aassendrup tils taaer herved at have indrømmet at de beskrevne 5 Parceller af samme mageskiftes med den ligeledes foran beskrevne Parcel Matr. Nr. 7e, som forenes med forannævnte min i fæs tehavende Gaard imod at jeg derar svarer alle Byrder.

Aasendrup, den 13. Januar 1857.

Lars Larsen.

Det var dog ikke længe, Lars Larsen og Ane Poulsdatter levede sammen, idet Lars Larsen allerede døde den 29. December 1857. Skiftet efter ham, der er indført i Børglum Herreds Skifte protokol. lyder i Uddrag som følger:


»Skiftet blev afholdt den 10. Marts 1859 mellem Enken Ane Poulsdatter og deres eneste Søn Poul Christian Larsen, 5 Aar gammel.

Det oplystes, at Boet bestod af nogle Kreaturer af den iGaarden værende Besætning samt en Del Ind- og Udbo, der ialt ansattes til 600 Rdlr. Der var i Boet en Gæld paa 200 Rdir.

Saa der blev til Deling ialt 400 Rdlr, hvoraf Enken tilkom 200 Rdlr, og Resten 200 Rdlr. tildel tes Sønnen, hvis Arve part blev staaende i Gaardens BO med Pant i dennes Ejendele, indtil sønnen blev 18 Aar, uden Renter. Derefter blev Boet overdraget Enken, mod at hun tilsvarer Gælden.”

Den 11. April 1859 købte Enken Ane_Poulsdatter Gaarden til Selveje.

Købekontrakten og Skødet lyder som følger:

 

Købecontract. Underskrevne Godsejer Chr, Michael Rottbøll til Børglum Kloster sælger og afhænder herved fra mig og mine Arvinger til afdøde Gaardmand Lars Larsens Enke Ane Poulsdatter af Aassendrup i Vrensted sogn, den Gaard i bemeldte Aassendrup eller Oxentorp Bye som under Matr. No. 6 a er ansat til Hartkorn 4 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk, 1/4 Alb. Gammelskat 23 Rdlr. 29 SK. hun hidtil har besiddet i Fæste. den samme tilliggende Parcel i bemeldte Aassendrup Matr. No. 7e af Hartkorn 6 Skp. 1 Fjdk. 1/2 Alb. og Gammelskat 4 Rdlr. 29 Sk. ialt 5 Idr. 1 Skp. 2 Fjdk. 3/4 Alb. Hartkorn og 27 Rdir. 58 Sk. Gammelskat, pad følgende Vilkaar:

1.

Eiendommen mod tager Kjøberinden med Bygninger, Besætning og Inventarium m m. som samme forefindes idag uden videre Ansvarspligt for mig, og overdrages herved med de Rettigheder. Play Byrder jeg hidtil har ejet samme ifølge mit Auctions skigde og hvad Parcellen Matr. Nr. 7e angaar overensstemmende med mit Wageskifteskjøde der paa, tinglæst den 12. Februar 1857.

2. Den indløselige Sjettedeel af de nævnte Eiendommes Bank er i sin tid indfriede og er desaarsag den der paa grundede Actieret denne Handel aldeles uvedkommende.

3.

Kjøberinden tilsvarer alle Kongelige skatter, offentlige og communale Afgivter som hidtil og betaler førstnævnte for indeværende Aar paa Børglumklosters Godscontoir naar samme kræves, imodsat fald er hun Ud pantning derfor undergivet liig Godsets Fæstere.

Naar Eiendommen til 1. Januar 1860 eller senere er udmeldt til Afgang for Godset, betales selvfølgelig Skatterne paa Hjørring Amtstue.

4. For indeværende Aar præsterer og betaler Kjøberinden Hoveripengene 32 Rdlr. med Sexten Rdir. til omstundende 1.maj og Sexten Rdlr. til førstkomende 1. November, ligeledes under udpantningstvang.

5. Til førstkommende Mortensdag leverer hun efter Tilsigelse Landgilde med 3 Tdr. I skp. Byg, 2 Tdr. hvid Havre med anordnet Opmaal og paa befalet Maade.

