{"id":8950,"date":"2018-08-22T16:00:25","date_gmt":"2018-08-22T16:00:25","guid":{"rendered":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=8950"},"modified":"2019-09-16T00:56:23","modified_gmt":"2019-09-16T00:56:23","slug":"simon-thomsen-vrensted-kreaturhandler-direktoer-fortaeller-om-sit-liv-spaendende-liv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/?p=8950","title":{"rendered":"Simon Thomsen, Vrensted – kreaturhandler, direkt\u00f8r i Nordjysk Eksportforening fort\u00e6ller om sit sp\u00e6ndende liv"},"content":{"rendered":"
Historien er fra bogen Min Barndom 2<\/span><\/span><\/span><\/h6>\n

Erindringer fra L\u00f8kken-Vraa<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Lokalhistoriske Arkiver<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

2014 , <\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

med tilladelse fra familien udgivet p\u00e5 min hjemmeside.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\n
Erindringer fra et langt liv med dyr i Vrensted, fortalt af kreaturhandler Simon Thomsen<\/strong><\/h6>\n<\/header>\n
\n

<\/h3>\n

Fhv. direkt\u00f8r i Nordjysk Eksportforening og kreaturhandler, Simon Thomsen, fort\u00e6ller en dejlig historier om sit sp\u00e6ndende liv med dyr, begyndende i barndommen med for\u00e6ldrene, bedstefor\u00e6ldrene, drenge\u00e5rene, skolen, de f\u00f8rste biler, ungdoms\u00e5rene, t\u00f8rvegravning en vintertur til Vildmosen, m.m.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Simon Thomsen blev f\u00f8dt p\u00e5 g\u00e5rden Kj\u00e6rgaard i Stenum i 1918 som s\u00f8n af Maren og Hans Thomsen. Han voksede op p\u00e5 g\u00e5rden Eriksminde, \u00f8st for Vrensted. Det var hans mors hjem. Han havde fem s\u00f8skende: Anna f. 1905, Agnes f. 1907, Ella f. 1909, Chresten f. 1912 og Esther f. 1922. I det f\u00f8lgende fort\u00e6ller han om sin barndom og ungdom, sine for\u00e6ldre og sine bedstefor\u00e6ldre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende er et uddrag af 125 sider erindringer, som Simon Thomsen skrev i 2006. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Barndom <\/b>\u2013 for\u00e6ldrene <\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da mor og far, Maren og Hans Thomsen, blev gift, gik far i begyndelsen p\u00e5 arbejde. Et \u00e5r havde han akkord p\u00e5 at rense et langt stykke af en stor b\u00e6k op. Den dannede skel mellem Stenum og B\u00f8rglum og l\u00e6ngere vest p\u00e5 fra Vrensted, for til sidst at l\u00f8be ud i havet i den nordre side af L\u00f8kken ved Furreby b\u00e6k. L\u00e6ngere \u00f8stp\u00e5 blev den kaldt Klostergr\u00f8ften. Jeg tror, det var det stykke, der dannede skel mellem Stenum og B\u00f8rglum, og som ogs\u00e5 er kommuneskel. N\u00e5r han begyndte kl. fire om morgenen, kunne han tjene to kr. p\u00e5 en dag. En dag kom han i snak med en mand fra B\u00f8rglum, som spurgte, om han ville k\u00f8be en slagtekalv. Det gjorde han, og jeg kan huske, at han fortalte, at han tjente fire kr. p\u00e5 den. Det blev begyndelsen p\u00e5 hans liv som kreaturhandler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Simon<\/figcaption><\/figure>\n

<\/a><\/a> S\u00e5 begyndte han at slagte dyr. Da jeg gik i skole, blev der nogle gange slagtet et kreatur hjemme i laden. En gang var hele klassen ovre at se, da en stor tyrekalv p\u00e5 ca. 500 kg blev sl\u00e5et for panden og slagtet. Derefter blev den hejset op i en bj\u00e6lke og gjort i stand. Dagen efter blev den parteret og pakket i tr\u00e6kasser. Far k\u00f8rte til Br\u00f8nderslev med kasserne, og de blev s\u00e5 sendt til Kv\u00e6gtorvet i K\u00f8benhavn. Det var f\u00f8rst, n\u00e5r k\u00f8det kom i K\u00f8dhallen, at dyrl\u00e6gen s\u00e5 p\u00e5 det. S\u00e5dan er det ikke i dag. Senere sendte han dyrene til det lille slagteri i Br\u00f8nderslev, og derfra blev det sendt med k\u00f8levogn til K\u00f8benhavn. Mor var vist den, der var bedst til at sk\u00e6re dyr i stykker og pakke det sammen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Simons for\u00e6ldre, Maren og Hans Thomsen, foran, i Vrensted<\/figcaption><\/figure>\n

