Valdemar Pedersens hus brændte i ca. 1979.
Valdemar døde i sommeren 1978
Der har jeg været bydreng. En af opgaverne var at skubbe en gammel ost tilbage på hylden, inden vi gik hjem – den var så levende, at den flyttede sig ud over kanten
Der lugtede altid af friskmalet kaffe, når man gik forbi den butik, han havde sådan nogle store gamle kaffemøller…. jeg elskede den duft.
Her hos Valdemar Pedersen var der en nissemand, der havde fat i kaffemøllen i december måned, og trak den rundt.
Her havde jeg fritidsjob i 3-4 år hver eftermiddag, fredag aften og lørdag. Hold op hvor har jeg slæbt mange 30 flaskers kasser over disken og tørret støv af nissen – alt var i skuffer, løs vægt – fantastiske minder – lærte meget, at “sidste salgsdato ikke betød noget” – Valdemar Petersen sagde “der står jo ikke, at det ikke kan spises “. Mug på osten blev også vasket af, og kaffeposerne skulle lukket på en særlig måde – tit en ommer .
Var dagligt i banken med dagens omsætning i en brun kuvert – nogle gange med 4000 kr. på en god dag. Fik i startløn 55 kr. om ugen – endte med 90 kr. som 15-årig.
Fik en budcykel på et tidspunkt og heldigvis lidt selvregulering af løn i forhold til lidt ekstra øl – en pakke smøger i posen til min bror Allan, Bette Leif og vennerne- husker du det Hanne Saaby.
De sidste år boede Gorie, Valdemars kone, i lejligheden ved siden af trods det, at de havde en fantastisk lejlighed i Nørresundby Solgården tæt ved Limfjorden.
Det var usle forhold, de boede under i Algade. Valdemar passede godt på sine penge. Drømte om at arve købmandsdisken – hvor mon den blev af, da huset blev solgt.
Ham husker jeg rigtig godt – var bydreng der i en periode, mens jeg gik i skole. Husker ølkælderen i baglokalet, og jeg skulle veje mel og sukker op i brune poser, og Valdemar lærte mig at folde lukningen på poserne korrekt – det skulle jo se fint ud. De mange ture på budcyklen husker jeg også en del af – gode minder hos Valdemar Petersen
Jeg boede i det, der dengang var Algade 27.