Den akkorderede Kjøbesum 7000 Rdlr., skriver syv Tusinde Rigsdaler Rigsmynt afgøres saaledes: i December Termin indeværende Aar betaler Kjøberinden contant 2000 Rdlr., skriver To Tusinde Rigsdaler og forskaffer mig en første prioritet Panteobligation i den Gaard Winther i Løkken tilhørende og paaboende Eiendom tilligemed den bemeldte Winther idag afhændede Jordlod, for et Beløb af 180° Rdlr., som forbemeldte Termin forrentes med 4 % pro Anno

I Juni Termin 1860 betaler Kjøberinden atter contant 800 Rain. skriver Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmynt med 1/2 Aars Rente og for sammes rigtige Betaling med underskriver Selveiergaardmand SogneJoged Niels Christian Christensen af Vesterhjermitslev som Selvskyldner, nærværende Kjøbekontract. For den da tilbageværende RestKjøbesum 2400 Rdir, skriver To Tusinde og fire Hundre, skriver To Tusinde og fire Hundrede Rigsdaler Rigsmynt udstæder Kjøberinden ved Skjødets Udstædelse lovformelig

Panteforskrivning til mig med første Prioritet i Gaarden ** værende Hoved parcel og Hartkorn, dens Bygninger, Besætning. Avl og Afgrøde, Ind- og Udbo, og forrenter selvfølgelig ovenmeldte

Rdlr. ligeledes fra 11. December Termin d. A. med 4 Procent aarlig.

Berørte udstædende Obligationer clausuleres iøvrigt som Forskrivning for Umyndiges Midler.


Alle af denne Handel lovlig flydende Udgivte bæres ene af Kjøber inden og derunder indbefatter 2 Procent af Kjøbesummen som betales i December Termin d. A. Saaledes at være indgaaet bekræftes denne Kontract med vore undskrivter idet Kjøberinden med lavværge og Selvskyldnercutionisten i alle Søgsmaalstilfælde underkaste sig den hurtige retsforfølgning Forordningen 25. Januar 1828 hjemler, idet det bemærkes, at Kjøberinden kun maa afhænde den i 5te Post omhandlede Jordlod fra Gaarden.

Børglumkloster, den 11. April 1859.

C. Rottbøll. Ane Poulsdatter (m.f. Pen)

Som Lavværge:

Niels Andersen.

Som Selvskyldnerkautionist Niels Chr. Christensen, Sognefoged.”

 

“Skøde”.

Christian Michael Rottbøll Eier af Børglumkloster med Underliggende giør vitterlig, at jeg herved sælger og bortskjøder fra mig og mine Arvinger til Ane Poulsdatter, Enke efter Gaardmand Lars Larsen Aassendrup overensstemmende med vedhæftede Kjøbekontrakt af 11. te April d. A. den Gaard i bemeldte Aassendrup eller Øxentorn Bye som hun hidtil har besiddet i Feste og som under Matr. No. 6 er ansat til Hartkorn 4 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1/2 Alb. og Gamm

ur. 29 Sk. samt den samme tilliggende Parcel i bemozar ussendrup, som under Matr. No. 7e er ansat til Hartkorn 6s “Jak. 1/2 Alb. og Gammelskat 4 Rdlr. 29 Sk., paa følgende Vilkaar:

1.

Ejendommene sælges Kjøberinden med samme almindelige Rettigheder Pligter og Byrder jeg hidtil har eiet sammen,

nemlig gaarden ifølge mit Auctionsskjøde af 1836 og hvad Parcellen matr. nr. 7-e angaar overensstemmende med mit Mageskifteskjøde derpaa

tinglæst den 12. Februar 1857.


2.

De indløselige Sjettedel af de nævnte Eiendomme Bankhæftelse er i sin tid indfriet og er desårsag den der paa grundede Actieret, denne Handel aldeles uvedkommende.

3.

Skatter, Hoveri penge og Landgilde for indeværende Aar betales og leveres som hidtil naar Kjøberinden derom tilvarsles, Ligesom hun ogsaa udreder alle af denne Handel paaløbende Udgivter.