Far var natteblind, og han havde derfor aldrig <\/u>set stjernehimlen. P\u00e5 den tid af \u00e5ret, hvor det <\/u>tidligt blev m\u00f8rkt, spurgte mor ham altid, hvilken vej han cyklede. Jeg husker, at hun nogle gange tog en lampe i h\u00e5nden og gik far i m\u00f8de, <\/u>hvis han ikke var kommet hjem f\u00f8r m\u00f8rkets frembrud. Hun vidste jo, hvilken vej han skulle komme fra. S\u00e5 kom far tr\u00e6kkende med cyklen i den ydre side af vejen, med cyklen mellem ham og gr\u00f8ften. Jeg har ogs\u00e5 pr\u00f8vet at blive sendt ham i m\u00f8de. Jeg husker, han sagde, at han var sp\u00e6ndt p\u00e5, om vi b\u00f8rn havde samme fejl med \u00f8jnene, som han selv havde. Jeg kan faktisk ikke mindes, at far nogensinde var ved l\u00e6gen. Da han var 82 \u00e5r, var han med mig til Aalborg Marked, og han gik op i byen og bes\u00f8gte nogle af deres gamle venner. Da han s\u00e5 efter middag skulle g\u00e5 ned til kv\u00e6gtorvet igen og med mig hjem, da blev han p\u00e5k\u00f8rt af en pige p\u00e5 knallert. Far blev v\u00e6ltet omkuld og fik skrammer p\u00e5 det ene ben. Der kom to betjente og optog rapport. Den ene sagde til far: \u201dHar du f\u00e5et et par bajere, Thomsen?\u201d \u201dJa, det h\u00e5r a godt nok\u201d, sagde far, \u201dmen a f\u00e6k dej sidst, da a var 29 \u00e5r!\u201d Mor og far blev jo omvendt, da de var 29 \u00e5r.
\nBetjentene s\u00e5 til hinanden og smilede, og s\u00e5 sagde den ene, at det kunne de godt se bort fra. Der blev ringet fra sygehuset, at jeg skulle hente far der. Jeg kan endnu h\u00f8re, da han i snakken om, at det ikke er s\u00e5 sk\u00f8nt at f\u00e5 en indspr\u00f8jtning, sagde at det kunne han nu ikke forst\u00e5 var noget at regne. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde ringet til min s\u00f8ster, Agnes, at jeg skulle op at hente far p\u00e5 sygehuset. Det var den gang, han boede alene i Vrensted. Da s\u00e5 vi kom, var Esther og Anna kommet hen til Agnes, og de stod alle tre og tog imod ham. Far spurgte, hvor for de var kommet, men det var da i orden. De kunne jo ikke vide, hvor meget han var kommet til skade. Et andet minde fra drenge\u00e5rene var, da en af husm\u00e6ndene kom og bankede p\u00e5 sovev\u00e6relses vinduet. Han spurgte, om vi ville sp\u00e6nde hesten for jumben og hente jordemoren, som boede i T\u00f8mmerby eller der omkring. N\u00e5r en f\u00f8dsel stod for d\u00f8ren, fik vi besked, og s\u00e5 blev forkarlen v\u00e6k ket og sendt af sted efter jordemoren. Mor tog sin store taske og cyklede s\u00e5 hen og var til hj\u00e6lp med forskelligt. Det var en anden tid. Mor kunne n\u00e6sten hj\u00e6lpe til med, hvad det skulle v\u00e6re. Der var vist ingen af os, der kunne malke k\u00f8er, som hun kunne, i hvert tilf\u00e6lde ikke bedre. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Barndom <\/b>\u2013 bedstefor\u00e6ldre <\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg har kendt begge mine bedstem\u00f8dre, men jeg har aldrig set nogen af mine bedstef\u00e6dre. Jeg ved faktisk ikke, hvor gammel min fars far blev. Min fars hjem var p\u00e5 Vesterheden i Stenum. Det l\u00e5 et langt stykke nord for vejen og er for l\u00e6ngst fjernet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Far havde, tror jeg, to s\u00f8stre, som d\u00f8de af tuberkulose, da de var sm\u00e5, og en s\u00f8ster, som blev sygeplejerske og cyklede rundt til de syge i L\u00f8kken. Jeg tror kun, hun blev 27–<\/i>28 \u00e5r, inden hun d\u00f8de af samme sygdom. Der foruden var der tre s\u00f8stre og to br\u00f8dre. Far tjente tre \u00e5r p\u00e5 \u00d8stergaard i Stenum som karl, og alt hvad han tjente de tre \u00e5r gik hjem til hans for\u00e6ldre. Det reddede dem fra at komme p\u00e5 fattigg\u00e5rden i T\u00f8mmerby. Far fortalte, at hans far engang k\u00f8bte to k\u00f8er for 25 kr. En nabo skulle have den ene, og han skulle s\u00e5 give en krone mere for den. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I 18 \u00e5r, fra jeg var dreng, og til jeg blev voksen, l\u00e5 bedstemor, min fars mor, i sengen hjemme hos os. Jeg ved faktisk ikke, hvad hun fejlede, men jeg har aldrig h\u00f8rt, at hun klagede sig. Jeg kan huske, at mor havde hende oppe i en stol hver formiddag, mens hun blev vasket og sengen gjort i stand. Derefter blev hun hjulpet i seng igen. Om for\u00e5ret, n\u00e5r k\u00f8erne blev trukket p\u00e5 gr\u00e6s, holdt vi engang med k\u00f8erne ude p\u00e5 vejen, s\u00e5 hun kunne se dem g<\/span><\/span><\/span>ennem vinduet. De nye karle kom med ind for at hilse p\u00e5 bedstemor, og der var flere af dem, som blev ved med at g\u00e5 ind og tale med hende. N\u00e5r f\u00e5rene fik lam, gik vi tit ind til bedstemor med et lille lam, og vi har ogs\u00e5 v\u00e6ret inde for at vise hende en sp\u00e6dkalv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> En sommer havde vi et f\u00f8l, som blev ualmindelig k\u00e6lent og lysten i en skive br\u00f8d. Jeg gik og k\u00e6lede for det, n\u00e5r det l\u00e5 ude i g\u00e5rden, og l\u00e5 det p\u00e5 siden, kunne jeg godt l\u00e6gge mig oven p\u00e5 det. Jeg fik f\u00f8llet til at g\u00e5 efter mig, n\u00e5r jeg havde et stykke br\u00f8d i h\u00e5nden, og det gik s\u00e5 vidt, at jeg en dag fik f\u00f8llet <\/span><\/span>til at f\u00f8lge mig ind i bedstemors stue. Det var jo nok lidt risikabelt, men det gik fint. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det er vist ikke mange, der som vores mor har passet sin svigermor i sengen i 18 \u00e5r. Jeg synes, det var godt gjort. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min mors far hed Erik Eriksen, og om ham ved jeg, at han fik et ben sat af, da han var i halvtredserne og vist d\u00f8de, da han var 57 \u00e5r.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Min mors mor boede sammen med mors s\u00f8ster, Else, som ikke blev gift, f\u00f8r hun var over 50 \u00e5r. De boede mange \u00e5r i Br\u00f8nderslev, og moster Else arbejdede i forretning. Bedstemor havde en v\u00e6v, som var ca. 180 cm bred. Der sad hun og v\u00e6vede det meste af dagen, b\u00e5de v\u00e6g- og gulvt\u00e6pper. Jeg husker engang, jeg var p\u00e5 ferie hos hende i Br\u00f8nderslev, at jeg var kommet for langt v\u00e6k fra huset, og jeg kunne ikke finde tilbage. En mand kom hen og spurgte, hvorfor jeg gr\u00e6d. Jeg var jo g\u00e5et vild og kunne ikke finde, hvor bedstemor boede. <\/span><\/span>\u201dHvad hedder hun<\/span>\u201d, spurgte han. <\/span>\u201dHun <\/span>hedder Lene<\/span>\u201d<\/span>, svarede jeg, men det sagde ham ikke noget. Men da jeg fortalte, at hun v\u00e6vede, vidste han, hvem det var. S\u00e5 var den g\u00e5de l\u00f8st. Bedstemor i Br\u00f8nderslev d\u00f8de lige til nyt\u00e5r i 1947. Min bror, Chresten, og jeg hentede hende i kisten p\u00e5 sl\u00e6de, for hun skulle jo til Vrensted for at blive begravet. Det var en h\u00e5rd vinter det \u00e5r, og vejene var lukkede mange steder. Der var flere steder, vi var n\u00f8dt til at k\u00f8re ud over markerne. Morbror Marius boede i Sk\u00e6ve. Han var kommet til Br\u00f8nderslev, da bedstemor skulle i kapellet. Han gik bag efter sl\u00e6den, til vi kom til sygehuset. S\u00e5 gik han tilbage. Da der var begravelse, var vejene ryddet, s\u00e5 det gik liges\u00e5dan.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Simons hjem, Eriksminde,
st for Vrensted, 1920.S\u00f8steren Ella st\u00e5r midt i billedet. Simon sidder p\u00e5 hesten som hans s\u00f8ster Anna holder<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Drenge\u00e5r <\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg som dreng kom hjem fra skole, sagde mor ofte: \u201dDu skal til k\u00f8bmanden\u201d. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg husker, at jeg f.eks. skulle k\u00f8be en primus renser til tre \u00f8re, et glas til en lampe, som h\u00e6ng te p\u00e5 v\u00e6ggen, til 15 \u00f8re, for ti \u00f8re g\u00e6r og en pakke cikorie til at blande i kaffen for at g\u00f8re den billigere. M\u00e5ske ogs\u00e5 tre spegesild, som k\u00f8bmanden havde i en lille t\u00f8nde, hvor de l\u00e5 i st\u00e6rk lage, b\u00e5de med hoved og hale. De blev pakket ind i en slags t\u00e6t papir, som lagen ikke kunne tr\u00e6nge igen nem. N\u00e5r s\u00e5 vi fik dem, havde mor renset dem og sk\u00e5ret dem i sm\u00e5 stykker. Det var st\u00e6rk kost! N\u00e5r jeg var ved k\u00f8bmanden, sagde mor: “Hvis der er penge tilbage, m\u00e5 du k\u00f8be sukker for to \u00f8re.\u201d For dem fik jeg et stort kr\u00e6mmerhus med blandede bolcher.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg var dreng, var der marked i Br\u00f8nderslev hver mandag. Jeg har mange gange som 12-14 \u00e5rig trukket alene med en ko eller to til Br\u00f8nderslev. Det var en lang tur. N\u00e5r s\u00e5 jeg kom derned, traf det, at far sagde: \u201dDu m\u00e5 g\u00e5 hen til bageren og k\u00f8be en stor j\u00f8dekage\u201d. Det var nu ikke altid s\u00e5 godt, for s\u00e5 havde far k\u00f8bt et dyr, der skulle hjem, og s\u00e5 gik turen tilbage til Eriksminde. Oven p\u00e5 det sov man godt om natten.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Simon til hest<\/figcaption><\/figure>\n

