Noter, med ubetydelige korrektioner, lånt fra C. Jungersens bog om Sparekassen i Brønderslev.
Periode: 1870 – 1920
Ved siden af det egentlige håndværk er der også i det nævnte tidsrum opvokset en betydelig industri her i byen. De første forsøg i den retning faldt ikke heldigt ud, og det er i hvert fald en kendsgerning, at både det jernstøberi, som Axel Mikkelsen anlagde øst for landevejen, og det uldspinderi, som O.C. Jørgensen senere anlagde samme steds, kun fik kortvarig livskraft.
1886 begyndte Peder Nielsen (f. d. 21.10.1854- d.d. 21.03.1936(82 år), Pedershaab, at anlægge en fabrik. Under dette navn gik nemlig Pedershaab, der i lang tid var den eneste fabrik, her i byen.
Vester Brønderslev var i årene før 1886 anneks til Jerslev, senere til landsbyen Serritslev, men i 1886 byggede man en ny præstegård i Brønderslev og det gjorde, at Brønderslev blev til hovedsognet.
Peder Nielsen beskæftigede til at begynde med kun fire mand foruden sig selv. Omsætningen var i 1887 kun på knapt 9.000 kroner. Virksomheden blev udvidet lidt efter lidt, og efter branden i 1899 blev hovedparten af de store bygninger, der nu er A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, opført. Siden den tid er der bygget en del til.
A/S Peder Nielsen Beslagfabrik beskæftigede i 1915 119 mand. Omsætning var på 524.000 kroner. I 1918 beskæftigede PN 73 mand og omsætningen var på cirka 1,2 millioner kroner. Ikke nok med det, men i 1915 byggede fabrikant Peder Nielsen en ny fabrik vest for jernbanen.
Det blev et aktieselskab med navnet Pedershaab Cementindustri Maskinfabrik A/S. At det ikke var nogen ringe virksomhed, fremgår af, at aktieselskabet i 1918 havde en omsætning på 1.457.000 kroner, og at den beskæftigede 102 mand.
Udviklingen af fabrikant Peder Nielsens virksomhed kan siges at have haft et vist amerikansk præg over sig. I en by, som ikke havde specielle betingelser for fabriksdrift, begyndte denne lille virksomhed i 1886, og den beskæftiger nu i alt 175 mand.
At virksomheden har haft en relativ stor betydning for byens opkomst og udvikling er ganske indlysende. Vel har der tit lydt bange røster om, at de familier, der tjente til deres ophold på Peder Nielsens virksomheder, måske på et tidspunkt ville blive en byrde for kommunen.
Disse røster er i hvert fald indtil dato blevet gjort til skamme. Arbejderne tjente godt, og det samme gjorde de veltjente mænd, der havde deres virke i byen. Arbejderne understøttes i tilfælde af sygdom af en hjælpekasse, som Fabrikanten oprettede. Desuden er der oprettet en pensionsfond for arbejderne.
Pedershaab/HawkeyePedershaab har været meget aktiv med nyudvikling og videreudvikling. Virksomheden satsede tidligt på kvalitetsprodukter og var altid førende i branchen.
I 1915 henvendte produkterne sig til kunder, der formstøbte beton til mange forskellige elementer – betonsten, betonblokke, tagsten, drænrør, fliser, betonrør m.m.
I 1915 præsenterede virksomheden blandemaskinen Jutlandia, som var en skovleløs, kubeformet betonblandemaskine.
De efterfølgende år udviklede man forskellige forme og maskiner til cementvareindustrien.
I omkring 1920 blev ”Apollo” til produktion af betonrør udviklet.
Også omkring 1920 begyndte udviklingen og produktionen af maskiner til blandt andet vejbygning.
I 1930’erne indledtes en produktion af maskiner for vejområdet. Blandt andet vejtromler.
Virksomheden forhandlede også motorer, men i 1942 blev motor-aktiviteterne udskilt.
I 1935 påbegyndte man en produktion af mergel-gravemaskiner.
I 1930’erne udviklede man snerydningsmateriel.
PM fremstillede i flere år lokomotiver.
Under Anden Verdenskrig lavede man maskiner til tørvegravning.
I 1950 påbegyndtes en produktion af Vihy-maskiner til fremstilling af betonrør (Vihy = Vibration og hydraulik).