Og da Kjøberinden har berigtiget den accorderede Kjøbesum hjemler jeg hende de herved solgte Ejendomme paa lovlig Maade. Til Bekræftelse under min Haand og mit Segl.

Børglumkloster, den 24. April 1859.

Rottbøll.”

Enken Ane Poulsdatter er født 1817, og hun døde den 11. December 1890. Hun blev gift anden Gang den 29. April 1859 i Vrensted med Ungkarl Niels Andersen af Aasendrup.

 

Niels Andersen blev samtidig Ejer af Gaarden.

Hans Adkomst til Gaarden lyder saaledes:

“Aar 1859 (Ni og Halvtreds) den 29. (Ni og Tyvende) April ægteviedes efter foregaaende Tillysning i Vrens ted Kirke Ungkari Njels Andersen til Ane Poulsdatter, Enke eģter Lars Larsen i Aasendrup.

Saaledes overens temmende med Vrensted Kirkes Ministerialbog attesteres under Haand og Segl.

Vrensted Kirke, den 16. December 1859 Denne Vielsesattest bedes tinglæst som Adkomst for mig paa den min Hustru Ane Poulsdatter tilhørende Eiendom i Aassendrup Bu. Vrensted Sogn, nemlig: Aassendrup

otr. No. 6 a af Hartkorn 4 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk, 1/4 Alb. Gammelskat 23 Rd. 29 Sk. Letr. Nr. 7e af Hartkorn 0 Tdr. 6 Skp. 1 Fjdk. 1/2 Alb. Gammelskat 4 Rd. 29 Sk. Tilsammen Hartkorn

5 Tdr. 1 Skp. 2 Fjdk. 3/4 Alb. Gammel skat 27 Rdır. 58 Sk., hvor paa hun under 24. April sidst meddeelt skjøde af Herr Rottbøll Til Børglum. Kloster, hvilken skjøde tinglæses samtidig med denne min Adkomst.

Aasendrup, den 29. April 1859. Niels Andersen.

 

Niels Andersen lod straks Gaarden udstykke i en Mængde Parceller.

 

Senere købte Niels Andersen en Gaard af Peder Thøger

Christensen købekontrakten og Skødet lyder, som følger:

 

“Kjøbekontract” Jeg underskrevne Gaardejer og Sognefoged Peder Thøger Christensen af Aasendrup i Vrensted Sogn sælger hermed og afhænder fra mig og mine arvinger til Gårdmand

Niels Andersen sammes steds re mig og mine Arvinger til Gaardmand Niels Andersen den mig i forbemeldte Aasendrup ifølge Mageskifteskøde af

december 1856 tinglæst 15. Januar 1857 og 10. Januar 78 tinglæst 12. Februar samme Aar, tilhørende Gaard med Bygninger

og som efter Afgang af nogle frasolgte Parceller under Matr. No. 7a, 7h, 7i, 60 og 6e var

skyldsatte for Hartkorn 3 Idr. 3 Skp. nik. 2 1/4 Alb. og Gammelskat 18 Ralr. 66 Sk. tikilgende Buoningerne værende mus- og nagelfaste Apa tenentier samt a Marken henstaaende og i Hus bragte Avl og Afgrøde og den ? Ejendommen værende Gødning.

Salget skeer paa Vilkaar:

1.

Køberen overtager det solgte imorgen og fra samme tid henstår dette for hans Regning og Risiko i enhver Henseende, idet han i ulykkes tilfælde hæver Bygningernes Assurancesum.

2.

Alle af Ejendommen gaaende kongelige og communale Skatter og Afgifter be taler Sælgeren for første halvaar 1867 og tidligere Tid saavels om alle mulige Restancer fra tidligere tid, hvorimod Kjøberen betaler dette for andet halvaar 1867 og fremdeles tilligemed Tiender af indeværende Aars Opgørelse.

3.