<\/a> En gang havde far k\u00f8bt en isl\u00e6nderhest af Marie og Lars, som boede p\u00e5 \u00d8sterheden, og den skulle til slagteriet i Br\u00f8nderslev. Marie gr\u00e6d, da jeg trak af sted med deres gamle hest. Inden jeg n\u00e5ede frem, var den g\u00e5et tr\u00e6t. Da jeg var ud for sygehuset i Br\u00f8nderslev, lagde den sig midt p\u00e5 vejen. I det samme kom der en bil, og den m\u00e5tte stoppe op, indtil jeg fik hesten op igen, og jeg blev sk\u00e6ldt ud for, at jeg ikke kunne styre den. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Til marked i Br\u00f8nderslev k\u00f8rte far som regel med hest sp\u00e6ndt for en fjedervogn med skravler p\u00e5. Her kunne han have et par kalve eller s\u00f8er med til marked. N\u00e5r der ikke var dyr, der skulle tr\u00e6kkes hjem, fik jeg k\u00f8rende med far i vognen. Senere sendte far ogs\u00e5 dyr til kreaturmarkedet i Aalborg. Det var ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, vi trak nogle dyr til stationen i Br\u00f8nderslev om mandagen, og s\u00e5 kom de med banevogn til Aalborg. Her var marked om tirsdagen. Jeg kan huske, at f\u00f8rste gang far fik dyr med bil til Aalborg Marked, var det med Peter Nielsen, Stenum. Der kunne bare st\u00e5 to k\u00f8er p\u00e5 langs i bilen, og den havde ikke engang dobbelt baghjul. S\u00e5 jeg kan ikke se, at der var meget sikkerhed med to s\u00e5 store dyr i s\u00e5dan en bil. Engang var far til hestemarked i N\u00f8rresundby, hvor han k\u00f8bte en hest og trak den hjem. Det var en lang tur. Da jeg var fem-seks \u00e5r l\u00e6rte jeg at malke k\u00f8er, og 10-12 \u00e5r gammel var jeg tit ude at malke et par k\u00f8er, inden jeg skulle i skole. Pr\u00f8v at bede en dreng om det i dag! Det var ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent, at n\u00e5r jeg skulle i skole om vinteren og var f\u00e6rdig til at g\u00e5, kom Chresten og fik mig til at blive hjemme. Jeg skulle smide neg p\u00e5 t\u00e6rskev\u00e6rket, n\u00e5r han stod og lagde dem i maskinen. Det var jeg ikke glad ved. N\u00e6ste dag spurgte l\u00e6reren om, hvorfor jeg ikke havde v\u00e6ret i skole. S\u00e5 m\u00e5tte jeg fort\u00e6lle, at jeg skulle arbejde i laden. Det kostede <\/u>nogen gange 10\u201315 \u00f8re i bod. Far var jo ude at handle, og s\u00e5 m\u00e5tte jeg rette mig efter Chresten. Der var nogle landm\u00e6nd i B\u00f8rglum, som far tit handlede med, og nogle gange skulle en af dem tr\u00e6kke hjemmefra med en ko til et bestemt tids punkt. P\u00e5 samme tid skulle en af os g\u00e5 hjemme fra og s\u00e5 m\u00f8des mellem B\u00f8rglum og Vrensted oppe p\u00e5 en engvej. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste cykel, jeg havde, k\u00f8bte far til mig for 30 kr., tror jeg. Jeg var nok 10-11 \u00e5r dengang. Cyklen blev k\u00f8bt hos Gilbert Mikkelsen, som var cykelhandler i Vrensted. Det var ingen sv\u00e6r cykel, men det gik alligevel. Jeg fik lavet en stor kasse, som der blev sat tr\u00e5d over, og s\u00e5 begyndte jeg at cykle rundt hver mandag aften til dem, der havde duer. Jeg k\u00f8bte dueunger, som kom i kassen. Det var mest drengene nede p\u00e5 Kongsengene, der havde mange duer. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg kunne samle 20-30 duer de fleste uger, som jeg betalte 20-25 \u00f8re for pr. stk. N\u00e5r jeg s\u00e5 kom hjem med dem, blev de aflivet ved at klemme dem under vingerne. Det gik hurtigt. N\u00e5r de s\u00e5 var d\u00f8de, bandt jeg dem sammen i et knippe. Der kom en m\u00e6rkeseddel med navn og adresse p\u00e5, og s\u00e5 fik jeg dem med til et lille eksportslagteri, som dengang fandtes i Br\u00f8nderslev. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De kom derefter med k\u00f8levogn sammen med kreaturer, der var slagtet, videre til K\u00f8dbyen i K\u00f8benhavn. Jeg kunne som regel tjene fem \u00f8re pr. stk. Det var en helt fin forretning. Grunden til, at de blev klemt ihjel, var, at det var s\u00e5dan, slagteriet ville have dem. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg kom rundt p\u00e5 min tur, sagde de andre drenge: \u201d<\/i>Nu kommer Due-Simon\u201d<\/i>. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Senere kom der en tid, hvor alle ville have kaniner, og s\u00e5 tror jeg, at det var \u201d<\/i>Kanin-Simon\u201d<\/i>, jeg kom til at hedde.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
G\u00e5rden Eriksminde.Forrest ses Vrensted \u00d8stre Skole<\/figcaption><\/figure>\n