I 1950erne så betonkanoner ligeledes dagens lys fra virksomheden.
I 1980 købte Pedershaab produktions- og markedsføringsrettighederne til Vianova asfaltanlæg. Asfaltanlæggene blev hovedsageligt solgt til Mellemøsten.
I 1996 blev Betodans produktion i Vejle flyttet til Brønderslev, og disse anlæg blev udbygget.
Betonrørsmaskiner er stadigvæk den vigtigste produktion. Anlæggene er topmoderne.
Uden fabrikant Peder Nielsen ville Brønderslev nok ikke have været andet end en lille landsby, som for eksempel Tylstrup, Jerslev eller Serritslev.
Peder Nielsen kom fra Tylstrup til Brønderslev, og han skabte grundlaget for denne by. Brønderslev ville næppe være blevet købstad, uden hans fabrikker. A/S Peder Nielsen Beslagfabrik startede med at lave ”Hamborghængsler” til døre og vinduer og fortsatte sin bedrift med også at lave: betonblandemaskiner, lokomotiver, store gravemaskiner, vejtromler, VIHY betonrørs-pressere, asfaltfabrikker og en mængde andre nyttige maskiner. Den tidligere Pedershaab Maskinfabrik A/S ejes i dag af amerikanere og hedder HawkeyePedershaab. Hawkeye er kælenavnet for staten Iowa, og det er ydermere navnet på en lille landsby i Iowa. Desuden er Hawkeye blevet til en fiktiv superhelt, kreeret af Stan Lee for legetøjskoncernen Marvel.
Fabrikanten Peder Nielsen bør med rette tilskrives en stor del af æren for, at Brønderslev er blevet til den by, vi kender i dag.
Efter at Axel Mikkelsens jernstøberi var blevet nedlagt, åbnedes i 1876 et maskinudsalg og reparationsværksted af T. C. Nielsen Hjørring. Denne virksomhed overgik senere til fabrikant W. Brüel. I 1895 overdroges værkstedet til fabrikant N. K. Olsen, og er siden den tid blevet betydeligt udvidet, ligesom der i forbindelse med den øvrige virksomhed er anlagt et jernstøberi. Virksomheden er for øvrigt senere overgået til et aktieselskab, som nu beskæftiger 40 mand og sidste år havde en omsætning på godt 250.000 kroner.
Endelig blev der i 1913 anlagt et nyt jernstøberi i Brønderslev. Det blev anlagt af fabrikanterne Barslund og Bredvig; sidstnævnte trak sig tilbage kort tid efter starten. Første år beskæftigede virksomheden kun 4 mand. Dette jernstøberi er blevet udvidet flere gange, og i 1918 blev det omdannet til et aktieselskab, som nu beskæftiger 60 mand, og som i 1918 havde en omsætning på cirka 500.000 kroner.
Foruden disse virksomheder i jernindustrien bør også nævnes, at smed Niels Nielsen i 1882 startede en smedeforretning i Mejlstedgade, senere etablerede han en speciel fabrik, som tilvirkede plove. Ploven blev kendt over hele landet under navnet ”BRØNDERSLEV-PLOVEN”. Denne virksomhed, der var ret betydelig, og i hvilken der sidste år før krigen (1. verdenskrig) blev fabrikeret 8-900 plove, er i februar 1919 bortforpagtet til smed Erik Eriksen.
En anden afdeling af forretningen, hesteskofabrikationen, blev samtidig overdraget til sønnen Alfred Nielsen, medens Niels Nielsen og den ældste søn Chr. Nielsen, kastede sig over ankerkæder.
I denne virksomhed har han fra september 1918 og til august 1919 beskæftiget 15 mand, og i samme tidsrum er der leveret færdigvarer for cirka 400.000 kroner.
Imidlertid indså Niels Nielsen straks, at fremstillingen af disse ankerkæder blev for kostbar med de maskiner, som han havde til rådighed, så i 1919 opførte han en ny fabrik ved Gravensgade. Når denne fabrik står færdig, vil der på ny blive taget fat på fremstillingen af ankerkæder. Fabrikanterne regner med at skulle beskæftige 15 til 16 mand.
Endelig har fabrikant Hücke indrettet en fjederfabrik i den ejendom, hvor tømrer Andersen tidligere havde sin virksomhed.