Den accorderede Kjøbesum 8000 Rdlr., skriver Otte Tusinde Rigsdaler Rigsmønt, berigtiger Køberen skadesløst, saaledes, at han over tager, tilsvarer og fra December Termin dette Aar forrenter den det solg te paahvilende første Prioritets Pan tegjæld til Creditforeningen af jydske Lande iend omsbesiddere, stor 7500 Rdlr.. idag be tales 250 Rdlr. og resten 250 Rdlr. den 1. Marts 1868. imod at han samtidig meddeles Skøde paa det solgte, uden anden Forhæftelse end det formeld te 7500 Rdlr. til Kreditforeningen.

4.

Omkostningerne med denne kontracts og Skødets Udstædelse og to Læsning betales af hver af Kontrahenterne med det halve.

Jeg underskrevne Gaardmand Niels Andersen af Aasendrup er. hjender herved at have indgaaet forans taaende Kjøbekontrakts Jeg i alle Punkter for pligter mig at opfylde, idet jeg, hvilket

saa gjalder Sælgeren, i Søgsmaals tilfælde underkas term kurtiae Petofan falanina. som Frdg. af 25. Januar 1828 hiem

Skrevet i Hjørring den 26. August 1867.

Som Sælger

Som Kjøber Niels Andersen

Peder Thøger Christensen

Til Vitterlighed: Albert Sparck – Lars Larsen.

 

“Skjøde”

I Henhold til Omstaaende og da Kjøberen har berigtiget købesummen samt for iøvrigt opfyldt sine forpligtelser efter denne contract, saa skjøder og overdrager jeg underskrevne Peder Thøge Christensen hermed fra mig og Arvinger til Gaardmand Niels Andersen i Aasendrup, min ovenbetegnede Gaard samme steds, skyldsat saaledes Matr.nr. 7a Hoved parcel

med Andel i Matr.

Nr. 27, 2 Tdr.7 Skp. 3 Fjdk. I 3/4 Alb. 16 Rd. 31 Sk. Matr.

Nr. 7h……. 0 » » 3 ” 2 1/2 » 0” 62 » » »

Nr. 7i……. 0 » 1 » 0 » 01/2 » 0 68 »

Nr. 6d…….O » o 3 » 01/4 = 0 ~ 48 » »

Nr. 6e…….O » O 3 » 01/4 » o» 49 »

Tilsammen 3 Tdr.3 Skp. i Fjdk. 2 1/4 Alb. 18 Rd. 66 Sk. med Bygninger og rette Tilliggende, saaledes som samme af ham besiddes, navnlig imod at han som i kontrakten anført overtager Pan tegjælden 7500 Rdlr. samt i Fremtiden udreder alle af Ejendommen gaaende Skatter og Afgifter og skal Ejendommen tilhøre Kjøberen med de samme almindelige Rettigheder og Byrder, hvormed den hidtil har været ejet. Bankhæftelsen 1/6 Deel er indfriet, men Aktieretten for samme Kjøberen uvedkommende.

Til Bekræftelse med min Underskrift, vidnes fast.

Udstedt i Hjørring d. 16. Marts 1868.

Peder Thøger Christensen.

Til Titterlighed:

Hau S. Sørensen.

 

Niels Andersen syntes dog ikke at have Jord nok i det forannævnte, idet han ogsaa købte Matr. Nr. 7d, af Har tkorn 4 Tdr.

af Chresten Andersens Enke, og Matr. Nr.

3a af Hartkorn 5 Tdr. 7 Skp. 2 Fjdk. 2 1/4 Alb. Hvornaar 400 er foregaaet vides ikke, da Skøde og Panteprotokollen for Børglum Herred ikke haves efter 1869 paa Arkivet.

Niels Andersen fik d. 21. Juli 1880 kongelig Bevilling til at lægge begge sine Jorder sammen og drive dem under samlet Brug

I 1883 var der Taksation af Gaarden til Brandforsikringen


som lyder i Uddrag, som følger:

 

a) Stuehus i øst og Vest af Grundmur med Straatag uforandret for …. 2210 Kr.

b) Laden i Nord af Grundmur med Straa tag efter ældre Indtegning ………… 1000Kr.

Kostald i østaf Grundmur med Straatag ligeledes 800 KR

d) Kvist paa a. i Syd af Grundmur med Straa tag ligeledes 700 Kr.

e) Tilbygning til a af Grundmur med Straatag ligeledes

528 kr.