Skolen <\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mit hjem l\u00e5 lige over for skolen, og jeg var godt kendt med l\u00e6reren, Hans Br\u00f8chner-Hansen. Nogle gange havde jeg v\u00e6ret ovre med m\u00e6lk eller andet, som de ofte fik fra vores hjem. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg havde l\u00e6rt at l\u00e6se lidt, inden jeg skulle i skole, s\u00e5 jeg kunne ikke forst\u00e5, hvorfor vi skulle have den bog med, som vi skulle l\u00e6re at stave efter. S\u00e5 sagde mor: \u201dDu kan g\u00e5 over og sp\u00f8rge Br\u00f8chner-Hansen, om du skal have ABC’en med\u201d. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg gik over til skolen dagen f\u00f8r, vi skulle begynde, og Br\u00f8chner-Hansen sad ude i h\u00f8nseg\u00e5rden. De havde 10\u201315 h\u00f8ns, og n\u00e5r de havde spist fjerkr\u00e6 til middag, gik han ud i h\u00f8nseg\u00e5rden med de h\u00f8nseben, der var blevet tilbage. Han sad p\u00e5 en sten og slog benene i stykker, mens h\u00f8nsene stod rundt om ham og var parat til at spise de knuste ben. Jeg havde taget den lille r\u00f8de l\u00e6sebog med, som vi skulle bruge. Br\u00f8chner-Hansen spurgte, hvad jeg ville, og jeg svarede meget forknyt, at jeg gerne ville vide, om jeg skulle have ABC’en med i morgen. \u201dSelvf\u00f8lgelig skal du det, det skal alle\u201d. \u201dJa, men a ka’ nok l\u00f8\u00f8s\u201d, sagde jeg s\u00e5. \u201dKan du?”, spurgte Br\u00f8chner-Hansen. \u201dJa, a h\u00e5r d\u00e6j bette r\u00f8e med.\u201d S\u00e5 l\u00e6ste jeg for skolel\u00e6reren, mens h\u00f8nsene gik rundt omkring og spiste benene, som han havde knust til dem. “Ja, men det kan du jo godt, s\u00e5 pr\u00f8ver vi det.” <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e6ste morgen fik jeg den lille r\u00f8de bog, penalhus og en bog mere med. S\u00e5 sagde mor, at hun ville f\u00f8lge mig over til skolen, det var jo lige nede ved vejen. \u201dNej, a ka’ da nok go jenne der\u00f8ver\u201d, og s\u00e5 gik jeg frisk afsted. Mor stod ved enden af huset og s\u00e5 efter mig. Da jeg kom g\u00e5ende over legepladsen, hvor vi ogs\u00e5 kunne pumpe vand op, stod der en dreng, to-tre \u00e5r \u00e6ldre end mig. Hans hjem var et lille hus henne p\u00e5 Vrensted F\u00e6lled, ca. midt mellem \u00d8stre Skole og byen. Hvorfor ved jeg ikke, men da jeg gik forbi ham, fik jeg en ordentlig \u00f8refigen. Jeg smed alle mine sager, og s\u00e5 gik det hjemad, alt hvad jeg kunne l\u00f8be. Mor stod stadig ved enden af stuehuset, da jeg kom vr\u00e6lende hjem. Hun fik lige fat i armen af mig og fik s\u00e5 at vide, hvad der var i vejen, og at jeg med garanti ikke skulle i skole mere. Men mor var st\u00e6rkest, og s\u00e5 m\u00e5tte jeg tilbage igen. Der var tre-fire store piger, der havde fulgt deres mindre s\u00f8skende i skole. Da mor kom med mig, havde de samlet mit “rejsegods\u201d op, og jeg s\u00e5, at de havde fat i Aage, som overfaldsmanden hed. Han fik en ordentlig afstraffelse, og s\u00e5 gik det. Og jeg blev faktisk glad ved at g\u00e5 i skole. N\u00e6sten hele min skoletid sad jeg som nummer to i klassen, men der var en, jeg ikke kunne komme forbi. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da jeg begyndte i skole i 1925, var det ikke s\u00e5 almindeligt med biler. N\u00e5r vi kunne se, at der kom \u00e9n \u00f8stfra p\u00e5 grusvejen, s\u00e5 r\u00e5bte vi: \u201dDer <\/u>kommer en bil\u201d, og s\u00e5 stod hele klassen ude ved vejen og s\u00e5, n\u00e5r den k\u00f8rte forbi. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dengang var det ikke ulovligt at give b\u00f8rnene en over nakken eller en \u00f8refigen og i v\u00e6rste fald en omgang i bagenden med en stok. Jeg husker, at en af de \u00e6ldre drenge havde v\u00e6ltet naboens datter i gr\u00f8ften. Pigens far gik til l\u00e6reren og for talte det. N\u00e6ste dag s\u00e5 vi, at der var blevet sat en lang k\u00e6p ved siden af katederet. Drengen blev kaldt op foran os andre og fik besked om at b\u00f8je sig ned og tage fat om anklerne, og nu fik han at f\u00f8le, hvad stokken skulle bruges til. Jeg kan huske, at han r\u00e5bte: “A tisser i bukserne\u201d, og s\u00e5 forsvandt han ud af klassen, og vi s\u00e5 ham ikke mere den dag. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste tre \u00e5r af min skoletid gik vi i skole to dage om ugen og de sidste tre \u00e5r fire dage. <\/u><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ud over det gik jeg om vinteren et par \u00e5r til nogle kurser om aftenen og vist ogs\u00e5 nogle eftermiddage. Mere har jeg faktisk ikke g\u00e5et i skole, men det har g\u00e5et alligevel. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

