Af fhv. pastorPoul Sørensen, opvokset i Rakkeby
.
De fleste dage i mit liv har jeg startet dagen med havregrød.
Som i min barndom, således også nu! Den eneste forskel er, at jeg nu drikker fedtfattig kærnemælk til min havregrød i stedet for sødmælk.
I min barndom var der to dage om året, hvor morgenmaden ikke var havregrød:
JULEDAG fik vi grønlangkål til morgenmad. Hertil kold flæsk med sennep og varmt hvidtøl og hjemmebagt fintbrød med smør.
Kanel og sukker blev strøet henover grønkålen.
Hvidtøl fik vi hjem i en stor mælkejunge fra bryggeriet Vendia i Hjørring.
Jeg husker et år, hvor mor sagde, at bryggeriet vist havde ladet vandhanen løbe vel længe – men hvidtøl kunne vi altså ikke undvære til jul.
- Når far og jeg skyllede de ribbede grønkålblade, var det vigtigt for hvert skyl at presse al snavs ud af de krøllede blade – far kaldte det at “kryste” bladene. Mine fingre har ikke glemt fornemmelsen af det iskolde vand, som vi skyllede grønkålene i.…
Men jeg tålte gerne det iskolde vand med udsigten til de velsmagende vendsysselske grønkål, som mor iblandede hvidkål, som gjorde grønkålene tilpas luftige.
NYTÅRSMORGEN fik vi kogt torsk, som kunne være leveret af Fiskehandler Johannes Mehl i Lønstrup, som var gift med en komtesse fra Oxholm ved Brovst.
En af fiskehandlerens landture gik omkring Sønder Harritslev, hvor mit barndomshjem lå på en vej, som nu hedder Bakholmvej.
På hans vogn stod der kort og klart “Spis fisk”.
Skikken at spise nytårstorsk går i hvert fald tilbage til 1800-tallet.
En frisk ret som kogt torsk virker helt på sin plads nytårsmorgen efter den fede og tunge julemad.
Som dengang, således også nu.
Godt nytår!
Luftfoto: Mit barndomshjem i Sønder Harritslev ved Hjørring.