Af det forannævnte vil det formentlig fremgå, at jernindustrien var ret godt repræsenteret i Brønderslev; men også andre industrielle virksomheder har kunnet trives i Brønderslev. Efter at farver Stuntze i 1870 var bortrejst fra byen, etablerede farver N. Christensen et farveri i den ejendom i Algade, som nu ejes af enkefru Carstensen. Dette farveri blev i 1884 overdraget til farver Carstensen, og denne anlagde i 1890, uden at lade sig afskrække af Ole Jørgensens eksempel, et dampuldsspinderi. Dette fabriksanlæg er sidenhen blevet udvidet adskillige gange, både i 1898 og 1909, og der beskæftiges nu i forretningen, der i år er blevet overdraget til sønnen Jens Carstensen, 20 mennesker. I 1914 var omsætningen på cirka 70.000 kroner, medens fabrikant Carstensen, da han overtog forretningen, kun beskæftigede en mand foruden sig selv.
Østre Teglværk ved Døvling
Oprindelig var der i byen to små teglværker, nemlig Nibstrup Teglværk, samt et i nærheden af Døvling, tilhørende Mads Jacobsen m.fl. De blev nedlagt begge to. Nibstrup Teglværk i 1874; men omtrent på samme steder, er der anlagt to nye Dampteglværker.
I 1883 anlagde Gerhard Poulsen nemlig et nyt teglværk på samme sted, hvor Nibstrup Teglværk før lå. Dette blev i 1899 flyttet hen til Landevejen, hvor Poulsen da anlagde et nyt ringsovnsteglværk. I 1914 leveredes fra dette teglværk over 2 millioner sten.
På det andet teglværks plads anlagde Morten Dam i 1903 ligeledes et nyt teglværk. Efter at dette i 1907 var solgt til fabrikant Jens Christensen, omdannedes det til et Ringovnsteglværk, der i 1914 leverede op mod 2 millioner sten.
Begge disse teglværker er for øvrigt nu i 1919 overgået til et og samme aktieselskab bestående af en del af byens forretningsdrivende. Endelig kan i samme forbindelse anføres, at fabrikant Jens Christensen i 1896 opførte et savskæreri i Brønderslev, der nu indehaves af brødrene Færch, samt at der i byen findes 2 cementfabrikker, 1 lædervarefabrik osv. og det bedste er at alle disse fabrikker trives godt, og sikrer deres arbejdere et godt udkomme.
Et af købmand Henningsen i 1874 anlagte bryggeri nede ved landevejen, ejes nu af ølbrygger Krogh, og er vokset til at blive et ret betydeligt foretagende.
Vester Brønderslev sogns spare- og lånekasse blev etableret den 1. april 1870. De stiftende medlemmer (31) hæftede solidarisk, for de beløb der blev indskudt i sparekassen, og det fortsatte med at være tilfældet, indtil vedtægterne blev ændret på en generalforsamling den 22. januar 1878. Ændringen sagde: ”de stiftende medlemmer, hver især skal indbetale 10 kroner”.
Dette beløb tilsammen med den opsparede reservefond skal fremover gælde som sikkerhed for indskuddene i sparekassen. Pr. 1. april 1878 udgjorde indskuddet 24.312 kr. 30 øre.
Kontoret havde til at begynde med, kun åbent hver 14. dag. Senere blev det ændret til én gang om ugen, og endnu senere blev det ændret til 3 gange ugentlig. Fra den 01.09 1918 havde kontoret dagligt åben fra 10-12 og fra 14-16.
Kaster man blikket tilbage på Sparekassens udvikling, vil man se, at den på det allernærmeste falder sammen med byens udvikling. De gammeldags forhold, da folk hjalp hinanden privat og ydede hinanden økonomisk støtte, varede ved nogen tid.
Beboerne i Brønderslev og omegn benyttede i mange år købstædernes Sparekasse af gammel vane. Brønderslev Bank blev oprettet i 1896. På det tidspunkt var indskuddet i sparekassen kun på 226.638 kroner.
I 1918 oprettede Andelsbanken en afdeling i Brønderslev.
Kilde: C. Jungersen, landinspektør, bogholder og formand for Låne- og sparekassen.