To eller tre \u00e5r af skoletiden var der ogs\u00e5 en l\u00e6rerinde, og vi var delt i to klasser, men efter hun gik af p\u00e5 grund af alder, blev Br\u00f8chner Hansen ene om jobbet. Jeg holdt meget af ham. Han var milit\u00e6rmand, inden han blev l\u00e6rer, og han var hurtig til at tr\u00e6ffe en afg\u00f8relse, n\u00e5r der var noget, der ikke passede ham, men fem minutter efter var han den samme igen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste biler <\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Som sagt s\u00e5 l\u00f8b vi af og til ud og stod ved vejen, n\u00e5r en af de nymodens biler k\u00f8rte forbi p\u00e5 grus vejen. De k\u00f8rte ikke s\u00e5 st\u00e6rkt, og der var huller i vejen. N\u00e5r hullerne blev for store og mange, blev der k\u00f8rt dynger af grus og ral p\u00e5. En vejmand med \u201dhjulb\u00f8re\u201d gik s\u00e5 og fyldte hullerne op og j\u00e6vnede vejen. Jeg husker mere end \u00e9n fast vejmand, der reparerede vejen den tid p\u00e5 \u00e5ret, det kunne lade sig g\u00f8re. Jeg tror, at de dengang fik toenhalv til treenhalv kr. for en arbejdsdag p\u00e5 ti timer. Jeg kan huske, at vi en gang om \u00e5ret skulle til Frederikshavn og bes\u00f8ge fars s\u00f8ster, der var forstanderinde der. Jul Gjerlevs havde noget familie den vej, og s\u00e5 lejede vi en taxa, hvor der kunne v\u00e6re otte-ni personer i. Der blev ringet til et par vognm\u00e6nd, om hvad de ville have for at k\u00f8re turen.Jeg kan huske et \u00e5r, at det kostede 17 kr. til deling for de to familier.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Taxaen, som familien Gjerlev og Thomsen tog p\u00e5 udflugt i<\/figcaption><\/figure>\n

Esther og jeg var med, men jeg kan ikke huske, hvem af Jul Gjerlevs b\u00f8rn, der var med. Det var til eftermiddagskaffe og aftensmad, og vi var hjemme igen ved titiden om aftenen. Chauff\u00f8ren blev i mellemtiden holdende i Frederikshavn, for det kunne ikke betale sig for ham at k\u00f8re hjem. Han kom s\u00e5 med ind og spise, og ellers tror jeg, at han sad ude i bilen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Ungdoms\u00e5rene<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Simon som ung<\/figcaption><\/figure>\n