» f. Laden under Arbejde i Nord af Grundmur med Straa tag 6.290 kr.

g) Tilbygning til f under Arbejde af Grundmur med Straa tag …….

Ialt 16178 Kr.

 

Niels Andersen og Ane Poulsdatter havde en Datter Else Marie Andersen, født d. 7. September 1860. Hun blev gift d. 1. April 1887 med Ungkarl Jens Eriksen fra Vester Hjermitslev, født 1860. Niels Andersen døde 1897 og

Svigersønnen Jens Eriksen blev Ejer af Gaarden.

 

Jens Eriksens Adkomst til Gaarden findes i Børglum Herreds Dødsanmeldelsesprotokol og lyder i Uddrag, som følger:

 

“Aar 1897, 4. Marts, anmeldtes det, at Gaardejer Niels Andersen af Aasendrup under i samme Maaned var afgaaet ved Døden.

Berigtigelsen til Protokollen er saalydende:

Boet er overtaget af Jens Eriksen som gift med og i sædvanligt Formue fællesskab med den Afdødes Datter, Else Marie Andersen, som eneste og myndige Arving uden at det har været taget under offentlig Skifte behandling.”

Vilh, Flensborg.

 

Nærværende Udskrift bedes tinglæst som Adkomst, for den i ommeldte Jens Eriksen, paa følgende Ejendom i Børglum Herred Hjørring Amt, Vrensted Sogn af Ejerlaug.

Aasendrup.

Matr. nr. 6a, 7e, 7a, 6g, 6d,6e,7h,7i,24 med Bygninger og Tilbehør- alt som det af Niels Andersen er erhvervet ved Adkoms læste 12. Januar 1860 og 19. Marts 1869, hvorved dog bemærkes, at han ikke har haft tinglæst Adkomst Paa Matr. 24, men besiddet den ukæret i mere end Hævds tid.

Endvidere bedes Udskriften læst som Adkomst for Jens Eriksen paa den afdøde Niels Andersen efter Adkomst af 15. Juni 1874, læst 25. S.M. tilkommende Brugsret med Ret til Skøde paa et Tørveskifte underhørende Matr. Nr. 6b af Skjøttrup i Børglum Sogn, for 50 Aar fra 1. Maj 1874 at regne,

Hæftelserne paa Selvejendommene ere:

  1. Første Priori te ts Pante obligation til Kredi tforeningen af jydske Landejendomsbesiddere for oprindelig 15.000 Kr.
  2. Brugskontrakt til Kristian Kristensen paa Kjærlod af Matr. nr.

6a og 7e for 50 Aar med Skøderet, dateret 1. September 1872,

læst 26- Marts 1874.

3) – Brugskontrakt til Ole Kr. Sørensen paa Jord af samme Ejendom

i 50 Aar fra Maj 1874 med Skøderet, dateret 13. læst 18. Juni

1874.

  1. Pante obligation til Ole Kr. Sørensen for 5.000 Kr.
  2. Fæstebrev til Kr. Kristensen paa Hus og Have underhørende Matr. nr. 24 for hans og Hustrus Livstid, dateret 1. læst 6. Juni 1889

Brugsretten til jord af Matr. Nr. 6b Skjøttrup præjudiceres ager af en tørveskærsret og en Brugsret paa Aaremaal, hvilke Hæftelser dog ikke angå den i sin tid til Niels Andersen stiftede Ret, men dette er ikke til Pantebogen oplyst.

Af Hensyn til Gebyrberegningen ved tinglæsning anføres. At de sidste Erhvervssummer andrager 30.000 Kr.

Hjørring den 18. April 1897.

For Jens Eriksen.”

 

Jens Eriksen købte 1919 en Parcel af Gaardejer Chr. Christensen

 

Skødet er dateret d. 31. December 1919 og lyder, som følger:

“Skøde”.