Da jeg var 17 \u00e5r, blev Stinne og Chresten gift. Det var ham, der havde drevet landbruget hjemme, men nu blev det s\u00e5 mig, der kom til at st\u00e5 for det daglige arbejde. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, s\u00e5 havde vi seks heste til at g\u00f8re arbejdet i marken med. Om vinteren stod de p\u00e5 stald og blev fodret, og n\u00e5r de skulle arbejde i marken, var arbejdsdagen p\u00e5 ca. ti timer, s\u00e5 de skulle fodres godt. Det var op kl. fem og ud i stalden og begynde fodringen. De fik hakkelse, havreneg, der blev sk\u00e5ret i hakkelse med en maskine og et par sukkerroer. Der blev muget ud bag dem, og de blev striglet og b\u00f8rstet. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Kl. seks gik vi ind til morgenmaden, og kl. halvsyv fik de selet\u00f8jet p\u00e5 og kom ud i marken for at harve, pl\u00f8je, tromle eller k\u00f8re med s\u00e5maskine. Kl. 11.30 gik det hjemad til middag, og hestene blev fodret i stalden igen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi havde fri til kl. 13, og s\u00e5 skulle vi i marken igen. P\u00e5 den tid, hvor der var travlt i marken, blev hestene fodret fra kl. 18 til 20.30 med en smule hakkelse for hver halve time og til sidst kl. 20.30 med hakkkelse og sukkerroer. Der blev fejet under dem og str\u00f8et t\u00f8rt halm.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det var mit arbejde i flere \u00e5r, og det kunne godt v\u00e6re hyggeligt at g\u00e5 og fodre dem af om aftenen. Vi havde et karlekammer i hj\u00f8rnet af hestestalden, s\u00e5 n\u00e5r jeg kom i seng, kunne jeg ligge og h\u00f8re p\u00e5 dem, n\u00e5r de stod og \u00e5d roer. N\u00e5r det blev sommer, og der blev gr\u00e6s nok, kom de i engen om natten, og s\u00e5 skulle de hentes hjem f\u00f8r morgenmaden. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg tror ikke, at der er mange i dag, der ville g\u00e5 og fodre hestene p\u00e5 den m\u00e5de. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Jeg har mange gange om efter\u00e5ret g\u00e5et og pl\u00f8jet med en enfuret plov, der kunne lave en seks-syv tommer fure. S\u00e5 det tog tid at pl\u00f8je op til 20 t\u00f8nder land. N\u00e5r det gik godt, kunne man pl\u00f8je ca. halvanden t\u00f8nder land om dagen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Simon med sl\u00e5maskine<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg kan huske et par heste, som jeg k\u00f8rte meget med. Markerne var ca. 250 meter lange. N\u00e5r jeg kom til enden af furen ved vejen, og det var ved at knibe med at g\u00f8re en tur mere inden middag eller aften, s\u00e5 ville de helst stoppe. De kunne godt m\u00e6rke om det var middags- eller aftenstid. Kom der nogen g\u00e5ende langs vejen, pr\u00f8vede de p\u00e5 at stoppe, for om jeg mon ikke skulle snakke med den, der kom forbi. Heste er meget kloge. Vi havde to, nogle gange tre, karle foruden mig. Det var for det meste mig, der stod for at f\u00e6ste dem, og det var som regel for et \u00e5r ad gangen. Vi havde tit ogs\u00e5 to piger. Den ene var f\u00e6stet til at hj\u00e6lpe i h\u00f8sten, n\u00e5r vi k\u00f8rte korn hjem i laden. Det var neg, som var bundet og stod i r\u00e6kker, sat sammen for at t\u00f8rre. Der var oftest seks neg i hob sat sammen i lange r\u00e6kker. N\u00e5r negene var t\u00f8rre, blev de k\u00f8rt hjem i laden. Vi k\u00f8rte med to spand heste, og det var tit en af pigerne, som var med i marken og gik og stak neg op i vognen. Det var h\u00f8je l\u00e6s, s\u00e5 h\u00f8je at det oftest kneb med at komme gennem porten ind i laden. Man skulle passe p\u00e5 at l\u00e6sse l\u00e6sset for h\u00f8jt, ellers traf det, at man kunne v\u00e6lte med det. Hjemme var der to til at tage imod, n\u00e5r vi stak negene fra vognen op i gulvet, som vi kaldte det stykke af laden. En tog imod, og en anden lagde dem i p\u00e6ne lag, s\u00e5 de var nemme at f\u00e5 fat i igen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r de om vinteren skulle i t\u00e6rskemaskinen, s\u00e5 var der en, der smed negene ned til ham, der lagde dem i maskinen. Der var ogs\u00e5 en tredje, som tog halmen og kornet fra. Kornet kom fra <\/span><\/span><\/span>t\u00e6rskemaskinen i 100 kilos s\u00e6kke. S\u00e6kkene blev b\u00e5ret op p\u00e5 loftet. Hjemme bar vi hver vinter en del ind p\u00e5 loftet over stuehuset ad en trappe, som var i bryggerset. Kornet l\u00e5 s\u00e5 der, indtil vi skulle bruge det til foder til svinene. En del blev brugt til s\u00e6dekorn. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den anden af pigerne var f\u00e6stet til at hj\u00e6lpe til med at malke. Det var mest kl. seks om morgenen og kl. syv om aftenen. Jeg tror ikke, at det vil v\u00e6re let at f\u00e6ste nogen til det i dag. Vi malkede hver fem-seks stykker.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
En karl fra g\u00e5rden med fire oldenborgerheste<\/figcaption><\/figure>\n

I den tid, da jeg stod for landbruget hjemme, skulle jeg s\u00e6tte karlene i arbejde om morgenen. Et \u00e5r havde vi en Per Pedersen, en bror til Krista, som hjalp mor i mange \u00e5r. Jeg har altid v\u00e6ret god til at komme op om morgenen, men Per kunne jeg ofte kalde p\u00e5 to-tre gange, inden han stod op. Samtidig havde vi en frisk ung mand, Niels, fra \u00d8ster Br\u00f8nderslev. S\u00e5 en middag, hvor jeg havde kaldt ad dem, og Niels og jeg havde f\u00e5et kaffe og skulle i arbejde, sov Per stadigv\u00e6k. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det havde regnet om natten, og n\u00e5r der var kommet meget regn, var der en lille dam ude p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. Jeg fik Niels til at tage ham i benene, og jeg tog et tag i overkroppen, og s\u00e5 gik vi ud p\u00e5 g\u00e5rdspladsen og \u201dtabte\u201d ham lige ned i vandpytten. N\u00e5r han efter den tid s\u00e5 mig i d\u00f8ren ind til sit v\u00e6relse, r\u00f8g han op af sengen, som var han blevet bidt af en gal hund. Det virkede vist bedre end sk\u00e6ldud. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jeg tror nok, at jeg var ret god til at enes med karlene, bare de ikke var for l\u00e6nge om at komme op, efter der var kaldt p\u00e5 dem. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

<\/a> Vi havde dog en ung mand, som var nem til at blive irriteret. Han kom engang kl. tre om efter middagen og forlangte den l\u00f8n, han havde til gode. Han ville flytte – jeg husker ikke grunden. Jeg tog vist lidt fast i armen af ham og sagde til ham, at jeg ikke betalte penge midt p\u00e5 dagen. \u201dSe at komme i gang med det, du er ved, og s\u00e5 kan du komme, n\u00e5r vi har spist til aften. S\u00e5 kan du godt f\u00e5 det, du har til gode\u201d. Der blev aldrig talt mere om det. Han blev, som aftalen var, til 1. november.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Vognmands med heste p\u00e5 lastbil p\u00e5 vej til Hjallerup Marked<\/figcaption><\/figure>\n

For\u00e5ret efter, Chresten var flyttet, kom tiden, hvor vi skulle bestille gr\u00e6sfr\u00f8 til en mark. Den gang fik vi en seddel p\u00e5 de forskellige gr\u00e6ssorter, som skulle s\u00e5s sammen med kornet til gr\u00e6smark \u00e5ret efter. Jeg sagde til far, at vi skulle have bestilt gr\u00e6sfr\u00f8. \u201dDet er jeg vant til, at forkarlen ordner”, sagde far. Jeg vidste ikke noget <\/span><\/span><\/span>om, hvilke sorter, der var bedst. Morbror Marius <\/u>var dengang bestyrer p\u00e5 en g\u00e5rd i Vrensted. Jeg fik ham til at hj\u00e6lpe mig med at lave en blanding, som passede, og s\u00e5 blandede jeg fr\u00f8et, da vi <\/span><\/span><\/span>fik det hjem. N\u00e5r det skulle s\u00e5s, blev det gjort med h\u00e5nden. Det var jo meget let. Jeg var nogle gange oppe kl. fire om morgenen, mens det var helt stille vejr. Der skulle ikke s\u00e5s mere, end man kunne tage det med to fingre. Kornet var s\u00e5et med en maskine, som var ca. to meter bred, og det passede s\u00e5, at jeg kunne sprede over den bredde, maskinen havde g\u00e5et. Jeg husker det f\u00f8rste \u00e5r, jeg s\u00e5ede, hvor sp\u00e6ndt jeg var p\u00e5, hvor j\u00e6vnt det var s\u00e5et, og om jeg havde f\u00e5et det hele med. Men det s\u00e5 nu godt nok ud, da marken var h\u00f8stet, og gr\u00e6smarken viste sig. N\u00e5r fr\u00f8et var s\u00e5et, k\u00f8rte vi med en hest for en let, men bred harve. Bagefter k\u00f8rte vi med en tromle for at holde det nede, n\u00e5r der var h\u00e5rd vind. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

T\u00f8rvegravning<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Der k\u00f8res t\u00f8rv hjem fra Vildmosen<\/figcaption><\/figure>\n

Det \u00e5r, hvor jeg skulle have v\u00e6ret inde som soldat, havde vi f\u00e6stet en karl, som skulle afl\u00f8se mig derhjemme. S\u00e5 den sommer tog jeg ud at grave t\u00f8rv ude i Vildmosen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi var to, der arbejdede sammen. Den uge, vi gravede t\u00f8rv til forbruget hjemme, begyndte vi om morgenen f\u00f8r kl. seks. Vi havde en hest for fjedervognen og redskaber med i vognen, blandt andet spader, en trilleb\u00f8r, og hvad vi ellers skulle bruge, og vi havde mad med til hele dagen. Den ene af os stod og gravede t\u00f8rv og lagde dem op p\u00e5 brinken, og den anden k\u00f8rte dem p\u00e5 trilleb\u00f8r ud og lagde dem p\u00e5 r\u00e6kke til t\u00f8rring. Det var et h\u00e5rdt arbejde. Det var forskelligt, hvor dyb t\u00f8rvejord, der var i mosen, nogle steder var der op til 24 lag t\u00f8rv, og s\u00e5 skulle de k\u00f8res langt ud for at f\u00e5 plads til t\u00f8rvene. Vi havde jo ikke mere plads at l\u00e6gge dem p\u00e5 end bredden af det stykke, vi gravede. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi k\u00f8rte gennem Thise, Manna og Hammelmose Mark, og en kilometer syd for herreg\u00e5rden Ny Hammelmose stod hesten i t\u00f8jr p\u00e5 vejen hele dagen. Vi var hjemme igen ved 18.30-tiden og s\u00e5 f\u00f8ltes det godt at hvile sig, efter at vi havde spist. Bagefter gravede jeg for min s\u00f8ster og svoger, Anna og Harald, og en nabo. Den tid boede jeg ude hos Anna og Harald. De havde en ejendom p\u00e5 Hammelmose Mark med ca. 19 t\u00f8nder land. De havde to mindre heste til markarbejdet og et par grises\u00f8er og knap ti k\u00f8er plus kalve. Harald havde i nogle \u00e5r turen med at k\u00f8re m\u00e6lk til Manna mejeri for en r\u00e6kke naboer for at tjene lidt ekstra. T\u00f8rvene, som vi havde gravet og lagt ud p\u00e5 jorden, skulle vi ud at rejse op i r\u00e6kker. Efter en uges tid var vi ude at stable dem op i skruer, som det kaldes. N\u00e5r de var t\u00f8rre, skulle de k\u00f8res hjem og ind i laden. Vi havde nogle h\u00f8je skravler p\u00e5 vognen, s\u00e5 der kunne l\u00e6sses mange t\u00f8rv p\u00e5. Jeg er tit k\u00f8rt hjemmefra mellem kl. fire og halvfem om morgenen for at f\u00e5 l\u00e6sset vognen og komme hjem, inden det blev for varmt, is\u00e6r for hestenes skyld. N\u00e5r det blev varmt, blev hestene overfaldet af fluer og kl\u00e6ge, som der var s\u00e5 mange af i mosen. Jeg kunne v\u00e6re hjemme til middag og af sted igen n\u00e6ste morgen. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vintertur til Vildmosen <\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