Underskrevne Gaardejer Chr. Christensen, Vestergaard, Aasendrup skøder og endelig overdrager herved til Gaardejer Jens Eriksen, Kræmmergaard, i Asendrup, den mig i følge tinglæst Adkomst jfr. Landbrugsministeries Udstykningsskrivelse af 23. ds., tilhørende Parcel i 4 Aasendrup, Vrensted Sogn, skyldsat under:

Matr. Ir. 3a for Hartkorn 3 Tdr. I Skp. 2 Fjdk. I Alb., Hvilken Parcel hjemles Køberen med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed jeg har ejet den, i hvilken Henseende bemærkes, at parcellen udgør en samlet Ejendom i Forening med Køberens Ejendom Matr. Nr. 6a, 7a og 7e sammesteds og Hoved parcel K1.II af 3 sammenlagte Gaarde.

Overtagelsen sker straks og Køberen maa fremtidig bruge Parcellen som han vil.

Køberen udreder fremtidige Skatter og Afgifter af Parcellen anpartsvis efter Hartkorn og Værdi.

Købesummen 30.000 Kr., skriver Tredive Tusinde Kroner, hvortil Parcellens Værdi paa Tro og Love ansættes, er berigtiget.

Omkostningerne ved Skødet deles. Til Bekræftelse med vore Underskrifter viune fast.

Hjørring d. 31. December 1919. Som Køber:

Som selger i fl. Fuldmagt: Jens Eriksen

(Ulæseligt Navn)

Til vitterlighed:

  1. Sørensen. K. Lavridsen

 

Jens Eriksen fik d. 23. December 1979 kongelig Bevilling to at lægge Matr. Nr. 3a til sine øvrige Parceller, saaledes at den nu bestaar af Matr. 3a, 6a, 7a og 7e.

 

Som det ses i ovennævnte Skøde er Gaarden nu blevet kaldt ”Kræmmergaard”.

1924 blev gaarden ove taget af Sønnen Andreas Eriksen

der fik Arveudlægsskøde paa den.

Skødet lyder, som følger.

“Arveudlægsskøde”.

Underskrevne, der som eneste myndige Arvinger har ovetaget


til Privat skifte Boet efter Gårdejer :

Drug te Boet efter Geardejer Jens Eriksen af Kræmmesgaard i Vrensted og tidligere afdøde Ægtefælle Else Marie f. Andersen, nemlig: Afdødes Livsarvinger:

Landmand Andreas Eriksen af Kræmmergaard, Maren Drivsholm f. Eriksen, g.m. Gaardejer Thomas Drivsholm, Vrensted

og Landmand Niels Anders Eriksen, Vrensted erkender herved at have udlagt, ligesom vi herved ligesom vi udlægger i arv til medundertegnede Landmand Andreas Eriksen den fornævnte Bo tilhørende Ejendom af Aasendrup Ejerlaug i Vrensted sogn, bemlig Matr. Nr. 3a,6d,6e, 7h, 7i, 6a, 7a, 7e, 6g,

samt 1. Brugsret for opr. 300 Aar til en Tørvelod af Matr. 1a Lyngby torp, Lyngby Sogn, iflg. Kontrckt af 29/6 1344

tinglæst 4/7 1844 hvortil Adkomsten er mangelfuld, og 2. Brugsret til et Tørveskifte af matr. Nr. 17 Skøttrup i

Børglum Sogn i 49 Aar fra 1. Maj 1896 tinglæst 14/1 1997. 7 ALT+ for en Sum af 125.000 kr., hvilken sum er berigtiget paa fØlgende Maade:

1. Ved kontant Betaling af 20.000 Kr.

2. Ved at Køberen i den ham i fornævnte Bo tilkommende arv har likvideret 25.000 Kr.

  1. ved at Køberen har udstedt Obliga tion til sine Nedarvinger for i alt 80.000 »

Ialt 125.000 Kr.

I overdragelsen er indbefattet Ejendommens paastaaende Bygninger og sømfast Tilbehør, Avl, Afgrøde, Gødning, Besætning, Avls- og Mejeribruget hørende Inventarium, kort sagt alt Udbo.

Køberen betaler Skatter og Afgifter af det Solgte fra og med 1s te April d.å.

Da Andreas Eriksen,

som ovenanført har berigtiget Overdragelsessummen skal den ovennævnte Ejendom med det nævnte Tilbehør, fra nu af tilhøre ham som hans lovlige Ejendom i den Stand hvori det nu befindes, og med de Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt boet.