En nat i oktober 1942 eller 1943 kom der rigtig meget sne. Peder Bonnerups og vi havde en fenne, det vil sige en lejet mark, i Vildmosen, og vi havde endnu ikke f\u00e5et plagene og f\u00e5rene hjem. Der blev diskuteret, hvad vi skulle, og om formiddagen red jeg og en karl, vi havde, og to fra Bonnerups af sted til mosen. Da vi kom ud til fennerne, var f\u00e5rene s\u00f8gt sammen i det sydvest lige hj\u00f8rne af fennen, og eftersom det sneede, kravlede f\u00e5rene t\u00e6t sammen og stod efterh\u00e5nden oven p\u00e5 hinanden. Vi bandt hestene og begyndte at grave f\u00e5rene fri. De stod n\u00e6rmest i en stak, og n\u00e5r vi trak et f\u00e5r fri, stod vi tit oven p\u00e5 et andet. Stakken var blevet s\u00e5 h\u00f8j, at to f\u00e5r var kommet s\u00e5 h\u00f8jt op, at de var faldet ud over hegnet og ned en dyb gr\u00f8ft, der var mellem fennerne, og de var druknet. Vi fik f\u00e5rene drevet over i en anden fenne, og s\u00e5 skulle der jo ny sne til for at det samme kunne ske igen. Vi dr\u00f8ftede, hvad vi skulle g\u00f8re med plagene. Det var vist mig, der var formand for det projekt. Plagene ville gerne hjem, s\u00e5 vi \u00e5bnede fennen, og jeg red forrest. Bagefter kom hele flokken ud p\u00e5 vejen. Jeg tror, der var syv, og s\u00e5 gik det ellers hjemad gennem Manna og Thise, og da vi n\u00e5ede hjem, var der m\u00f8rkt, og mine gummist\u00f8vler var fulde af vand. Alle plagene var fulgt med uden mindste vr\u00f8vl, men det havde v\u00e6ret en h\u00e5rd tur, og vi var meget tr\u00e6tte. Anna og Harald boede p\u00e5 Hammelmose Mark dengang, og dagen efter fik vi ham til at k\u00f8re ud og se til f\u00e5rene. Han fandt to f\u00e5r, hvor dyngen fra dagen f\u00f8r havde v\u00e6ret. Han s\u00e5 ulden stikke op af sneen, og han fik dem fri. Deres tykke pels gjorde, at de kunne f\u00e5 luft, selv om de var sneet til. Der var fire karle fra to andre g\u00e5rde, som ogs\u00e5 var blevet sendt ud efter plage. De turde ikke begynde p\u00e5 turen hjem den dag og overnattede p\u00e5 en g\u00e5rd i mosen. Jeg tror nok, at vi andre var lidt h\u00e5rde ved dem bagefter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Inga Lisa og Simon Thomsen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Bryllupsbillede fra Inga Lis og Simons bryllup i 1948<\/figcaption><\/figure>\n

Simon Thomsen blev i 1948 gift med Inga Lisa Pedersen fra L\u00f8kken, og de fik to b\u00f8rn. Parret k\u00f8bte f\u00f8rst en lille ejendom p\u00e5 Gl. Byvej og senere en g\u00e5rd p\u00e5 B\u00e5dstedhedevej i Vrensted og Simon Thomsen blev ligesom sin far kreaturhandler.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"
Kreaturhandler Simon Thomsen p\u00e5 Kv\u00e6gtorvet i Aalborg<\/figcaption><\/figure>\n

Han d\u00f8de i maj 2012. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien er fra bogen Min Barndom 2 Erindringer fra L\u00f8kken-Vraa Lokalhistoriske Arkiver 2014 , med tilladelse fra familien udgivet p\u00e5 min hjemmeside. Erindringer fra et langt liv med dyr i Vrensted, fortalt af kreaturhandler Simon Thomsen Fhv. direkt\u00f8r i Nordjysk Eksportforening og kreaturhandler, Simon Thomsen, fort\u00e6ller en dejlig historier om sit sp\u00e6ndende liv med dyr, … L\u00e6s videre “Simon Thomsen, Vrensted – kreaturhandler, direkt\u00f8r i Nordjysk Eksportforening fort\u00e6ller om sit sp\u00e6ndende liv”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-8950","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-vrensted-historier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8950","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8950"}],"version-history":[{"count":36,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8950\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20091,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8950\/revisions\/20091"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8950"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8950"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vrensted-historier.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8950"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}