På tro og Love attesteres, at Værdien af den solgte faste ejendom

ikke overstiger 93.700 Kr.. og Resten af Købesummen er Vederlag for det medfulgte Løsøre. Det bemærkes, at Matr. Nr. 3a udgør en Hoved parcel Kl II sammen med 6a, 7a og 7e af Aasendrup, ved Bevilling af 23/12 1919 er der tilladt at sammenlægge Matr. 3a,6a, 7a og 7e.

Hjørring d. 12. Marts 1924.

Maren Drivsholm, Andreas Eriksen

Thomas Drivsholm

Niels Anders Eriksen.

 

1932 købte Andreas Eriksen en Parcel af Gaardejer Jens Severin Nielsen af Aasendrup. Skødet, der er dateret d. 16. Februar, lyder som følger:

“Skøde.

Underskrevne Gaardejer Jens Severin Nielsen af Aasendrup sælger, skøder og som fuldkommen Ejend om overdrager herved til Gaardejer Andreas Eriksen af Kræmmergaard der mig tilhørende Parcel:

Matr. Nr. 2r Aasendrup By, Vrensted Sogn, Hartk. 1 Fdk. I 1/4 Alb. som køberen har overtaget, og som jeg hjemler ham med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed Parcellen har tilhørt Sælgeren, idet Køberen kender og respekterer, at Parcellen er under Pant sammen med anden Ejendom for forskellige Pantsætninger. Værdien af Parcellen ansættes paa Tro og Love til 300 kr..

tre Hundrede Kroner, der er berigtiget af Køberen ved anden Ejendoms Overdragelse.

Omkostningerne ved Skødet betales af Køberen alene.

Bekræftes med Underskrifter vidnes fast.

F.T.Løkken, den 16. Februar 1932.

Jens Severin Nielsen, Andr. Eriksen

Til Vitterlighed om Underskrifternes Æg thed, Dateringens Rigtighed og om Underskrivernes Myndighed:

Chr. Westergaard H. Engebjerg

Sparekassedirektør Sparekasseassistent

 

Andreas Eriksen, gav 1952 følgende Oplysninger Om

Kræmmergaard”

 

Gaardens Størrelse:

115 Tdr. Land Ager, 23 Tdr. Land Eng 40 Tdr. Land Kær.

 

Gaardens Hartkorn: 10 Tdr. 2 Skp. 2 Fjdk. 1/2 Alb.

Bygningernes Brand forsikringssum: Kr. 245.800

Ejendomsskyld: – 140.000

Jordværdi: 89.400

Resume over ejere af “Kræmmergaard”:
Alle nedenstående var fæstere under Børglum Kloster

1857 Ane Poulsdatter , 1831 LarsLarsen, 1819 Simon Pedersen, 1816 Peder Thomsen, 1802 Thomas Jensen, 1782 Jens Nielsen, 1758 Jens Andersen, 1725 Anders Nielsen, 1688 Jens Andersen

 

I 1859 køber Niels Andersen gården fri fra Børglum Kloster og                fra da af er gården nu selveje

 

I 1897 blev gården overtaget af  Jens Eriksen

 

I 1924 blev gården overtaget af en søn Andreas Eriksen

 

I 1966 blev gården overtaget af Svigersønnen Poul_Sørensen

 

I 2001 blev gården overtaget af Poul Justesen og er nu ude af slægtens eje

 

I 2019 blev ”Kræmmergaard” overtaget af

Kristian Justesen, Mellegaard, A C Andersensvej 16, Vrensted

 

 

 

 

 

Kort over Åsendrup, anført med nogle af de største gårde i det område af Vrensted sogn
“Kræmmergaard” i 11950 erne
Luftfoto af Kræmmergaard” i 2017
Et forældreløst kid passes af de tre små piger på Kræmmergaard
1 pr. for hingst på Bellahøj i 1938 en tung sølvmedalje
bagsiden af førviste medalje

Man gik op i heste af racen Jydsk på Kræmmergaard i Anna og Andreas Eriksens tid